Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 13, 2019 23:01:33 GMT
Tracy så lidt overrasket på Rebecca, var hun sur på hende? Tracy var ærligt talt lidt nervøs for om Rebecca var sur over at hun havde nævnt det med soveværelset? Det kunne da ikke passe. Hun prikkede lidt til maden, men havde egentligt ikke rigtig lyst til det. Hun ville hellere snakke med sin date. Det virkede dog også til at Rebecca havde det på samme måde. Der blev hvert fald betalt og så rejste de sig. "En gåtur så. OG tak for mad" Hun smilede og rakte så ud for at tage fat i hendes hånd. Det kunne vel ikke skabe at de gik hånd i hånd.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 25, 2019 14:55:35 GMT
Rebecca tog imod hendes hånd og de gik sammen ud ad restauranten og der blev sat kurs mod parken. Hun kunne ikke helt forklare hvad det var hun følte indeni, om det hun følte kunne være en optakt til en konflikt mellem hende og Tracy. Kommunikation havde ikke været deres styrke på denne date. Hun lod et par fingre glide gennem sit mørke hår, med den frie hånd, mens hun begyndte at overveje hvordan det måtte se ud, hvis en auror så hende gå hånd i hånd med Tracy her på gaden. Det gjorde hende en anelse paranoid og hun kunne ikke lade være med at skæve rundt, samt at gå lidt hurtigere. ”Bor du så her i London?” stemmen var afslappet og afspejlede bestemt ikke hvad hun følte indeni.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 29, 2019 8:48:41 GMT
Det virkede til at blive okay mellem dem, som de kom ud af cafeen, men alligevel virkede Rebecca en smule usikker, eller som om noget var galt. Der var bare noget over hende.. Tracy overvejede det lidt, hun ville gerne gøre noget godt for Rebecca, da hun lidt følte hun var skyld i den ikke så succesfulde date. Spørgsmålet fik hende til at nikke roligt. "Ja, i en lille lejlighed. Det er meget fint." Roligt strøg hun Rebeccas hånd med en tommelfinger og forsøgte så at smile lidt til hende. Så stoppede hun helt op og gik ind foran Rebecca og så hende dybt i de smukke øjne. Det gjorde hende næsten helt varm ingeni. Et smil voksede frem på hendes læber. "Rebecca.. Becca... Stoler du på mig? nok til at lade mig føre dig afsted?" hun havde et helt særligt sted i tankerne, som sikkert ville være rigtig smukt ved denne tid.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 29, 2019 10:18:41 GMT
Hun mærkede Tracys tommelfinger, som om den kærtegnede hele hendes krop. Rebecca udåndede lavt, men skælvende.
Da Tracy stillede sig foran hende, blev hun en smule overrasket, positivt overrasket. På grund af Tracy, kunne hun ikke gøre andet end at gengælde det smil der blev sendt imod hende. Hun blev spurgt om hun stolede på hende, og hun fugtede tænksomt sine læber. Der var mange ting, der kunne gå galt lige nu og det var en stor ting at putte sin tiltro i en anden persons hænder lige nu, nu hvor de var ude i det åbne med en masse folk omkring dem.
”Mhm... ja?” halvmumlede hun en anelse ved siden af sig selv. Det var svært at sige andet end ja, når Tracy stod så tæt på hende og fortryllede hende, med det smukke blik hun havde. Rebecca følte sig som en forbandet tåbe.
”Vis vej...”
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 29, 2019 12:43:30 GMT
Nu skulle denne lidt vakkelvorne date rettes op, så det blev en uforglemmelig oplevelse. Der var ingen der skulle få det til at mislykkedes for Tracy at score Rebecca, heller ikke hende selv. "Lækkert, så kom med" Hun lagde en arm om livet på Rebecca og trak hende ind til sig, så de kunne gå tæt sammen. Det føltes godt. Ret hurtigt drejede hun ned af en sidegade, så de kunne være mere private og roligt begyndte hun så at gå en meget kringlet vej, som man skulle kende godt for ikke at fare vild. "Jeg vil vise dig noget smukt." smilede hun til Rebecca.
De gik videre og snart, forsvandt bygningerne og der var den hyggeligste lille park, med en lille sø. Tracy kiggede på Rebecca med et smil. "Dette her er en af mine hemmeligheder. Jeg elsker stedet her."
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 30, 2019 10:53:47 GMT
Vise hende noget smukt... Rebecca behøvede ikke at kigge langt for at se noget smukt, når Tracy gik lige her ved siden af hende. Hun smilede og kunne mærke at hun blev fyldt med en nysgerrighed.
Rebecca fulgte Tracy, og snart nåede de til en lille sød park med en sø og nogle flotte træet. Sammen med Tracy gik hun gennem stien i parken, ”Din lille hemmelighed, siger du?” hun tog Tracys hånd og flettede sine fingre ind i Tracys og gav hånden et klem. ”Her er rigtig flot - tak fordi du viste mig stedet...” hun stoppede op, da de nåede til et træ, og hun stillede sig foran Tracy og så hende dybt i øjnene.
”Kunne du tænke dig at gå ud med mig igen en anden gang?” spørgsmålet gjorde hende nervøs. Hun gik ud fra at parken her måtte betyde at der var en interesse... men man kunne jo aldrig være helt sikker.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 2, 2019 4:40:19 GMT
Tracy nød at gå i den smukke park med Rebecca ved sin side. En tid gik hun bare og nød det i stilhed. Så smilede hun over til Rebecca. “Tja ok det er ikke for at folk ikke ved parken er her, men jeg har et særligt spot, hvor jeg elsker at komme hen, når alt bliver for meget” forklarede hun så og smilede mens hun viste vej derhen. Det var et smukt grønt område med et nu nyudsprunget bøgetræ. Der var virkelig smukt og roligt. “Jeg ville elske at gå ud med dig igen. Uden den lidt akavede start, men... du ved hvad jeg er. Ville det gå?”
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 4, 2019 19:27:09 GMT
Som de gik hånd i hånd gennem parken, kiggede Rebecca rundt på omgivelserne og beundrede de mange smukke planter hun spottede rundt omkring. ”Jeg tror også det er en god idé at have et sted som dette, til de dage der virkelig brænder på.” De fortsatte deres vandren og Rebecca smilede over det svar hun fik, for allerede nu var hun spændt på at se Tracy igen. ”Det ville gå... hun slog kort blikket ned, før hub igen kiggede over på den smukke kvinde.
Her ved det nyudsprungne bøgetræ stoppede hun kort op, før hun førte Tracy hastigt og beslutsomt over til bøgetræet. Hun trak kvinden til sig, ind i sine arme, før hun lod sine læber komme tættere på Tracys. ”Er det okay, hvis jeg kysser dig?” spurgte hun i en lav stemme.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 4, 2019 19:40:56 GMT
Det føltes så rart og romantisk at går der i parken med Rebecca. Det nærmest kribblede i maven på Tracy og hun håbede der ikke ville gå længe før hun ville se hende igen. Jo før jo bedre, dog ville hun nyde resten af denne date alt hun kunne. Det var et ønske fra hendes side at de gik hen til bøgetræet. der var aflukket ud til stien og de ville kunnevære mere privat for dem der gik forbi ude på stien.
Tracys hjerte slog næsten et slag over, som Rebecca trak hende med over til træet. Tracy havde så meget lyst til den smukke kvinde foran hende og da Rebecca spurgte om hun måtte give Tracy et kys, besvarede hun det med at lade deres læber mødes og træde helt ind til hende og lægge armene omkring hende. "Jeg håber det var svar nok, men ja, du må altid kysse mig." Kom det så fra hende, da hun havde sluppet Rebeccas læber igen.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 6, 2019 16:16:38 GMT
Hendes spørgsmål blev besvaret med et varmt og kort kys, som fik tiden til at gå i stå for Rebecca. Det var ikke deres første kys, men det var dog det mest romantiske af dem, indtil videre.
Rebecca smilede mod Tracys læber, som hun nu verbalt gav et svar på spørgsmålet og tilgengæld gav hun et nik fra sig, da hun mente det i hvert fald havde været svar nok for hende.
Fordi hun havde fået tilladelsen, så gav hun sig hen i endnu et kys. Denne gang var kysset længere, og hun sørgede for at lade sin ene hånd finde Tracys kind, som hun forsigtigt kærtegnede. Hendes berøringer kunne næsten beskrives som værende lettere end en fjer.
Da kysset stoppede, trak hun sit ansigt lidt væk fra Tracys, ”Jeg glæder mig til vores næste date...” næste date ville hun ikke spilde tid på at være afvisende.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 6, 2019 16:54:28 GMT
Wauw.. Det var næsten som i drømme at det stod der i det grønne og omfavnede hinanden. Det kriblede dejligt gennem kroppen på Tracy, da Rebecca indgik et nyt og dybere kys. Hun mærkede hånden på kinden og havde mest af alt bare lyst til Rebecca på alle mulige måde her, ligglad med hvem der så dem. Komplet opslugt af sin kærlighedsrus, lagde Tracy da også en hånd på ryggen af Rebecca, hvor hun sensuelt begyndte at stryge sin date op og ned ad ryggen. Hun var så lækker, så ubegribelig smuk og så fandens tiltrækkende. Men hun måtte rive sig løs, for ikke at ende med at træde for langt og skræmme hende væk. Da kysset derfor var færdig tvang hun sig selv lidt på afstand. ".. Næste date" Hun sank en klump og smilede stort.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 6, 2019 19:53:05 GMT
Hun nød at mærke Tracys hænder langs hendes ryg og hun mærkede hvordan lysten samtidigt steg. Rebeccas måtte tage sig et par sekunder for at genvinde pusten, som hun sp Tracy i øjnene og gentog, ”Næste date...” hun gav hende et kort kys igen, før hun trådte et skridt væk. Daten var nok ved at nærme sig sin ende, for det var langsomt ved at blive mørkt, og ærligt talt ønskede Rebecca ikke at Tracy skulle begive sig rundt med en aurorlærling efter mørkets frembrud. De anede ikke hvem der ville se dem... og Rebecca vidste ikke om Tracy havde nogen former for kontakt til mafiaen eller ej. Hvis hun havde ville det ikke være godt, hvis de blev opdaget.
”Tak for i aften...” hun lod sin hånd glide ned ad Tracy, nænsomt.
//Afsluttet
|
|
|