Banke, Banke På - Kom Ind.

[Tatianna Mary Maximorff]

Mark Eriksen
Hjemme hos: Rebecca, Tara, Mark og Tati.
September 2055, omkring klokken 02:15 om natten.

---

Der var efterhånden gået to måneder, siden Tati var kommet hjem fra tour med Joey, hvor han var blevet skudt på scenen, mens Tati havde stået under en meter fra ham. Den første måned efter hun var kommet hjem, havde hun isolerede sig fuldstændigt fra omverden og kun forladt sit værelse for, at gå på toilettet, hente alkohol eller for at ryge ude i haven. 
Hun havde stadig jævnligt mareridts, hvor hun genoplevede det hele igen og igen. Det høje skud fra pistolen. Joeys krop som faldt hårdt mod scene gulvet. De tusindvis af fans, paniske skrig. Joeys blod over alt, inklusiv hendes tøj, hænder, arme og ansigt, da hun havde prøvet at holde et konstant pres mod skudsåret, for han ikke skulle forbløde midt på scenen. Hun sov så dårligt, stort set hver nat, hvis hun ikke tog en sovepille inden hun gik i seng. 
Hun lå i sin seng og vendte og drejede sig, mens uroen voksede indeni hendes indre. Svedperler pippede frem på hendes pande. Et skrig lød fra hende, som hun satte sig brat op i sengen, nærmest hivende efter vejret, som om hun havde været ude og løbe 50 km uden stop. Det føltes også sådan, måden hendes hjerte bankede så hurtigt og hårdt mod hendes brystkasse, at det mere eller mindre føltes som om det var på vej, ud af hendes brystkasse. Hun kæmpede lidt før, virkeligheden ramte hende, og hun opdagede at hun var hjemme i sin seng. Hun lod sine hænder glide i gennem det lange, mørke hår. Ville det her virkelig aldrig nogen ende tage?

[Mark Eriksen]

Mark var stået op, fordi han var blevet tørstig. Han sov ikke så godt for tiden, fordi han var bekymret for Abby. Han vidste ikke, hvad han skulle stille op med hende. Han tænkte hele tiden på hende og hendes situation og de var ikke helt enige om, hvad der skulle gøres i denne situation. Han havde dig sovet lidt denne nat, men tørsten sneg sig op på ham og da han vågnede, skulle han bare have noget vand.

Han gik op ad trapperne, efter at have været nede i køkkenet efter et glas vand. Han havde kun sine sorte natbukser på, som egentligt bare var et par træningsbukser. Han tænkte ikke, at han behøvede at tage en trøje på, når han bare skulle ned i køkkenet. Han gabte og strakte sine arme, men han blev afbrudt af et skrig. Han stoppede op. Hårene rejste sig på hele kroppen. Det var Tati. Han havde hørt, hvad der var sket, men han havde ikke rigtigt været så meget hjemme på grund af Abby og arbejde, så han havde ikke rigtig talt med hende. Nu talte de generelt ikke meget sammen.

Han skyndte sig op ad trapperne og ind på hendes værelse, som ikke så langt fra hendes. Hun sad op i sin seng og så utrolig skræmt ud.
"Hey, Tati. Hey." Han løb hen til hende og satte sig i hendes seng og lagde en arm om hende, selvom de faktisk ikke kendte hinanden ret godt. "Det var bare en drøm. Du er okay." Han aede hendes arm. Han tænkte ikke på deres forhold. Han tænkte kun på, at han skulle få hende beroliget.

[Tatianna Mary Maximorff]

Tati kunne slet ikke finde ro i sit indre. Hendes hænder rystede, hun havde det utroligt varmt, samtidig med hun frøs helt vildt. Hun havde det som om, hun slet ikke kunne få luft. Som om hendes hals var en sammenkrøllet vandslange, som ikke havde været i brug hele vinteren. Hun kunne ikke høre andet end sin egen plus, som var lød som bongotrommer i hendes ører. Hun hørte derfor ikke Marks løben op af trappene. Hun nåede dårligt at lægge mærke til, at han var kommet ind på hendes værelse til hende, før han sad på hendes seng og hun mærkede hans arm omkring sig. Hun havde lyst til, at bryde sammen, men hun græd ikke foran andre. Hun hev efter vejret. "Det okay.. Jeg okay.." sagde hun mellem sin hivende vejrtrækning og slap ham igen, da det gik op for hende. Hun begyndte dog langsomt, at vende tilbage til virkeligheden og forsøgt at genvinde kontrollen over sin vejrtrækning.
Hun lod sine hænder glide igennem det lange mørke brune hår, og trak vejret dybt ned i maven et par gange. "Undskyld, jeg vækkede dig, Mark," sagde hun i en lidt mere kontrolleret vejrtrækning. Hun rømmede sig lidt og tog et par dybe indåndinger mere. "Jeg okay, virkelig," sagde hun og sendte ham et ret så påtvunget smil, som nok tydeligt fortalte, at hendes ord ikke var helt sandfærdige. Det var ikke engang rigtigt gået op for hende, at han kun havde natbukser på, men nu havde hun også syv brødre og stort set kun drengevenner, foruden Tara selvfølgelig, og hun havde været i et forhold fra hun havde været 13 år til han var død da hun havde været 20 år, så det var ikke fordi hu ikke havde set en mandlig udgave af en bar overkrop før, så hun lagde ærligt talt ikke noget i det. Hun tænkte faktisk mere på, at en smøg og en kop kaffe ville gøre hende godt lige nu.

[Mark Eriksen]

Mark havde selv prøvet at have mareridt. Han vidste godt, hvad hun havde været udsat for, men det var ikke noget, hun havde talt om. Han bebrejdede hende nu ikke for, at hun ikke havde sagt noget til ham. De talte utrolig lidt sammen. Han kunne huske, at han var kommet med en kommentar om Rebecca, da hun flyttede ind, men ellers havde de ikke rigtigt sagt noget til hinanden. Selvfølgelig havde de talt lidt sammen, da de boede sammen, men hun var en bekendt. Lige nu var han dog ligeglad. Han havde et meget stort beskytter instinkt og han kunne ikke rigtigt lægge det fra sig, selvom han ofte prøvede.

Han tog roligt Tatis ansigt i sine hænder og prøvede at få hende til at kigge på ham, så det måske kunne hjælpe hende til at vende tilbage til virkeligheden.
"Du behøver ikke at spille modig overfor mig." Sagde han og slap hende igen, da han helst ikke ville overskride hendes grænser. "Jeg arbejder for politiet. Jeg ved godt, hvordan det er at se folk blive skudt." Det var løgn, da de ikke brugte pistoler, men det behøvede hun ikke at vide. Selvom der ikke var meget lyd, når man brugte en tryllestav, så havde han stadig oplevet nogle virkelig grumme ting, som han stadig kunne drømme om og vågne ligesom hun lige havde gjort.
"Det er helt i orden, hvis du ikke vil tale om det, men bare husk, at jeg er her." Sagde han roligt, men bestemt. Han vidste selv, at det var vigtigt at tale om og det blev de også tvunget til, når de havde været ude på en grim opgave. Nu arbejdede han så med ungdomskriminalitet og havde ikke haft så mange, men nogle gange tog de alle afdelinger ind, når der virkelig var brug for det. Han havde også på fornemmelsen, at det ville ske, nu hvor Ministeren var forsvundet.

[Tatianna Mary Maximorff]

Tati var virkelig lukket som person, der skulle meget til før hun lukkede nogen ind, for hun vidste udmærket godt, at der var mange af de ting fra hendes fortid, hun var sluppet alt for let fra. Hun så på ham med store øjne, da hun mærkede hans hænder mod sit ansigt. Hendes øjne var blanke, men ingen tåre forlod dem, det tillod hun dem ikke.
Hun bed sig i læben, da hans ord lød og han slap hende igen. "Jeg spiller ikke modig, Mark, det var bare en drøm. Jeg er okay," sagde hun og vendte blikket mod sine knæ som hun havde trukket op til sig, selvom de stadig var gemt under hendes dyne, da der stadig ikke var andre i huset end Tara, som vidste hendes højre ben var dækket cirka 50% af et slemt brændmærke. Hun mærkede hvordan hendes hjerte for et øjeblik stoppede, eller det føltes i hvert fald sådan. "Er du politibetjent?" spurgte hun overrasket. Det kunne godt være hendes straffeertstest var ren, men det var hendes mel i posen langt fra, og hendes ertstest havde heller ikke været det, hvis det ikke var fordi hendes ene bror også var politimand. Hun svarede bevidst ikke på, at han godt vidste hvordan det var at se nogen blive skudt. Det betvivlede hun slet ikke, når han havde sådanne et arbejde, men der var forskel på, at være forberedt på det, hvilket hun antog han var når han var på arbejde, hun havde hørt historier fra sin bror og hun vidste jo aldrig om han kom levende hjem når han tog på arbejde, selvom det var værre med den bror som var i militæret. Men hun havde ikke været forberedt, de havde optrådt flere gange og pludselig var det sket. Ud af det blå. Et sted hvor sikkerheden burde have været i top.
Hun nikkede lidt, "Tak, det er sødt af dig, men lige nu har jeg ærligt talt, bare brug for en smøg og en kop kaffe. Men du skal være velkommen til at gøre mig selskab," sagde hun og sendte ham et lille smil, før hun skubbede dynen lidt til side, for at komme ud af sengen. Hun var egentlig ikke blufærdig som sådan, det var kun på grund af hendes brandmærke, at hun ikke brød sig om, at vise sit ben. Hun rejste sig og rakte ud efter et par afslapningsbukser, som hun hoppede i, før hun vendte sig mod ham, for at se om han ville med ned i køkkenet og have en kop kaffe.

[Mark Eriksen]

Mark vidste godt, at han havde et barsk job, selvom hans chef ikke ville sende ham ud på missioner lige for tiden, men han vidste godt, at på et eller andet tidspunkt, så ville der komme noget. Han glædede sig på en måde, men han havde jo også selv valgt at blive auror, så han vidste jo, at det kunne blive farligt på et tidspunkt.
"Men jeg siger det også bare." Sagde han med et smil. Han vidste godt, hvordan det var at lukke sine følelser ude, fordi man ikke ville have, at folk skulle se en være svag, men hun skulle bare vide, at hun ikke behøvede at være modig, hvis hun havde brug for at tale om det. Han ville aldrig dømme hende. I hvert fald ikke med dette.

Det gik op for ham, at han faktisk ikke havde talt ret meget med Tatianna, siden hun ikke vidste, hvad han arbejdede med.
"Det er jeg, ja." Sagde han roligt. Det kunne være, at de skulle prøve at tale noget mere med hinanden.
Nu havde han dog chancen for at lære hende lidt bedre at kende, hvis hun da var typen der talte imens hun røg og drak kaffe.
"Jeg kunne godt bruge noget at drikke." Sagde han med et skuldertræk og kiggede væk, da hun rejste sig op og tog bukser på. Han behøvede ikke at se hende uden ret meget tøj på, selvom hun virkede ligeglad. Han fulgte efter hende ned i køkkenet. Et glas vand mere, ville være godt, selvom han lige havde drukket et glas vand. Det var ikke nok.

[Tatianna Mary Maximorff]

Der var intet farligt ved Tatis arbejde, ikke hendes YouTube-kanal i hvert fald, og det havde hun jo heller ikke troet der ville have været, ved at sige ja til, at blive danser for Joey, men det havde vist sig at være helt anderledes end hun havde troet. Hun vidste ikke om hun nogensinde ville være i stand til, at stille sig ud på scenen igen med ham.
Hun nikkede lidt, "Det ved jeg godt.. svarede hun en del mere roligt og i en mere normal vejrtrækning. Hun kom heldigvis hurtigt tilbage til virkeligheden igen, det var trods alt ikke første gang hun var vågnet på den her måde. Hendes eks-forlovet, Patrick, hjemsøgte hende også fra tid til anden i hendes mareridts, selvom hun stadig var i den tro om, at han var død og ikke den stalker som blev ved med at skrive til hende.
Hun var på mange punkter virkelig socialt anlagt, men der var også grænser for, hvad hun delte ud af. Hun sendte Mark et lille smil, "Det er min ene bror også," fortalte hun, hun havde mange brødre og en plejebror, hun var selv den eneste pige og stort set alle hun hang ud med var drenge/mænd, så det var vel ikke så underligt, at hun var en drengepige på rigtigt mange punkter, selvom hun helt klart også havde sine feminine sider.
Hun nikkede lidt, før hun rejste sig og tog bukserne på, et sted faktisk ret glad for, at han valgte at kigge den anden vej i mens. Hun satte el-kedlen over med vand og fandt en kop frem til sin kaffe. Hun satte det lange mørkebrune hår op i knold, mens hun ventede på vandet kogte. "Ryger du?" spurgte hun, og begyndte at lave sin kaffe og tog koppen med udenfor. Hun ville altid gerne have selskab når hun røg, det gjorde det en smule mere hyggeligt.

[Mark Eriksen]

Mark havde ondt af hende efter hvad der var sket og han håbede så inderligt, at hun igen ville komme ovenpå. Det var ikke nemt at være i sådan en situation, selvom han ikke helt kendte til det på samme måde. Han ville gerne være der for hende, men det virkede ikke rigtigt til, at hun ville have ham til det. Det forstod han nu også godt, men nu havde hun da fået tilbuddet.
"Virkelig? Hvor gammel er din bror?" Spurgte han nysgerrigt. Han vidste faktisk heller ikke ret meget om Tati. Han vidste, at hun hade danset for Joey, men ellers ikke rigtigt noget. "Har han arbejdet for politiet i lang tid?" Spurgte han og fulgte efter hende ned i køkkenet, hvor han tog et glas frem og noget vand fra køleskabet. Han havde altid koldt vand derinde, da han hadede vand fra hanen, hvis ikke den havde løbet i lang tid. Det skulle være koldt. Gerne så koldt at det gjorde ondt i tænderne.
Han betragtede hende, som hun lavede kaffe. Åbenbart havde hun ikke lyst til at sove bagefter.
"Det gør jeg ikke, nej, men jeg kommer ud og holder dig med selskab. Luft lyder rart." Sagde han og fortrød lidt, at han ikke havde taget en trøje på. Det blev squ nok koldt, men det var han ligeglad med. Han tog et tæppe med sig og så måtte det være fint.

[Tatianna Mary Maximorff]

Tati var ikke helt nem, at komme ind på livet af. Hun holdt folk på en afstand, hvor hun vidste de ikke kunne såre hende, indtil de havde vist hende, at det ikke var dét de ville. Der skulle meget til før hun stolede på folk. Det var intet personligt mod Mark, han virkede som en rigtig sød fyr og helt sikkert en, hun ville kunne blive tætte venner med, men det krævede bare meget af hende, at knytte sig til nye folk, især mænd, på grund af hendes eks-forlovet. Alligevel havde hun stort set kun drenge venner og hendes søskende var alle syv drenge/mænd, så hun burde jo være vant til det, men det var familie og venner som havde været i hendes liv længe.
Hun kørte en hånd i gennem det lange mørkebrune hår, det hjalp faktisk, at han stillede spørgsmål. Det fik hende til, at tænke på noget andet end det mareridt hun lige havde gennem levet for 50.000 gang. "Ehm... 26.. Han er 26 år. Jeg har mange brødre, så det er lidt svært, at følge med," svarede hun og sendte ham et lille smil, mens hun kunne mærke sit hjerte slå en smule langsommere, så det begyndte at minde om en normal hjerterytme. Hun tænkte lidt over hans spørgsmål, "Jeg tror han blev færdig uddannet, da han var 23 år, så tre år, cirka.. Vil jeg tro," svarede hun og tog mælken ud af køleskabet og kom lidt i sin kaffe. Ikke fordi hun ikke kunne lide sort kaffe, men for at undgå at brænde sin tunge.
Hun nikkede lidt og tog sin jakke, hun havde hængende ved havedøren, fordi det var der hun også havde brugt den sidst. "Tak, Mark," sagde hun, som hun fik tændt sin smøg uden for og satte sig på en af stolene der var derude, da hun kunne mærke sine ben ryste under sig. "Hvad med dig? Har du arbejdet i politiet længe?" spurgte hun og tog et langt hvæs af sin smøg og holdt røgen inde til den nærmest brændte hendes lunger. 

[Mark Eriksen]

Mark kendte ikke Tatiane ret godt, men han kendte faktisk ikke ret mange af sine roomies ret godt. han arbejdede meget, så han havde ikke så meget tid i hverdagen. Det var også piger alle sammen og det kunne blive lidt for meget i længden, men det var okay. Det virkede heller ikke som om, at alle pigerne var mega tætte, så der havde ikke været helt så meget pige fnidder fnadder endnu. Det kom da sikkert.
Han begyndte at grine, da hun tydeligvis var lidt forvirret over alderen på sin bror.
"Hvor mange brødre har du da?" Spurgte han nysgerrigt og sendte hende et stort smil. Hun måtte have en del, hvis hun ikke lige altid havde styr på deres aldre.

Han fulgte hende med udenfor og satte sig også i en af stolene. Han var ret godt tilfreds med at bo der. Det var et lækkert hus med en lækker terrasse og det passede ham godt.
"Jeg har været der i to og et halvt år tror jeg. Ca." Han var ikke helt sikker, da han ikke tænkte ret meget over det. Han frygtede hver eneste dag, at han ville blive fyret, fordi de måske mistænkte ham for at skjule Abbygail, hvilket han jo gjorde. Det var ikke nemt, men han ville bare ikke give slip på hende. Han ville bare gerne beskytte hende.

[Tatianna Mary Maximorff]

Tati havde selvfølgelig sine piget sider, men hun var en drengepige med stort D. Hun elskede biler, computerspil, playstation og stod hellere på skateboard end at tage cyklen. Hun havde stort set aldrig kjole på, det skete måske to til tre gange om året. Hun havde altid klikket langt bedre med det modsatte køn end sit eget, og Tara var faktisk en af de eneste pigevenner hun havde sig, som hun var tæt med. "Alt for mange. Ej, jeg har syv og en plejebror," svarede hun med et venligt smil på sine læber. Hun var ikke super tæt med nogle af sine brødre, selv ikke sin tvilling, men hun elskede dem og hun vidste at de ville være der for hende, hvis hun havde brug for dem, præcis ligesom hun ville være der for dem. "Har du søskende?" spurgte hun, det hjalp hende at tænke på noget andet og bare føre en samtale med Mark.
Hun lod røgen indtage sine lunger, mens hun lyttede til hans svar. "Er du glad for det?" spurgte hun nysgerrig, ingen tvivl om, at hun synes det var et vigtigt job, men hun ville ikke selv have det der skulle til, for at være politikvinde. Ikke fordi hun ikke var i god fysisk form, for det var hun som danser, men fordi hun var lidt for glad for foreksempel at køre for hurtigt i sin bil, se og deltage i gaderas. Plus hun havde en fortid med et slemt misbrug, hærvæk og andre små kriminelle handlinger fordi hun havde været i et dårligt selskab, så hun ville aldrig komme ind på politiskolen anyway, hvis hun søgte.

[Mark Eriksen]

Mark nød faktisk at have denne samtale med Tatianna. Han havde aldrig rigtigt haft nogle pigevenner. Eller jo han havde da nogle stykker, men det havde ikke været mange. Dog kunne han mærke, at det var nemmere for ham at tale med hende, end det havde været at tale med andre piger, så hurtigt efter, at de havde mødt hinanden. Det havde måske noget at gøre med, at hun hang meget ud sammen med drenge og var vant til dem.
"Wow det er også mange." Sagde han med et grin og lænede sig godt tilbage i stolen. Han kunne slet ikke forestille sig så stor en familie, men på en måde måtte det da også være rart. Der var altid nogen. Men man skulle nok ikke være for glad for privatliv, for han kunne forestille sig at man ikke rigtigt have noget.
"Jeg har en storebror." Sagde han så. Han var tæt med sin bror, men det var ikke så tit de talte sammen for tiden. Mark lukkede lidt i, da der var alt det med Abbygail. Han ville helst ikke tale med for mange, da han var bange for at tale over sig. "Han er en rigtig lady's man." Han grinede lidt. Han havde da haft veninder, som havde været vilde med hans bror og det var lidt akavet til tider. Eller faktisk altid.

Han sad lidt og overvejede hende spørgsmål. Han kunne nu godt lide sit job, men det var meget kompliceret, når alle på hans arbejdsplads var efter den kvinde, som han elskede. Han lagde mærke til, at han i noget tid bare havde siddet og kigget frem for sig og ikke svaret, så han kom tilbage til virkeligheden og kiggede hen på hende.
"Jeg kan godt lide mit job, ja." Han smilede lidt. "Jeg har det en del nemmere ved det, end jeg har det med at danse. Puha." Sagde han med et grin. Han anede ikke, hvordan man dansede. Han var ikke sikker på, at han ejede en rytme i kroppen.

[Tatianna Mary Maximorff]

Det var rart for Tati at tænke på noget andet, end det mareridt der havde vækket hende. Hun var ikke i tvivl om, at Mark var en super sød fyr, men hun var en ret lukket person og der skulle en del til, før hun lukkede folk ind i sit liv. Det betød dog ikke, at hun ikke sagtens kunne føre samtaler og have det sjovt og hyggeligt i andres selskab, for det kunne hun nemt. Hun ville bare ikke give nogen noget de kunne bruge imod hende, på et senere tidspunkt. Hun nikkede lidt, "Yeah, mine forældre ved tydeligvis ikke, hvad kondomer bliver brugt til," svarede hun jokende, hun elskede alle sine brødre, men hun var ikke direkte tæt med nogen af dm. De levede meget forskellige liv. Hun nikkede lidt og tog en tår af sin kaffe, da han fortalte, han havde en storebror, "De er de værste," sagde hun dog stadig med en drillende undertone og rulle let med øjnene, før et smil meldte sig på hendes læber. Hun grinte let, "Oh really? Og det er du ikke måske ikke selv?" spurgte hun med et drillende smil over sine læber og et lidt hævet øjenbryn, som hun tog et hvæs mere af sin smøg.
Hun rynkede lidt på panden, da han blev tav og virkede fraværende. Havde det ikke været okay, at spørger om? Hun tog et hvæs mere af sin smøg og sendte ham så et lille smil, da han fik svaret, som dog udviklede sig til et grin, da hans tilføjelse omkring dansen lød. "Oh well, vi har alle sammen vores stærke og svage sider. Jeg ville nok heller ikke være nogen særlig god politibetjent, såh," sagde hun med et smil på læberne, og lod sin frie hånd glide mod sit ene ben, for at holde varmen lidt. Det var jo ikke ligefrem sommer og det var midt om natten, så det var ikke særligt varmt.

[Mark Eriksen]

Mark begyndte at grine af hendes kommentar om hendes forældre. Han kunne slet ikke forestille sig at have så mange søskende. Han ville helt sikkert blive træt af dem eller også ville han drive dem alle sammen til vandvid. Det sidste var nok det, der gav mest mening.
"Nej det må man sige. Men okay.. Whatever floats their boats, you know?" Sagde han med et grin og lænede sig tilbage i stolen. "Ja det er de faktisk. OS små, er de bedste." Han smilede til hende. Han var nu glad for sin bror, men han havde nogle gange følt sig overset. I sær, når hans veninder, blev forelsket i hans bror. Det var faktisk lidt irriterende. Mark vendte blikket mod hende og hævede sine øjenbryn.
"Jamen Tatianna dog... Sidder du der og siger, at jeg er lækker?" Han begyndte at grine lidt og rystede så på hovedet. "Jeg kan godt mærke, at piger er begyndt at kigge lidt mere på mig, efter jeg har fået en mere veltrænet krop og nogle tatoveringer hist og her." Sagde han. Det var en underdrivelse. Han havde ret mange tatoveringer. Han undlod også at fortælle, at Rebecca havde kigget efter ham nogle gange. Det var tydeligt, at Tati og Rebecca ikke var de bedste venner, så han ville ikke give Tati flere grunde til at være efter ejeren af huset.
"Dog var det altid min bror, alle ville have, da vi gik på Hogwarts. Jeg var lidt splejset." Han trak på skuldrene og lukkede et øjeblik øjnene. Han var faktisk ved at være ret træt. Han åbnede øjnene igen og rejste sig op.
"Det må vi lade komme an på en prøve en dag." Sagde han med et glimt i øjet. "Jeg synes, vi skal få os noget søvn nu. Det gælder også dig, unge dame." Sagde han og tog hendes kop fra hende og rakte ud efter hendes hånd. Han var den beskyttende type og selvom de ikke kendte hinanden så godt, så havde han en trang til at passe på hende.

[Tatianna Mary Maximorff]

Tati grinte let, ”Yeah.. Eller de kunne lærer, at bruge gummi,” svarede hun med et grin og skar en let grimmasse ved tanken om sine forældre og det faktum, at de med al sandsynlighed stadig havde samleje, som alle andre normale og velfungerende ægtepar. Det var bare ikke noget, hun som deres eneste datter, havde brug for at vide. ”Præcis,” svarede hun og blinkede drillende til ham. Hun var nu både storesøster og lillesøster, men alligevel. Hun havde skam også oplevet det med veninder, som forelskede sig i hendes brødre, men hun var ærligt talt ret kold omkring det. Hvis de ville i seng med hendes brødre, så kunne de bare gøre det. Hun havde også været sammen med et par stykker, af sine brødres venner, selvom hendes brødre ikke vidste det, lige på det punkt havde hun ikke så meget morale.
Hun så hurtigt en mulighed for, at drille ham lidt, da han spurgte om hun sagde han var lækker. Hun trak derfor let på skulderne, ”Well, det er ikke mænd jeg skriger for, klokken halv tre om natten. Så kan du jo ta' det som du vil,” svarede hun og blinkede til ham, om han ville opfange hendes humor eller om hun ville få ham til, at svede lidt nu, eller noget helt tredje, vidste hun ikke, men man havde jo kun det sjov, man selv fandt på. Hun tog en tår af sin kaffe, ”Mh, ja selvfølgelig, en tatoveret mand i politiuniform, med overarme som fylder ærmerne ud. Hvilken piges trusser ville ikke blive, bare lidt våde?” drillede hun og grinte let, før hun tog et sidste hvæs af sin smøg og slukkede den i askebægeret. Hun var vidst den eneste i huset, som røg. Åååh hvad hun dog ikke ville give, for Marks viden om Rebecca. Svaret var nærmest alt.
Hun rettede lidt i ryggen og rynkede panden. "Hogwarts?" spurgte hun, havde hun hørt rigtigt? Hendes bror havde også gået på Hogwarts og det samme havde hendes plejebror, så hun kendte udmærket til magi, foruden både Patrick og Lawrence var magikere.
Hun grinte let, ”Du har tydeligvis ikke set min straffeattest,” grinte hun og rystede lidt på hovedet, det var ikke så meget det fysiske i at være politibetjent, hun var langt stærkere end hun så ud, fordi hun havde danset i så mange år og havde trænet sig selv op i parkour, foruden hun trænede meget, når hun havde brug for at bruge noget energi, for at kunne sove bare nogenlunde om natten. Nej, det var mere hendes straffeattest, som ikke ligefrem var ren. Langt fra, selvom hun var kommet langt, så forsvandt sådanne nogle ting jo ikke bare over natten. Hun mærkede koppen forsvinde ud af sine hænder og så efter den med længsel i sine øjne, ”Men.. men.. men..” lød det fra hende, før et utilfredst suk lød fra hende, ”Fint..” mumlede hun og tog imod hans hånd og hoppede ned fra bordet og smilede til ham, ”Tak, for underholdningen, Mark” sagde hun og sendte ham et venligt smil.