I en lille verden

[Deleted]

Jordan opfangede hurtigt, at Carlos blot sagde fakta omkring sit arbejde. Hun havde intet imod pral, når det var velplaceret og vedkommende ikke smurte det ud i hendes ansigt, og det gjorde Carlos jo sådan set heller ikke. Han fortalte bare hvor glad han var for det og det havde hun sådan set ikke noget problem med, tværtimod. "Jeg er så glad på dine vejne," hun kunne næsten klappe i sine små hænder over det, men hun lod være og smilede i stedet for bredt til ham.

Da hendes familie blev bragt på bane i forhold til hendes arbejde, trak hun lidt på skuldrene. Havde hendes mor ikke været komplet nede i kulkælderen, så var der nok blevet sagt en masse omkring det, men hun var anderledes nu. Broren havde hun til gengæld haft sine diskussioner med, men han var i sidste ende okay med det. "Joh, altså... Nej, de siger egentlig ikke så meget mere," hendes smil var ikke helt så stort længere, men hun udviste stadig sin del glæde, mest over at stå her, sammen med Carlos efter så mange år.
"Min bror synes det er dumt, men efter.. Ja, du ved, da vi... Flyttede," der lå meget mere bag det, end blot en flytning, men detaljerne der var blevet bragt ud dengang var virkelig sparsomme. ".. Så har min mor bare ikke helt været den samme," igen trak hun lidt på skuldrene. Hun brød sig ikke rigtigt om at tale om det og det var måske nok også grunden til at hun egentlig så en psykolog en gang om måneden. Men det var endnu en ting hun aldrig nævnte for folk. Men gad vide om Carlos overhovedet kendte til historien om da de flyttede?

[Deleted]

Carlos ikke normalt elske at snakke om quidditch og hans plads på landsholdet, men i denne samtale, ville han langt hellere hære om Jordan og hvad hun havde bedrevet. Der var så mange gange i løbet af de sidste mange år han ville have skrevet til hende, men hver gang var han blevet stoppet, for hvor var hun flyttet hen og hvorfor var de flyttet så pludselig? Det føltes som om, at de en dag bare var væk. “Det er vel fint nok hvis ikke de har noget imod det. Men hvorfor synes han ligefrem det er dumt? Det er da... ja dumt” man burde da være stolt af sin familie, men så igen, hans bror var heller ikke helt tilfreds med hvad Carlos lavede eller Monica. “I flyttede meget pludselig den gang, gjorde I ikke?” Som han tænkte mere over det virkede det egentlig lidt mistænkeligt.

[Deleted]

"Jeg tror bare han gerne vil beskytte mig fra alt det der slemme stuff," Jordan var ikke super meget for, at skulle nævne at det var fordi hele familien var mærket af tabet af faderen i huset. Han havde været en auror og det havde fået ham dræbt. Og nu havde Jordan valgt at følge i hans fodspor. Hun havde sågar været meget tæt på samme skæbne for ikke meget mere end en måned siden. Det kunne stadig mærkes på arrene, der lige nu var skjult under tøjet. Og så kom det store spørgsmål. Hvorfor var de flyttet? Hun ville ikke lyve over for Carlos, og samtidig havde hun stadig svært ved at tale om det, lige meget hvor meget hun så end havde været til psykolog. Det var noget helt andet at fortælle ham om det. Risikoen var at han ville tro at hun var totalt ødelagt og derfor tage afstand for at beskytte sig selv. Hun havde set det før hos andre og oplevet det en enkelt gang med en flirt. Hun var dog stærkere nu end for tre uger siden.

"Joh.. Altså, jo, det gjorde vi. I fik aldrig at vide hvorfor," konstaterede hun efter lidt tøven. Selvfølgelig ikke, hendes mor havde været helt tys-tys omkring det. Jordan bed sig lidt i underlæben. "Jeg tror ikke, det er et super rart samtale-emne her til et bryllup. Men det korte og lange er, at jeg mistede min far og storebror og min mor havde behov at vi kom væk efter det skete," hun havde det virkelig ikke godt med at tale om det, for det indebar at hun viste en sårbar side af sig selv. Det brød hun sig ikke om, så derfor var hun også fastsat på at holde sig stærk stående over for Carlos. Hun kunne sagtens håndtere det!

[Deleted]

Jorden kendte godt lidt til denne beskyttertrang. Han havde trods alt selv en søster. Hun klarede sig dog bragende godt og han var enormt stolt af hende. Hvad han ikke vidste var at der for Jordans familie nok lå lidt mere under. Den parallel fik han dog lidt at vide om, da hun fortalte om dengang de flyttede. Det lød meget alvorligt, som hun fortalte at det ikke var noget at snakke om til et bryllup og uden at tænke over det, greb han ud efter hendes hånd og gav den et lille klem. Hun skulle hvert fald ikke føle sig alene!
Han måtte dog bare ryste på hovedet til spørgsmålet om, hvorvidt han havde fået noget at vide dengang de var flyttet. "Nej, jeg hørte intet.... Det vil sige, min mor fortalte mig bare at I var flyttet, for at starte på en frisk, fordi det ikke var godt her. Til en start troede jeg faktisk det var fordi jeg havde været efter dig, men som jeg blev ældre gik det op for mig at det nok var mere end det." Han grinede lidt. Mest for at prøve at holde stemningen lidt oppe. Han ønskede ikke at hun skulle være ked af det pga ham. Sådan var han ikke længere.
Hun fortalte om de tab hun havde gennemgået, hvilket tydeligt kom bag på Carlos. "Det er jo frygteligt. Det vidste jeg ikke"

[Deleted]

Som hun bemærkede hans hånd tage fat i hendes, kiggede Jordan hurtigt ned mod deres hænder. Det havde hun ikke forventet, men det var heller ikke noget, hun sagde nej tak til. Det var... Rart.
Hun klemte tilbage og begyndte lidt at kigge rundt i lokalet i et forsøg på at undgå for meget øjenkontakt med ham dog. Det hjalp ikke at han kiggede sådan på hende, for hun havde stadig ar der gjorde ondt helt ind i sjælen. Fra dengang og fra for blot et par måneder siden. Det var ikke noget, som hun rigtig havde sagt til nogen, men efter angrebet og hospitalsindlæggelsen havde hun trænet, måske endda lidt for meget. Hun havde sovet noget mindre komfortabelt, haft mareridt om at blive begravet levende under murbrokker og efterladt til at dø alene, nogle gange havde hun endda følt at nogen holdt øje med hende og hun havde trænet det væk, for så var hun også mere klar hvis det skulle ske engang til.

"Nej, Carlos.. Nej, dét at du var efter mig var jo ikke slemt overhovedet. Du var jo bare en dreng, du ved... Boys will be boys," hun sendte ham et lille smil for at konfirmere at det ikke havde været hans skyld overhovedet. "Well, der var ikke rigtig nogen der vidste det. Altså jo, Ministeriet gjorde og min fars kollegaer gjorde. Og resten af min familie selvfølgelig. Min mor gjorde meget ud af, at holde det inden for de grænser, hvorfor ved jeg stadig ikke helt. Men hun var ret meget ved siden af sig selv," forklarede Jordan med et lidt mere alvorligt udtryk i ansigtet, mens hun skævede kort mod sin bror. Det havde også haft sin effekt på ham, men i modsætning til Jordan, der havde valgt et skide farligt job efter en skide farlig oplevelse, havde han valgt en mere sikker fremtid. Sikkert fordi han ikke ønskede at udsætte sig selv eller andre for den fare, han og familien havde oplevet. Det var Jordan for stædig til.

[Deleted]

Ministeriet?! Det lød ret voldsomt. Carlos rynkede panden og så lidt bekymret på hende. “Jeg giver gerne en kop kaffe eller noget en dag, hvis du får lyst til at snakke om det” tilbød han roligt. Carlos ville gøre alt for en veninde som Jordan og han ville gøre dit for at hun havde det godt. 
Der var måske meget fortid han ikke var helt stolt af, men at hjælpe hende virkede som det rigtige at gøre. 

[Deleted]

Hun holdt stadig om Carlos' hånd. Og af en eller anden underlig grund havde hun ikke lyst til at give slip, ikke endnu i hvert fald. Det var trygt at holde fat i hans hånd. Hun rømmede sig dog alligevel let da han nævnte en kop kaffe. Med andre ord en date? Det var nok ikke det, Carlos tænkte på, men Jordan hoppede ofte rundt på... Dates. Hun flirtede med de fleste, og hun havde skam også flirtet skamløst med Carlos indtil de var begyndt at tale alvorligt. Hun skyndte sig hurtigt at presse tanken om at det kunne være en date om i baghovedet. De var venner, hvad ville han ikke sige, bare hvis hun jokede om det? Selvom det nu kunne være... Spændende? Rart?
"En kop kaffe? Joh, ja, det vil jeg gerne," hendes smil dukkede op samtidig med at hun gav slip på hans hånd kun for at lægge sin hånd på hans arm. "Først skal vi bare overleve det her. Bryllupper," hendes ord var skarpt efterfulgt af et lavt suk. Bryllupper var bare alt for sukkersøde til hendes smag.

[Deleted]

At møde Jorden igen var mere end Carlos havde turde håbe på. Han havde egentlig ikke rigtig regnet med at se hende igen. Hun så lidt bad ass ud, ikke at der var en dårlig ting, men hvad havde han egentlig regnet med her? Hun spurgte til at drikke kaffe, det var vel fint nok. Det var ikke rigtig en date, men det kunne også være et helved at date ham, det vidste han. Det ville han ikke udsætte hende for. “Kaffe? Ok. Så… som date? Eller bare som gamle venner?” Han måtte lige spørge. Han foretrak lidt det ene over det andet, men kunne det gå?

[Deleted]

Det var lidt som om at Carlos virkede til at have glemt at han sekunder før havde stillet Jordan præcis det samme spørgsmål, om at tage en kop kaffe. Jordan beskyldte larmen omkring dem og det faktum at de lige havde mødt hinanden igen. Hun smilede dog alligevel skævt, før han selv bragte det op. Date eller venskabskaffe. Jordan var ikke helt sikker selv, men hun var jo nødt til at sige et eller andet. Hun kunne ikke bare afslå ham og desuden... Så så han stadig meget pæn ud og hun havde følelsen af en form for.. Forbindelse?
I forvirringen over sig selv var spørgsmålet næsten nemt at svare på, selvom hun godt vidste at det enten ville gå godt eller skidt. "Well, du er en voksen mand.. Og jeg er en voksen kvinde.. Jeg er ikke bange for at prøve at lade det være date hvis det er det du gerne vil?" ordene var selvsikre, men Jordan var ikke helt sådan inden i. Nok nærmere nervøs og lettere irriteret over hvor nemt det var at flirte for hende. Men hvem vidste? Måske det ville gå godt?