Whats all this nonsens

[Stella Todd]

Stella stivnede da hun hørte Bens navn blive nævnt. var det det Jacob troede? At hun var vild med Ben. Det gjorde ondt helt ned i maven og hun følte sig helt dårlig bare ved tanken. "Nej" Mumlede hun og så ned. Hun ville ikke snakke om Ben, det var simpelthen for flovt. Hun havde været så bange, det var slet ikke fair at han blev taget op på den måde. "Skal vi absolut snakke om ham?" Hun havde virkelig ikke lyst til det  og bed sig selv lidt i kinden. Nej det var bestemt ikke sjovt. Jacob vidste da hvad hun havde skrevet så hvorfor overhovedet tage det op? Hvordan forklarede man lige sin bror at man havde valgt at ens første skulle være en man bare havde mødt og lige faldet i hak med for så nærmest ikke at snakke med ham igen.

[Jacob Todd]

Nå så det var heller ikke Ben der var hendes kæreste. Betød det så hun ikke havde nogen? Der måtte da være en eller anden i hendes liv. Hvorfor havde hun så også været sammen med Ben? Han kløede sig lidt på hagen. ”Hmm...” han tænkte sig om for at finde det rigtige ordvalg. Dog nåede han ikke længere end Stellas anden sætning. Hun ville ikke snakke om ham, men det synes Jacob at se skulle. ”Ja det synes jeg faktisk at vi skal.” han var fast besluttet på at de skulle have snakken. Han var ikke engang sikker på at deres forældre havde haft snakke pol blomsterne og bierne. Men Stella havde vidst fundet ud af det selv. Der var en grund til han var kommet i dag. Hun var bange for at være gravid, og Jacob ville nødig være onkel allerede det var alt for tidligt. ”Hvis Ben ikke er din kæreste hvorfor....” han stoppede sin sætning og kiggede lidt rundt. Ingen var i nærheden så han kunne sagtens snakke roligt. ”...Hvorfor var du så sammen med ham?” han vidste at emnet var et ømt punkt, men de skulle igennem det. Stella havde været uansvarlig og han ville ikke sladre til deres forældre. Det var vigtigt at tale om, og han var stadig nysgerrig på denne Ben. Hvis han havde gjort Stella gravid. Ja så måtte de jo få det til at lykkes på den ene eller den anden måde. Jacob skulle nok finde en løsning til at få Ben til at forstå sit faderskab!

[Stella Todd]

Stella rakte ud efter et nyt chokolade fra posen, som hun kom i munden og smagte på længe. Så kunne hun da trække tiden på den måde. Men hun vidste også, at hun var nødt til at svare før eller siden. “Han var bare... jeg ved det ikke okay.” Hun fortrød så meget hvad hun havde gjort og ønskede inderligt at kunne gøre det om. Bare tanken om hvordan hun havde opført sig imens. Det var simpelthen så flovt! “Jeg mødte ham på biblioteket, hvor han var virkelig sød, og så troede jeg at han kunne lide mig... han snakkede om eventyr og jeg var dum nok til at følge med ham” tårerne sad allerede højt i hendes øjne men nu hun havde fået hul på det, så væltede ordene ud. “Vi gik ned i et tomt lokale, hvor han fortalte hvor smuk og dejlig jeg var og... og kyssede mig. Pludselig var døren låst og han havde... han havde sine hænder under min bluse” Det var SÅ flovt at fortælle til Jacob og hun nægtede da også at fortælle videre. Hun sad bare og prikkede lidt til sin kakao med den ske der fulgte med. 

[Jacob Todd]

Hun vidste det ikke, hvad var nu det for noget pjat. Selvfølgelig vidste hun hvorfor hun havde været sammen med ham. Hun ville bare ikke fortælle det.
Han lyttede intenst til det hun sagde. Han var virkelig optaget af alt hvad hun sagde og han nikkede de rigtige steder der skulle nikkes. Han åbnede munden og skulle lige til at sige noget da Stella fortsatte. Så kom der noget han ikke havde lyst til at høre. Han var lige ved at tage fingrene i ørerne for ikke at høre mere. Det var alt for meget af det gode. "Ja tak, resten har jeg ikke tænkt mig at høre. Jeg ved udmærket godt hvad der så skete og hvordan det forgår..." han fik et lidt alvorligt ansigtsudtryk. Dog forsvandt det lige så hurtigt som det var kommet. Han kunne ikke være sur på Stella. Men at hun ikke havde været voksen og beskyttet sig det var en anden side af sagen. For slet ikke at tale om Ben der skulle have haft den tanke også!
"Du blev altså forblændet fordi han snakkede om eventyr?" han løftede det ene øjenbryn og kiggede på hende.

[Stella Todd]

Stella var enormt flov og sank dybt ned i sædet. Hvis bare dette her aldrig var sket. "Jeg ved det godt." Forsøgte hun. Aller helst ville hun gerne bare glemme det og komme videre. Der var ingen grund til at blive ved med at snakke om det. "Jeg troede han kunne lide mig og... Jeg er virkelig dum." Tårerne begyndte at løbe ned over kinderne. Hun havde været så flov og så bange. Nu sad selv hendes bror og hentydede til hvor dum det havde været. Selvfølgelig var det dumt. Det vidste hun godt, men det ændrede jo ikke rigtig på det nu. 
Hun løftede en hånd op for at fjerne en tåre. "Jeg vil helst gerne bare glemme det."

[Jacob Todd]

Selv havde Jacob aldrig været den type der gik fra den ene pige til den anden, nej sådan noget var specielt og det skulle ikke være med alle og en hver. Han håbede sådan på at Stella ville have samme mening. Nu havde hun da prøvet det, bare på den forkerte måde. "Du er da ikke dum!" kom det fra ham, da Stella begyndte at græde vidste han slet ikke hvad han skulle gøre af sig selv. Han rejste sig hurtigt op og bevægede sig over ved siden af hende. Han lagde en arm på hendes skulder og lagde hovedet ned på hendes. "Du skal ikke græde, jeg kan ikke bære det." kom det fra ham og begyndte at ae hende på armen. Han kunne ikke døje når hun græd, og nu kom skyldfølelsen også op i ham. Hvorfor skulle han presse sådan på? "Det er ikke dig der er dum, det er ham. Sådan en opblæst nar. Jeg skal give ham skal jeg!" han lød lidt vred i stemmen selvom det var lagt fra det der var meningen. Men der var ingen der skulle gøre sådan noget mod hans søster. Hvis nogen skulle gøre Stella ked af det, så var det altså ham selv og ingen anden!

[Stella Todd]

Stella hørt ham rejse sig og snart efter mærkede hun ham ved sin side. Hun drejede sig ind imod ham og hulkede lidt, men fandt også trøst. Jacob var der altid når hun havde brug for det og det var hun ham meget taknemmelig for. "Lad os bare glemme det. Jeg har fået styr på det." Hun havde drukket en virkelig ækel eliksir, som havde givet hende nogle voldsom kramper, men det skulle sørge for at hun hvert fald ikke blev gravid og det var det vigtigste for hende.
Mens hun sad der i hans favn, kiggede hun op på ham med blanke øjne. "Jacob... Jeg er glad for at du er her." Hun prøvede at smile lidt. så bag Jacob, ude på gaden fik hun øje på en dreng med Grønt hår og hun smilede straks mere fjoget.og så væk. Det var selvfølgelig Timmy hun havde fået øje på, han gik heldigvis forbi. Hun kunne ikke bære at han skulle se hende sådan her.

[Jacob Todd]

Som Stella vendte hovedet løftede han sit eget hovede for at kysse hende på panden. Det var virkelig tragisk det hele. Det ville ende galt hvis han ikke lærte at passe på med hvad han sagde. Han vidste at han kunne være lige frem og sige tingen som de var. Stella var bare stadig ung, og det var ikke alt hun kunne tåle at høre. Dette omhandlede følelser og dem skulle han også takle på hendes vegne. "Gudskelov! Jeg er alt for ung til at blive onkel." et grin kom frem på hans læber. Det var måske ikke det rigtige tidspunkt at grine på, men det var bare sådan han var. Han skulle altid se lidt positivt på tingene selvom det var situationer der ikke passede ind.
Han kiggede ned på hende og fandt hendes øjne. Han lod sine to tommelfingre køre ned under hendes øjne for at fjerne tårerne. "Det manglede da bare. Hvad gør man ikke for sin søster?" det var egentlig ikke ment som et spørgsmål men mere en konstatering. Han elskede at se Stella smile, og da hun kiggede væk blev han lidt forvirret. Hvad var nu det for? De havde lige et bror søster moment, så kunne hun da ikke bare kigge væk på den måde.

[Stella Todd]

Var der noget mere trygt end hendes brors favn når hun var ked af det? Måske Timmys? Hun lænede sig lidt ud fra ham og smilede så til ham. “Jeg har ingen planer om at du skal være onkel før om mindst 10 år” grinede hun så bare. 

Efter at Timmy var gået forbi udenfor rette Stella igen opmærksomheden imod sin bror. Måske var det bedst at fortælle hvordan det var med Timmy. Så kunne hun også høre hvad Jacob ville gøre. “Men måske vi burde snakke om Timmy igen. Han er ikke min kæreste, men han er virkelig sød”

[Jacob Todd]

Gudskelov at hun ikke havde planer om børn lige nu. Hvad skulle han ellers bruge tiden på hvis han blev onkel. Så ville han bare koncentrere sig om dem i stedet for sin uddannelse. Nej skole først der efter onkel! Eller måske få sine egne børn. Han skulle gerne blive far før Stella blev mor. "Heldigvis. Jeg skulle gerne koncentrere mig om skolen frem for guldklumper." han grinte lidt igen og fjernede sig fra hende. Han satte sig over på sin stol igen og tog fat i glasset for at tage en tår at drikke.

"Fortæl endelig. Hvem er denne Timmy?" han var faktisk nysgerrig på hvad der skete i Stella's liv. Han havde været så optaget af skolen han dårligt nok havde tid til at snakke med familien. Frem for alt var Stella vigtigst for ham.

[Stella Todd]

Gudskelov at hun ikke havde planer om børn lige nu. Hvad skulle han ellers bruge tiden på hvis han blev onkel. Så ville han bare koncentrere sig om dem i stedet for sin uddannelse. Nej skole først der efter onkel! Eller måske få sine egne børn. Han skulle gerne blive far før Stella blev mor. "Heldigvis. Jeg skulle gerne koncentrere mig om skolen frem for guldklumper." han grinte lidt igen og fjernede sig fra hende. Han satte sig over på sin stol igen og tog fat i glasset for at tage en tår at drikke.

"Fortæl endelig. Hvem er denne Timmy?" han var faktisk nysgerrig på hvad der skete i Stella's liv. Han havde været så optaget af skolen han dårligt nok havde tid til at snakke med familien. Frem for alt var Stella vigtigst for ham.

Havde det været for nogle dage siden havde Stella helt sikkert ikke syntes at Jacobs kommentar var sjov, men hun kunne da heldigvis grine lidt af det nu sammen med ham, og egentlig var det jo sødt det han sagde om guldklumper.
Hun snuppede et stykke slik mere fra posen og lænede sig lidt tilbage. At fortælle om Timmy var faktisk svært. Derfor gled en lille rynke også over hendes bryn. ”Timmy er ny på skolen. Jeg hjalp ham den dag han kom. Han kunne ikke finde rektors kontor, så jeg fulgte ham på vej. Han snakkede om eventyr på en rigtig spændende måde og han… vi kunne diskutere dem sammen. Ikke som Ben. Nej han gjorde det fordi han interesserede sig for det.” hun smilede og hendes øjne strålede som hun fortalte om ham. ”Timmy er simpelthen den sødeste. Unik med sit grønne hår og… meget beskeden.

[Jacob Todd]

Forhåbentlig havde Stella gjort noget ved den mulige graviditet. Egentlig burde han faktisk spørge hende om det men han tøvede. Hun havde endnu ikke sagt om hun havde været på hospitalsfløjen eller hvad hun havde gjort. Han åbnede munden for at skulle sige noget, dog kom der ingen lyd ud. Han kløede sig lidt i nakken, hvordan skulle han sige det? Han ville jo ikke vade mere i det. Munden blev lukket og kort tid efter åbnede han den igen. Som han sad der og åbnede og lukkede munden kunne han godt ligne en fisk. Han fjernede hånden fra nakken og lagde den ned på bordet.

Som Stella snakkede vendte han slikposer og tog et stykke chokolade. Han proppede det hurtigt i munden og lyttede intenst til hvad hun sagde. Mærkeligt nok snakkede hun om Ben selvom hun ikke ville snakke om ham. Måske ville hun bare pointere at Timmy var sødere, eller noget helt andet? Hvaaaa Stella er du begyndt at få et Crush?” spurgte han og smilte over hele hovedet. Han håbede da at Stella ville finde den rigtig fyr på et tidspunkt, og hun virkede så glad da hun snakkede om Timmy. ”Når alt kommer til alt, så er du god af dig. Sådan at vise ham rektors kontor, og så kunne i snakke om noget det er altid positivt.” han fortsatte sit smil go tog et stykke slik mere. Han skulle virkelig til at lære og lade slik ligge, men det smagte jo så godt.

[Stella Todd]

Hvorfor Jacob sad på den anden side af bordet og legede fisk, vidste Stella ikke helt, men det havde sikkert et eller andet at gøre med noget hun ikke ville snakke om, derfor forsøgte hun at ignorere det til han forhåbentlig gav op, eller endelig fik munden på gled. Det virkede dog til Stella glæde at det var det første, der gjorde sig gældende. Det kunne hun kun være glad for. Hvad end det andet havde været havde det ikke været godt.

Hun blev dog til gengæld knald rød i hovedet, da Jacob kommenterede på at hun havde fået et crush. Hun var ikke helt der selv endnu hvor hun ville indrømme det, men sandheden var nok at han havde ret. Hun så da også bare forelsket på sin bror med et lidt fjoget smil. "Men Jacob han er virkelig sød. Han er sjov og får mig til at grine og føle mig særlig og... Jeg kan slet ikke få ham ud af hovedet Jacob" Hun var tydeligvis hårdt ramt, men det var også meget længe siden hun havde strålet på den måde som hun gjorde nu.

[Jacob Todd]

Hvordan skulle han sige det. Han blev nød til at spørge, han skulle bare tage mod til sig. Endnu engang åbnede han munden og den eneste lyd der kom ud var en eeeh. Han kløede sig lidt på hagen og på de skægstubbe der var på vej ud. ”Så du har været på hospitalsfløjen og snakkede med skole sygeplejesken eller hvordan ser det ud med det?” han håbede da at Stella havde fået klaret sagerne selv. Dog ville han gøre alt for Stella, om han så skulle tage med hende til en læge, om det så var en muggler læge som ikke kendte hende. Han kiggede ned i bordet og frygtede at Stella ville blive vred, skuffet eller begynde at græse igen. Han ville ikke kunne bære det.

Den røde farve der fyldte Stellas kønne ansigt fik ham til at smile støre. Så der var noget om det han sagde. Han vidste det. Hun var virkelig begyndt at blive voksen. Bortset fra det med samleje, der skulle hun vidst lære at passe bedre på. Især så der ikke skete noget som der gjorde her med Ben.
”Du er virkelig ved at falde for denne fyr. Det er da fremragende, han kan helt sikkert få dig til at være særlig. Men det er du i forvejen. Du er jo min lillesøster, så du vil altid være noget særligt i hvert fald for mig” han kiggede på hende og sendte et smil. Han vidste at hun ville finde kærligheden en dag. Han havde ikke selv gjort det, men mun ikke det kom en dag? Nu skulle han bare være uddannet først. Det lå højst på hans liste.

[Stella Todd]

Så kom der endelig hul på bylden for hvad Jacob gerne vil snakke om, og i samme sekund ønskede Stella sig langt væk. Hun mærkede hvordan varmen steg op i kinderne og hun sikkert mest af alt lignede en tomat i hovedet. Hun ville virkelig ikke snakke om det. "Nej. Der er ikke nogen der skal vide noget... Men jeg fik en eliksir imod grav...det, som skulle sikre sig at alt er okay. Det er nok det værste jeg nogensinde har prøvet, men det virkede så det er vel det." Hun sad og pillede lidt ved hanken på sit krus, kunne de ikke godt lade det ligge nu?

Så var det noget nemmere at snakke om Timmy og meget mere noget hun havde lyst til. Hun nikkede af Jacobs konklusion om at være faldet for ham og et stort smile blomstrede frem. "Jeg ved ikke hvor meget af det, der er gengældt men han er så sød og slet ikke som Ben. Han er vildt betænksom og vil gerne at jeg får det bedste frem i mig selv. Han tror virkelig på mig og så er ha bare virkelig... Han har grønt hår, sagde jeg det?"