What does a pretty face like yours here?

[Bryce Keefer]

Han svarede ikke på hendes opgivende tonefald. Han vidste at han var et arrogant røvhul, men han havde nu heller aldrig forsøgt at overbevise folk om andet. Han lyttede intenst til hvad hun fortalt imens han sippede til sin kom fra tid til anden. Da hun var færdig kiggede han kort op og ned af hende som vejede han situationen på ny. "Okay så lige for at sikre mig at jeg har forstået det ret." Han rømmede sig kort "du vil have mig til at infiltrerer en mindre gruppe kriminelle og få informationer om deres gøren. Herefter skal jeg videregive informationerne til dig så du kan bruge det til at fælde dem. Og alle midler må bruges?" Han stillede koppen fra sig på bordet og lænede sig let tilbage, "jeg skal bruge et navn eller som minimum navnet på gruppen eller hvor de holder til så jeg har noget at gå ud fra," fortalte han. "Og så må jeg jo lige påpege at ingen må vide at jeg er på denne opgave hvis det er under bordet." Informerede han. Han var ikke bange for at blive framet for noget for hvis nogen forsøgte at snørre ham ville han ende deres ynkelige liv inden de kunne nå at sige: Forræderi.
Hendes kommentar fik ham til at tilte hovedet let på skrå. "læste du mig lige?" Der var en nysgerrig undertone i spørgsmålet. Det var lige nøjagtigt det han havde siddet og tænkt. Han havde ikke rigtig gjort noget for at blokerer hende for han havde styr på sine tanker i langt de fleste tilfælde, han vidste jo at han ikke var den eneste legiimens i verden, dog var han ikke vandt til at være i rum med en anden der besad samme evne som ham.

[Cerise Ella Ainsworth]

"Netop. Mere enkelt kunne det nok ikke siges. Måske ville nogle have indvendt noget med nogle yderlige specifikationer og ligne, men de havde ikke meget at gå ud fra, så de måtte tage den lidt som de kom. Desuden virkede det til at Bryce fandt det spændende at han sådan fik frie tøjler, så hvis det kunne få ham til at samarbejde ville Cerise ikke have nogle kvaler. Dem det gik ud over havde selv bragt det til dem selv. Karma skulle nok få has på folk.
"Selvfølgelig. Ingen kommer til at kende til din opgave." Forsikrede hun om. Det skulle hun personligt nok sikre. Eftersom hun var den eneste person der vidste, at hun havde kontaktet Keefer ville det ikke være nogle stor udfordring. Det var heller ikke fordi ministeriet myldrede med folk der kunne bryde ind i sindet, faktisk havde hun ikke mødt andre end Bryce, så hun var på ingen måde bekymret. "De høre til i Whitechapel, jeg tror ikke de har noget officielt navn, men der er i hvert fald magikere i gruppen. Om det udelukkende består af dem ved vi ikke, men det ville ikke overraske mig." Forklarede hun. "De eneste navne vi rigtig har kunne få er sådan de klassiske som Alex, John og ligne. Desværre ingen efternavne. De dog et tegn de bruger. Et X, men hvor den venstre ben mangler." De var gode til at holde sig selv skjult, men forhåbentligt kunne Bryce være med til at knække koden. 

Læste? Først var Cerise ikke med på, hvad han mente, men efter hendes hjerne et kort øjeblik havde løbet forvirret rundt, faldt brikkerne på plads. "Nej, jeg læser normalt ikke folk. Som regel kun i forbindelse med arbejde. Syntes hurtigt det bliver rodet ellers." Det var helt underligt at snakke med en anden omkring det. Normalt havde hun kun sin søster, men hun forstod det aldrig helt. Det var svært at beskrive, men nu havde hun muligheden med Bryce, så hvorfor ikke tage den?
"Plejer du at læse folk?" Blikket var fæstnet på manden. Hun vidste slet ikke, hvordan hun helt skulle forholde sig til, at hun nu snakkede med en med samme evner som hende selv. Skulle hun være bekymret? Selvom Bryce sikkert ingen kvaler ville have ved at mase sig ind i hendes sind, følte hun sig ikke direkte bekymret for det selvom hendes fornuft mente at hun burde. 

TABLE BY CHI OF ADOXOGRAPHY!

[Bryce Keefer]

Normalvis ville Bryce ikke arbejde sammen med nogen. Han tog gerne imod opgaver og så klarede han selv sine missioner og vendte tibage med den ønskede information til den person der havde hyret ham. Han skulle ikke risikerer at hans røv hang på en eller anden yahoo som ikke kunne finde ud af hvordan man gelejdede sig i de mere skumle afkroge.
Dog havde han ingen problemer med at samarbejde med den der gav ham opgaverne, så længe de virkede torværlige og ikke blandede sig i hvordan han kørte showet - og aller vigtigst, at de kunne finde ud af at overholde betalingen.
Han lyttede meget intenst til de detaljer hun gav ham og kunne allerede nu mærke det krible i fingrene for at komme igang med jobbet. Man kunne vel godt argumenterer for at han var blevet temmelig miljøskadet, men altså han var trænet til at være en af de bedste, så det var han. Primært fordi han aldrig var bange for at gøre hvad der skulle til for at løse en opgave også selvom dette betød at slukke for hans moralske kompas. "Jeg tager opgaven." Slog han hurtigt fast, "dog bliver det ikke billigt, jeg forlange halvdelen når jeg hår i gang og den anden halvdel når opgaven er fuldført. Jeg sender dig en ugle med yderligere detaljer." Informerede han kort.
Det var sjovt at han faktisk kunne nikke lidt forstående til havd hun sagde. Han var selv en dygtig legilimens, men han brugte det modsat hende nærmest kun når det var arbejdsrelateret. Åbnede man op for det konstant kunne man hurtigt blive overrendt af diverse tanker, følelser og ideer som man på ingen måde havde interesse i. Skulle man grave efter noget var det hårdt og trættende, især hvis den man stod overfor var god til at blokkerer en. "Til dagligt, nej. Kun hvis de opfører sig mistænksomt." Forklarede han kort og lænede sig atter lidt frem for igen at sippe til teen der efterhånden ikke dampede så meget mere. Han vidste at han skulle passe på. Han var ude af stand til at føle smerte så han ville dårligt bemærke hvis han skoldede hele munden.

[Cerise Ella Ainsworth]

Cerise ville gerne have spurgt mere ind til mandens pris, men på den anden side forstod hun at det ville være svært at beregne. Det kom jo an på, hvor godt arbejdet ville blive gjort - samt alt muligt andet. Bare tanken virkede uoverskueligt lige i øjeblikket, men hun var dog glad for at han havde indvilligt. Hun nikkedede kort til hans godkendelse. Godt. Så var det en aftale. Betalingen måtte hun så selv finde ud af senere. Der skulle nok være en vej, det var hun overbevist om.
Bryces svar kunne hun let sætte sig ind i. "Ja, det kan være handy til tider." Lød det tænksomt fra hende. Var det så meningen hun skulle pakke sammen og lette røven? Det ville give god mening, men samtidig ville hun gerne blive. Ikke fordi Bryce var den mest velkommene type, omend han da ikke havde smidt hende ud - endnu, men mere fordi hun nu endelig havde en at snakke med omkring sin, deres, legilimens. "Har du mødt andre, med legilimens?" Ville hun gerne vide, bare lige inden hun gik. Det var med at udnytte muligheden. Der var afgjort andre, men det var ikke ligefrem fordi folk råbte højt omkring det. Selv havde hun ikke været så heldig at møde nogle personligt, ud over hendes læremester, men ellers havde hun da hørt om nogle stykker. Det virkede dog til at der var et stykke mellem dem, for ikke at sige meget langt.

TABLE BY CHI OF ADOXOGRAPHY!

[Bryce Keefer]

Han nikkede kort. Small talk var ikke en ting han var specielt vandt til, for honestly fik han ikke så mange gæster. Derudover kunne det vel være svært at snakke med en som ham eftersom han aldrig rigtigt lukkede sig op overfor folk. Han holdt altid sine kort tæt ind til kroppen. Med det liv som han levede blev han nødt til det.
"En gag imellem." Indrømmede han. Igen var evnen ikke noget han gjorde rigtig brug af i dagligdagen, sommetider forsøgte han hellere at lukke af for den da det ellers godt kunne blive overvældende i for store menneskemængder. Folk havde mange underlige tanker.
Egentlig havde han nok lidt forventet at hun ville gå så han kunne komme tilbage til sin begivenhedsfulde aften bestående af ikke at lave noget særligt, dog kunne han godt fornemme at det ikke ville komme til at ske.
Hendes spørgsmål fik ham til at kigge på hende i nogle lange sekunder som han tog endnu en tår af sin te. Denne gang lidt større end før. Det ville give ham et par sekunders tænketid til lige at afgøre hvad han skulle stille op med denne nye situation. På den anden side var det altid spænde at snakke med folk der havde den samme evne, han var da i hvert fald nysgerrig på hvor dygtig hun var.
Okay, han besluttede sig for at lege med, igen havde han ikke rigtigt bedre ting at tage sig til anyway. "En enkelt." svarede han lidt hemmelighedsfuldt. Han havde ikke tænkt sig at afsløre hvem. Det var hans eneste svaghed, hans kusine som han altid vogtere over. Hun var som den lillesøster han aldrig fik. Selvom han var en kold mand, var kusinen nok den eneste der rigtigt kunne nå ind og røre en del i ham som ellers ikke var mulig for andre at nå ind til.
"Så hvor længe sagde du at du havde udført legelimensi?“ Spurgte han ind. Han havde vidst spurgt før, men han ville gerne vide lidt nærmere om det.

[Cerise Ella Ainsworth]

Cerise havde ikke forventet at Bryce ville være et snakkechartol, men det valgte hun at ignorere. Nu havde hun muligheden for at snakke med en som besad samme specielle evne som hende selv, det skulle udnyttes, uanset hvor lidt modparten syntes om det. Hun var dog heller ikke helt blind over for den tavse afvisning, omend han blødte lidt op. Derfor endte hun med at rejse sig op. Hun havde også fået, hvad hun kom efter og de skulle nok få muligheden for at snakke igen senere. Der skulle jo penge over - eller under - bordet og udveksles informationer.
En enkelt. Hun nikkede tænksomt, men forstod også, at han tydeligvis ikke havde lyst til at uddybe hvem,. Hvad skulle hun også bruge det til? Rigtig meget, men for nu ville hun holde sin mund lukket omkring det og lade det lægge. De måtte også hellere holde det hele lidt professionelt. Glasset med vand blev tømt inden hun satte det ned og vente fokus mod Bryce igen, som netop havde givet hende et spørgsmål. Svære end man lige skulle tro. Hun begyndte at forsøge at tælle baglæns, men det var ikke helt let, når der ikke var noget specifikt tidspunkt. "Da jeg forlod skolen arbejdede jeg på det for alvor, men før det havde jeg også lidt tegn på det." Men efter skoletiden ville nok være det rette sted at sætte startdatoen. "Hvad med dig?" Nu han jo selv spurgte kunne det være spændende at se. Han skulle dog snart slippe for hende. Hun satte sit glas over til køkkenbordet i den lille vogn, mest af alt fordi hun lige så godt kunne det når det var så tæt på. Normalt ville hun overlade det til værten, når hun sådan ikke kendte vedkommende nærmere, men det var så heller ikke alle der boede i en campingvogn midt ude i en skov.

TABLE BY CHI OF ADOXOGRAPHY!

[Bryce Keefer]

Samtaleemnet omhandlende den kommende sag blev lukket for nu. Det passede ham i grunden fint nok, han havde det godt med at kunne høre lidt om hendes erfaring med den særlige evne de begge lod til at besidde.
Han nikkede forstående, "nogen er bare mere modtagelige end andre." Slog han fast og betragtede hende som hun gik hen og stillede det nu tomme glas fra sig. Der var ingen tvivl om at emnet havde pirret hans interesse, det stod nærmest skrevet i ansigtet på ham.
"Mig?" Han holdt en lidt kunstnerisk pause som han atter sippede til sin te. "Lige så langt tilbage jeg kan huske." Svarede han så. Normalt delte han ikke så meget ud af sig selv. Han brød sig ikke om at folk skulle kende ham for godt. Dog lige i dette tilfælde var han villig til at "ofre sig" en smule udelukkende fordi han fandt det spændende. "Altså siden jeg var lille havde jeg en tendens til at høre ting jeg ikke skulle høre..om man så kan sige." Hans havde værte udviklet i ret høj grad siden han var lille. Han havde det med at fange brudstykker af folks tankegange uden at han engang havde forstået hvad det var og hvorfor folk ikke sagde havd de mente, men altid lod til at sige et og tænke noget andet. Folks sind kunne være et uhyggeligt sted at bevæge sig rundt - og de skulle komme fra ham som bestemt ikke bar nogen helgen.
Måske var det også derfor han gik så hårdt ind for at lære Alexa at styre det ordentligt inden hun ville få sin uskyld ødelagt på det. "Vil du have et glas mere?" Spurgte han så og lod hovedet tippe lidt på skrå imens han holdt sit tekrus imellem hænderne.

[Cerise Ella Ainsworth]

"Så ingen undervisning, bare selvlært?" Spurgte hun nysgerrigt og bevægede sig tilbage mod sin plads, men satte sig ikke ned. Egentligt havde hun planer om at smutte, men hun ville ikke bare forlade manden midt i en sætning, så hun ventede og lyttede. "Ellers tak, jeg tænkte at jeg nok hellere måtte komme videre nu. Vi har sikkert begge vigtigere ting at gøre end at snik snakke her." Et hastigt smil fór hen over hendes læber. Hun kunne ikke helt finde ud af, hvor hun havde manden i forhold til at snakke. På sin vis virkede han villig, men samtidig også afvisende. Det var noget forvirrende for hende at navigere rundt i, så det var nok bedst, at hun bare pakkede sammen og smuttede.
"Jeg tænker at sende dig en ugle, når jeg har din første betaling klar." Forslog hun. Hun forventede ikke, at manden ville gå i gang med at arbejde før de første mønter var i hans hånd. "Jeg vil også sende dig oplysninger om en mere diskret måde for os at kommunikere på." Det kunne måske have været svart at planlægge det nu, men det havde Cerise slet ikke forberedt sig på. Hun havde ikke engang været sikker på, at manden ville acceptere hendes tilbud, så ingen grund til at sætte himmel og jord i gang før hun var sikker. "Vil det passe dig?"

TABLE BY CHI OF ADOXOGRAPHY!

[Bryce Keefer]

Han betragtede hende i stilhed for en kort stund. ”Mere eller mindre. Jeg blev født med det.” Svarede han en lille smule tøvende. Da hun annoncerede at hun måte videre nikkede han blot og rejste sig op. Der var ikke meget plads at gøre godt med i campingvognen, men han fik dog sneget sig forbi hende så han kunne åbne den smalle dør for hende.
Den bandt en smule, men campingvognen var heller ikke blandt de nyeste på markedes skønt han med lethed ville kunne betale for sådan en hvis han ønskede.
”Udemærket,” medgav han og nikkede. ”Jeg vil gå i gang så snart de sidste ting er plads og min første betaling er modtaget.” Svarede han med en rolig stemme.
Han nikkede på ny, ”det passer glimrende.” Han tøvede kort og så herefter lod så blikket glide over hende en sidste gang. ”Du er selvfølgelig altid velkommen til at kigge forbi en anden dag.” Måske der var en lettere flirtende undertone i hans stemme, de brune øjne hvilede legesygt på hende før han atter brød øjenkontakten. ”Vi ses jo nok igen Cerise Ainaworth.” Et svagt smil legede på hans læber.

[Cerise Ella Ainsworth]

At Bryce rejste sig op og ville åbne døren for hende, fik Cerise til at trække lidt i smilebåndet, forhåbentligt ikke så meget, at han kunne se det. Hun fandt det blot underholdende, at han ville være sådan en gentleman for hende, men det skulle han da have credit for, selvom han ikke virkede som typen der sådan åbnede døre og trak stole ud, men skindet kunne bedrage. Heldigvis var han med på hendes forslag om det vidergående forløb. Det gjorde bare tingene en del lettere når man syntes at kunne komme naturligt enighed frem for at skulle diskutere alt ned i midte detalje. At han først ville begynde at arbejde når han fik sin betaling gav fin mening, så det fik et lille nik før hun bevægede sig forbi ham og hen til døren, hvilket næsten blot krævede at hun skiftede vægten fra den ene fod til den anden.
Ved hans opfølgende kommentar kunne Cerise ikke skjule sit smil. Hun forstod udemærket hentydningen og hendes ego kunne ikke undgå at føle sig smigret over gestussen. "Det kunne jo være, at der opstod et behov for at svinge forbi." Besvarede hun før hun bevægede sig ud af døren. Da hun kom tilbage ned på jorden, drejede hun kort hoved mod Bryce, gav ham kort en opadvendt mundvige, før hun drejede rundt og forsvandt ud i den blå luft.

//Afsluttet

TABLE BY CHI OF ADOXOGRAPHY!