Banke, Banke På - Kom Ind.

[Mark Eriksen]

Mark smilede og nikkede til hendes kommentar. Han skulle i hvert fald aldrig have så mange børn, det var helt sikkert. Puha bare tanken om ét var rigeligt.
"Det skal være, du skal tage snakken med dem." Han blinkede og grinte let. Det ville være super akavet og han ville elske at være en flue på væggen i den situation.
Han kom til at grine igen og lænede sig lidt fremad og kiggede på hende med et charmerede blik og et skævt smil. "Det kan vi altid gøre noget ved." Sagde han og blinkede til hende. Han trak på skuldrene og rørte ved sin ene arm. "Du kan bare kalde mig Hunkules." Han grinede igen og lænede sig tilbage i stolen igen. Nok flirtede han med Tati lige nu, men det var i sjov. han var forelsket i Abbygail, selvom det var svært for ham at indrømme og han ville ikke gøre noget, der kunne ødelægge ting mellem dem endnu mere.

Da Tati pludselig nævnte Hogwarts, blev han meget forvirret. Havde han lige nævnt det? Han begyndte at panikke lidt. Han var virkelig en elendig auror.
"Øhh... En kostskole." Sagde han og prøvede at lyde casual. Hun kunne ikke ligefrem søge på den og han kunne altid sige, at den var blevet lukket eller noget.
Han smilede til hende og trak let på skuldrende igen.
"Jeg må ikke tjekke dem, jeg bor sammen med, så nej. Dog vil jeg rigtig gerne, kan jeg høre." Grinede han. Det var nu faktisk ikke fordi, han selv havde lyst til at gå i seng igen. Endelig følte han, at han var kommet lidt tæt på hende, hvilket han fandt vigtigt, når de nu boede sammen.
"Bare ærgerligt." Sagde han og gav hendes hånd et klem inden han igen slap den. "I'm here for you babe." Sagde han med et stort smil. Hun var en rigtig flink pige og han ville gerne hjælpe hende, hvor han kunne.

[Tatianna Mary Maximorff]

Tati var ikke sikker på, om hun overhovedet ville have børn. I hendes øjne var de mest bare nogle larmende små mennesker, så hun kunne ikke se, hvorfor folk gik så meget op i den slags. Hun elskede sin yngste lillebror og hun havde da også passet ham en del gange, men hun var også glad for, at kunne aflevere ham igen.
Hun måtte slippe et grin, "Yeah, det ville være kønt, især når de tror jeg stadig er jomfru," svarede hun morende og sendte ham et blink retur. Hendes forældre gik meget op i, at samleje kun var noget man havde med en man virkelig elskede, og bestemt ikke før ægteskab.
Hun havde stort set kun drenge venner, så hun var vant til den humor der oftest hørte til det køn. Hun grinte let, "Og du tror, du har hvad der skal til, for at få mig til at skrige?" spurgte hun morende og blinkede retur til ham. Hun havde intet imod, at flirte uskyldigt med ham, så længe de begge to var på samme side - det var for sjov og intet andet. Hun måtte slippe en latter, "Uuh burn," svarede hun. Det var virkelig rart, at de ikke kun var kvinder i huset, selvom det var første gang, at hun sådan rigtigt snakkede med Mark, så var det rart med et mandligt input. Hun var ikke til tøsefnider.
Hun hævede lidt det ene øjenbryn, da han begyndte på, at det var en kostskole. "En kostskole? Hm. Hvor ligger den?" spurgte hun, hun vidste udmærket godt, hvilken skole der var tale om, hvad de lærte der og hvem der gik på skolen. Hun vidste dog ikke, hvordan den så ud, men hendes bror havde fortalt, at den lignede et stort smukt slot, men for muggler lignede det bare en ruin.
"Ha! Nej, tro mig, det vil du ikke. Jeg havde en ret vild ungdom, lad os bare sige det, så det ikke ender med, du smider mig i fængsel på livstid, eller bliver så bange for mig, at du undgår mig," svarede hun og blinkede drillende til ham. Han var nu meget sød, at snakke med, men hun vidste godt, at de ting hun havde gjort, ikke havde været helt smarte altid.
Hun smilede roligt til ham, som hun mærkede klemmet om sin hånd, før han slap hendes hånd igen. Hun børstede sin bagdel fri fra snavs, efter at have siddet på bordet. Hun satte drillende en hånd for hjertet, "Orrh, du syntes jeg er en babe," sagde hun og blinkede let med øjnene et par gange, før hun grinte let.

[Mark Eriksen]

Mark kunne ikke helt lade være med at smile. De havde ikke rigtigt talt sammen, men han nød faktisk hendes selskab. Hun var en sjov pige og så var hun ærlig og virkede rigtig sød. At hun så heller ikke var en fnidder fnadder pige, gjorde det også en del lettere for ham.
"Please lov mig, at jeg må være i lokalet, hvis du tager snakken med dem." Sagde han og foldede hænderne og så bedende på hende. Der var næsten ikke noget, han hellere ville faktisk. World peace, sure.. men det her ville alligevel være lidt federe.

Mark lænede sig tilbage og lagde hænderne bag nakken og blinkede til hende.
"Tror? Honey.. Jeg ved det." Sagde han og fandt sit bedste og mest charmerende smil frem, men det ble dog brudt af et mere bredt smil. Han ville ikke være sammen med Tati. Eller jo. Hvis ikke han havde været forelsket i en anden, så var Tati da et godt bud. Hun var smuk og havde en virkelig flot krop, af hvad han havde set. Dog var han forelsket i en anden og han tænkte ikke på Tati på den måde, udover, at han selvfølgelig ikke var blind.

Mark hadede sig selv i dette øjeblik og han håbede så inderligt, at hun ville stoppe med at stille spørgsmål. Han mærkede sveden på panden. Det var latterligt. Han var auror. Det burde ikke være et problem for ham at lyve, men han havde ikke været forberedt på sin egen dumhed.
"Skotland." Sagde han med et skuldertræk. "Den er dog ikke interessant. Hvor gik du i skole?" Sagde han og begyndte at lyde en smule mere casual.

Han begyndte at grine og fik et flabet smil på læberne.
"Tatianna Maximorff. Er du sådan en vild pige? En lille rebel?" Han rystede på hovedet og lignede i sjov en, der overhovedet ikke kunne forestille sig det. Det kunne han lidt. Alt efter hvad det var.
"Men jeg har ikke tænkt mig at smide dig i fængsel, for hvad der står på din straffeattest. Hvis det allerede står der, så er der ikke mere at gøre jo. Så burde du have været i fængsel, hvis det er så slemt. Så fortæl du endelig." Sagde han med et grin.
Han fnøs lidt til hendes kommentar.
"Selvfølelig synes jeg det." Sagde han kækt.

[Tatianna Mary Maximorff]

Tati havde mange både små og store, gode og mindre gode, vaner. Hun havde sin ADHD, hun kæmpede med hver dag, selvom hun tog medicin for, at holde det nede, så sad hun sjældent stille ret længe ad gangen, før mindst et ben begyndte at trippe. Hun glemte tit, at lukke skabslåger efter sig, hun smed tit sine nøgler væk, hvilket havde givet hende en vane med altid at lade sit værelsesvindue stå åbent, så hun kunne komme ind den vej, hvis hun kom sent hjem, for ikke at vække de andre.
Hun grinte let før hun lavede et kryds over sit hjerte, "Det lover jeg," svarede hun morende. Hun nød Marks selskab. Han havde humor og virkede ret frisk. Måske dette her kunne være starten på et godt venskab, hun ville i hvert fald ikke klage.
Tati var et kæmpe konkurrence menneske, alt der lød bare en lille smule som en udfordring, tog hun som en og hun havde en utrolig udholdenhed. Hans ord om, at 'få hende til at skrige' lød som en udfordring i hendes ører, dog regnede hun ikke med, at det var sådan hun skulle høre det. "Charme, selvtillid og lækkert hår," svarede hun i stedet og blinkede retur til ham, med et smil over sine læber. Han skulle bare vide, hvad hun var til og hvad der skulle til, for at få hende til at skrige og så havde han nok ikke sagt sådan.
Hun nikkede lidt. Skotland. Hogwarts. Magi. Hun kendte til magien, det var bare sjovt, at se ham svede lidt. Hun vippede mundvigerne kort ned, "Mh. Jeg har ellers hørt, at man skal have en hel særlig.. Gave, for at gå på den skole?" svarede hun spørgerne, hvilket nok ville afsløre, at hun vidste det ikke var nogen almindelig skole, som hun selv havde gået på. "Jeg gik på Regent High School, i London, men min ene storebror gik på Hogwarts ligesom dig," svarede hun og blinkede til ham på ny, før hun grinte let.
Hun holdt hænderne oppe, som hvis han havde peget en pistol mod hende, "Jeg er uskylden selv, forsager djævelen og alt det der," svarede hun drillende og lod sine hænder falde igen, før hun kørte en hånd igennem det lange mørke brune hår og rystede lidt på hovedet. Hun bed sig let i læben, "Min straffeattest er rimelig ren, bare rolig, jeg er ikke så dum og blive fanget i, at lave lort i den," sagde hun og smilede lidt til ham. Om det så var en god eller dårlig ting, vidste hun ikke helt. "Er du stadig sikker på, du tør høre det?" spurgte hun drillende, selvom det ikke var småting hun havde lavet, alle tingene i hvert fald.
Hun blinkede til ham, "Det siger du kun, fordi du ikke har set mine grimme sider," svarede hun morende, hun vidste godt at hun havde nogle mindre charmende sider, og personlighed kunne gøre utroligt meget ved folks udseende.

[Mark Eriksen]

Mark havde det nogle gange lidt svært ved at bo med så mange piger, men det gjorde det lidt nemmere, da han begyndte at lære de bedre at kende. Tati virkede som en pige, som godt kunne finde på at lukke sig inde i sig selv, men nu havde de rent faktisk en samtale. Han kendte jo Tara ret godt, men Rebecca var bare en helt anden type end de to andre og hun skræmte ham faktisk lidt. Dog var hun rigtig sød og han nød da også hendes selskab.
"Tak!" Sagde han med et stort smil. Det var en samtale, som han bestemt ikke ville gå glip af, selvom han ikke kendte hendes forældre.

Mark vidste godt, at der ikke ville ske noget mellem ham og Tati og det ønskede han heller ikke. Dog var det da meget sjovt at joke med. Han vidste, at han ikke var helt skidt i sengen, men om han rent faktisk ville kunne få hende til at skrige, det anede han jo faktisk ikke. Han første en hånd igennem sit halvlange hår og blinkede til hende. "You better believe it!" Sagde han med et grin. Det var rart, at de kunne joke lidt med hinanden, for det gjorde bare, at de havde nemmere ved at tale sammen.

Mark hadede sig selv på dette tidspunkt. Han havde talt over sig og det var virkelig skidt!
Han rømmede sig og prøvede at finde en vej ud af det.
"Øhh ja.. Man skal helst gerne have en pære med til en lærer. En speciel pære. En pære er også en slags gave nogle steder." Okay han var screwed. Han havde vist ikke gjort noget ret meget bedre. Han var begyndt at svede lidt mere. Han sad dog lidt i chok, da hun pludselig fortalte, at hendes bror også havde gået på Hogwarts. Han sad i hvad der føltes som minutter og stirrede på hende. Hans mund bevægede sig nogle gange, men der kom ikke ord ud.
"Han har.. Hogwarts gået på... Hva? Sidder du der og fortæller mig, at du tog pis på mig? At du... du kender til magi?" Han begyndte af en eller anden grund at svede lidt mere, men så begyndte han at grine. "Du er virkelig irriterende!" Sagde han og rystede på hovedet med et smil.

Han nikkede og lignede en, der bestemt ikke troede på hende.
"Ja wow. An angel.." Han grinede lidt. "Nej seriøst. Jeg vil virkelig gerne vide det." Han kiggede på hende og nysgerrigheden var ved at springe ud af ham. "Du har heller ikke set mine. Jeg tror nok det skal gå alligevel." Han gav hende skulder et klem og smilede til hende. Han kunne godt lide hende og med mindre, hun var morder, så var de okay.

[Tatianna Mary Maximorff]

Tati var uden tvivl svær, at finde ud af. Hun havde sin ADHD diagnose og sit tidligere misbrug, i bagagen som påvirkede hende hver dag. Hun havde dage, nogen gange måneder hvor hun lukkede fuldstændigt af for omverden og dårligt nok spiste eller drak, eller gik på toilettet for den sags skyld, men bare lå i sin seng og nægtede at gøre andet. Hun havde dog heldigvis ikke så tit de perioder mere, sidst hun havde haft én, var da Joey var blevet skudt på scenen, mens hun havde stået ved siden af ham. Hun havde derimod også perioder, hvor hun nærmest ikke sov, fordi hendes hjerne var så overaktiv, så hun hele tiden fik nye ideer, som foreksempel at rykke rundt på sine møbler klokken 3 om natten, eller løbe en tur klokken 5 om morgen. Hun kunne svinge fra, at være utrolig snaksaglig til at lukke fuldstændigt af. Hun var en rigtigt drenge-pige, som elskede fart over feltet, skubbe til grænser og udfordre sig selv og sine omgivelser. Hun gik aldrig i kjole eller nederdel, kun lange bukser eller leggins, joggin bukser kunne også gå.
Hun grinte lidt med ham, "Selv tak," svarede hun og blinkede til ham. Hun ville ikke kalde det direkte flirt, for de snakkede jo bare og ærligt, så var hun ikke altid lige god til, at opfange, når nogen lagde an på hende, nok primært fordi hun havde så mange drengevenner, som hele tiden gjorde det for sjov, så hun var begyndt at have et helt andet filter i forhold til den slags. Hun grinte let med ham, "Jeg tror det," svarede hun morende med et skævt smil over sine læber. Hun havde været sammen med utrolig mange af både det ene og det andet køn, mange af dem havde hun dog været så langt væk på stoffer, at hun ikke kunne huske det sådan rigtigt. Det føltes mere som om, at det var en andens minder, eller en andens krop. Hun kunne ikke rigtigt forklare det, men det gjorde heller ikke noget, for hun snakkede ikke om det, med mindre folk selv spurgte ind.
Hun hævede øjenbrynene, mens et smil gemte sig i hendes mundviger, da han begyndte at snakke om en pære som gave. "Mhhm.. En pære siger du?" spurgte hun og grinte lidt. Okay hun vidste godt at det var lidt ondt, men det var altså også lidt sjovt, at se ham svede lidt. Hun grinte igen, og tog et hvæs mere af sin smøg, mens hun nikkede. "Han gik på Hogwarts. Jeg tog damning meget pis på dig og ja, jeg kender til magi, men jeg kan det ikke selv," svarede hun i et morende grin. Det var rart at grine lidt, især oven på det mareridt der havde vækket hende. Hun grinte endnu mere, da han også begyndte at grine, "I know, sorry, jeg kunne ikke lade vær," lo hun og fugtede kort sine læber, mens grinte tog af igen. "Du er ikke politimand, er du vel? Du er.." hun knipsede et par gange med fignrene for at komme på ordet, "Jeres udgave af politi.. Øhm.. Arh hvad er det nu det hedder?" spurgte hun med en let grimmasse.
Hun bed sig lidt i læben, men hun overvejede hvad hun turde fortælle ham og hvad, der nok var bedst at holde for sig selv. "Okay, men husk på, du selv bad om det," svarede hun med en løftet pegefinger, før hun tog et hvæs af sin nye smøg hun havde tændt. "Jeg har flere fartbøder, end du kan tælle, kører gaderas nogengange. Jeg har stjålet biler, begået indbruds, lavet hærværk. Øhm.." hun førte en hånd i gennem sit lange mørke hår, ikke helt sikker på om hun skulle forsætte, for det var den bløde det af det. "Overnattet i et fængsel nogle gange, fordi jeg var for fuld og skæv, til at fortælle hvem jeg var.. Og fordi jeg slog en færdselsbetjent ned, én gang, men han fortjente det. Jeg har taget stoffer, mange gange og været på afvænning, taget overdosiser.. Sikker på du vil hører mere?" spurgte hun, hun havde undladet de værste ting hun havde lavet. Hun var egentlig ikke flov over det som sådan, og hun skammede sig ikke for det havde alt sammen været med til, at gøre hende til den hun var i dag, men der var også en del af tingene hun ikke, ligefrem var stolt over.

[Mark Eriksen]

Mark kunne ikke helt lade være med at grine. Hun havde taget pis på ham. Okay det havde også været nemt og han havde på ingen måder været god til at lyve. Det skulle han nok undlade på sit CV, for i den branche, skulle man gerne skulle holde tæt. Flot Mark!
"Du er skide irriterende. Jeg tror faktisk ikke, at jeg kan lide dig mere. Jeg går ind og fortæller grimme ting om dig til Rebecca Holland Weasley nu!" Sagde han fornærmet for sjov. Han lod som om han skulle til at rejse sig op, men satte sig ned igen.
"Hmm.. Måske jeg skulle lade være.. Jeg skulle nødigt ødelægge hendes REM søvn. Hun slår mig bare ihjel." Og det var nok ikke engang løgn. Han kiggede hen på hende og lænede sig igen tilbage i stolen.
"Jeg er auror. Jeg arbejder med ungdomskriminalitet, så du skal passe på, unge dame." Sagde han med en løftet pegefinger og et glimt i øjet. Det var nu ikke hans job at fange hende. Eller var det, når nu hun kendte til magi?

Han ventede i spænding. Da hun fortalte, måtte han da indrømme, at han blev imponeret.
"Hold da op. Du har nået meget i dit korte liv." Sagde han og nikkede imponeret. Han havde nu forventet, at det ville være værre, men han havde selvfølgelig også set en del tilfælde efterhånden. "Men altså du fik mig til at tro, at det var meget værre. Ikke, at det ikke er slemt, men jeg havde forestillet mi alt muligt." Sagde han og trak på skuldrende. Han så alt muligt hver eneste dag og selv var han da også kriminel. Han skjulte en kriminel. Det var ikke skide godt. Han overvejede at sige det, men selvom Tati lige havde fortalt nogle meget personlige ting til ham, så vidste han stadig ikke helt 100 %, hvor han havde hende henne. "Men er du okay nu? Altså i forhold til stoffer?" Spurgte han og gik en mere bekymret tone. "Og ja, jeg kan sagtens klare mere. Jeg arbejder med det her hver eneste dag." Han smilede til hende.

[Tatianna Mary Maximorff]

Tati var - modsat Mark - uhyggelig god til at lyve. Ikke fordi hun som sådan var et dårligt menneske, men hun havde været vant til, at skulle lyve for sine forældre, da hun havde boet hjemme og været på stoffer samtidig og alt muligt andet lort hun havde lavet.
Hun grinte let, "Yeah gør det. Et, det ville være en selvmordsmission, for ja, du ville forstyrer hendes skønhedssøvn, og tro mig, den har hun virkelig brug for. Og to, jeg gik på skole med hende, så hun ved nærmest det hele i forvejen," svarede hun drillende og blinkede til ham. Okay, nej Rebecca vidste langt fra det hele, men hun vidste Tati havde været på stoffer og været i en utroligt giftigt forhold.
Hun knipsede en gang med fingrene, "JA! Auror! Det var dét det hed," sagde hun, som han hjalp hendes hukommelse - den kunne hun til gengæld ikke prale af, hun huskede som en si. Hun rømmede sig lidt, "Ooog jeg tror vi er færdig med, at snakke inden du hiver mig ned til stationen," svarede hun drillende. Hun var som sådan ikke bekymret for, at han ville melde hende, både fordi det vel ikke var hans opgave, eftersom hun var muggler, men også fordi meget af det var jo allerede noteret i hendes journal. Oven i det, så læste hun hans glimt i øjet, som et tegn på, at hun ikke skulle være nervøs for, om han ville melde hende.
Hun bed sig lidt i læben, "Yeah.. Og det var kun de ting der er oplyst til politiet," svarede hun og trak lidt på skulderen. Nej, hun var ikke stolt over de ting hun havde gjort, men hun kunne heller ikke ændre dem. Et lidt flabet smil meldte sig på hendes læber, "Hvad havde du forestillet dig? At jeg var lejemorder i fritiden eller hvad?" spurgte hun og tog et hvæs af sin smøg. Man kunne sagtens stole på Tati, hun var god til at holde på hemmeligheder, lyve og finde på undskyldninger, men hun ville aldrig bebrejde Mark for ikke at stole på hende endnu, det gjorde hun jo heller ikke med ham. De ting hun havde fortalt ham, hun havde gjort, at information han også ville kunne finde på nettet om hende, eller hvis han gad sidde og se hendes youtube videoer igennem. Hun vendte blikket mod ham og sendte ham et roligt smil, "Ja," svarede hun blot, så måtte han jo selvom, hvordan han ville tolke hendes svar. "Der er forskel på, at hører de her ting fra et fremmede menneske og skulle være professionel, og på at hører det fra en veninde og vide det var hendes liv engang, uden at ændre syn på hende," sagde hun og trak lidt på den ene skulder, før hun sendte ham et lille smil.

[Mark Eriksen]

Mark kunne rigtig godt lide Rebecca, men hun gik meget op i sit udseende, og vække hende, skulle man bare ikke. Virkede det til. Han kom til at grine af Tatis kommentar.
"Okay, hvad er det, der er sket mellem jer to? I virkede ikke ligefrem som de bedste venner, da du flyttede ind." Sagde han. Det havde irriteret ham længe, at han ikke vidste disse ting, og nu var det vist på tide, at han fik det at vide.

Mark sendte hende et overlegent ansigtsudtryk, som viste, at han havde magten. Han var jo trods alt auror. Dog var det kun i spas. Han ville ikke trække hende ind i Ministeriet. Han skulle se hende gøre noget ulovligt, før det gav mening. Han var begyndt at holde lidt af hende, da de nu var ved at lære hinanden at kende, og han havde en trang til at beskytte hende, selvom han følte, at hun godt kunne klare sig selv.
Han kom til at grine lidt.
"Nej nej.. Eller... Nej, men jeg troede det var lidt værre." Sagde han med et skuldertræk. Selvfølgelig var det slemt, men ikke noget, han ikke havde hørt før fra så mange andre. Han vidste jo ikke, at hun gemte på mere. "Men du virker rimelig badass, så det ville ikke komme bag på mig, hvis det var noget du havde skills til. Jeg tror dog ikke, at du kunne finde på det." Han trak på skuldrende. Han kendte hende ikke, så han vidste det jo faktisk ikke, men han troede det nu ikke.

Mark håbede, at hun var okay i forhold til stoffer. Han kunne ikke fordrage stoffer, men han forstod godt, hvordan man kunne ryge så langt ud. Han havde været tæt på at komme ud i noget skidt, da ham og Abby gik fra hinanden første gang. Hans bror havde dog sat ham på plads, inden der var sket noget, han senere hen ville komme til at fortryde.
Han sendte hende et smil.
"Jeg har kendt en med en masse problemer, så jeg har hørt rigtig meget. Det er ikke kun fra jobbet, jeg har historier. Så ærlig talt, hvis du har brug for at tale, så kan du komme til mig. Lige meget hvad det er." Han kiggede alvorligt på hende, men ømhed i blikket. Han mente det virkelig.

[Tatianna Mary Maximorff]

Tati lo let og tog et hvæs af sin smøg, mens hun tippede hovedet bagud og kiggede op mod himlen, "Puha.. Hvor lang tid har du?" spurgte hun og grinte let igen, mens hun rettede hovedet op igen og så på ham, "Ej, det korte af det lange er nok bare, at vi kommer fra to meget forskellige verdener. Vi gik i skole sammen og jeg hang ud med drengene og Rebecca var en quieen bee. Jeg havde svært ved, at styre min vrede på grund af min ADHD, og lægerne vidste ikke rigtigt, hvad de skulle gøre, så jeg begyndte at hænge ud med de forkerte typer, så ja.. Vi er bare meget forskellige," svarede hun, som det alligevel endte med, at blive et langt svar, selvom det kunne have været meget længere.
Hun så roligt på ham, da han sagde han troede det var værre, "Well, som sagt, det var kun de ting, som jeg blev taget i," svarede hun og blinkede til ham. Hun var ikke lige stolt over alle de ting hun havde gjort og lavet, men hun vidste godt, at hun ikke kom videre af, at slå sig selv i hovedet med det resten af sit liv. "Det som man ser det," svarede hun og blinkede til ham, før hun pludselig sad med hans armbåndur og svingede frem og tilbage mellem to fingre og sendte ham et drillende smil og rakte ham uret tilbage.
Lige pt var Tati okay, når det kom til stofferne, men hun tog morfin for smerterne i sin brækket arm, så på det punkt, var hun måske ikke helt så okay, som hun gerne ville fremstå. Hun havde også haft en familie, som havde prøvet at slå noget fornuft ind i hovedet på hende, men hun havde været så forelsket og forblindet af Patrick og hans personlighed, at hendes familie kunne have sagt, hvad som helst, men hvis Patrick sagde noget modsat, så havde hun gjort hvad Patrick havde sagt. Der havde ikke været nogen, som havde kunne nå ind til hende.
Hun var ikke god til, når det hele blev for alvorligt, hun ville helst stadig bare leve i en bobbel, hvor alt var okay, selvom hun godt vidste, det ikke var sådan verden hang sammen. "Det okay. Jeg har styr på det, men tak," afviste hun og sendte ham et venligt smil. Hun slukkede sin smøg og drak det sidste af sin kaffe. "Nåh, jeg må hellere komme i seng," sagde hun roligt og rejste sig, "Men tak for snakken, Mark, du er sgu cool nok," sagde hun og blinkede til ham, før hun tog sin kop og begyndte at gå indad og op i seng.

[Mark Eriksen]

Mark var nu meget underholdt af pigerne her i huset. Han vidste godt, at Rebecca og Tatianna ikke var de bedste veninder, men de kunne da i det mindste leve sammen, uden at det blev utåleligt for de andre. Mark var godt nok ikke ret meget hjemme, så han lagde ikke så meget mærke til, hvad der foregik, men alligevel.
"Ja okay. Det kan jeg godt se." Sagde han med et skuldertræk. "Men det er da fint, at I kan få det til at fungere nu." Sagde han og sendte hende et venlig smil. Han kunne godt lide hende og han passede lidt bedre sammen med hende, end med Rebecca, men det var nok fordi hun var lidt af en drengepige. Det gjorde det bare lidt nemmere for ham.

Han kom til at grine, da hun pludselig sad med hans ur.
"Du er god." Sagde han og tog det tilbage igen. "Du skal dog ikke gøre det til en vane." han blinkede til hende og tog uret på igen. Han havde åbenbart glemt at tage det af, inden han gik i seng.

Mark rejste sig op sammen med hende og lagde en hånd på hendes skulder.
"Du siger bare til." Han gav hendes skulder et klem og fulgte hende med indenfor. Til hendes kommentar om, at han var cool nok, blinkede han og smilede tilfreds.
"I know." Han lagde kort en arm om hende og slap hende å igen, som de nåede trapperne. "Du ved, hvor jeg er." Han kunne sagtens have sagt dette flirtende, som en reminder for tidligere i snakken, men han mente det seriøst. Han var der for hende. Han hviskede godnat, og smuttede op ad trapperne, og gik i seng. Om lidt skulle han sikkert tisse, og så kunne de starte forfra.

// Out