It's MINE...

[Lorelai King]

Lorelai mærkede panikken i sig stige hele tiden. Hun vidste, at hun havde en alarmknap i sit soveværelse, under det ene natbord. Men hun vidste ikke, hvordan hun skulle komme indtil den. Hun havde før oplevet fans der var brudt ind, fuldstændige overbeviste om, at de skulle giftes og have børn. Ikke at hun antog Judas for, at være en fan, men han var til fare for hende og ikke mindst Melody, så brug af den knap burde være tilforladeligt.
"Jeg er ikke den sindssyge her, Judas. Hvorfor tror du jeg undlod, at fortælle dig om hende?! Du har brug for hjælp. Professionel hjælp," sagde hun med en rystende stemme, mens hun prøvede at bevæge sig langsomt langs væggen mod døren indtil soveværelset. Alt hun kunne tænke på lige nu, var at hun ville have ham ud af sin lejlighed og ud af sit liv. En gang for alle.
Hun rystede på hovedet, "Jeg fortryder i forvejen, jeg gik i seng med dig første gang. Tro ikke for et eneste sekund, at det er dét jeg har lyst til. Jeg vil bare gerne have dig ud af min lejlighed og ud af mit liv," svarede hun og mærkede hvordan det lød koldt ned af ryggen på hende. Han var uden tvivl, den klammeste mand, hun i sit liv havde mødt. Hun overvejede lidt om hun bare skulle tage chancen og løbe mod soveværelset. Måske hun ville kunne nå, at skubbe sin kommode ind foran døren og så trykke på sin alarmknap? Hun skævede kort mod døren indtil soveværelset, for at bedømme afstanden og hvilken vej fra stuen til soveværelset, der ville være hurtigst. Over sofaen eller under spisebordet. Ælle bælle.

[Deleted]

Han grinede.
"Brug for hjælp? Du må da være idiot" påpegede han, hvis der var en ting som han helt sikkert ikke have brug for, så var det hjælp.
Judas levede det bedst og mest fantastiske liv, og han var sikker på at alle andre misundede hans måde at leve på: "Man kan ikke fortryde at gå i seng med mig Lorelai... Du har måske glemt hvor godt det var? Vi kan da fint tage en tur til" sagde han provokerende og blinkede til hende.
Hele Judas liv handlede om samleje, kvinder, arbejde og den slags. Judas tog da også stoffer engang imellem når han skulle være helt vild, men det var ikke så ofte da han ønskede at holde sig i kontrol omkring de andre.

"Så fortæl mig hvor hun er, også skal jeg nok lade dig være... Eller du kan komme ned på bordellet og arbejder for mig et par måneder, så skal jeg nok lade dig være" sagde han og lagde armene over kors.
Han var bare stædig og han havde bestemt ikke tænkt sig at ændre holdning.
Han gik frem i mod hende som han så hende kigge rundt: "Hør lille skat, du kan høre efter nu og hvis ikke så skal jeg nok sørge for du slet ikke siger noget mere" sagde han og trak sin stav ud af sin inderlomme.

[Lorelai King]

Lorelai havde ikke lyst til, at stå og diskutere med en mand som Judas. Hun ville faktisk helst bare, at han smuttede ud af hendes liv. Hun væmmes ved hans ord, "Du kan lige vove på, at røre mig," svarede hun hårdt retur, der var ingen chance for, at hun ville have ham tættere på sig, end hun havde i forvejen og selv det var for tæt på. Hun prøvede at trøste sig selv med, at hun havde været meget ung, dengang hun havde været sammen med ham, det var jo alligevel 13 år siden efterhånden.
"Jeg ved ikke hvor hun er, Judas. Jeg adoptionen var lukket, hun kender intet til mig eller dig, for den sags skyld, du står ikke engang på hendes fødselspapirer. Vi har ingen rettigheder over hende," svarede hun i en stemme som rystede, "Og du kan droppe alt om, at jeg kommer og arbejder for dig! Jeg ved ikke om det er gået op for dig, men jeg er verdens kendt og folk ville genkende mig med det samme og hjælpe mig," lød det fra hende, uden hun måske tænkte sig helt om, men hun var desperart efter at få ham væk nu.
Hendes blik faldt hurtigt tilbage på ham, da han kom tættere på hende. Hun gispede let og stak hænderne i vejret, da han trak sin tryllestav, "Please, Judas... Jeg ved ikke, hvor hun er.." bad hun og mærkede hun blev nødt til, at tage en chance nu. Hun greb derfor hurtigt det nærmeste hun kunne få fat i, hvilket i dette tilfælde var en vase, kastede den efter ham før hun satte i løb mod sit soveværelse. Hun ville nå ind til alarmklokken. Hun smækkede hurtigt døren efter sig og nærmest kastede sig klokken.

[Deleted]

"For ellers hvad? Sender du din far efter mig for at banke mig?" spurgte han i et grin og rystede på hovedet i en provokerende attitude, lige nu syntes han faktisk bare at hun var dum at høre på.
"De ville ikke hjælpe dig når du sagde til dem du var der frivilligt" sagde han i en hård stemme og gjorde tegn med en hånd over sin hals på at han ville slå hende ihjel hvis hun sagde noget som helst. hun kom jo kun med dårlige aftaler lige nu.
"Lorelai, jeg er sgu lidt træt af hvordan denne her samtale kører i ring. Jeg kommer ikke til at give mig..." sagde han og lagde armene over kors

.Han vidste ikke hvordan han kunne forklare det bedre til hende.
Lige nu ville han faktisk bare gerne have et hun fattede at han var helt seriøs omrkign det: "Ellers må du jo lave et nyt barn til mig" sagde han og lagde armene hårdt over kors, han havde ikke andet at sige.
Han ville have et barn.
Helst hans eget, men altså i følge Judas selv så var han jo ikke unfair.

[Lorelai King]

"Banke dig? Nej, jeg tænkte mere han kunne smide dig i Azkaban, hvor du hører til," svarede hun med en indirekte hentydning til, at hendes far var auror. Det havde alligevel sine fordele, selvom hun havde hadet det som barn, så var hun glad for det efter hun var blevet kendt.
Hun bed sig hårdt i læben og sank en enkelt gang ved hans håndbevægelse, som indikerede død. "Mine fans kender mig bedre end det," svarede hun stille og tog sig ubevidst lidt til halsen.
"Så giv mig i det mindste nogle dage til, at finde en løsning, vi begge kan leve med, Judas," bad hun, da hun ikke vidste, hvad hun ellers skulle sige eller gøre. Selv hvis hun ville, så kunne hun ikke give ham nogen som helst oplysninger om Melody, da det havde været en lukket adoption, så selv Lorelai vidste ikke, hvor deres fælles datter var henne den dag i dag, men hun vidste nu, at hun måtte kontakte aurorerne og sørger for, at den lille piges sikkerhed ville blive optimeret.
Hun rystede på hovedet, "Lave dig et nyt barn? Hører du overhovedet dig selv?" spurgte hun med en rystet stemme. Hvad troede han hun var? En jomfru Maria? Hun kunne ikke bare lave ham et nyt barn ud af det blå og hun havde under ingen omstændigheder tænkt, sig at gå i seng med ham igen. Hvilket var årsagen til, at hun havde taget chancen og kastet vasen efter ham. Hun smækkede døren efter sig, som hun nåede soveværelset og han åbenbart ikke var fuldt efter hende. Hun fik trykket på alarmknappen, hvilket fik et høj, skinger tone til at lyde i hele lejligheden. Hun satte sig sammen krøbet på gulvet og holdt sig for ørerne, med sammenklemte øjne, mens tårene begyndte at løbe omkamp ned af hendes kinder. Hun bad bare til at aurorerne ville komme hurtigt.

[Deleted]

Judas kiggede i mod hende.
Han var faktisk ved at være rimeligt træt af denne her samtale og han havde nærmest mest af alt lyst til at banke fornuften ind i hende: "Lorelai... Du hører jo ikke efter hvad jeg siger" sagde han i et dybt suk.
Han syntes virkeligt det var latterligt at kvinder altid skulle være sådan nogen helt utrolige tabere.
Judas blev stående stift, han syntes hun var latterlig. Hun kunne råbe, skrige, løbe, kaste med ting. Det ændrede ikke hans holdning til noget som helst. Han stod et øjeblik, trak vejret tungt og gik så ind i mod soveværelset hvor han hev døren op.

Han gik frem i mod hende som hun sad på gulvet og tog fat omkring hendes overarm for at rejse hende op, som han løftede hende hånd og tildelte hende en lussing lige i ansigtet: "Lorelai! Du kan ikke løbe om damning hjørner med mig! Fortæl mig hvor Melody er eller jeg slå dig ihjeL!" brølede han, og han mente det.
han grænse var ved at være noget og han kunne mærke hvor gal han var, han havde heldigvis ikke opdaget at hun havde tilkaldt en auror for så havde han nu nok været en smule mere negativ. Han kiggede bare på hende og holde stadig at i hende.
HUn måtte da være sindsyg.

[Lorelai King]

Lorelai var virkelig bange for Judas. Hun vidste godt, at han ikke var en mand der tilgav eller så gennem fingre med noget, eller det var i hvert fald hvad hun havde hørt om ham, og hun troede fuldt og fast på det. "Du truer med, at tage Melody, men hun er ikke vores barn. Hun tilhører en anden, som passer godt på hende. Please Judas, ha' lidt barmhjertighed," bad hun, eller nok nærmere tiggede hun.
Hun sad forsat i fosterstilling på gulvet, med ryggen mod sin seng, lammet af panik og angst, for hvad han kunne finde på og om aurorerne ville nå frem, før der skete hende noget. Et skrig lød fra hende, da døren blev hevet op, mens tårene trillede ned af hendes kinder, som blev hun pisket. Hun mærkede en smerte, da han greb fat omkring hendes overarm, "Nej! Stop! Judas, please, stop!" klynkede hun frem til hun mærkede lussingen mod sin kind, hvor et rødt håndaftryk med det samme kom til syne, hvilket fik hende til at græde endnu mere, som angsten og panikken spredte sig endnu mere i hende. "Jeg ved ikke hvor hun er! Det var en lukket adoption," skreg hun og så panikslagen på ham, som han stadig havde fat i hendes arm.

[Deleted]

Nu var judas jo ikke kendt for at være en særlig positiv person, lige nu måtte han faktisk endda sige at han var direkte træt af hende.
Hvordan kunne hun være så dum? Naturligvis skulle hun afleverer til ham, hvad han rent faktisk ejede: "Barmhjertighed? Lorelai du må da være fuldkommen åndsvag hvis du tror jeg har tænkt mig at falde for dine klynke tricks!" sagde Judas i en sur stemme.
Han var ikke en mand der havde bløde sider, han var en mand der var stålfast og som vidst præcist hvad han ville have og hvordan han ville have det.

Han slap hende, nærmest smed hende på gulvet: "Du har lige præcist til i morgen til at finde ud af hvor hun er og du skal ikke forsøge at stikke af" sagde han i en bestemt stemme og rystede irriteret på hovedet.
Hun måtte da være fuldkommen sindsyg.
Han vendte hende ryggen for at gå, det var vidst finde at hun bare lige fik tid til at tænke sig grundigt om.

//Out