It's MINE...

[Deleted]

Lorelai King

Kl. 23.30

Lorelai's lejlighed

---

Med et billede i hånden af den lille pige, som nu ikke var helt så lille mere, men på billedet var hun nok ikke mere end en 7-8 år gammel. Man kunne ikke sådan lige holde ting hemmeligt for Judas, og med en klar aftale om at alle børn han producerede var hans, så var der ingen vej udenom at Lorelai bare skulle hoste op. At hun så oveni købet ikke havde fortalt ham det, gjorde nok bare at hun kom til at stå i ret så stor en gæld til Judas, måske han kunne få hende til at lave et barn mere til ham.
Tænk at have en helt mafia, kun med børn der var hans? Det var fuldkommen fantastisk og en god idé der kunne gøre at han fik endnu flere loyale følgere han kunne bruge til at vokse forretningen, naturligvis med Abel som den ældste.

Han stod foran hendes lejlighed, et par øl havde han da fået men han var da ikke direkte fuld. Det sorte hår var smurt tilbage og sad ganske fejlfrit, han havde en sort læderjakke på og mørke bukser. Normalt fik han andre til det her, især hans søn Abel sendte han ofte i forvejen, men denne gang ville Judas gerne selv snakke med hende.
Han kunne egentligt kun svagt huske Lorelai, altså han kunne da godt huske hende, men det var ikke sådan at han ville kunne pege hende ud på åben gade. Han bankede solidt på døren, han vidste ikke om hun sov men eftersom Judas ikke var noget morgen menneske så havde han ikke tænkt sig at vente. Hun var jo fuldkommen ude for rækkevidte ikke at have kontaktet ham, vidste hun overhovedet hvem han var?

[Lorelai King]

Lorelai sad i sin stue og skrev lidt på en sang. Hun ville gerne snart udgive et nyt album. Det var skønt at være tilbage igen. Hun elskede sit arbejde, hvilket var en af grundene til, at hun havde bortadopteret Melody væk dengang for 12 år. Hun havde altid vidst, hvad hun ville med sit liv, da hun havde elsket at synge fra hun havde været helt lille.
Hun rynkede lidt på panden, da det bankede på døren. Hun ventede da ikke gæster og slet ikke så sent. Hun lagde tæppet som havde været over hendes ben fra sig på sofaen og lagde blyanten fra sig på bordet, ved siden af hendes kaffekop, for ja, hun var typen som kunne drikke kaffe på alle tider af døgnet og stadig sove ganske udemærket om natten.
Hendes lange blonde hår, sad i en hestehale. Hun havde en hvid stropbluse på, med en lysegrå cardigan udover og et par lavtaljet, lyseblå cowboybukser på. Hun bevægede sig ud mod døren og kiggede ud igennem dørspionen, hvilket blot fik en ny panderynken frem på hendes pande. En mand hun ikke lige umiddelbart kunne placere. Alligevel valgte hun at lukke op og sendte ham et venligt smil. "Kan jeg hjælpe dig?" spurgte hun, dog uden at lukke døren helt op, da hun trods alt skulle være påpasselig, når hun var verdenskendt og havde en reel chance for, at det kunne være en eller anden sindssyg fan.

[Deleted]

Judas var ikke en mand der plejede at være venlig og tale pænt til folk, faktisk så havde han altid utroligt meget attitude og han var sjældent bange for noget. Han var nok som en løve der passede på sin flok, så det eneste der virkeligt kunne få ham op og koge, var hvis nogen truede den del af hans verden. Han elskede ikke rigtigt nogen, måske Elizabeth var tæt på, men det var nok egentligt mere fordi at hun var HANS, mere end det var ægte kærlighed.
Judas blev super hurtigt jealous og havde et liv hvor at folk altid gjorde som han sagde, og forsøgte de ikke at adlyde ham, så havde han en helt hær af folk der stod klar til at angribe så snart han knipsede med fingrene.
Judas var vokset op med den form for magt, den samme magt som han nu havde givet til Abel, og han var sikker på at han ville komme lige så godt ind i mafiaen, han havde både talent og attitude.

"Lorelai... Honey... Lang tid siden" sagde han og skubbede hårdt døren op så han kunne gå ind i lejligheden, han havde da bestemt ikke tænkt sig at vente på at hun ville lukke ham ind: "Lang tid siden... Hvordan går det med karrieren?" spurgte han i en næsten arrogant stemme.
Hun var en interessant tøs, og lækker - hvilket nok var det Judas gik mest op i. Lige nu var han bare rasende, men som altid også ovenpå, han var ikke typen der bare råbte og skreg, han var jo ikke idiot og han vidste det ikke nyttede at miste sit temprement.
Hvad der virkede var ofte bare at få folk til at svede, og han nød virkeligt når folk var en smule bange for ham, bare fordi at boostede hans ego og mindede ham om at han havde ret så meget magt over folk.

[Lorelai King]

Lorelai havde haft et liv med mange op og ned ture. Hun havde været gravid to gange, den ene gang med Judas, hvor Melody var blevet til, men Lorelai havde aldrig fortalt andre end Alecander og Gary som havde adopteret Melody, derudover havde hun også fortalt Zeke om Melody. Men om det ellers var sluppet ud andre steder, vidste hun ikke. Hun tænkte ærligt talt ikke ret meget over hendes datter. Eller den abort hun havde fået, da Alecander havde gjort hende gravid.
Det var 12 år siden Lorelai sidst havde set Judas. Hun havde selv kun været 15 år dengang. Hun havde været sin daværende kæreste utro med Judas. Men det var alt sammen mange år siden, så den mand der stod på den anden side af hendes hoveddør, men snart havde mast sig vej ind i hendes lejlighed, kunne hun ikke huske til at starte med. "Hvad i..?" lød det fra hende, før hun blev skubbet væk og den fremmede mand trådte ind i hendes lejlighed. "Lang tid siden? Undskyld, men kender jeg dig?" spurgte hun og mærkede hvordan hendes hjerte var på vej ud af hendes brystkasse, hvis det altså havde været menneskeligt muligt.
"Min.. Min karriere?" spurgte hun stadig ligeså overrasket og overvæltet. "Den går fint, men hør.. Jeg har ingen idé om.." hun tav. "Judas.." lød det nærmest hæst fra hende, som om hendes stemme for et øjeblik forsvandt helt og hendes hjerte stoppede med at slå. Hun følte sig som låst inde i sin egen krop. 

[Deleted]

Judas studerede lejligheden og ledte efter tegn på et barn, han kunne ikke umiddelbart se noget. Børn var hans ejendom, hans mafia skulle ende med at være fuld af funktionelle arbejdere og gerne nogen han selv havde lært op. Lige nu havde han en del børn der allerede var kommet i arbejde, Abel som jo var den ældste, Mattheus, Darko... Han skulle nok ende med at få lige den mafia han gik og drømte om.
"Jamen dog Lorelai... Du har ikke glemt mig helt" sagde han i et ondt smil som hun sagde hans navn: "Det er jo også mange år siden, man må sige tiden går" sagde han og kiggede på hende, han var ikke typen der stod og smilede venligt til folk, og man kunne nok aldrig helt være sikker på om han ville snappe.
Judas nød virkeligt at have den magt over folk, han nød at han kunne gøre lige præcist hvad der passede ham, så længe folk bare adlød.

"Så.." sagde Judas og kiggede rundt i lejligheden: "Hvor er hun henne?" spurgte han og smilede i mod hende, inden han begyndte at kigge rundt i lejligheden igen: "Hvor?" sagde han i en hårdere stemme og rakte billedet af Melody frem i mod hende, hun var ikke ret gammel på billedet.
"Du har løjet overfor mig, Lorelai" sagde han i en dyb stemme og kiggede hende i øjnene imens han gik hen i mod hende: "Og du ved godt at man IKKE skal lyve overfor mig..." sagde han og stoppede op cirka en meter fra hende, som han afventede hendes svar. Hun havde bare at aflverer den møgunge lige nu! Judas var ikke glad for børn og han følte sig ikke knyttet til dem, men han så det som en god forretning.
Også havde han jo nogen mødre som Elizabeth der heldigvis kunne tage sig af dem, sådan nogen skulle jo både have mad og søvn.

[Lorelai King]

Lorelai mærkede frygten overtog hendes krop mere og mere, som det gik op for hende, hvem det var der var i hendes hjem. Det her var nok det sidste hun havde brug for. Hun var endelig begyndt, at skrive sange igen og havde været på tour, som hun var kommet hjem fra for cirka to måneder siden, efter at have holdt pause i godt to år.
Hun begyndte at bakke længere ind i lejligheden, mens hendes hjerte bankede hurtigere end nogensinde før. Hun havde mest lyst til, at sætte sig over i et hjørne og gemme sig og lade tårene få frit løb, men selv dét var hun for bange til. Havde hun vidst dengang, hvem Judas var, havde hun aldrig været sammen med ham og hun havde slet ikke født hans barn. Hun rystede lidt forsigtigt på hovedet, da han sagde hun ikke havde glemt ham helt. Hun turde dårligt nok sige noget eller gøre noget. "12 år," svarede hun stille, da han sagde det var længe siden. Det kunne godt være hun ikke selv havde nogen kontakt til Melody, blandt andet havde det været i et forsøg på, at holde Judas ude af den lille piges liv, men også fordi Lorelai ikke havde været et sted i sit liv, hvor et barn havde været en god idé, men selvfølgelig kunne hun huske præcist, hvor gammel hun var og hun havde også navngivet den lille pige.
Hun rystede på hovedet, "Det ved jeg ikke.." svarede hun i en sagten hvisken, selvom det var løgn, delvist i hvert fald. Hun vidste Melody var kommet til Gary kort efter hun var blevet født, men om hun stadig var der vidste hun ikke. Hun vidste ikke om Melody var blevet adopteret af en sød kernefamilie, eller hvad der var blevet af hende. Hun holdt et panisk skrig inde i sig selv, men mærkede hvordan alt i hende rystede. "Jeg ved ikke, hvor hun er, Judas," hun kunne ikke skjule sin frygt i sit stemmeleje, som hun så væk, da han viste billedet af den lille pige, som Lorelai ikke var et eneste sekund i tvivl om, var Melody, selvom hun ikke havde set hende siden hun var blevet født. Det var nok det moderlige gen i hende.
Hun bakkede endnu mere, da han begyndte at gå imod hende, "Please stop, Judas, stop," bad hun og mærkede væggen mod sin ryg, hvilket gjorde det umuligt for hende, at komme længere væk fra ham eller flygte. "Jeg lyver ikke, jeg svæger, jeg ved ikke hvor hun er. Jeg bortadopterede hende, da hun blev født. Please, lad hende nu bare være," bad hun og prøvede at beskytte sig selv, ved at krydse sine arme foran sit ansigt, mens tårene begyndte at trille ned af hendes kinder, selvom han var en meter fra hende, så føltes det som om han stod helt oppe i hovedet på hende, og han var langt tættere på hende end hun ønskede han skulle være.

[Deleted]

Judas var jo ikke ligefrem den store humør bombe og det havde han nok aldrig helt været. Lige nu følte han til bestemt snydt og de faktum at nogen endeligt havde sladret omkring Lorelai, det satte han stor pris på. Hans DNA, hans børn... Hans lille hær, og det var den eneste deal han havde med de kvinder han hyggede sig med, blev de gravide så var afkommet hans, og de skulle bo i hans mafia.
Judas havde massere af kvinder der kunne passe de børn der kom til og han havde da allerede en lille flok, men som han gerne bare ville have større og større, stod det til ham skulle det helst ende med at mafiaen kun var efterkommere af Judas og selvfølgelig også generationer længere ude, nu havde han jo også Abel, Mattheus og Darko der var ved at være så gamle der vel også kunne komme et par unger fra dem.

"Du bortadopterede hende? Undskyld er du fuldkommen idiot!" sagde han og kiggede i mod hende, hun burde have fortalt ham det, nu rendte en af hans unger ude ved nogen helt random mennesker.
"Jeg kommer tilbage her i morgen, også ved du hvor hun er! Ellers så bliver det dig der bliver indmeldt i mafiaen" sagde han og gik helt tæt på hende: "Og vi kan altid bruge en tøs eller to mere nede på vores bordel" sagde han og lod en finger glide henover hendes læber.
Lorelai var da bestemt ikke grim og kunne han ikke få ungen, så måtte hun jo selv betale det af: "Så jeg går ud fra vi har en aftale?" sagde han helt stille, og kiggede intenst på hende.

[Lorelai King]

Lorelai ville gøre hvad som helst lige nu, for at slippe ud af den her kattepine - mildt sagt - hun var i. Hun skulle bare have fået en abort, i stedet for at have født Melody, det havde været så meget bedre for den lille pige. Hun havde dog aldrig troet, at Judas ville finde ud af det, men på den anden side, så burde hun nok også have vidst, at en mand som ham, altid ville finde ud af sådanne nogle ting. "Hun er kun et barn, Judas," bad hun og mærkede en panik begyndte at vokse i hendes indre. Hvad skulle hun gøre? Hun kunne ikke komme til sin tryllestav, da den lå inde i en skuffe i hendes natbord, ved siden af hendes seng. Desuden var hun slet ikke tvivl om, at han ville være en langt dygtigere magiker end hende.
Havde hun kunne mase sig selv længere ind mod væggen bag hende, eller direkte forsvinde ind i den, havde hun gjort det, da han kom helt tæt på hende. Hvordan havde hun nogensinde været så dum og haft samleje med den mand? "Jeg vil ikke have noget med mafiaen eller dig, at gøre," svarede hun med sit hjerte hamrende så hurtigt og hårdt mod sit bryst, at hun nærmest var bange for, at det om lidt ville banke sig vej ud. Hun mærkede hans finger over sine læber og måtte virkelig kæmpe en indre kamp, for ikke at bryde sammen, "Please stop," bad hun stille. Hun havde kun haft et par timer med Melody lige da hun var blevet født, men hun ville aldrig tilbyde et barn, at være i nærheden af Judas. Hun rystede på hovedet ganske forsigtigt, "Lad os nu bare være, Judas, please, er der ikke noget andet du vil ha'? Penge? Et eller andet," bad hun og mærke hvordan hendes blå øjne blev mere og mere fyldt op med tåre, selvom hun holdt dem tilbage. Hun var bange for ham, det lagde hun ikke skjul på.

[Deleted]

Judas var jo ikke ligefrem den positive type, det kunne de fleste jo nok skrive under på. Han var vant till at få tingene som han ville have dem, og gik det ikke efter hans hoved, jamen så havde han da tænkt sig at gennemtvinge det. "Jeg vil da skide på om hun er et barn, ligner jeg ikke en der kan passe et barn?" sagde han i en alvorlig stemme, okay nej han kunne ikke finde ud af at passe et barn, men han havde da så mange kvinder ansatte i mafiaen der nok skulle være en af dem er kunne finde ud af det. "Hvor er hun!" brølede han nærmest, han ville vide hvor han fik fat i hende. "Penge? Hvem tror du jeg er" sagde han i et håneligt grin og slap hende: "Jeg vil have det barn der tilhører mig" sagde han meget alvorligt. Hvad ellers kunne han sige? Han var ikke villig til at forhandle, altså hun kunne da altid bo lidt på bordellet hvis det skulle være, men så var det mere som straf end fordi at han kunne bruge det til noget. "Du har måske selv et godt foreslag?" sagde han i et grin og rystede på hovedet, denne her situation var latterlig.

♛

[Lorelai King]

Lorelai vidste godt, at hun virkelig skulle vare sin mund lige nu og tænke før hun talte. Lignede Judas en som kunne passe på et barn? Svaret var jo klart og tydeligt et rungende nej, i hendes hoved, men ville det være smart at sige til ham? Nope. "Please lad hende være, Judas," bad i hun stedet for, mens hendes øjne blev mere og mere rød sprængte, fordi hun kæmpede mod tårene. "Jeg ved det ikke!" nærmest skrig hun, da han brølede af hende, mens panikken nu var i hele hendes krop, fra top til tå. "Jeg bortadopterede hende, da hun blev født. Jeg fra sagde mig alle myndigheder. Jeg ved ikke, hvor i verden hun er," svarede hun mens tårene begyndte at trille ned af hendes kinder. Både fordi hun var voldsomt bange for Judas - hvem ved sine fulde fem, ville ikke også være det - men også fordi det gjorde så forfærdeligt ondt at tænke på.
Hun gispede da han langt om længe slap hende og hev lidt efter vejret. Hun rystede lidt på hovedet, "Hun tilhørte aldrig os. Hun tilhører den familie, der adopterede hende," svarede hun stille og tog sig lidt omkring halsen, hvor hans greb før havde været. Hun bed sig i læben, nu skulle hun tænke hurtigt. Et godt foreslag. "Hvad vil du ha'? Jeg vil give dig, hvad som helst, bare du lader os være i fred," svarede hun og vendte sine blå øjne mod ham, mens hendes hjerte stadig hamrede afsted, som om hun havde været ude og løbe mareton.

[Deleted]

Judas gad ikke lege gemmeleg og han gad ikke stå her og være til grin over for en eller anden kælling der ikke forstod en sætning. generelt havde Judas bare meget vrede i kroppen og han var ikke ligefrem bange for at lade det komme ud. "Undskyld mig, men er du døv? Dit please virker ikke... hold din kæft" sagde han hårdt. Judas havde meget lidt medfølelse for folk, og han havde ingen folk han ville græde over at miste, men han havde folk som han ville slå ihjel for. Som han beskyttede som en løvefar beskyttede sine børn. "Jeg vil have hende" sagde han og ignorerede alle hendes tåre, hun kunne da hyle alt hvad hun ville, det ville da ikke være hans problem. "Noget du kan gøre?... " sagde han og lod et lusket smil komme frem på hans læber: "Fint" sagde han og lagde armene over kors: "Du kan give mig et nyt barn" påpegede han: "Mit" påpegede han naturligvis. Han ville egentligt også have noget der var biologisk efter ham.

♛

[Lorelai King]

Lorelai havde været bange før i sit liv, som foreksempel da hun havde været lille og hende og Samantha havde set en gyserfilm, uden at have fået lov. Men aldrig havde hun været så bange, som hun var lige nu. Judas var ikke en mand hun ønskede, at blive uvenner med, men heller ikke en hun ønskede at være venner med, eller generelt have noget med at gøre. Hun bed sig hårdt i læben, ved hans hårde ord, mens hun vendte blikket mod gulvet. Hvis hun bare havde kunne komme til sin mobil eller stav, så ville hun da have haft en fair chance, men lige nu, følte hun sig trangt op i en krog. "Jeg ved ikke, hvor hun er," lød det lavmeldt fra hende, ikke at hun ville give ham Melody, hvis hun vidste hvor hun var, men hun vidste rent faktisk ikke, hvor den lille pige var henne i verden.
Som det lød til, at han godtog at hun kunne gøre noget, var hun nærmest klar til, at have ham hele sin opsparing og mere til. Hun satte sig gerne i gæld til banken, hvis det betød hun slap af med Judas for good. Hun spærrede øjnene op, "Et nyt barn? Har du tænkt dig, jeg skal gå ud og stjæle et barn eller hvad?" spurgte hun forfærdet. Hvad helvede tænkte han på? Han var jo ikke rigtigt klog. Hun mærkede dog en kæmpe klump i halsen, da han understregede at skulle være hans barn. Hun rystede desperat på hovedet, "Nej. Du må være helt blæst, hvis du tror jeg nogensinde ville have samleje med dig igen," svarede hun hårdt.

[Deleted]

Judas vidste da udmærket godt at han ikke var den flinkeste fyr man kunne finde i London, men han var helt og adeles ligeglad.
Et af Judas’ store problemer var helt sikkert at det havde virket igennem alle årene, han havde ikke brug fora t blive et “godt menneske” eller ændre sig, for han havde altid fået absolut alt hvad han ville have ved at være en idiot.
Så hvad skulle argumentet dog være for pludseligt at vende det hele rundt og være et godt menneske? Han havde penge, magt, folk omkring sig som han havde det godt med og han skulle bare blinker til piger så spredte de benene.
Var der andre ting her i livet man kunne ønske sig? Judas kunne ikke komme i tanke om noget i hvert fald.

Judas grinede kort, et ondt grin som ikke nåede op til hans mørke og døde øjne: ”Og du må være fuldkommen væk hvis du tror at det her er noget vi bare kan glemme…” sagde han og kiggede i mod hende.
”Så må du jo komme med en idé hvis du har så mange krav” sagde han i en mørk og krævende stemme, ikke at han var særligt sikker på at hun kunne sige noget som helst han ville kunne lide, men altså hun kunne da gøre et forsøg.
Ellers var Judas ikke bange for med tvang at få det ud af hende som han ønskede, han havde jo trods alt også andre der boede hvad man vel næsten kunne kaldet kidnappet, bare fordi der var nogen mennesker der åbenbart havde brug for fysisk hårde rammer for at høre efter og gøre som der blev sagt.

[Lorelai King]

Lorelai ville lige nu ønsker, at der kom en eller anden tilfældigt forbi. Det kunne ikke rage hende mindre hvem, bare en som kunne stoppe det her mareridt, hun lige nu befandt sig i. Hun kunne slet ikke forstå, at et menneske kunne være så følelsesløs og gå efter et lille barn, selvom Melody efterhånden var teenager.
Hun slog blikket mod gulvet, da alene hans blik på sig, gav hende myrekryb. Hvorfor havde hun overhovedet været i seng med ham i første omgang? Godt nok havde hun selv været ung og dum dengang, men en smule hjerne måtte man altså gerne have, selvom man kun var 15 år. Men hun havde tydeligvis noget for mænd med magt. Først Judas, så Alecander. De havde bare to helt forskellige former for magt. "Please, Judas.. Hun er kun et barn.." bad hun lavmeldt, uden at se på ham, men med blikket mod gulvet.
"En idé.. Okay.. okay.. Giv mig fem minutter til at tænke.." bad hun, mens hun desperat prøvede at samle sine tanker, for at få sin hjerne til, at udvikle en idé som hun ville være sikker på, eller i hvert fald ville have en god chance for, at han ville gå med til. Hun mærkede en kvalme snige sig ind på hende med lynets hast, ved sin egen tankegang, men måske ville det være en løsning. "Okay. Jeg går i seng med dig én gang, uden beskyttelse. Hvis jeg bliver gravid, så er det barn dit, men hvis jeg ikke bliver gravid, så lader du mig og Melody være resten af vores liv. Så er det op til skæbnen," foreslog hun og håbede virkelig han bed på, selvom hun ikke kunne klare tanken om, at sælge sig selv på den måde, så følte hun ikke, at hun havde noget andet valg.

[Deleted]

"Jeg er da fuldkommen ligeglad om hun så var 80!" sagde Judas i en hidsig stemme.
Nu var han jo ikke ligefrem en hjertevarm mand, og det havde han aldrig nogensinde ønsket at være. At være en mand der havde meget få følelser var kun en fordel i dette her samfund, og han kunne ikke forstå at folk nogensinde kunne mene andet.
Judas havde det aldrig skidt, han var aldrig ked af det. Han var vred til tider, men for det meste så var hans liv en fest fordi at han fik hvad han pegede på og han kunne gøre præcist hvad der passede ham.
Folk dansede efter hans fløjte, og det var sådan han mente det skulle være.

"Du må være sindsyg, damn nej om jeg er med på den aftale..." sagde han og grinede af hende, hun måtte da tro at han var idiot: "Der er allerede lavet et barn, også tror du jeg vil lave et lille nuttet væddemål med dig?" sagde han og rystede på hovedet.
"Du kan jo bare sige hvis du gerne vil knalde" sagde han i en slesk stemme og blinkede til hende, godt nok så var Judas magtsyg, men han ville nu ikke selv sige at han var dum, og lige nu følte han nok at hun testede hans grænser.
Ikke på vilkår om han ville gå med til så dårlig en aftale.