I en lille verden

[Deleted]

Outfit
Tidspunkt: Lørdag efter bryllups ceremonien
Tråd til: @jordancole

I det mindste var selve ceremonien da ovre nu, Carlos var ikke typen, som elskede bryllupper. Det var ikke fordi han ikke kunne lide dem heller, men han vidste hvilke tanker, det satte igang hos hans mor, tanker han slet ikke var klar til at udføre. Samtidig så forstod han ikke hvorfor man skulle have sådan noget irriterende stift tøj på. Det var jo umuligt at bevæge sig ordentlig i! I ren protest havde han under bukserne taget et par skriggule strømper på. Det ville ikke kunne ses af bukser og de meget fine sorte herresko, men han vidste de var det og det kunne han da finde lidt trøst i.

Hele tilstedeværelsen var da også lidt til grin. Brylluppet stod mellem en fjerne fætter af hans, som han ikke havde snakket med siden han var 12 og så en kvinde han aldrig havde mødt. Men det så ud til på mængden af gæster, at parret havde ønsket sig et stort bryllup.
Hvem ville overhovedet det? Hvis han engang skulle giftes så skulle det være langt mere intimt. Bare lige det vigtigste familie og venner og noget stille og roligt, hvor man ikke endte ved et rundt bord, hvor man ingen kendte. Det var alt for stille for Carlos' smag han lænede sig lidt mod sin sidemakker og spurgte med lav stemme. "Så hvordan kender du brydeparret?" pigen begyndte straks af hagle op om hvordan kun havde mødt bruden, da de var bare 7 år gamle og de bare havde været bff's lige siden.... Og noget mere, men Carlos havde allerede lukket ørerne, han havde ikke bedt om en livsthistorie. Der gik heller ikke længe før Carlos undskylde sig og gik op i buffeten bar for at komme væk fra snakkechartolet.

[Deleted]

Nogle gange var det en fordel af have en mugglermor, andre gange var det lidt mindre godt. I det her tilfælde var det noget af en blandingssag, for det bryllup, som familien Cole var inviteret til, var for magikere. Så det var kun Jordan og hendes ene bror der var dukket op. Broren var iklædt sit fineste, mens Jordan var noget mere afslappet, især fordi hun dagligt havde et arbejde, der var farligt og krævede en meget praktisk påklædning. Hun måtte ærligt indrømme, at hun var blevet for vant til den og ikke befandt sig godt i det mere fine tøj. Derfor havde hun et par nogenlunde fine bukser på i dag, samt en skjorte der var lavet af et fint, silkeagtigt stof i farven midnatsblå. Brillerne sad stadig på hendes ansigt, men håret var redt rimelig fint tilbage, mens hendes bror stod ved siden af og var mål for mange ældre kvinders bedåring. Det var nu meget normalt. Og for Jordan betød det kun, at opmærksomheden var på ham i stedet og at han fik alle de bedårende blikke. Det havde Jordan det sådan set ganske udmærket med.

Langt om længe var ceremonien ovre og hun besluttede sig for at kigge efter den del af Spinnet familien, som hendes forældre havde været gode venner med for så mange år siden. Mon deres søn stadig elskede at hive folk i håret? Det var faktisk hele grunden til at hun havde kort hår i dag, det at undgå den slags i sit arbejde. Det var godt at den dreng havde gjort hende så opmærksom på det da hun var lille.
Så selvom hun egentlig var en del af en samtale, sammen med sin bror, undskyldte hun sig fra bordet og slentrede afslappet op mod buffetbordet. Mere vin var altid godt, især når man ikke havde nogen, man skulle passe på. Sandheden var, at hun ikke havde fået et nyt vidne siden hendes strid mod dødsgardisten for to måneder siden, men det var vel også fint nok. Så længe der var penge på bordet på slutningen af dagen, var Jordan ganske tilfreds.

Hun snuppede hurtigt et glas fra buffetbordet og skulle derefter til at gå lidt rundt, før hendes blik faldt på en mand, som var yderst tiltrækkende. Han havde pæne øjne og et nydeligt skæg der prydede hans ansigt. Rigtig pæn. Og Jordan var allerede på banen. Hun var flirtende af natur og gik med det samme hen mod ham uden frygt for at virke akavet eller genert.
"Lige så fuld af de andres vandfaldssnak som jeg?" for nogle af de andre gæsters munde gik virkelig til den! Og hun kunne godt se at manden virkede lidt træt i hovedet.

[Deleted]

Carlos kiggede på den forskellige mad i buffeten, det var da heldigvis lækkert nok, så om ikke andre kunne han vel bruge tiden på at spise. Han tog en spyd med kylling og nogle kartofler, som så meget indbydende ud og skulle netop til at tage sovs, da en kvinde lidt yngre end ham selv besluttede at snakke til ham. "Det gælder hvert fald om at passe på med, hvilke spørgsmål man stiller. Jeg fik en hel livshistorie før af min borddame." Han rystede opgivende på hovedet. Hvis så bare nogen af dem kunne snakke med om Quidditch eller andet spændende, så ville det være okay, men de fleste sad fordybet i hvor romantisk det hele var. Det var lige til at blive kvalt i. 

Han sukkede lidt og kiggede så på kvinden der havde henvendt sig til ham. Hvis hun så meget som overvejede at begyndte en samtale om hvor flot det hele var, så kunne hun godt droppe det. "Så hvis du skulle svare ærligt, hvad lavede du så helst lige nu? var til bryllup her eller til quidditch kamp et sted hvor stemningen var noget mere løs?"

[Deleted]

Der var ingen tvivl om at manden var pænt klædt, men det var ikke sådan, hun forestillede sig ham i sit mest pæne outfit. Han lignede nu mere typen der ville have mere afslappet tøj på. Måske endda mugglertøj? Mugglertøj var så nemt! "Jep, det sker vist også lige nu for min bror derovre," hun pegede med en tommelfinger hvor det lod til at lillebroren havde ansigtet der sagde "Please hjælp, søster!" på, men hun lod ham sejle i sin egen sø. Det var ærligt talt lidt morsomt at se på den klogere af de to være ved at få ørerne tudet fulde af en eller anden langtrukken, pinefuld historie som én af hans beundrere var godt i gang med at lukke ud i ansigtet på ham.

Et skævt smil voksede på hendes læber ved mandens trickspørgsmål. For det var tydeligvis det, det var. Hvis hun svarede det første, ville han helt sikkert smutte med det samme og selvom hun havde lyst til at drille, lod hun være. Næsten. "Jeg kunne sige at bryllupper var min største hobby... Meeen, ikke just. Jeg vil også hellere bruge tiden på en Quidditch kamp, så længe jeg ikke selv skal sidde på kosten.. Eller bare på at sidde på en pub og hygge mig. Det her er ærligt talt for fint og pompøst til min smag," hendes jokende svar blev efterfulgt af en pæn latter. Hun glædede sig stadig til at festen her var ovre, men i det mindste havde hun da fundet sig en værdig samtalepartner nu. Det kunne have været meget værre!

[Deleted]

Carlos kiggede i retningen af den omtalte lillebror og kom til at grine. "Åh Nej, Mathilda. Hun har to katte og Drømmer om at møde sit livs udkårende ved at vælte på gaden og så stod han bare der poppende ud af det blå klar til at gribe hende, og deres øjne ville mødes og de ville forelske sig i hinanden på stedet." stemmen var tyk af sarkasme og overdrevet kvindelig drømmende. "Jep, hun snakkede til mig under forretten." Han valgte bevidst formuleringen "Snakkede til" og ikke "Snakkede med" Så himlede han lidt med øjnene og grinede så. Det var lidt sjovt at kvinden her ikke engang ville hjælpe sin bror. "Han ville skylde dig en kæmpe tjeneste, hvis du redder ham fra det der. Tro mig"

Carlos gik hen til sovsen og fyldte lidt på sin tallerken. nok havde han fundet en fin samtalepartner, men maden ville han dog ikke gå glip af. "Så du kan ikke lide koste eller hvad skal jeg tage af det?"  Han trak lidt på smilebåndet mens han spurgte. Det var ret sjovt at står der som landsholdsspiller og snakke om hvorvidt man ville flyve eller se på kampen. "En tur på pub siger jeg dog bestemt heller ikke nej til"

[Deleted]

Mandens måde at fortælle om Mathilda på var lige ved at få Jordan til at få sin vin galt i halsen, fordi hun begyndte at grine over hvor dramatisk og hylende morsomt det lød.
"Prft, han kan selv klare det, han er en voksen mand nu," grinede hun mens hun kiggede hen på brorens ansigt der begyndte at udvise håbløshed. Han vidste godt, at når først Jordan grinede på hans bekostning, så var det fordi det var hævn for alt det drilleri han havde udsat hende for da de var yngre.
Hun vendte sin opmærksomhed tilbage mod fyren hun stod med, som han hældte mad op på sin tallerken. Kunne måske være hun også selv skulle have fat i noget af det mad. Det smagte trods alt ret godt, selvom det var serveret i en totalt forkert sammenhæng i hendes optik. Det havde været SÅ meget bedre hvis den blev serveret sammen med en masse ingefærøl til en venneaften eller sådan noget.

"Jeg har intet problem med koste.. Men.. Jeg var aldrig den bedste på mit hold. Ikke god nok til at blive en Quidditch-spiller i hvert fald," hun havde altid været en smule misundelig på sine kammerater. Til gengæld havde hun taget imod væddemål, selvom det var stik imod skolens regler og hun havde flere gange tjent kassen på det! Altså de gange det hele ikke var blevet konfiskeret. "Pub-crawls er det bedste når man keder sig," konstaterede hun med et glimt i øjet. Det var ikke fordi hun festede hver weekend, men hun gjorde noget ud af, ikke at sidde og drømme sig væk fra en grå hverdag. I stedet gjorde hun altid noget ved det, for hun kendte til risikoene på sit arbejde. Det havde hun flere ar til at bevidne om, et af dem tydeligt på én af hendes knoer, da hun rakte ud efter en tallerken, lidt tæt på manden.

[Deleted]

Carlos fnøs og lavede en grimasse, der tydeligt viste at Lillebror ikke havde de gode kort at spille på, men den slags ville han slet ikke blande sig i. Det var et familie anliggende. Han nikkede dog lidt anerkendende og grinede så, da Mathilda fortalte noget med store armfaktor. "Han er fanget i hendes spind. Stakkels mand." Så grinede  han og priste sig egentlig bare lykkelig over at det ikke var ham.

Da hun forklarede sig omkring Quidditch nikkede han bare forstående og smilede. "Sig til hvis du en dag har brug for støtte til at lærer det." han havde intet imod at lærer fra sig og det kunne helt sikkert være sjovt at møde kvinden her i andre rammer. Det var bestemt også et plus, da hun tog for sig af maden. Hun virkede ikke som en kvinde der var bange for at tage på af en mundfuld mad bare. Generelt virkede det til der ikke var helt tomt på toppen ved dette kvindfolk. "Pubcrawls er lige så gode når man ikke keder sig." kommenterede han flabet.

[Deleted]

Jordan måtte indrømme at det nok morede hende lidt for meget, hvad der foregik med broren henne ved bordet, med tøsen. Men hun kunne heller ikke hele tiden være der for staklen, nogle gange måtte han altså også stå op for sig selv. Og det kunne han da også godt engang i mellem. Han følte sig sikkert bare kort overfuset af kvinden lige nu. Jordan vendte sit fokus fra ham, over til den mand hun lige nu talte med. "Han skal nok slippe fri på et tidspunkt," forsikrede hun med et skævt smil. Eftersom at hun og manden her ikke sad ved samme bord, blev hun stående her med sin tallerken, der efterhånden var blevet dekoreret fint med mad. Ikke for meget, men bestemt heller ikke for lidt. Der skulle en del mad til for at holde på den vigtige form, Jordan havde. Ikke så meget sundhed, men nærmere, at hendes muskulatur forblev god i forhold til arbejdet.

Hun var taknemmelig for mandens tilbud, men alle havde deres problemer. Og for Jordan var det, at koordinere Quidditch samtidig med koste-flyvning, der var et problem, ikke at kunne beskytte et vidne mens man fløj. Men Quidditch var ikke hendes ting. "Jeg har intet problem med at flyve.. Men jeg takker ja til at blive banket i en tomandsquidditchkamp," det blev sagt med et drilsk glimt i øjet.
Et fnis undslap hende over mandens flabede kommentar og hun måtte kort rømme sig derefter. "Touché," hun kunne godt lide den drilske natur, han tydeligvis havde. "Jeg keder mig nu alligevel næsten aldrig. Det er der sgu for meget arbejde til," indrømmede hun dog kort efter.

[Deleted]

Carlos opgav ret hurtigt hendes bror, det måtte de selv rode med og det var jo ikke fordi det som sådan var en farlig situation, han havde bar ondt af knægten, men han var også sulten og nu han endelig var kommet i ordentlig selskab, tja så måtte det andet vente. Han smilede derfor bare skævt til hende og nød at have en kvinde han kunne prikke lidt til frem for de sarte små gæslinger der ellers var til brylluppet. Kors hvor var de kedelige! "skal jeg forstå det som at du står og lyver for mig, eller som i at du aldrig drikker?" Hun havde selv lige nævnt at pub-crawls var det bedste når man kedede sig, så hvis hun aldrig kedede sig, hvordan kunne hun så vide det? Det var ren ordkløveri, det vidste han, men var det ikke netop det sjove ved det, og en kvinde der skulle være god nok til ham, ville helt sikkert se det sjove i den slags ting!

Han grinede lidt og slog så samtalen hen med hånden, før han så på kvinden igen. "Nok om det. Hvem har jeg æren af at stå og tale med?" Spurgte han så og fik skubbet sin tallerken over på den ene hånd, så den anden gik fri. "Carlos Spinnet." Han rakte hende nu den frie hånd, for at hilse ordentlig. Han havde da trods alt lidt maner.

[Deleted]

Det var det rene ordkløveri han kom med, og Jordan vidste det. Men hun tog det nu ikke så tungt og var godt klar over at det var fordi hun havde givet ham muligheden for at gøre det i sin rene iver efter bare at tale med nogen der ikke udelukkende rendte rundt og dånede over brudeparret eller talte om alt muligt, som hun bare overhovedet ikke var interesseret i. Så selvom nogen måske ville blive fornærmede over at blive kaldt løgner, så grinede hun blot af det. "Og her gik jeg ellers og troede at jeg var den bedste i verden til at ordkløve folk," hun lod som om at hun var såret, men smilede derefter skævt til manden. Han var i hvert fald det mest spændende der var sket til dette bryllup!

Idet han præsenterede sig, kiggede hun indgående på ham mens hun rystede hans hånd i et fast, men ikke alt for hårdt greb. Det var mange, mange år siden, at det var intet under at ingen af de to kunne genkende hinanden i dag, men nu vidste hun hvem han var og hun følte sig næsten taget-på-sengen overrasket. Efter at have givet ham hånden kørte hun næsten ubevidst en hånd gennem sit hår, følende reminderen om at han havde rykket hende i det, gang på gang når de mødtes. Dengang havde hun både hadet ham men også holdt af ham fordi han stadig havde været spændende.
"Det er satme godt at jeg har holdt mit hår kort i al den tid," kommenterede hun med et næsten alvorligt blik. Så brast det sammen til endnu et grin. "Længe siden, Carlos. En skam min mor ikke havde været her til at skælde ud over de mange hårtotter jeg har tabt til dig," hun tog det mest som en joke i dag. "Det er Jordan Cole, i egen høje person, du har æren af at tale med," hun gjorde et let buk for ham og smilede bredt. Det var helt spændende at møde sin barndom igen på denne måde!

[Deleted]

Der gik længe for Knutten fald for Carlos, i mellemtiden stod han bare og stirrede på pigen foran sig, som indtil for kort tid siden havde været ganske fremmet. Nu hvor han vidste hvem hun var havde han brug for et øjeblik til at sunde sig. "Det simpelthen løgn! Jorden? wauw" Han tog sig selv i lige at kigge en ekstra gang for om det nu også var hende. "Ingen fletninger. Hmm det var ærgerligt, jeg har ellers længe savnet at rive dig i håret.." Han grinede drillende til hende, skønt sandheden lå tæt op ad. Han havde altid som barn hevet hende i håret fordi han var for for hende og når han havde savnet hende, havde han ønsket at gøre det igen. "Du har simpelthen droppet det lange hår pga mig?" Et øjenbryn skød imponeret i vejret.

[Deleted]

Et eller andet sted fandt Jordan det skide sjovt, at Carlos så så chokeret ud over at vide hvem hun var nu. Men hun lod ham stadig samle sig, mens hendes smil forblev. "Nah, os i Cole-familien lyver næsten aldrig," jokede hun med et lille grin. Hvor var det spændende at se ham igen, helt vokset op. Og ret pæn at se på oven i købet!
"Åh ja, jeg savner det også helt vildt," hun vidste godt det var en drille-joke, hun kunne se det på ham, og hun kunne derfor ikke lade være med at komme med den sarkastiske, men stadig jokende bemærkning, som hun klappede ham let på armen.

"Altså... Hvis jeg skal være helt hudløs ærlig.. Så var det lidt sådan i starten, men med mit job, så er langt hår bare ikke det bedste at have," hun havde ingen anelse om hvad han lavede, for hun levede egentlig lidt under en sten når det kom til nyheder omkring alt andet end kriminelle emner. Men det kunne være vildt spændende at høre om alligevel.
"Ud fra hvad du sagde tidligere, så ville det ikke undre mig, at du laver noget der har med Quidditch at gøre?" hun kunne tage fejl, men han havde virket ret glad for det, især ud fra at han gerne ville hjælpe hende med at lære at flyve på en kost bedre. Nysgerrigheden brændte nærmest inden i hende.

[Deleted]

Der gik ikke længe før tallerkenen blev stillet fra ham og i øjeblikket efter var Jordan blevet trukket ind i et kram, som han dog hurtigt igen slap, da det gik op for ham, at det nok var pænt akavet, men hold kæft hvor havde han savnet hende!Han kunne ikke lade være med at kigge nærmere på hende. Hun var blevet virkelig smuk, hun lignede bestemt ikke nogen lille pige mere, men så i stedet virkelig rå ud. "Næsten?" Spurgte han så med et grin for at få det uddybet. Det var han ret nysgerrig omkring. 

Det var enormt spændende at møde hende igen. Han havde ikke længere tal på hvor ofte hans tanker var fløjet i hendes retning. "Hvad laver du så nu? Job mener jeg?" Han blev lidt overrasket over at hun spurgte om det samme. "Jeg er basker for england og spiller på for en klub ved siden af."

[Deleted]

Det ville være en lodret løgn over for hende selv, hvis Jordan sagde at hun ikke fandt det rart at blive omfavnet af Carlos. Hun havde savnet ham på sin helt egen, særlige facon. Han var fra den tid hvor hendes far stadig var levende og familien havde levet i bedste velgående. Fra den tid hvor hendes storebror også var i live. Han havde været hendes barndomsven og selvom han havde revet hende i håret, så havde hun stadig holdt rigtig meget af ham, især senere hvor hun egentlig havde planlagt at få kontakt, men var blevet stoppet af sin mors depressioner og det lange ophold sammen med lillebroren andetsteds end i hjemmet. Hun var lidt overrasket over at blive trukket sådan ind i et kram ud af det blå, men hun gengældte det stadig 100% og følte glæden boble i maven over det. Hvor kort det så end varede. Det var sjældent at hun uddelte eller fik kram på denne måde i det fag hun havde taget og derfor var de netop bare så meget bedre!

Basker for England! Shit, han var kommet langt i livet! Så var han endda berømt og hun var ikke engang klar over det. Hun lod dog sin overraskelse forblive inde og var udelukkende glad på hans vejne. "Fedt mand! Med din entusiasme for Quidditch kan jeg kun forestille mig, at det er det bedste nogensinde," hun lagde en hånd på hans arm, da hun stadig følte at deres kram havde været lidt for kort. Som om at han ville blive helt uvirkelig hvis ikke hun på én eller anden måde var i fysisk kontakt med ham.
"Jeg arbejder i vidnebeskyttelses-afdelingen som auror. Det er mere kedeligt end det bliver fremsat til at skulle se ud," konstaterede hun med et skævt smil.

[Deleted]

Carlos kunne ikke stoppe med at kigge på hende. Han havde ventet så længe og nu stod hun der helt tilfældigt foran ham. Dette var lige gået fra det værste mest kedelige bryllup til klart det bedste han havde været til længe. Ikke fordi han rente til bryllup hver weekend. Heldigvis! Han havde mest af alt lyst til at give hende endnu et kram, men han var faktisk ikke sikker på om han måtte. Hun havde trods alt ikke været helt glad for ham som barn. Måske lidt senere, når han lige fandt ud af hvordan det var mellem dem.

Han kom til at le over hendes kommentar om han glæde ved quidditch og trak ellers bare skyldigt på skuldrene. ”Jeg klager bestemt ikke. Det er lidt af en præstation at blive udtrukket til landsholdet, så at jeg har været der i to år nu, det er ret lækkert.” Det blev sagt næsten uden at prale, men sandheden var dog stadig at han var enormt stolt af sig selv. Han havde kæmpet hårdt for pladsen og gjorde det fortsat. Der skulle ikke være nogen der kom og vippede ham af kosten. Bogstaveligt sagt næsten.

Da hun fortalte hvad hun lavede, nikkede han imponeret og fløjtede. ”Fornemt. Det lyder dog ikke helt sikert. Hvad siger din familie til det?” Han huskede hendes mor som overbeskyttende, eller også var det bare fordi det altid var hende der løftede pegefingeren for Carlos efter han havde hevet Jordan i håret.