I Think I'm In Love

[Arian Herakles Mason]

”Præcis, hvem ved,” svarede Arian på Lawrences ord, inden han så på Jasper over hans ord om Mungos. ”Du har nogle sjove prioriteter,” kommenterede han, som opmærksomheden vendte tilbage til hans blad.
Som det gik op for Arian at Lawrence rent faktisk blev ved med at kysse den kvinde, der netop var kommet ind ad døren, kunne han ikke lade være med at stirre igen. Det var underligt. Var de kærester? Nej, hun præsenterede sig som Tatianna og Lawrences veninde. Han så på Lawrence, der intet sagde og lod et øjenbryn løfte sig. I hans hoved opførte Lawrence og Jasper sig ens, men lige nu kunne han ikke se ligheden. Var Lawrence forelsket i hende? Som Jasper gik i gang med sin sædvanlige flabethed, lagde han armene overkors. Han havde lyst til at bede ham om at holde kæft. Han så igen på Lawrence, som virkede som om han ikke ikke rigtigt satte pris på situationen overhovedet. ”Jasper,” sagde han bestemt, som han begyndte på, de måtte være meget tætte. Som Jasper sagde, hun godt kunne blive, så han igen på Lawrence og bed sig i læben. ”Du kan bare sidde hos mig, jeg har alligevel noget jeg skal vise dig,” prøvede han med et venligt smil på sine læber, inden hans blik faldt på Jasper med et blik der understregede, han ikke skulle være så flabet. Da han til gengæld blev introduceret som hans kæreste, smeltede han og hans læber brød op i et det største smil. Han var så stolt over at være med Jasper og over han kunne høre de to ord om sig selv. Jaspers kæreste. Han kunne ikke en gang få et ord udover sine læber og ikke en gang finde ud af at rejse sig og give hende hans hånd, så de kunne hilse ordentligt. Han rystede lidt på hovedet for at få det væk, inden han rejste sig for at give hende hans hånd.”Ja.. og det giver sig selv, at du selvfølgelig glæder dig over at møde mig,” påpegede han mens han rakte sin hånd frem i en let, feminin bevægelse.

[Lawrence Dale Rider]

Lawrence rynkede på næsen over Jaspers ord og svarede ikke på det, da Arian havde gjort det og han vidste, han ikke ville blande sig i det.
Han mærkede, hun smilede i kysset og kunne ikke lade være med kortvarigt at smile selv. Lawrence lagde ikke mærke til hvordan Arian stirrede, men sukkede nærmere lettet op da Tatianna selv introducerede sig. Han bed sig i læben, som Jasper påpegede det var netflix og chill pigen. Han kunne mærke han blev irriteret på ham. Han skar en grimase for at signalere Jasper, han ikke skulle kalde hende det. Han bed sig i læben som hun præsenterede sig som hans veninde. Indeni vile han gerne noget andet med hende, men han kunne ikke sætte ord på og han havde heller ikke selv forstået det endnu. Som Jasper påpegede de måtte være meget tætte, lynede hans øjne en smule. Prøvede han på at få hende til at stikke af? Han hørte Arian prøve at afbryde Jasper, mens han endnu en gang rømmede sig. ”Ville du egentlig noget bestemt, Tati?” prøvede han i stedet, da han hellere ville have sit fokus på hende. Som hun sagde hun ville gå, kunne han mærke sit hjerte synke. Han ville gerne have hende i nærheden. ”Du må gerne blive,” sagde han kort efter Jasper og Arian havde givet udtryk for det samme. Han lod Jasper præsentere Arian og vidste ikke om Tati kunne huske, da han havde fortalt om, at han havde fundet sin far sammen med en fyr. Kunne hun regne ud det var dem? Han så på Jasper som han spurgte om de holdt pause eller forsatte, mens Arian ville hilse på Tati. ”Uhm... vi forsætter,” påpegede han og så på det design han havde lavet på et stykke papir kontra det han indtil videre havde lavet på Jaspers ryg. Han lænede sig frem mod hans øre kort. ”Du skal ikke gøre hende ukomfortabel,” sagde han i en lav stemme, så kun Jasper kunne høre det, mens han stemmefald var meget bestemt, inden han tog fat i nålen igen for at forsætte hvor han slap.

[Tatianna Mary Maximorff]

Tati mærkede hvordan hele hendes krop føltes som et fængsel. Havde hun vidst, at Lawrences far og hans fars kæreste var på besøg, var hun aldrig kommet. De eneste forældre hun havde mødt, var Patricks som havde været pløre fulde hver gang og Taras som hun havde kendt siden de havde været fire år gamle, så det var noget helt andet. Hun vidste ikke, hvad hun ellers skulle præsentere sig som, andet end som hans veninde, jo hun kunne selvfølgelig havde tilføjet 'med fordele', men det ville nok ikke ligefrem gøre situationen bedre for nogen af dem. Netflix og chill pigen? Hvad? Hun så ret forvirret på Jasper og derefter på Lawrence. Forventede de hun skulle svare på det? "Ehm.." var det eneste der kunne forlade hendes læber. Der skulle virkelig meget til, at gøre hende mundlam, men åbenbart ikke lige nu. "Øhm.." hun førte en hånd i gennem det lange mørke hår, men blev reddet af Arian, som sagde Jaspers navn og mærkede lettelsen skylle indover hende. Så behøvede hun i det mindste ikke svare på om hvor tæt hendes og Lawrences 'venskab' var. Det gav nærmest et sæt i hende, da Lawrences spørgsmål bragte hende tilbage til virkeligheden og den egentlig grund til, at hun var havnet i den her suppedas til, at starte med. "Ehm.. Ja.. Ja, jeg fandt det her," sagde hun og rakte ham flyeren uden at sige mere. Hendes hjerne var nærmest kortsluttet. Hun havde lige kysset Lawrence. Foran hans far. Og hans fars kæreste. Og han havde kysset hende. Det gjorde det ikke bedre, da hun tydeligvis ikke fik lov til, at gå igen. I hvert fald ikke endnu. Hun så over på Arian, da han sagde hun kunne sidde sammen med ham. "O-okay.." sagde hun en smule tøvende. Hun gik over mod Arian, da han blev præsenteret som Jaspers kæreste. Selvfølgelig kunne hun huske, hvad Lawrence havde fortalt han var gået ind på, og der opppede med det samme nogle meget forkerte billeder ind for hendes indre øje, som hun nok aldrig ville være i stand til, at glemme igen. Hun trykkede nærmest forsigtigt Arians hånd, "Hva? Øh, jeg mener; ja, selvfølgelig," sagde hun og sendte ham et ret påtvunget smil retur, da hun stadig ikke var helt okay med situationen. Hun hørte ikke Lawrences ord til Jasper, men satte sig i sofaen, selvom trangen til at ryge ti smøger på én gang mere eller mindre var iumodståelig. "Hvad ville du vise mig?" spurgte hun i et eller andet håb om, at få fokus over på noget andet, end det faktum at hun skulle være fanget her i gudene måtte vide hvor mange timer.

[Jasper 'Wolfgang' Rider]

Jasper hævede lidt det ene øjenbryn, med et skævt smil på sine læber, som som aldrig nåede øjnene, "Har jeg nu også det?" spurgte han Arian, da han sagde han havde nogle sjove prioriteter. Okay, ja det havde han jo nok, men hvad kunne man gøre.
Han så på Lawrence som han kyssede med Tatianna, det varmede ham så underligt meget indeni. Han havde aldrig set Lawrence reagere sådan i nærheden af en pige. Han havde lyst til, at give sin søn det største kram nogensinde, men han viste det ikke udadtil. Han havde aldrig troet, at han ville leve længe nok til, at opleve bare det her lille sekund, af Lawrence med en pige som rent faktisk havde kunne få selv de, ligeså kolde øjne som hans egne, til ganske kort at lyse. Han var langt fra ude på, at få hende til at stikke af, han var bare utroligt flabet og havde nok alle dage været det. Han så udmærket godt de blikke han fik af sin søn, han tog dem bare ikke til sig. Han vendte blikket mod Arian, da han sagde hans navn bestemt, "Ja, min egen?" spurgte han med et lidt for silkeblød stemme og et endnu mere smørret smil. Han vendte sin opmærksomhed tilbage på Lawrence, da han også gav udtryk for, at han ønskede Tati skulle blive. Var hans 26 årige søn forelsket? Det var så fantastisk at se, han ønskede jo kun at Lawrence skulle være glad. Han rullede let med øjnene, da Arian så let som ingenting med hans sædvandlige mestering i small talk tog over. Hvordan gjorde han det? Jasper fattede det seriøst ikke. Han nikkede lidt, da Lawrence sagde de forsatte og lagde sig til rette igen, med hovedet vendt, så han kunne se Arian og Tati ovre i sofaen. Han mærkede sit hjerte begynde, at slå faretruende hurtigt og han havde det pludselig som om, der sad en kæmpe klump i hans hals, som gjorde han ikke kunne trække vejret, man kunne dog hverken se eller høre det på ham. Var det sådan her deres fremtid ville se ud? Det var som om virkeligheden ramte ham og han kunne ikke håndtere den. Al den kærlighed som fyldte rummet ud, det var som om den kvalte ham langsomt. Han rømmede sig dog, da han hørte nålens vibrationer gå i gang igen. Han mærkede Lawrence kom tæt på hans øre, som hans bestemte, men lave stemme ramte ham. Han vendte hovedet den anden vej, og skævede op mod sin søn, da han ikke kunne se ham ordenligt, når han lå som han gjorde. "Okay. Hvor længe har det stået på?" spurgte han ligeså lavt, men regnede egentlig også med, at Arian og Tati var optaget af hvad end Arian ville vise Tati. Han rømmede sig lidt og vendte blikket tilbage mod Arian og Tati, da han mærkede nålen mod sin ryg igen, uden at trække en eneste mine, mens han stadig prøvede at få nogenlunde styr på det mindre panikanfald han havde indeni sig.

[Arian Herakles Mason]

Arian rullede med øjnene over Jaspers spørgsmål. ”Ja,” svarede han kortfattet og gad ikke en gang argumentere for hvorfor.
Arian måtte indrømme, han efterhånden var begyndt at tænke familien Rider som nogle følelsesmæssige retarderede mennesker, men Lawrence virkede i et kort sekund som om han rent faktisk kunne være glad. Han synes det lyste ud af Lawrence hvad det var med ham; han var forelsket og han forstod godt hvorfor han var det. Tatianna var smuk og det virkede også som om de passede godt sammen begge to. Arian hørte Jaspers stemme, som var blevet lidt for fløjdelsblød. ”Hold din kæft,” bad han, mens han skjulte hans hjerte havde sprunget et slag over. Han vidste han havde sagt min egen og sagt det på den måde han havde gjort det for at være slappet, men ærligt Jasper kunne sige al verdens ord – selv grimme, og Arian havde synes det var rent poesi.
Arian mærkede Tatis svage håndtryk og et tydeligt påtvunget smil retur. Han kunne godt følge det her ikke var en fed situation at stå i. Han havde med al garanti – også som den yngste i rummet, syntes det havde været pinligt. Arian havde dog lært at eje sådan en situation, så han lod sig ikke påvirke af det. ”For det første, skat, du er gorge!” påpegede han med en hånd som slog lidt ud til siden, inden han åbnede sit blad for at finde det han skulle vise hende. Ved siden af siden, gemt godt væk inde i bladet var der et gamer magasin. Nok kunne Arian godt lide mode, men hvis han skulle bruge en hel session på kun at glo på tøj, så ville han gå ud af sit gode skin af kedsomhed. Han pegede på siden. ”Har du overvejet at få sådan noget hår?” spurgte han hende med et bredt smil på hendes læber. Håret han pegede på bestod af krøller, og hun lignede i Arians øjne en, der kunne bære alt. Han så kort hen på Jasper, men lagde ikke mærke til han var ved at få et panikanfald. Nu havde han bare travlt med Tati. ”Du ligner en, der kan gå med alt,” komplimenterede han hende som han lod sin opmærksomhed glide tilbage på Tati.

[Lawrence Dale Rider]

Lawrence vidste et eller andet sted godt han burde sige noget til, at Jasper gjorde hende mundlam og drillede hende på den måde, han gjorde. Han havde dog også selv mistet mæglet, så han nåede ikke rigtigt reagere før det var for sent.
Han så på den flyer, som Tati stak i hånden på ham og analyserede kort ordene der stod på den, inden hans blik gled op på hende igen. ”Og det tænker du, at jeg skal være med i eller hvad?” spurgte han og bed sig kort i læben. Ja, han var et udpræget konkurrencemenneske og ja, gik han ind i det så ville han gøre alt for at vinde, og ja, han vidste han var dygtig og det helt sikkert ville få fut i hans karriere hvis han gjorde det godt, men hvorfor ville hun give det til ham? Hvorfor mente hun, at han skulle deltage i sådan noget? Han så op på hende som han afventede et svar. Han ville egentlig gerne vide, hvad hun havde tænkt med det. Ikke fordi han troede der var nogle onde tanker bag overhovedet, men betød det, hun tænkte på ham?
Hans blik faldt på Arian som han bad Jasper om at holde sin kæft. Han havde ærlig talt ikke hørt hvordan Jasper havde talt til ham. Uden på sad der ikke en eneste følelse af overraskelse, men inden i var den stor. Havde Arian lige turde sige hold kæft til Jasper? Drengen havde tydeligvis ben i næsen.
Han så hen på Arian, som han straks gav sig til at snakke til hende. Hvordan fanden gjorde han det? Hvordan fanden kunne han give hende komplimenter sådan uden videre? Og hvad snakkede de om nu, hår? Det var en mærkelig form for superkraft, som han i hvert fald ikke besad. For ham var der nærmest ikke noget værre end når folk prøvede at have en kort samtale med ham. Han ville langt hellere være den foruden.
Lawrence så på Jasper som han kunne se på hans ryg, at han træk vejret hurtigere. ”Tænk på nålen, Jasper,” påpegede han med en lav stemme, inden han så på ham med et undrende blik. ”Hvad mener du?” spurgte han lavt, inden han gav sig til at fjerne overflødigt blæk.

[Tatianna Mary Maximorff]

Tati havde aldrig følt sig så velkommen, som hun gjorde lige nu, hvor der alligevel ikke var andet end tanken om, hvordan hun slap væk, inden i hendes hoved. Hun blev dog revet ud af sine tanker, da Lawrences spørgsmål lød, hvilket fik det efterhånden genkendelige udfordrende smil frem på hendes læber, "Narj.. Jeg tænkte nærmere du kunne vinde det, men ja, det kræver selvfølgelig også at du deltager. Jeg lægger gerne krop til," svarede hun og hørte først bagefter sine egne ord. Lød det forkert? Havde de kun været de to, havde hun ikke taget det som noget, men 'lægge krop til'.. Yeah.. Det lød helt sikkert forkert. Men hun havde jo kun den ene tatovering han havde lavet, så hun havde masser af plads og hvis han lavede en på hendes ben over brandmærket, så ville han jo også have en fordel i, at det ikke ville gøre ondt på hende overhovedet, så han ville kunne forsætte ligeså længe han selv kunne. Hun kiggede kort ned på Jaspers ryg, for at se hvad Lawrence var ved at tatovere. "Waow, den blir virkelig flot. Skal den fylde hele ryggen?" spurgte hun og stuerede værket.
Hun måtte dog hurtigt vende blikket mod gulvet og bed sig læben, for ikke at grine, da Arian bad Jasper holde kæft. Okay, så var stilen vidst også langt for kammertonen. Havde hun nu bare været forberedt på, at Jasper og Arian var der, så havde hun ikke reageret sådan. Hun kunne sagtens opføre sig pænt, snakke pænt og fake et smil selv helt op til øjnene, hvis hun skulle, men sådan ville skæbnen det åbenbart ikke.
Hun spærrede dog øjnene lidt op, da Arian begyndte at komplimentere hende. Det var sådanne nogle ting hun kun var vant til, at høre fra sine følgere. Det her var dog noget andet. Hun ville nok aldrig vende sig til, når folk stoppede hende på gaden og spurgte om billeder og autografer. "Back at ya, hon," svarede hun og sendte et langt mere oprigtigt smil til Arian. Normalvis virkede den slags slet ikke på hende, hun var ikke god til det overfladiske tøse-fnidder, men selvom man måske ikke altid skulle tro det, så var hun trods alt en ung kvinde. Hun vendte blikket mod håret i modebladet, "Jeg har krøl, jeg glatter det bare," svarede hun og smilede til ham. Hun glattede altid sit hår, hun hadede sine krøller noget så inderligt. Det var kun hvis hun havde en periode, hvor hun ikke kom ud for en dør, som foreksempel hvis hun var i gang med at klippe en video sammen. Hun grinte let og rystede lidt på hovedet, "Det kan jeg langt fra, men tak," hun havde virkelig ikke høje tanker om sig selv og slet ikke om sin krop, primært på grund af brandmærket, men det kendte Arian nok ikke noget til, med mindre Lawrence havde fortalt det. Hun kunne hurtigt finde de første 50 fejl ved sin krop, men hun hvilede i sig selv så meget, at folk tit troede hun var en med verdens største selvtillid. Hendes selvtillid var bare langt mere psykisk. Hun vidste hun kunne klare meget, hun vidste hun var mentalt stræk, hun vidste hun var god til at danse, skrive sange og synge, men det gjorde hende ikke bedre end alle andre. Hun var efterhånden så langt væk i sin samtale med Arian, at hun ikke hørte hvad Lawrence og Jasper snakkede om overhovedet. De kunne ligesåvel have snakket om magi, og hun ville stadig ikke have hørt efter.

[Jasper 'Wolfgang' Rider]

Jasper knækkede sin nakke, mens Lawrence og Netflix-pigen snakkede. Nope, han havde ikke tænkt sig, at gøre sig det besvær, at huske hendes navn, hvis det bare var endnu en pige, som Lawrence ville ende med at stikke af fra. Men jo mere han hørte dem snakke og der rent faktisk kom ord og hele sætninger ud af den unge kvindes mund og ikke enlige sølle forsøg, jo mere blev han faktisk overbevidst om sin teori. Hans 26-årige søn var forelsket. Måske hendes navn alligevel var værd at huske, så? Hun gjorde dog heller ikke sin sag bedre, da hun sagde hun ville lægge krop til, da ingen af dem havde læst op, hvad der egentlig stod på papiret. Det kunne være hvad som helst. Alt indeni ham skreg, at han skulle opføre sig pænt, men den indre lille djævel, skreg bare dét højere. "Der er bare visse ting, man som far ikke vil vide.." sagde han mens blikket stirrede frem for sig, før det nærmest djævelske smil meldte sig på hans læber og han så mod dem, da han godt vidste at han ikke skulle kigge på Arian lige nu, med mindre han ville falde død om, af de dræberblikke han kunne sende. Han trak let på den ene skulder, da Tati spurgte om den skulle fylde hele ryggen, "Det ved jeg ikke. Jeg ved ikke engang, hvad han laver. Det regner jeg med han selv har styr på," svarede han, det var utroligt stort, at få den form for tillidserklæring fra Jasper, men han stolede på, at Lawrence vidste hvad han lavede og han ikke bare lavede en eller anden pony, men rent faktisk noget som ville have en større mening og betydning.
Jasper sendte et nærmest dødt blik i Arians retningen, da han bad ham om at holde kæft. "Jeg holder kæft, når du gør, hvilket vil sige aldrig, så sid stille og se godt ud, darling" lød det koldt tilbage, pånær lige da han sagde darling, det blev sagt med en overraskende rolig stemme. Havde det været enhver anden, der havde bedt ham om, at holde kæft, havde han langt fra taget det så pænt. Selv ikke Lawrence ville have fået, så pænt et svar igen, men nok bare fået af vide han selv kunne holde kæft.
Han prøvede at holde fokus på, at Arian og Tatianna nærmest klikkede på et split sekund, men det gjorde ikke noget godt for hans vejrtrækning. Han flyttede sit fokus til lyden af vibrationerne fra nålen, men det gjorde det heller ikke meget bedre. Men det blev først værre, da Lawrence sagde han skulle tænke på nålen. "Jeg har det fint," svarede han sammenbidt, men lavt. Han fulgte slet ikke med i Tati og Arians samtale omkring hår eller tøj eller hvad end de snakkede om. Men med ét var det som om det var ovre. Det måtte have været Lawrences dumme spørgsmål, som bragte Jasper tilbage til virkeligheden. "Are you damning kidding me? Hold nu op knægt, du er pisse vild med hende," svarede han stadig ligeså lavmeldt, så de andre ikke kunne høre det, selvom det lød til at de var fuldt optaget af deres egen samtale.

[Arian Herakles Mason]

Arian så på Tatianna og Lawrence som de snakkede om at hun kunne lægge krop til. Krop til hvad? Som billedet tegnet sig inde i hans hoved skar han en grimase. Han havde været sammen med en pige en gang og det havde ikke ligefrem været en oplevelse han havde nydt. Arian så på Jasper, som han kommenterede på det der blev sagt. Super. Han var ikke den eneste der havde den slags tanker, men han sagde det i det mindste ikke højt. Han gad dog ikke sige noget til ham denne gang, for han forstod godt, han havde et behov for at kommentere på det. Arian bed sig i læben som de gav sig til at snakke om Jaspers tatovering og lyttede bare interesseret med i hvad der blev sagt. Han havde ikke selv rigtigt kigget endnu andet end han havde set der var sort på hans ryg, men han vidste at han nok ikke ville være i stand til at holde kæft hvis han endelig havde set designet, så det ville han helst undgå.
Arian så det døde blik fra Jaspers øjne, som han havde bedt ham om at holde kæft. Ordet darling fik alt inde i ham til at smelte og han ville ønske, at de var alene lige nu. Resten af ordene morede ham, men det var sjovere at være fornærmet uden der lå noget i det fra hans side. Der kom derfor et stort fornærmet fnys fra hans læber, som han bevægede sig over til ham med en feminin gang. Hans ansigt havde hans velkendte ’bitch resting’ face, så der var ingen følelser at spore hos ham. Intet der antydede hvad han tænkte. Han bukkede sig ned, så hans ansigt var lige ud fra Jaspers. Han skulle jo bare holde kæft og se godt ud, så nu kunne han få noget igen. ”Har jeg været slem da, daddy?” spurgte han lavt, så han var sikker på kun Jasper kunne høre det mens et uskyldigt blik fremtonede sig i hans øjne.
Arian gav ikke rigtigt Jasper noget opmærksomhed i alt det her, men han var et eller andet sted godt klar over, han ville gøre alt for at lytte med i deres samtale. Arian var god til at komplimentere folk generelt. En af de eneste han nok ikke havde noget som helst pænt at sige om, var nok Kimberly, men det var af helt andre grunde. Jo, og Gabriel selvfølgelig. Han sendte hende et smil som hun gav ham hans kompliment igen. ”I know, babe,” svarede han selvsikkert. Arian havde som hende også meget af sin selvtillid udenpå. Ikke han synes han var grim heller, men han var bare normal af udseende. Han smilede lidt over hendes kommentar. ”Er sikker på dit naturlige krøl også er pænt til dig,” kommenterede han, og rystede på hovedet som hun sagde langt fra. ”Jeg er designer, så tro mig, når jeg siger du kan gå med nærmest alt og stadig være gorge,” påpegede han og sendte hende et venligt smil. ”I øvrigt med de ben… er du så danser?” spurgte han, da hun havde lange flotte ben. Han kunne naturligvis ikke se musklerne, men der var bare noget der sagde ham, at hun enten var det, model eller et eller andet kreativt.

[Lawrence Dale Rider]

Lawrence så på hende, som hun mente han kunne vinde det. ”Måske,” svarede han inden han sendte hende et kort smil, der dog ikke nåede op til øjnene, men det betød nu ikke hendes kommentar ikke morede ham. ”Kan vi måske godt finde ud af,” påpegede han som han så videre på den flyer han havde fået. Han havde aldrig deltaget i sådanne konkurrencer før, men det skyldes nok også han kendte sig selv, og han ville ikke stoppe før han enten tabte eller vandt og inden det var han nok faldet op af træthed og mangel på mad og vand. Han gik op i sit arbejde med hud og hår. Han så på Jasper, som han kommenterede det med at lægge krop til. Han kunne egentlig godt høre, det lød forkert. ”Det er er til at tatovere på. Det er for at kåre UK’s bedste tatovør..” påpegede han med et kort slesk smil over sine læber, mest af alt fordi hans tanker faldt på Tatianna nøgen. Lawrence bed sig i læben ved Tatiannas spørgsmål og derefter Jaspers svar. Lawrence havde det fint med at have frie hænder, men han håbede Jasper ville kunne lide det, da han virkelig godt vidste, det var en enorm tillid Jasper havde sat til ham i alt det her. ”Du kan se det færdige design der,” svarede Lawrence efter Jasper og pegede med sit hoved mod designet, han havde lavet.
Som Jasper svarede Arian tilbage, kunne Lawrene ikke lade være med at grine koldt, dog ramte en tanke ham. De var virkelig kærester. Arian havde rent faktisk fået lov til at bede Jasper om at holde kæft og der var ikke faldet brænde ned, så al den respekt han havde haft for Arian kunne svare Jasper igen, svandt lidt. Jasper havde tilmed sagt darling i et blidere tonefald end alt det andet, havde han kaldt Rachel det? Var de… var de seriøse? Han sad lige nu udenfor og kiggede ind på dem og han var vel egentlig alene. Var han blevet erstattet af hans far kunne være lykkelig med en anden? Han kunne jo ikke sige noget nu, han havde givet ham lov og det var sikkert ingenting. Det ænsede slet ikke Lawrences ører hvad de snakkede om efterfølgende. Han var væk i sine egne tanker inden han bed sig i læben for at finde tilbage til virkeligheden. Alle følelser var tegn på svaghed.
Lawrence havde aldrig oplevet noget som Arian, det kunne han ærligt sige. Lige nu hadede han ham for at være sammen med Jasper, men omvendt kunne han lide ham for at få Tatianna til at blive og han virkede som om, han virkelig kunne snakke. Det var også fint nok han havde skruet helt op for alt det han var, for det var ikke det der var Lawrences problem med ham. Han kunne ikke være mere ligeglad og han var på ingen måde homofob. Hans problem med Arian var – og det var først lige gået op for ham, at han var meget… indtagende. ”Ih ja, fint,” påpegede Lawrene lavmeldt og vidste det var noget han ikke skulle snakke om, men han var ikke dum. Han havde set et angstanfald før. Han så på ham med et forsat undrende blik, inden han rystede på hovedet. ”Nej jeg er ikke, hun er min veninde,” påpegede han, som hans blik hurtigt gled over på Tati. Hun var så gudedejlig.

[Tatianna Mary Maximorff]

Tati rynkede lidt undrende på brynene, da Lawrence kun svarede måske. Det lignede da ikke han, ikke at tage imod en udfordring. Gad vide om det var fordi Jasper og Arian var der. "Oh come on, selv hvis du ikke vinder, vil det være en god måde at komme frem på, både for dig og Black Lotus," sagde hun opmuntrende. Alene det man turde deltage i sådanne noget, ville jo udadtil vise at man stod ved sit arbejde og hvis det blev en første, anden eller tredje plads, ville sådanne et diplom se skide godt ud på væggen nede i shoppen. Lige som hun troede hun var sluppet godt fra sine ord, modbeviste Jasper hende, hun nåede dog ikke at sige noget til det, før Lawrence forklarede, hvad det var. "Hvilket kræver UK's bedste tatovør deltager," sagde hun med et smil på sine læber og sin ene hånd på Lawrences skulder, uden at tænke over det. Hun så dog overrasket på Jasper over hans svar. Vidste han ikke hvad han fik tatoveret? Det var alligevel ret modigt. Ikke fordi, hun vidste godt at Lawrence var utrolig dygtig og efter hun havde lært ham af kende, ville hun heller aldrig give andre end ham, lov til at tatovere hende, men hun ville da som minimum gerne vide, hvad hun fik lavet. Hun gik om på den anden side af Lawrence og lod sin hånd følge med, før hun fjerende sin hånd helt fra ham igen og kiggede på designet. Okay, hendes pindemænd kunne godt gå hjem. "Har du selv tegnet den?" spurgte hun selvom hun egentlig var ret sikker på, hun kendte svaret. Det var utroligt, så talentfuld han var.
Hun hørte Lawrences grin, da Jasper svarede Arian igen. Selvom det var et koldt grin, så var det bare en dejlig lyd, som hun kunne mærke sig selv forsvinde ind i. Det var ikke tit hun hørte ham grine, eller så ham smile - sådan rigtigt smile, med øjnene og det hele, men det gjorde det til gengæld så også bare tyve gange dejligere, når han så endelig gjorde det. Hun rynkede dog lidt på panden, da han bed sig hårdt i læben, "Hey, hvornår har du sidst spist?" spurgte hun og så en smule skeptisk på ham, han kunne jo ligeså vel gå sukkerkold, som den der blev tatoveret kunne. Hun lukkede af for, hvad Jasper og Arian sagde til hinanden og koncentrerede sig mere om Lawrence.
Hun smilede til Arian, "Selvfølgelig gør du det," svarede hun morende. Hun kunne sagtens være pige med stort P, men ikke for længe af gangen og det kom meget an på, hvilket selskab hun var i. Hun var og blev en drengepige. "Ja, nej, det skal du ikke være så sikker på," svarede hun og viftede let med den ene hånd, hun hadede virkelig sine krøller. Hun var ligeglad med at gå ud for en dør uden make-up, men uden at glatte sit hår først? Nope! Det var kun derhjemme hun altid gjorde det. "Designer? For hvilket mærke?" spurgte hun oprigtigt interesseret, men svarede med vilje ikke mere på om hun kunne bæger alt, hun var god til at snakke udenom. Hun kunne virkelig ikke gå i hvad som helst, eller hun kunne måske, men hun ville ikke føle sig komfronatbel i alt. Hun vendte blikket mod sine ben, da han nævnte dem, "Jah, delvist," svarede hun, da hun ikke lige vidste hvordan hun ellers skulle svare ham. Jo hun var danser, men det var jo ikke hendes primære job, det var YouTube og lige nu holdt Joey forståeligt nok pause. Hun var ikke engang sikker på, om hun nogensinde ville kunne overvinde sin frygt og få sine fødder ud på en scene igen. Hun hørte intet af, hvad Lawrence og Jasper snakkede om, hun fornemmede bare øjne på sig og vendte selv blikket mod Lawrence, som hun sendte et smil, før hun vendte sin opmærksomhed tilbage på Arian, da de var midt i en samtale.

[Jasper 'Wolfgang' Rider]

Det genkendelige flabet smil meldte sig på Jaspers læber. "Se dét meldte historien jo ikke noget om," svarede han, da Lawrence gav sig til at forklare, hvad der stod på papiret han havde fået af sin 'veninde' - yeah right, veninde, den købte Jasper simpelthen ikke. Hvis de så om ikke andet bare kunne være ærlige omkring det og indrømme de havde samleje, så 'venner' var de ikke bare. Han var overbevidst om det, men lod for nu Lawrence blive i den tro, at Jasper var overbevidst. Han skævede lidt mod Lawrence, "Hvordan fanden er det jeg har opdraget dig? Du siger ikke 'måske' til en kvinde," sagde han og rullede let med øjnene. Hold da kæft, det var godt nok op ad bakke det her. Med den attitude Lawrence havde sig, ville Jasper sgu da aldrig leve længe nok til, at blive farfar.
Jasper kunne ikke se ret meget, fordi han lå som han gjorde, men han kunne se Arian og Tatianna til den ene side, eller han kunne se ind i en væg hvis han så ligefrem for sig, eller noget af Lawrence, hvis han så til den anden side. Han kunne godt mærke, at han snart havde brug for en smøg, ikke fordi det gjorde ondt som sådan, det nev nærmere, men fordi han ikke havde ret meget tålmodighed og slet ikke, når der ikke var noget at lave. Han kunne dog se Arians ben, som han kom over mod ham, og vendte blikket frem for sig, for at se ind i Arians irriterende smukke, uskyldige øjne. "Arian, kend din plads kælling, eller jeg knepper dig så hårdt i røven, når vi kommer hjem, at du ikke vil kunne stå gå eller sidde i en uge," lød det koldt og kynisk fra ham, dog med et meget sjældent glimt i øjet som nogen nok ville våge og påstå var lyst. Han var fuldstændig ligeglad med, om Lawrence og Tatianna kunne høre ham, da han ikke ligefrem gjorde noget for de ikke skulle høre det. Men så kunne Arian bare lade vær med, at komme med sådan noget, han vidste jo godt, hvad det gjorde ved Jaspers indre, det var han i hvert fald ret sikker på, selvom Jasper selvfølgelig var en voksen mand, så han kunne godt styre sine lyster.
Okay nej, han var ikke okay lige nu. Det føltes som om hans hjerte var på overarbejde, men det hjalp at mærke nålen mod sin hud og det faktum at han vendte blikket væk fra Arian og Tatianna. "Bare forsæt. Det går over om lidt," mumlede han, det var ikke første gang han i sit liv oplevede et panikanfald, men det havde aldrig været bare sådan.. Ud af det blå -ish. En psykolog ville måske også mene, han led af PTSD, men det var ikke noget han havde planer om at få undersøgt. "Ja, det fik I meget fint understreget med jeres kys, såh hvor mange af dine 'veninder' har du kysset på indenfor de sidste.. Skal vi sige.. To-tre måneder?" spurgte han og sendte et ret skeptisk blik i Lawrences retning, hvilket nok ikke virkede ret godt for ham, eftersom han stadig lå, så han ikke rigtigt kunne se sin søn. Han vendte blikket mod Tatianna og Arian, "Hey!" han piftede en enkelt gang uden brug af sine fingre, for at fange deres opmærksomhed, "To ting, så skal I nok få lov til, at snakke videre om, hvad end det er I snakker om. Et; gider I gå ned til kiosken på hjørnet og købe to pakker smøger? Mit kort ligger i pungen," han gjorde et nik mod de ting han havde haft i sine lommer, men havde tømt, da han havde lagt sig. "To; Tatianna, du præsenterede dig som Lawrences veninde, efter du havde kysset ham, hvordan kan det være? Oh og må jeg spørger om din alder?" spurgte han og så roligt på hende. Han ville jo gerne vide, hvor store hans chancer for, at blive farfar var vokset. Hvis hun var under 25, så ville der nok gå nogle år endnu, desværre.

[Arian Herakles Mason]

Arian blandede dig med vilje udenom hvor vidt Lawrence skulle blande sig eller ej. Det her var første gang han mødte ham på en ordentlig måde, så han ville gerne gøre et godt indtryk og et eller andet sagde ham, det her var et punkt han skulle tie stille. Han vidste ikke om det var fordi Lawrence ikke ville deltage eller ej, og derfor ville han heller ikke gå med på de andres pres. Arian lod sit hoved glide på sned ved Jaspers ord om hans opdragelse. Han havde i hvert fald tydeligvis ikke opdraget ham til at håndtere følelser, det var i hvert fald en ting, som var helt sikkert. Han lod dem snakke om designet. Han var sikker på det var flot, men han ville som sagt have svært ved ikke at snakke om det, hvis han så det, så derfor ville han bare generelt helst ikke kigge.
Arian så hen på Lawrence ved hans kolde grin. Det lød som et… fnys? Morede han sig eller var det for at markere sig? Lå Arian for meget i det? Det var ikke fordi han prøvede at være Lawrences stedfar, og det havde han heller ikke tænkt sig. Det var mærkeligt, når han var så meget yngre end ham. Han så på det fraværende blik han havde og hørte Tatiannas spørgsmål. Hvorfor spurgte hun om det? Hans blik forblev uskyldigt ved Jaspers ord, som om de slet ikke påvirkede ham, selvom de ord han sagde bare gjorde ham mere spændt på at komme hjem. ”Du kommer bare, daddy,” hviskede han mod hans øre med en blid stemme, inden han kyssede hans kind. Han ville konstant være tæt på Jasper. Være i hans arme, høre hans dejlige mørke stemme og bare svømme sig indtil ham. Overgive sig helt. Han passede dog også på, for han ville ikke få Jasper til at tro, han ikke kunne klare sig selv eller være alene. Han ville ikke være klæbende, men han var så forelsket i ham at alt han tænkte på, var ham. Selvfølgelig ville han også gerne bruge tid hver for sig, for ærligt, så var han ikke sikker på, han ville game med Jasper i nærheden. Lige nu kunne han dufte ham og han var i himlen. Han havde også lagt mærke til det glimt der havde været i hans øjne og ja, han havde egentlig også synes det lignede lyst. Han tog hvad han kunne få i forhold til følelser der kunne være i Jaspers øjne, men han nød han kunne vække det hos ham.
”Mmmh,” svarede han med et bredt smil på sine læber. Arian var en dreng og han opførte sig også som en, han var bare samtidig utrolig feminin, og han kunne gå fra den ene boldgade til den anden på under 2 sekunder, hvis det endelig skulle være. ”Alle er født smukke fra naturens side,” svarede han hende blidt til han ikke skulle være sikker på det. Arian var ikke en gang sikker på Jasper nogensinde havde set den side af ham, der var positiv og med al kærlighed i verden til alle. Han havde lært ham at kende da han havde så meget at være sur over. Selvfølgelig havde han stadig en masse at være sur over, men det var blevet med tiden. ”Born Beautiful. Eget brand og lige opstartet,” svarede han og nød hendes interesse. Det var ikke fordi der var mange der var interesseret i at høre, hvad han havde at sige. Han var ret sikker på, hans mor havde synes det havde været det bedste i verden, men hun var der ikke til at se det. Han lod hende snige sig uden om, men det betød ikke han havde glemt det. ”Hvad laver du ellers?” spurgte han, inden han hørte Jaspers stemme og derefter hans pift, hvilket fik ham til at se over mod ham. ”Okay,” svarede han til det med smøgerne og fandt hans pung. Det betød, han også måtte købe en flaske sprut. Eller to. Arian rullede med øjnene over over Jaspers spørgsmål til præsentationen og kysset. ”Jasper, babe, det er ikke sikkert det her rager dig,” påpegede han. Jasper var tydeligvis ikke klar til at give slip på det. Han så dog mod Tatianna, da han egentlig også gerne ville vide hvor ung hun var. Han var dog sikker på, han var den yngste i lokalet, da han vidste Lawrence var over 20, og Tati virkede som en, der også var…. Og Ja Jasper, han var jo snart 40, så han tog titlen som alders præsident.

[Lawrence Dale Rider]

Lawrence vidste godt, han normalt ville tage imod en udfordring. Hans arbejde var faktisk et punkt, hvor han på en og samme tid var selvsikker omkring sine evner, og hvis han nu ikke kunne vise hvad han kunne på en ordentlig måde og det fik Black Lotus til at fremstå dårlig, så ville han heller undgå det. ”Nej,” svarede han Jasper kortfattet som han kommenterede på hans forklaring. Han bed sig i læben ved hendes ord. ”Ja,” svarede han eftertænksomt, inden han så på Jasper med kommentaren om hans opdragelse og hvad han svarede kvinder. ”Nej, det ved jeg,” svarede han uden at vide hvad der foregik inde i Jaspers hoved. Han vidste jo godt, manden ville have børnebørn. Det var ikke fordi det var ret længe siden han havde givet udtryk for, han gerne ville se Lawrence være lykkelig sammen med en kvinde og med alt det, som åbenbart hørte sig til den livsstil. Han så kort mod Arian, da han var ret stille i det her, men måtte også erkende, han nok egentlig var meget glad for, han ikke kommenterede på det eller bakkede de andre op. ”Ja, det gør det vel, men det kommer også i vejen for reelt arbejde, så må se på det for skal planlægge al min tid efter det,” svarede han hende. Celia var også dygtig og kunne også deltage, men hun havde vel næppe tiden til det, når hun skulle ordne alt hvad der var af kontor arbejde. Som tankerne ramte hans hjerne, mærkede han hendes hånd på hans skulder, hvilket fik alt inde i ham til at gå i stå. Hendes berøring var rar. Hans tøven havde intet med Jasper og Arian at gøre, men han ville bare helst ikke snakke om det, når de var der heller. Han ville ikke have, at især Jasper skulle føle sig nødsaget til at tage med for at se om han vandt. Han mærkede hvordan hendes hånd fulgte med, som hun bevægede sig mod den anden side og følte sig nærmest forrådt, da hun gav slip fra ham. ”Ja, selvfølgelig,” svarede han kort.
Lawrenes grin havde været koldt for at være et fnys. For ikke at vise at der var noget der irriterede ham. Han var fortabt i det og han hadede ildt sig selv for at tænke, Jasper havde erstattet ham, for sådan var det jo nødvendigvis ikke, men han kunne ikke slippe tanken, når den var blevet plantet. Hans tanker blev afbrudt af hendes spørgsmål. Han så kort forvirret på hende, som han prøvede at tænke over, hvornår han sidst havde spist. ”Øh,” prøvede han og kløede sig i nakken. ”Det ved jeg ikke.. i går… måske?” svarede han tøvende. Hvad var det for et spørgsmål? Havde det været tydeligt, hvad han havde tænkt? Lawrence hørte intet af det Jasper og Arian sagde til hinanden. Han havde travlt med, at Tatianna rent faktisk var der og han ville heller ikke høre, hvad de snakkede om, når det kom til stykket. Han havde dog godt se at Arian havde set uskyldig ud og regnede med de havde en eller anden syg leg kørende.
”Okay, hvis du siger det,” svarede han ham. Det havde egentlig altid undret ham, om Jasper havde snakket med en professionel efterfølgende. Han havde jo ikke selv gjort det og det havde nok været det mest normale at gøre efter sådan et tab. Det havde været traumatiserende for dem begge. Selvfølgelig nok mest for Jasper, som havde mistet sine børn og sit livs kærlighed. Lawrence havde mistet sin familie. En familie, der havde elsket ham og ikke behandlet ham dårligt, og han savnede især Rachel hver dag. Hans små søskende havde han jo som sådan ikke rigtigt kendt og han ville heller ikke forestille sig, hvordan de ville være den dag i dag. I gang med Hogwarts og i gang med alt den drama, der hørte teenagelivet til. Tanken var abstrakt og gjorde også ondt. Han kunne huske, da hans mor havde dræbt hans far og sig selv – forsøgt sig på ham, der havde han skulle snakke med en psykolog. Han kunne dog ikke huske hvordan det var eller hvad de havde snakket om, for alt fra den tid var lidt en tåge som han helst ville glemme. Han så på ham over hans kommentar og skar en grimasse over hans spørgsmål. ”Du ved godt jeg ikke har ret mange veninder, for de vil altid noget seriøst, når først man har haft samleje med dem,” påpegede han uden at svare på hans spørgsmål.
Han så hen på Arian og Tatianna, da Jasper ville have dem til at hente smøger. Han kunne sgu da få nogen af ham? Han gad dog ikke sige noget, for han havde nok sine grunde til de skulle smutte ned efter det. ”Jasper,” påpegede han med en kold stemme, da han begyndte på Tatiannas præsentation og hendes alder. Han havde jo lige for hvad, 5 minutter siden, bedt ham om at lade være med at gøre hende forlegen? Han rullede dog øjnene af Arian, som han begyndte på at kalde Jasper for babe og han ikke skulle blande sig. Alt hans hoved skreg var Arian kunne skride ud ad døren nu.

[Tatianna Mary Maximorff]

Tati nikkede blot lidt til Lawrences ja. Hun ville ikke tvinge ham til at deltage, det skulle være noget han gjorde fordi han havde lyst. Han havde bare været den første som var poppet op i hendes hoved, da hun havde set annoncen, hvilket ikke var noget hun havde tænkt videre over, selvom det nok burde have været tegn for hende, om at hendes følelser for ham, nok ledte i lidt andre retninger end kun venskab. Hun var ikke tanke læser, hun vidste ikke hvilke tanker der gik i gennem hans hoved, da hendes hånd var på hans skulder, eller da hun fjernede den igen, efter at have ladet sin hånd følge ham, som hun var gået om på den anden side af ham, for at se hans tegning af det han var ved at tatovere. "Du tegner nogle virkelig flotte my little ponyer," sagde hun og blinkede til ham, med et lidt drillende glimt i sine mørkebrune øjne. Hun havde bevidst valgt ikke, at blande i hvordan Jasper mente Lawrence skulle snakke til kvinder. Hun havde ikke noget imod det modspil han gav hende, ellers ville det ærligt talt også bare blive for kedeligt.
Hun hævede lidt det ene øjenbryn, da Lawrence svarede på hvornår han sidst havde spist. Okay, hun var nok ikke den som skulle tale aller højest når det kom til sådanne nogle ting, men det behøvede han jo ikke at vide. Ikke lige nu hvert fald. "Har du overvejet, at spise noget? Sådan, du ved, inden for nær fremtid eller sultestrækker du over et eller andet?" spurgte hun med et svagt smil gemt på sine læber. Hun spærrede dog øjnene op og vendte blikket mod Jasper, da hans ord ikke ligefrem var lave. Sagde han lige det højt? Mens hans søn sad lige der. Og kunne med al sandsynlighed høre det ligeså tydeligt, som hun havde gjort det. Hun kommenterede dog ikke på det, men blinkede blot et par gange med øjnene, før hun vendte blikket tilbage på Lawrence og modstod meget modent, at sige noget ala 'det sagde han også i går'. Hun beherskede sig. Præcis ligesom når hun var i sin egen families selskab. Der var det dog i helt andre sammenhæng.
"Yeah.. Klart.. Og til resten er det godt plastikkirurgi er opfundet," svarede hun med et roligt toneleje og sendte Arian et venligt smil. Bare fordi hun ikke delte hans mening, betød det ikke, at hun ikke kunne være venlig omkring det. Folk måtte mene hvad de ville, så længe de også lod hende mene hvad hun ville. Han vækkede dog hendes interesse yderligere, da han fortalte det var hans eget brand. "Nice, min ene bror er fotograf, jeg er sikker på han gerne vil tage billeder for dig, hvis det er. Så kan jeg ligge nogle op på insta og linke til din side. Så vil du hurtigt komme frem," tilbød hun med et lidt større smil. Hun hjalp gerne folk frem, som havde brug for et skub, for at komme ordenligt i gang med deres karriere. Det ville da heller ikke være første gang hun havde gjort det. "Jeg har en YouTube-kanal, en blog og danser for Joey McSeeley. Skriver sange for kendte i fritiden.. Såh sådan lidt af det hele ish," svarede hun, selvom bare tanken om Joey stadig fik det til at løbe koldt ned af ryggen på hende. Hun sov stadig af helvedes til om natten, og vågnede stadig fra tid til anden i skrig og badende i sved, fordi hun havde mareridt. Hun hørte dog piftet fra Jasper af og nikkede lidt til det første. Hun manglede sådan set også selv smøger, så det passede hende helt fint. Nummer to ting, fik hende dog til at rynke brynene lidt, men hun nåede ikke at svare før hans navn allerede var blevet nævnt to gange. "Det okay," sagde hun og så kort skiftevis fra Arian til Lawrence, før hendes blik faldt på Jasper. "Havde det været bedre jeg havde præsenteret mig, som bolleveninde? Og jeg er 22, men blir 23 til december," svarede hun ærligt, men havde bevidst valgt ikke, at bruge nogen særlig endelse, da hun i realiteten ikke vidste om Lawrence havde andre samlejepartnere end hende.