What does a pretty face like yours here?

[Cerise Ella Ainsworth]

Bryce Keefer

WHAT DOES A PRETTY FACE LIKE YOURS HERE

Vinter 56 - Bryce campingvogn

Mørket var faldet på da Cerise efter en ufrivillig skovtur endelig kom frem til den campingvogn der måtte tilhøre Bryce. Hun stoppede op foran den og stirrede i nogle sekunder blot på den, uforstående overfor hans valg af sted. Hendes nye kollegaer havde sagt at han ikke var typen der gad andres selskab, men var det virkelig en god grund til at bo ude i den vilde natur? Til sidst slap hun et opgivende suk ud og trådte op til døren, hvor hun slog et par gange mod døren før hun trådte ned. Ved hendes side hang en lille lyskugle fra lumos besværgelsen der kastede lys i hendes nærmeste omgivelser. Egentligt kunne hun godt slukke den nu, men hun valgte for en sikkerhedsskyld fortsat at have den ved hånden. 
Mens hun utålmodigt ventede på at der blev åbnet fandt hun et stykke papir frem fra hendes frakkes inderlomme. Hun havde valgt ikke at tage hele sagsmappen med, hvilket hun efter turen også var glad for. Hun havde mudder overalt på sine støvler og lidt op af bene og kviste og visne blade i håret. Yndig følte hun sig på ingen måde, men det var også lige meget. Det handlede ikke om at se godt ud nu, derimod var der en sags der skulle ordnes, uanset hvor frygtelig Mr. Keefer måtte være. Der var flere der havde foreslået hende at droppe idéen med at besøge ham, hun ville få en hård medfart sagde de, men det lod hun sig ikke slå ud af. Hun skulle give ham hård medfart, hvis han ikke kunne tage sig sammen og være professionel.

[Bryce Keefer]

Bryce halvvejs sad, halvvejs lå ned i den afdeling af campingvognen der var udstyret med en trang sofagruppe og en bord i midten der hvis man ønskede det kunne slås ned så hele sofagruppen kunne laves om til en dobbelseng. Det var dog ikke nødvendigt for ham eftersom den anden ende af vognen havde en halvandens mans seng (som tilsvarende kunne slås op til sofagruppe), denne kunne lukkes inde bag en skydedør som han ville have slået for hvis han havde ventet gæster. Hvilket ville sige at det aldrig skete for ingen fornuftige mennesker opsøgte frivilligt Bryce.
Det kunne godt være at han udadtil kunne fremstå chamerende og flirtende hvis han ønskede det, men i hjertet var han en dræber der i bund og grund var temmelig ligeglad med alt og alle omkring sig. Empati var en følelse han ikke ligefrem var specielt bekendt med og da slet ikke overfor fremmede, det havde han lært at lukke fuldkommen ned for.
På baggrund af hans manglende interesse i at skabe sig de store bekendtskaber undrede det ham da også en del da der blev banket på. Han måtte have været faldet lidt hen for han havde trods sin hårde træning i at bide mærke i stort set alt omkring sig ikke hørt at nogen var kommet op til campingvognen.
De brune øjne hvilede kort på døren og hans sanser var alarmeret. truth to be told så havde han allerede grebet den pistol han altid havde liggende inden for rækkevidde. Skønt han var en dygtig magiker var han større fan af skydevåben end af magi, primært forbi de fleste magikere ikke forstod sig på mugglergenstande og dermed ikke rigtigt var klar over hvor farlig den var.
Med næsten lydløse skridt gik han frem mod vinduet og lettede lidt på gardinet for at kigge ud i mørket, han kunne ane en skikkelse. En kvinde.
Stadigvæk med pistolen i hånden åbnede han forsigtigt døren på klem og så ned på hende. "Kan jeg hjælpe dig med noget?" Spurgte han og så på hende. Han var allerede godt igang med at se om han kunne søge ind i hendes sind for at finde ud af hendes intentioner.

[Cerise Ella Ainsworth]

What does a pretty face like yours here

Endelig gik døren op, men det var da også kun lige, hvad det blev til. Hun kunne lige se næsen og et par øjne af, hvad hun gik ud fra måtte være Bryce. Var det virkelig alt han ville give hende? Hun trådte hen til døren så hun bedre kunne se mandens øjne og næsetip. "Bryce Keefer?" Spurgte hun først, men det var egentligt ikke fordi hun var så usikker. Han levede allerede meget godt op til sin beskrivelse. "Cerise Ainsworth." Præsenterede hun sig og havde nær rakt hånden frem da hun så kom i tanke om døren som effektivt forhindrede ham i at give mandens hånd et tryk. Jamen fint, så måtte de droppe dét. "Jeg kommer fra auror afdelingen i forhold til en case jeg tænkte om du kunne hjælpe mig med." Selvom hun snakkede engelsk som enhver englænder kunne man alligevel høre den franske accent gemt, men den var ikke lige så udtalt som ved mange andre franskmænd som havde vovet sig ud i det engelske sprog.

"Hvis du nu kunne åbne døren ville det være rart. Det der med at tale med døre har aldrig tiltalt mig." Påpegede hun til sidst mens armene foldede sig hen over hendes brystkasse. Det kunne godt være at Keefer ikke ville lege med hende, men det var de desværre to om at bestemme. Hun havde i hvert fald ikke tænkt sig at lade ham slippe om hun så skulle vælte hans mærkværdige hjem af en campingvogn om på siden. "... og inden du lukker døren i hoved på mig, kan jeg informere dig om, at jeg ikke har tænkt mig at smutte." Han virkede i hvert fald som typen der godt kunne finde på det. Forhåbentligt ville han forstå det. At bruge alt for mange timer ude i skoven var hun ikke helt begejstret for.

[Bryce Keefer]

Han hævede brynene af hende. "Det kommer an på hvem der spørger." Kommenterede han og lod de brune øjne glide let op og ned over hende før han åbnede døren nok til at hele hans ansigt blev synligt dog ikke nok til at indbyde hende til at træde indenfor. Han var stadigvæk på vagt, en mand som han havde en del fjender og de kom i alle former og afskygninger.
Denne gang blev hans blik dog en smule nysgerrigt, hun lod ikke til at have noget at skjule, han var ikke engang sikker på om hun havde opdaget at han havde forsøgt at se ind i hendes sind for at checke op på om hendes historie holdt stik.
Han bemærkede godt hendes accent, fransk så vidt han kunne tyde. Den lidt kække kommentar fra hendes side fik den ene mundvig til at vippe en kende opad i noget der godt kunne virke som et smil. "Når nu du siger det på den måde, men altså jeg får normalt ikke så mange gæster, så jeg må jo tage mine foranstaltninger." Forklarede han og lod så omsider døren glide helt op. Pistolen gjorde han ikke noget synderligt for at skjule som han tog den med indenfor i den overraskende store vogn og lagde den tilbage hvor han havde taget den fra inden han havde åbnet døren. Tryllestaven var dog stadigvæk på ham så han let ville kunne trække den skulle han havde "læst hende" forkert.
Denne gang var smilet mere oprigtigt, han lod de brune øjne glide op og ned af hende igen, denne gang tjekkede han hende tydeligvis ud. "Og hvorfor skulle jeg dog lukke døren i hovedet på så kønt et ansigt?" Hans tonefald var også en del mere afslappet nu hvor han var mere sikker på at hun talte sandt.
"Slå dig ned," han gjorde et kast med hånden mod sofagruppen han kort forinden havde forladt, "kan jeg byde på et eller andet nu hvor du kommer så langvejs fra?" Alle kom jo nærmest lagvejs fra når de besøgte ham her in the middle of no-where.

[Cerise Ella Ainsworth]

what a does a pretty face like yours here

Nej og gad vide, hvorfor han ikke fik gæster? Tanken blev dog slået ud af hoved da hun fulgte med ham op. At han havde en pistol ved hånden forstod hun ikke, men måske skjulte han sig også fra mugglere? Det ville i hvert fald forklare den, men den kunne jo også bruges på magikere, så måske var han bare typen der fortrak våben med mere tryk på. Der kunne være mange forklaringer og inden hun helt druknede i sin overvejelser lod hun dem lægge sammen med pistolen på bordet for i stedet for at slå sig ned i den trange vogn. Det var heldigvis ikke så slemt som hun havde frygtet. En mand der boede alene i en campingvogn lød suspekt så hun havde forventet sig det værste, men var heldigvis blevet positivt overrasket. Ikke nok med at campingvognen var ganske fin at besøge - for ikke at sige hyggelig - så så manden også godt ud. Meget godt. Cerise kunne ham i hvert fald godt.
At det var gengældt fik hende til at trække i mundvigen mens hele hendes indre gjorde et lille hop af begejstring. Hvem kunne ikke godt lide at få et kompliment - og så endda fra en der så godt ud, ikke bare en eller anden gammel fed stodder. Dem skulle der sjældent meget til at imponere. "Tjah, mange årsager. Du har ikke det bedste ry på kontoret." Forklarede hun og hentydede selvfølgelig blandt de andre aurore. De havde syntes hun var sindsyg og forventede nok det værste når hun kom tilbage, hvis de overhoved forventede hun kom tilbage. Fortællingerne havde nær ingen grænse kendt, men i øjeblikket virkede han da ganske ... gæstfri ligefrem.
Hun efterkom ønsket og slog sig ned en anelse ude på kanten af sædet i hans sofaarrangement. "Et glas vand ville være dejligt, tak." Alt den vaden rundt gjorde en tørstig, især når man slet ikke havde været forberedt på det. Efter at have kigget lidt mere rundt i campingvognen begyndte hun at pille blade og kviste ud af håret. Det lignede sikkert en høstak så med en elastik fik hun det sat op i en knold. Så lignede det mere, at det var hensigten og ikke at hun var faldet ned fra månen.
"Men jeg kom her for arbejde. Har hørt du er effektiv når det handler om at få sent folk videre til den næste verden." Det var ikke fordi Cerise selv var bleg for at sende folk videre, men hun havde ikke meget erfaring på området og opgaven kunne vise sig at kræve to tryllestave, eller en tryllestav og en pistol. "Jeg kunne godt bruge noget af din erfaring - og måske hjælp."

[Bryce Keefer]

På trods af at man måske kunne sige at Bryce levede i allerbedste ungkarlestil, så var han faktisk et rimelig ordentligt mennesker når det kom til både rengøring og oprydning. Igen havde han ikke så meget plads at være på, så den plads han havde var udnyttet godt og der var ikke rigtigt plads til rod.
Der stod et par tallerkener i vasken fra dagen i forvejen han ikke lige havde fået vasket op og sengen stod uredt, men bordene var tørret af og sofagruppens betræk var pænt og rent. Gulvet var også mere eller midnre rent, men bar selvfølgelig præg af at man kom ind med sko udefra skovbunden.
Han kunne godt lide at have orden på sig selv og sine ting, derfor var han altid pænt klædt og håret var sat, hans forskellige våben han havde liggende rundt omkring skabene blev nærmest plejet lige så godt som han plejede sig selv.
På hjørnet af det ene køkkenbord (vendt imod sofagruppen) stod et lillebitte sort-hvid tv. Det var mindre end en bærbar computer og kunne kun fange ganske få kanaler, men Bryce kunne nu godt lide at have det kørende engang imellem, det blev indstillet som en radio og fungerede egentlig som begge dele, lige nu var det dog slukket.
Bryce så ud til at blive ret så underholdt af ideen om at folk på aurorkontoret ikke havde de bedste ting at sige om ham. Igen var søgte han ikke ligefrem venner så han var altid arrogant og hudløs ærlig overfor sine kollegaer og det var bare ikke alle der lige kunne håndterer det. ”Jalousi er en grim ting.” Kommenterede han blot som skulle det være årsagen til at de ikke brød sig synderligt om ham.
Han fiskede et rent glas ud fra en afskabene over vasken og fyldte det med vand. Han skulle nok snart have fyldt beholderen igen, men det måtte lige vente til i morgen. Han rakte det til hende og satte derefter en elkedel til så han selv kunne få sig en kop te.
Bryce fakede et skuffet udtryk da hun sagde at hun var her i forbindelse med arbejdet, ”og jeg som ellers håbede på at det var interessetimer.” Svarede han med et glimt i øjet og gjorde en kop klar til sin te.
Smilet falmede dog fuldkommen da hun hentyede til at han skulle være”god til at sende folk videre” det var i hvert fald ikke noget nogen som helst på aurorkonoret vidste udover selvfølgelig Ministerne for Magiske Efterretniner; Garrett og så lederen af specialstyrken Raquel, og så naturligvis dem der var på teamet, Lincoln og Robin. Ingen vidste hvad teamet foretog sig, alle regnede med at de var et helt almindeligt aurorteam. ”Jeg er ikke helt sikker på at jeg forstår hvad du mener?” Sagde han med en uskyldig undertone. Han kunne da godt tænke sig at vide hvem der havde givet hende det indtryk for hans bedste bud ville være at det var en af hans ”private kunder”.

[Cerise Ella Ainsworth]

Jalousi? Det var nok ikke lige dét hun havde hørt om på kontoret, men det var ikke et emne hun var interesseret i at gå dybere ned i. Det kunne de altid tage senere, for hvis det stod til Cerise ville der komme et senere møde, selvom det bestemt ikke ville overraske hende, hvis Bryce ikke selv var af den opfattelse. Han ville sikkert helst bare have så lidt med andre mennesker at gøre som muligt.
At hun havde afsløret en hemmelighed som egentligt helst skulle forblive en hemmelighed var tydeligt da manden pludselig syntes at tabe mundvigerne. Det fik hende kort til at overveje situationen før hun satte sig godt til rette og trak vejret dybt: "Den korte historie er at jeg kan udføre legimens og har en opgave, hvor der er behov for lidt andre egenskaber end de traditionelle man finder hos en auror. Folk var ikke så samarbejdsvillige med at få kæben på gled så påbegyndte min egen ... lad os kalde det reseach." Det var ikke fordi hun var stolt af det, tvært imod, men arbejdet skulle udføres og når folk ikke selv ville snakke måtte man jo finde andre måder at gøre det på. Det var langt fra efter bogen, det var hun klar over, men forhåbentligt ville slut-resultatet kunne retfærddiggøre handlingen.
"Jeg ved ikke meget om, hvad du laver, men jeg fandt dit navn forbundet med nogle lyssky sager." Tilføjede hun, i et halvt forsøg på at berolige manden så han ikke gik helt ud af sit gode skind. "Det her." Hun gjorde en gestus til dem imellem. "... er heller ikke noget der er nogle der ved om. Har bare fået en opgave og den skal løses." Hun trak let på skuldrene som om det ikke var noget vigtigt. "Har selv arbejdet med sådanne sager i Frankrig. Dit arbejde lugter lidt af mit gamle." Hvis man vidste, hvad man skulle kigge efter så lyste de helt rigtige knapper så hun havde en klar idé, men det betød også at hun vidste, hvor hemmeligt det skulle holdes så hvis Keefer.

TABLE BY CHI OF ADOXOGRAPHY!

[Bryce Keefer]

Som hun lod hans kommentar falde uden yderligere bemærkninger, lod han også udsagnet stoppe der. Han vidste godt at der ikke var mange der misundede ham noget som helst og det var også fint for ham. Han havde ikke noget behov for at blive set op til og elsket. Ligeså havde han intet behov for materielle ting eller andre hentydninger til hvor rig han egentlig var. Han brugte mange penge på sine våben. Virkelig mange penge. Men at bo "lettere" ulovligt et sted i skoven og dermed ikke betalte husleje og så med den temmelig fede løncheck der fulgte med hans risikable arbejdsposition, tja så havde han vel egentlig ikke noget at klage over.
Da hun afslørede at hun havde samme evne som ham, blev han omgående nysgerrig. Det var nok konkurrencegenet der blev vagt i ham. "Så du er legimens? Interessant." Som på ægte movie-manér gned han sig lidt tænksomt over hagen som han betragtede hende. Der var ikke mange af "den slags" folk og han blev hurtigt draget til folk der var en smule anderledes. Det ville selvfølgelig også forklare hvordan hun kunne vide den slags, for skønt han godt kunne udføre okklumensi, så havde han ikke gjort noget forsøg på at blokerer hende af den simple grund at han ikke anede at hun var som ham. Der burde han måske stramme lidt op på sig selv for han var bestemt ikke interesseret i at nogen skulle rumsterer rundt i hans hoved!
Bryce kunne heller ikke undgå at få et glimt i øjet da hun hentydede til hvad han gik ud fra måtte være uortodokse metoder. Den slags ville han altid gerne høre om. "Uh lad mig endelig høre nærmere," bad han med et slesk smil og lænede sig en smule frem mod hende. "Jeg må sige at jeg hverken kan be- eller afkræfte din påstand. Det har jeg ikke tilladelse til," det var jo farligt hvis det slap ud hvad det foretog sig på teamet. "Men, jeg vil da bestemt ikke stå tilbage for at hjælpe en stakkels med-legimens med en sag. Vi må jo hjælpe hinanden ikke sandt?" Igen legede det særlige og lettere flirtende glimt i hans mørke brune øjne. Han elskede at torturerer folk, det fik ham til at føle sig i live, den del havde han opgivet at forsøge at skjule for sig selv, han vidste jo godt inderst inde at det var forkert - han var bare ligeglad og ærlig talt var det også noget af det der gjorde ham så dygtig til sit arbejde.

[Cerise Ella Ainsworth]

Afsløringen af hendes status skabte en overraskende interesse, der straks fik hende til at kigge meget mistænksomt imod manden. Det kunne betyde mange forskellige ting: Måske havde han selv evnen, måske var det bare noget han interesserede sig for - eller noget helt tredje? Hun lod sig dog ikke slå ud af kommentaren, men fortsatte med at forklare situationen. Heldigvis udviste Bryce også interesse, hvilket hjalp en del på hendes egen motivation.
Et lavt fnys slap ud af hende da hun blev kaldt 'stakkels'. Straks var Cerises stolthed klar til at trække sit ønske tilbage for at bevise, at hun sagtens kunne selv, men lige i denne situation ville det være hovedløst. Der var behov for minimum to par hænder, måske mere. Hun havde brug for hjælpen. I stedet trak hun vejret dybt, men sendte alligevel manden et trodsigt blik kort før hun så åbnede munden: "Sandt, sandt." Stemmen var mindre begejstret end før, men det kunne hun ikke hænge sig i.
"Godt." Hun rettede sig op og mødte uden tøven Bryce blik. "Vi skal finde kilden til en del en række problemer der udfordre ministeriet. Problemer som er halvkriminelle. Vi har afhørt nogle i relation til sagerne, men de er ikke så villige til at åbne munden og mine færdigheder har ikke hjulpet meget da dem vi har fået fat i ikke har vist nok, så vi har brug for andre måder at få folk til at tale på og selvfølgelig finde bagmændende." Direkte at bruge tortur var ikke lige det Cerise ville foretrække, men bare mere psykologiske metoder som Bryce måske havde erfaring omkring. At tortur også var en mulighed var hun selvfølgelig klar over, men det var noget hun gerne ville undgå. Det var ikke noget hun nød. Blackmailing var mere hendes boldgade.

TABLE BY CHI OF ADOXOGRAPHY!

[Bryce Keefer]

Han fornemmede godt at han måske fik trådt hende lidt over tæerne med hans arrogance. Dette var ikke hans egenskaber som legimens der kom til udspil, men blot hans almindelige indsigt i det kvindelige køn.
Et smil brød atter hans læber og blikket blev en kende mere intenst som hun gav sig til at forklare situationen. "Det lyder altsammen vældig spændende, er du sikker på at du ikke bare er ude på dybere vand end du kan bunde?" Hans smil var blevet lettere flabet. Var der noget han elskede var det at provokerer folk. Prikke til dem for at finde deres grænser. Dette var nok også med til at have skabt ham det ry han havde fået blandt afdelingen som et arrogant røvhul.
"Men okay, jeg er tilbøjelig til at hjælpe dig, men altså, jeg bliver jo nødt til at spørge, ved Ministeriet godt at du har i sinde og bruge...lad os sige "andre metoder"." Ved de sidste to ord lavede han quote-tegnene med fingrene for at understrege at han havde en ret god ide om hvad hun snakkede om.
Hans blik vandrede kort op og ned af hende som han betragtede hende med en stigende interesse. En kvinde der ikke var bange for at bruge denne form for metoder var altid spændende. Selvfølgelig skræmte den del med legimensien ham en del for tanken om at nogen skulle boltre sig rundt i hans tanker...well det var ikke noget han ligefrem ville værdsætte. Nu anede han jo ikke hvor dygtig hun var, han kunne godt blokerer folk, men igen kom det jo an på hvor god hun var. "Så er du født legimens eller er det noget du har lært?" Spurgte han ind som var sagen sekundær og hendes evne førsteprioritet.

[Cerise Ella Ainsworth]

Cerise havde alle dage haft en stolthed og tempererende, hvilket især i hendes teenage år havde skabt en del problemer. Det kunne det stadig og Bryce formåede da også lige at trykke begge knapper godt og grundigt i bund med sin kommentar, men heldigvis var hun blevet bedre til at styre sig og ikke bare fare op. I stedet stirrede hun blot på ham, tavst, i et øjeblik, mens hun indeni fik talt ned fra fem. Ingen grund til at opføre sig dumt nu. Der var stadig værdighed at redde. "Det må tiden vise." Lød det en anelse stramt. "... men ellers kom jeg vel til den helt rette person?" Tonen blev udfordrende da hun satte spørgsmålstegn ved hans evner. Hun kunne skam også bide lidt fra sig, omend det ikke lå til hende på samme måde, som det tydeligvis gjorde hos Bryce.
"Nej. Jeg har bare fået opgaven og skal have den løst. Desuden ... De virker ikke super optaget af andet end at finde ministeren. Jo mindre der roder jo bedre." Let trak hun på skuldrene og tog en tår fra sit vand. Hele suppedasen med ministeren vidste hun ikke rigtig, hvordan hun skulle forholde sig til, så hun forsøgte ihærdigt blot at ignorere det. At holde sig til sine egne opgaver og lade folk klare deres. Et eller andet sted syntes hun det var for dårligt at aurorene ikke kunne finde manden, men på den anden side var der nok mere end hvad hun vidste, som kompliceret situationen yderligt.
"Jeg har lært det, men har altid fundet det meget let." Forklarede hun kort og betragtede ham afventende. "Du behøves ikke at være bekymret for at jeg bryder ind i dine tanker. Dem har jeg ingen interesse i." Forklarede hun kort. At Bryce selv havde de samme evner var endnu ikke faldet hende ind. Hans interesse havde hun bortforklaret med en naturlig bekymring for hans tanker der måske var både skumle og lusket, men egentligt kunne hun ikke være mere ligeglad. Som teenager havde hun brugt sine evner mere frit og havde derfra fået en del erfaring med folks tanker, især mænds. Et køn hun dengang havde ekstra meget interesse for og derfor havde haft mere fokus på. Hun vidste desuden godt, hvordan hendes eget køn fungerede. Det var ikke sjovt.

TABLE BY CHI OF ADOXOGRAPHY!

[Bryce Keefer]

Han lod hovedet glide en smule på skrå. Han havde oplevet lidt for mange gange at folk havde opsøgt ham og ville have "klaret en opgave", men når først Bryce gik igang med en opgave var han effektiv og sommetider kunne de samme folk så komme bagefter med fortrydelse skrevet overalt i deres ansigt og påpege at de ikke helt mente det alligevel.
Bryce nægtede dog altid at rette op på såkaldte situationer, well havde han likvideret en person var det jo rimelig definitivt kunne man sige, men selv hvis det var noget så simpelt som at kaste en forbandelse på en som han med lethed kunne hæve igen nægtede han at gøre det da han havde den holdning at havde man sagt A måtte man også sige B. Altså havde de bestilt ham til en opgave måtte de også leve med konsekvensen bagefter hvadend det så måtte være.
"Muligvis," svarede han tænkefulgt og sippede til sin te imens han betragtede hende med et iagttagende blik som en løve der kiggede på en gazelle og blot ventede på det rette øjeblik til at slå til.
Han skar en grimasse og kunne kun erklære sig enig i hendes udtale. Honestly var han lidt træt af hele affæren. Ja ministeren var fordvundet, men han var én mand. Ærlig talt var Bryce komplet ligeglad med om han blev fundet i live eller ej, han var mere interesseret i at finde dem der stod bag det og få lov til at udfolde sine kreative torturevner på dem. Ikke nødvendigvis for det de havde gjort, nok mere bare fordi han kunne.
Efter lidt tid brød han blikket og lænede sig så lidt tilbage i sofaen stadigvæk med sit krus i hånden. Hun virkede ret sikker på at det var det hun ville, "okay så hvad helt nøjagtigt skal du bruge?" Spurgte han så. Var hun ude i tortur, mord, alment tankelæsning? Hun havde fanget hans interesse allerede da hun nævnte at hun var legimens, men han var altid påpasselig med at tage sager ind fra folk han ikke kendte, især hvis de arbejdede i Ministeriet - og dem var der en del af. Hvis folk kunne slippe afsted med at "straffe dem der havde gjort dem ondt" var der overraskende mange om buddet.


// OOG: Beklager virkelig at jeg har været så langsom 

[Cerise Ella Ainsworth]

Måske var det hele lidt ironisk og dobbeltmoralsk. Cerise der gik med sit moralskekodeks når det kom til tankelæsning, men hvad angik hendes arbejde var det tilladt at opsøge de mere dristige metoder. Dog mente hun, at hun kunne forsvare dette, ganske enkelt ud fra et egoistisk synspunkt. Hun ville ikke kende til alt folk havde med i sig i bagagen. Det kunne hurtigt blive overvældende. Det andet, bevars, var heller ikke rart, men skulle hun vælge ville hun til hver en tid tage mord og andet snusk. Det ville sikkert overraske nogle, men de fleste 'nogle' kunne heller ikke læse tanker eller se en hel persons fortid. 
"Først og fremmest en der kan gå undercover, finde nogle folk der ved noget - og så at få dem til at snakke. Det kræver selvfølgelig, at det du laver ikke kan spores tilbage til hverken ministeriet, mig eller dig, tænker det også er i din personlige interesse?" Ved det sidste kastede hun kort et blik op mod Bryce, før hun så fjernede det igen. "Hvordan du helt præcist vil bære dig ad med de enkelte dele har du frie rammer for, så længe det bliver gjort." Så var der jo et spørgsmål om betaling, men det regnede hun med at ministeriet dækkede. Der var selvfølgelig ikke uendelige med midler frie, men måske kunne hun udnytte minister-kaosset, om ikke andet bare for at se, om det var muligt.

//Intet problem, er selv langsom for tiden og der skal jo også være plads til det virkelige liv <3

TABLE BY CHI OF ADOXOGRAPHY!

[Bryce Keefer]

Han fik lidt svært ved at tilbageholde et mindre grin, han var trænet til at slette alle spor selvfølgelig ville han ikke lade noget lede tilbage til dem eller ministeriet. "Please, jeg ved godt hvordan man håndterer opgaver," sagde han i et lettere overlegent tonefald. "Men undercover hvor? Hvor længe og endnu vigtigere, hvordan har du tænkt dig at betale?" Han hævede de mørke bryn og så på hende med et gennemtrængende blik.
Bryce var ikke billig at hyre og eftersom Ministeriet vidst ikke var blevet involveret i hendes såkaldte "metoder" var han ikke sikker på hvordan hun havde tænkt sig at aflønne ham. "Ja altså jeg beklager meget, men jeg skal bruge lidt flere informationer end det darlin'." Han lod hovedet tippe på skrå.
Han tog endnu en tår af sin te og fugtede sine læber med tungespidsen. "Hvad med bare at begynde ved begyndelsen?" Han satte sig lidt bedre til rette og hvilede igen blikket på hende.
Det var ikke fordi han var afvisende overfor opgaven, men han ville gerne lige sikre sig at han vidste hvad det var han var ved at kaste sig selv ud i for selvom han var dygtig var han ikke selvmords-søger. Han ville tog gerne imod sager der udfordrede ham - eller gav ham mulighed for at udøve vold - men samtidig skulle de også helst være noget han kunne se sig selv komme ud a med livet i behold. Han havde ikke brug for at få hele den brittiske mafia på nakken eller noget i den stil.

[Cerise Ella Ainsworth]

"Åh ja, selvfølgelig." Sukkede hun opgivende over hans arrogante reaktion. Det havde heller ikke været fordi hun ligefrem havde forventet, at hendes krav sådan kom som en overraskelse. I så fald skulle hun da hurtigt videre da han så ganske enkelt ikke ville være den rette mand til opgaven. De næste spørgsmål fik hende til at smile let, før et opgivende suk forlod hende og hun lænede sig frem. "I det kriminelle miljø. Det der eksistere udenfor den britiske mafia, i hvert fald til en start. Vi har ikke bemærket nogle forbindelser dertil, endnu. Hvad præcist kan jeg ikke fortælle dig yderligt om, for det ved vi faktisk ikke, bare at der er nogle der roder rundt i krogene." Det var jo netop hans opgave, at finde ud af, hvad det hele var - og muligvis komme til bunds i hele sagen, men det lå ude i fremtiden engang.
"Normaltvis betaler man med penge, men hvis du gerne vil have betaling i form af romkugler kan vi da også finde ud af det." Lød et flabet svar tilbage. "Har du nogle ønsker?" Det var ikke ligefrem fordi Cerise selv sad på en hel ø af penge, men hun var sikker på, at hun nok skulle finde en løsning. Hun var ikke blevet en dygtig auror af at løbe til hendes overordnet konstant. Nej, hun kunne sagtens klare sig på egen hånd og selvom hun skulle håndhæve loven var der jo mange måder at gøre det på.
"Hvor er du dog kedelig." Egentligt forstod hun ham godt, men det kunne også være risikabelt at forberede sig for meget på alt. "I britter er så ordentlige og tilknappet." Trods sine ord hang der et underholdt smil i hendes mundviger. "Der er ikke meget mere at fortælle end det jeg har fortalt, men hvis du gerne vil have nogle rapporter kan jeg da komme tilbage senere, men tror næppe du får meget ud af det." Det ville byde på lange afhøringer og en masse beskrivelser af suspekt aktivitet som ministeriet havde grund til at tro var forbundet. Havde det ikke været hendes job ville Cerise ikke have haft interesse i det, men nu blev hun jo betalt. "Hvis du er bekymret for liv og lemmer kan jeg forsikre dig om, at du nok ikke kommer til at risikere meget til en start, ikke hvis du er dygtig."

TABLE BY CHI OF ADOXOGRAPHY!