Tell me something I don't know

[Angela Dupuis Blake]

Christopher Antoney Halliewell

Solens skinnede og vejret var skønt. De første spæde tegn på forår var endelig kommet til England og de blev bestemt nydt af Angela. Hun havde dog for dage siden hørt om en spådomsprofessor på universitetet, som lød til at kunne mere end de fleste, eller også var han bare heldig og med foråret i luften, besluttede hun sig for at opsøge ham. Måske han kunne hjælpe hende?

Sandheden var at hun den senere tid havde været plaget af underlige drømme, som hun ikke rigtig kunne forklare og hun fik så frygtelig ondt i brystet af det. Der måtte altså være et eller andet, som skulle undersøges. Det var ikke den omtalte sygdom, det var hun ret sikker på, men hvad kunne det så være? Det føltes næsten som et savn eller en lukket gråd, men hun forstod det bare ikke? Nok var det længe siden hun havde været i Frankrig, men hun sendte da brev til sine forældre ganske ofte, så det kunne det ikke være. 
Det var selvfølgelig også ham, hun havde mødt på iscafeen, Thomas Blake Hed han vidst? Han havde også opført sig sært.

Hun var nået til universitetet, hvor hun kiggede sig omkring for at finde en at spørge om hjælp, endelig fik hun øje på en mand som hun spurgte. "Undskyld, Kan De fortælle mig hvor jeg sinde Hr. Halliewell?"

[Christopher Antoney Halliewell]

Som magiger var Christopher fuldt optaget af papir arbejde, som tidligere model havde han ikke så meget at tage sig til. Han blev da stadig inviteret til fester i ny og næ. Som regl takkede han nej til dem. Det var ikke noget for ham mere. Han var mere interesseret i sit arbejde han havde fået stillet til rådighed. Han havde selv søgt det da han manglede noget indhold i sit liv. Han havde været væk for magien i nogle år og havde savnet det en smule. Der var da udført magi i hjemmet i ny og næ, men ikke noget at råbe hurra for. Der blev udøvet mere magi hos hans storebror og lillesøster end noget andet. Han håbede dog på snart at se dem igen. Han savnede dem faktisk. Det var lang tid siden han havde set dem. Men der havde bare været så meget arbejde på det sidste.
Som han sad på sit kontor (fyldt dekoreret med diverse spådoms ting) var han dybt begravet i nogle opgaver. Han havde ingen ide at der faktisk var nogen der ledte efter ham. Han var mere bekymret for at rette de opgaver der lå foran ham. De skulle gerne uddannes til noget fornuftigt. Han var bare glad for at nogle tog Spådom lige så seriøst som han selv gjorde. Det var nogle fremragende elever det måtte han give dem. På bordet foran ham stod der en kop te som han sippede til en gang i mellem.

Manden der blev spurgt om hvor Christopher pegede hende i retningen af hans kontor og forklarede vejen for at være sikker på hun forstod det. "Eller lad mig hellere vise det" han samlede nogle bøger op og bevægede sig ned af gangen. Der var et stykke vej ned til kontoret og da de endelig stod foran kontoret kiggede manden på hende og smilte. "Det er her." han vendte sig om og bevægede sig ned af gangen de var kommet fra.

Christopher tog fat i sin kop pustede lidt i koppen og sippede men brændte læberne på den varme te. "Det var lige godt..." kom det fra ham og satte koppen fra sig. Han vendte blikket ned imod pergamenterne som lå i en bunke foran ham. Lokalet var rent, der lå ikke et støvkorn forkert hvis der i det hele taget lå noget støv. Det pæne tøj sad perfekt på ham, han havde intet slips på, men tøjet var i pæn stand og så helt nyt ud.

[Angela Dupuis Blake]

Manden hun havde spurgte viste hende videre ind. Det var nok meget godt at han valgte at vise hende vej, for hun havde aldrig selv fundet der hen, men hendes stedsans var heller ikke den bedste. 
De nåede en dør, som angiveligt skulle være ind til professorens kontor. Alligevel tøvede hun lidt med at banke på. Var hun nu også sikker på det her? Hun var ikke engang sikker på om hun troede på spådomme, men det var bare noget ved det hele, der gjorde at hun måtte vide mere. De drømme hun havde haft havde været rodede og samtidig virkede det som om noget i hende var gået løst, som om noget ikke længere passede sammen.

Roligt løftede hun en hånd og med en enkelt kno bankede hun på døren. "Undskyld, jeg leder efter en Halliewell." Kom det forsigtigt fra hende, efter at have åbnet døren lidt på klem. BAre det nu var ham, bare han ikke blev sur.

[Christopher Antoney Halliewell]

Et pergament blev fjernet og efter lidt tid et til. Han lagde dem ved siden af hinanden og han kiggede fortsat ned i sine pergamenter da der blev banket på døren. "Ja?" kom det roligt fra ham og kiggede endelig op fra sine pergamenter og hen imod døren. Hvem kunne det dog være der besøgte ham nu? Han havde da ikke kaldt på nogen eller havde nogen aftaler så vidt han vidste. "Kom bare ind." han holdte stadig blikket imod døren. "Det er mig, hvad kan jeg gøre for dem frøken?" han kunne ikke se om det var en fru eller en frøken, men efter stemmelejet kunne han gætte det var en kvinde, og hellere sige frøken frem for fru i tilfælde de ikke var gift. Han follede hænderne og lagde dem på skrivebordet. Han lænede sig lidt frem ad med blikket fastholdt på døren. Hvorfor fjerne et blik når der nogen der ville ham noget?

[Angela Dupuis Blake]

Angela skubbede døren helt op og trådte indenfor i værelset, hun kiggede sig lidt rundt, før hun gik tættere op til professoren. Det var altså ham, der angiveligt skulle kunne spå om fremtiden? "Merci." Lød det fra hende med den franske accent. Hun stillede sig pænt med rank ryg og ventede på at han stillede hende spørgsmålet om hvad han kunne gøre for hende. "Jo jeg hører , at De er god til at spå om fremtiden. læse den om man vil. Se De, jeg har brug for hjælp til den slags." Hun håbede inderligt, at han ville forstå hende og tage hende alvorligt, frem for bare at grine af hende. Hun mente bestemt det hun sagde og stod der fordi hun ikke vidste hvad hun ellers skulle gøre.

[Christopher Antoney Halliewell]

Han lænede sig lidt tilbage i stolen igen og kiggede på kvinden der kom ind. Gad vide hvad hun ville. Han havde bestemt ikke sendt bud efter nogen, og hun var ikke en del af hans timer så hvad ville hun? Dette fik han dog hurtigt svar på. Han pegede på stolen der stod foran bordet og sagde. "Vil de ikke sidde ned?" han var fin i sin tiltale, måske noget han havde fået opsnappet da han var model han var faktisk ikke sikker. Han tog fat i sit tekrus med den ene hånd og lod varmen gå igennem kroppen og videre op igennem sig. "Det er rigtigt, Drømmetydning, Kiromanti, Krystalkugle, Tarot kort, Tasseografi, penduler." sagde han for at remse op hvad han kunne. Han kiggede på hende og løftede det ene øjenbryn. "Noget de specielt tænker på?" kom det roligt fra ham og tog koppen op til munden og tog en tår af sin te. Han satte koppen ned og rejste sig op. "Vil de ikke have noget at drikke?" spurgte han og kiggede på hende. Man skulle altid tilbyde noget at drikke lige meget hvad tid på døgnet det var.

[Angela Dupuis Blake]

Angela smilede og nejede let for manden. "Jo tak meget gerne" Lød det igen meget høflig før hun gik hen til stolen, hvilken hun satte sig i, og forsigtigt krydsede det ene ben over det andet. Hun kiggede ud over bordet, hvor der lå en masse ting og besluttede det var bedst blot at holde sine hænder i skødet. 
Som han nævnte en masse ord, hvor af halvdelen var noget hun aldrig havde hørt om før, blev hun alligevel noget usikker. Hvis han arbejdede med så mange ting, kunne hun så være sikker på han overhovedet gjorde det ordentligt? Heldigvis spurgte han til om der var noget særligt hun tænkte på, og det kunne hun da trods alt svare på. "Oui.. Jeg har haft en underlig drøm nogle gange nu og.. det er som om noget har slået sig løs derefter." Hun rynkede brynene i en undren, men så også lidt fortvivlet på ham. Det var uden for hendes fatteevne, hvad der skete med hende. "Det som om, at der er noget, der er galt."

[Christopher Antoney Halliewell]

Han bevægede sig over til en kop og te kanden der stod på et rullebord. Han hælte noge te op i den nærmeste kop og bevægede sig over til hende. Han kiggede lidt på bordet rydet en plads og satte koppen fra sig. "Her drik dette." kom det roligt fra ham og bevægede sig over til sin stol og satte sig ned. Han rykkede sig ind til bordet og lagde hænderne hen over og follede dem. Han lyttede intenst til det hun sagde. "En drøm siger de aha." han lænede sig lidt tilbage og stirrede på hende. "Den vil de gerne have tydet går jeg ud fra?" det var egentlig ikke et spørgsmål mere en konstatering til at det var derfor hun var her. "De er kommet til rette sted, og jeg har lad os se.. nogle minutter eller mere at hjælpe dem i" han kiggede på hende og sendte hende et kort smil. Drømme tydning var ikke noget han gjorde så tit men det var altid så facinerende at tyde. Der var så mange symbolikker i det hele og han elskede at have noget at tage fat på. "Fortæl mig om deres drøm, hvilke symboler er der, hvad handler den om, og hvad ønsker du at få af vide?" han kiggede meget intenst på hende og tog fat i koppen der stod foran ham. Han satte den for munden og tog en tår af den.

[Angela Dupuis Blake]

Hun gav et takkende nik til teen og tog den ret hurtigt op i hænderne, den lune fornemmelse var rar at føle lige nu. Hun forsøgte at tænke tilbage på de drømme der havde været. Det havde ikke rigtig givet nogen mening. "Jeg har som sagt haft nogle drømme, jeg håber de kan hjælpe mig med dem. Altså der er barnegråd og så en lugt eller hvertfald en fornemmelse af tobaksrøg. Fed tyg røg. Noget der ikke er spor rart, så er det penge og så et skarpt lys." Det var nogenlunde alt hun kunne huske af drømmen. Hun løftede tænksom sin kop til munden og drak lidt af det varme indhold. Hvad skulle det betyde? Nu var det selvfølgelig heller ikke hende der skulle tyde det, men for hende gav det absolut ingen mening. "Jeg føler noget er gået løs inden i mig, som om noget ikke er som det plejer at være, men jeg forstår det bare ikke."

[Christopher Antoney Halliewell]

Han fastholdte et smil i et kort øjeblik som forsvandt igen. Han lyttede til hvad hun sagde og han nikkede lidt. "Interessant" startede han og lænede sig lidt frem over bordet igen. "Et barnegråd eller i dette tilfælde et barn og at græde..." startede han og kiggede ned i sin kop inden han vendte blikket op imod hende. "... Det har en negativ betydning i det at det er barnegråd. Det er en form for hjælp de skal hente hos andre. Det at græde er at der er noget der skal bearbejdes. Noget de er ked af som dit liv ser ud lige nu.. Tobaksrøg der imod er langt mere interessant. Det at der er en tobakslugt gør at de måske føler dim uvelkommen et eller andet sted. Røg der imod har et langt flere spørgsmål med sig. Hvis farven på røgen var rød ville det forekomme et symbol på ild. Hvilket betyder at de har noget du gerne vil have besvaret da det ligger og ulmer i dim..." han tog en tår af sin te og satte koppen ned. "Symbolet penge kan have en betydning af din velstand. Er de tilfreds med deres velstand eller de ikke tilfreds med din velstand. Er de beredt på at sætte dem i et bedre stillet job. Sådan nogle slags ting. Penge omhandler meget om hvordan man ser verden på gennem ja penge...." han stoppede sin sætning for at se om hun kunne følge med, efter noget tid fortsatte han. "Det skarpe lys er en hvid farve og dermed symbolisere renhed, uskyld, enkelhed og hygiejne. Noget der også ligger inde under er. Renhed, fred, uskyld, sart, sårbar, åben, neutral, uskyldig. I dette tilfælde har det en forbindelse med lys. Hvilket vil sige at det er en form for sårbarhed. Noget du er sårbar over for, eller i visse tilfælde vil du gerne vise dem frem, være i centrum af det hele. Da de ikke nævner noget om de gik tæt på lyset eller lyset kom imod dem, kan jeg ikke sige mere." han kiggede på hende og hævede det ene øjenbryn. "Spørgsmål?" han var slet ikke sikker på hun havde forstået noget af det han havde sagt. Det gjorde de færreste når han snakkede om noget der lå inde for spådoms feltet.

[Angela Dupuis Blake]

Det var en ordentlig talestrøm der kom fra prefessoren og Angela var ikke sikker på om hun forstod det hele. Der var ikke meget af det der virkede rigtig, men skulle det også det? Hun prøvede at sætte alt informationen sammen til noget der gav mening, men hun var næsten mere forvirret end hun havde været før hun var kommet her. "undskyld, jeg tror ikke jeg er helt med. Jeg fangede godt at barnegråd var en dårlig ting og så meget med rød røg, eller hvad det var. Hvad skal jeg ned det?" Hun var virkelig ikke sikker på hvad det kunne fortælle hende og så egentlig bare fortvivlet ud. Hun ville så gerne vide hvad det var for noget og hvordan hun kom af med følelsen.

[Christopher Antoney Halliewell]

Hun forstod ikke hvad det var han havde sagt. Det undrede ham faktisk ikke, det var de færreste der kunne forstå hvad han sagde, især når han snakkede om Spådom. Han nikkede lidt til hendes ord og tænkte sig lidt om for at finde en måde at svare hende ordentligt på. "Lad os starte ved begyndelsen..." kom det fra ham i et roligt tonefald. "Drømmetydning er noget der sætte præg på hvad der sker i dit liv her og nu. Måske er det underbevidst måske er det noget du allerede ved. startede han og kiggede på hende med et løftet øjenbryn for at være sikker på hun var med i det han sagde. Da det så sådan ud fortsatte han. "Farven på røgen kan være meget interessant for dette den videre forklaring. Så havde den nogen farve eller var den bare klar hvid?" han kiggede på hende og slappede af i øjenbrynet igen. Han løftede sin te kop og tog en tår af den inden han satte den ned igen.

[Angela Dupuis Blake]

Da han nu forklarede det lidt mere i dybden blev det lettere at forstå. Hun syntes bare stadig ikke rigtig at det passede på hende, men måske var det også bare fordi hun generelt var skeptisk overfor alt det her med tydning. "Altså røgen havde ikke rigtig nogen farve tror jeg. Den var bare tung og tyg og lugtede indelukket. " Det var svært rigtigt at vurdere det, det virkede på nogen måde som et fjernt minde fra et gammelt liv, frem for fra en drøm. Men det ville jo helt sikkert ikke give mening! Så hvad kunne det så betyde?

[Christopher Antoney Halliewell]

Han ventede på hendes svar og han var ikke utålmodig, man skulle have lov til at tænke sig om. Sådan noget her tog tid at tyde, og det tog tid at skulle tyde det hele rigtigt. Da hun sagde at den ikke havde nogen farve kiggede han på hende og nikkede så. "Altså den var hvid" han nikkede lidt bestemt for sig selv og tænkte sig lidt om. Hvordan skulle han forklare det uden at der kom en hel sø forklaring. Han kiggede lidt ned i bordet og åbnede der efter munden. "Så røgen havde ingen farve, men røg er hvid i daglig tale, hvilket den også har været her. Det betyder renlighed i dette tilfælde med røgen." han kiggede op på hende og fortsatte. "Det er meget normalt at røg følger renlighed med sig når farven er hvid. Så der er noget du finder passende og helt rigtigt." han kiggede på hende for at være sikker på hun kunne følge med i det han sagde.

[Angela Dupuis Blake]

Hun kunne ikke rigtig følge ham. Faktisk følte hun sig lidt modsat. Hun følte sig enormt forvirret, følte ikke rigtig at hun passede ind og følte måske at der var noget, der var gået løs. Hun måtte tage sig til hovedet, da det begyndte at gøre ondt grundet de mange tanker. "Du mener altså der er noget jeg føler passende?" Hun tvivlede på det. Hvad kunne det overhovedet være? DEt var hun i tvivl om?