Different Languages

[Deleted]

Som hun sad der, kunne hun høre lyden af en stegepande der var i gang i køkkenet. Hun overvejede kort om hun havde lyst til en cigaret eller ej, da Loke dukkede op - STADIG UDEN EN TRØJE PÅ - med et glas juice, som hun tog imod, meget tavs og meget akavet. Først da han var på vej ud af stuen, huskede hun på at et tak nok var på plads. “Hov, tak!” kaldte hun ud til ham i køkkenet, før hun meget hurtigt tømte glasset. Ikke fordi hun havde travlt. Hun vidste bare ikke helt hvad hun skulle gøre af sig selv. Efter det, blev hun siddende lidt. Til sidst rejste hun sig og stod lidt med tankerne i oprør. Ud i køkkenet eller ej? Måtte hun overhovedet ryge inde i stuen, havde han sat køkkenet på som designeret rygeområde?`Tag dig dog sammen, Cori!

Og med den indre pep-talk gik hun ud i køkkenet. Flere ar på ryggen. Fandens da også.
Som Cori tog en cigaret frem fra pakken, tabte hun den på gulvet, men var også overraskende hurtig til at samle den op igen, fordi hun var så genert over hans nøgenhed på overkroppen. Det gik noget lettere at få tændt cigaretten og efter at have taget første hvæs, var det lidt som om, at hun bedre kunne tage sig sammen.
“Så… Du har godt nok mange ar på… På kroppen..” hvor kunne hun hamre hovedet ned i køkkenbordene gentagne gange da de ord nærmest røg ud af hendes mund som spildt vand. Nu VIDSTE han jo at hun havde stirret. Nu var der ikke engang tvivl længere. Hun så med det samme væk mens hun bandede højlydt indvendigt.

[Deleted]

Folk opførte sig på forskellige måder, og han var selv en smule påvirket af tømmermænd, selvom det ikke var den værste han havde været udsat for. Badet havde været behjælpeligt og han så også en del mere frisk ud efter det, trods der stadig hang en sky af træthed over hans øjne og generelle udtryk. Måske det i virkeligheden bare efterhånden var hvordan han så ud. Derfor bemærkede han heller ikke synderligt meget hvad angik Cori’s ansigtsudtryk og manglende vokale evner dette øjeblik. Det var med fraværende mine han flyttede maden rundt i stegepanden, og måtte konstatere at det nok snart var færdig.

Loke kiggede kun ganske kort over på hende, som hun kom ind i køkkenet og kunne kun ud af øjenkrogen fornemme hun tabte cigaretten på gulvet og nærmest væltede over sig selv for hurtigt at samle den op igen. Han drejede hovedet og kiggede på hende med et undrende blik, næsten spørgende. Var hun okay?
Og så kom spørgsmålet. Øjenbrynende løftede sig og han begyndte at smile, denne gang så bredt at han måtte kæmpe for ikke at grine. Han rømmede sig let, fjernede panden fra den varme kogeplade. ”Ja, det er lidt en arbejdsskade” brummede han uden at kunne skjule morskaben. ”Jeg skal nok tage noget på, hvis det generer dig?” han havde ikke meget blufærdighed til at starte med, men ville heller ikke gøre hende ubehagelig til mode. Han tog endnu et hiv fra cigaretten og pustede det ud igennem næsen.

[Deleted]

Hun opfattede det næsten med det samme: Han havde et alt for bredt smil og lignede én der var tæt på at grine, og hans ellers altid brummende tone bar præg af det. Fanden tage min evne til at gennemskue mennesker. De generte træk blev ikke bedre og faktisk formåede hun at mærke en let varme i kinderne ved hans ord, især idet han nævnte at han nok skulle tage noget tøj på. Det generede hende ikke. Ikke på DEN måde i hvert fald.
“Ja… Jeg mener, ne-ej! Det generer mig ikke! Det er helt i orden, du behøver ikke tage tøj på, det er helt… Helt fint,” rablede hun løs. Hun var ved gå helt til. Varmen steg hende til hovedet, selvom hun ikke havde det super varmt, og for Loke var det tydeligt på den let rosa farve, som hendes kinder antog sig.

Til sidst satte hun sig og tog sig til hovedet, mens hun følte sig som en kæmpe klaphat over at hun fuldstændig havde mistet sin evne til at kommunikere med andre ord end ja og nej, og den ubevidste uhøflighed hun teknisk set havde fremvist lige nu.
Snart fik hun dog kontrol over sig selv og tog et endnu større hiv af sin cigaret. “Du behøves ikke tage en trøje på for min skyld. Det skal du selv bestemme,” fik hun sagt, meget neutralt og diplomatisk. “Jeg… Beklager mit udbrud..”

[Deleted]

Den generthed der syntes at omringe hende fuldstændig pludselig, var ikke noget han som sådan havde set meget til dagen før. Trods for at han morede sig, begyndte han også at blive en lille smule bekymret. Han var faktisk ikke helt sikker på hvad han gjorde galt, på nær at rende rundt med bar overkrop i sit eget hjem.
Han vendte sig for at stå med front til hende, og dermed hans fulde opmærksomhed, for hun var vitterligt ved siden af sig selv, og han forbandede faktisk lidt sig selv for at finde det morsomt. Og hvor morsomt det end kunne være at blive ved med at se varmen og den rosa farve i hendes kinder stige, bar han over med hende.

Loke svarede ikke på hvad som sådan på hendes tilføjelsen, men gik blot ud af rummet med et lille smil på læben, og da han vendte tilbage havde han en sort t-shirt på. Han vidste godt at hun havde sagt at han selv måtte beslutte, men det var virkelig svært at så meget som overveje at føre en samtale med en person der faldte over sine egne ord. Hvor meget det end morede ham. ”Cori. Vi har ikke gjort noget forkert.. Tag det roligt” brummede han med sin dybe stemme, som han fandt et par tallerkener frem og satte den ene foran hende, hvorefter han hældte æg derop på. ”Og undskyld, jeg tænkte ikke over at min..” han lavede en gestus til sig selv, faktisk nærmere sin t-shirt. ”blev et problem” han var rolig i sin stemme og ikke spor sur over måden hun havde reageret. Alle reagerede forskelligt. Og de havde ikke gjort noget forkert! Så hun havde jo intet at skamme sig over heller. Loke selv satte sig ned på stolen overfor og begyndte at spise, ganske naturligt, som var der intet sket.

[Deleted]

Der gik ikke meget længe før Loke pludselig forsvandt ud af køkkenet. I mens fik Cori færdiggjort sin cigaret, overraskende hurtigt og gik hen for at skodde den i håndvasken. Da han kom tilbage, sad hun igen på sin plads, lettere pirrelig, men hun undertrykte det så godt som muligt. Heldigvis havde han en t-shirt på da han kom ind, men sket var sket. Hun havde set hans virkelig flotte overkrop, og sådan var det.
En tallerken blev sat foran hende sammen med et par ord fra Loke der fik Cori til at se op, en smule forvirret. Hun forstod ikke helt hvad der skete, men nu var det vel også fordi hun godt kunne se, at han virkede helt bekymret, til trods for den førhenværende morskab, der havde lyst ud af hans øjne.

“Du behøves ikke undskylde, jeg var bare lidt… Overrasket?” for ærligt talt var det faktisk lige præcis det, hun havde været. Overrasket, meget positivt overrasket. Men der var gået fire dage siden at hun var gået fra Adrian, og det var i hendes hoved ikke passende at… Se sig omkring… På “markedet”... Endnu. Alene den tanke fik hende til kort at stirre ned i bordet, helt forlegen. “Det var ikke et problem, virkelig,” hun fik langsomt samlet sine tanker og gjort dem mere klare og mindre udtværede.
“Og tak for mad, for resten.. Det ser virkelig godt ud,” Overraskende nok havde Cori faktisk aldrig oplevet at få lavet mad til sig af en mand. Da hun var lille var det hende, der havde lavet maden. Og ingen af hendes andre ekskærester havde fungeret i et køkken på nogen måder. Det var helt rart, bare at få stillet maden foran sig. Idet hun smagte på de skramplede æg, var hun også ganske, ganske tilfreds med hvad hun fik.
“Og det smager også virkelig godt,” et oprigtigt, taknemmeligt smil dukkede op på hendes læber og hun fik for første gang denne morgen, rigtig øjenkontakt til ham.

[Deleted]

Loke kiggede op på hende fra sin tallerken mens han tyggede færdig før han gjorde nogen antræk til at ville svare hende. Der var et skævt smil på hans læber. Ovarrasket, var vel også en form for kompliment, men han kunne også godt forstå det. Den fordrukne beskidte mand hun havde snakket med i baren, var pludselig blevet ren og nogenlunde ædru. Han følte sig i hvert fald ædru, så længe det nu engang måtte vare, og så pludselig også med bar overkrop. Han tænkte ikke selv over det, men vidste godt at han var veltrænet og med god grund. Han var nødt til at holde bare lidt af sit gamle liv ved lige, trods alkoholen gjorde det svært. ”Okay, men der er intet i vejen med at kigge. Handlinger er hvad man burde tænke over.” Måske en anderledes måde at kigge på verden på. Han havde da også ganske fint set på hende, specielt da hendes ben var synlige og han fandt intet problem i det. For der var intet sket. De havde intet gjorde og derfor så han det ikke som en handling man skulle tænke over det. Ville hun kigge, kiggede hun. Hvor var skaden i det?

Loke kom med et roligt smil imellem han spiste, lidt som svar på hendes ord til en start, indtil hun tilføjede mere og han derfor følte mere det var nødvendigt at give et svar, mere end bare at kigge roligt på hende. ”Så lidt. Det var da det eneste jeg kunne gøre for min dårlige indflydelse” svarede han og fandt et stykke brød frem fra den pose der stod på bordet og tog en bid. Hun var velkommen til at tage hvis hun gerne ville have. Han havde alligevel ikke så meget andet at tilbyde.

[Deleted]

Stilheden lagde sig lidt, mens Cori gav Loke tid til at tygge af munden. At han var okay med at hun kiggede, var lidt som en overraskelse for hende, og så alligevel ikke. Sådan en måde tænkte mænd vel ofte på? Hun kiggede først ned på sin tallerken, men da det var sunket ordentligt ind, kiggede hun ordentligt på ham. Indtog synet af hans lange hår, det velbyggede ansigt, skægget, øjnene og så til sidst hans arme, der stadig kunne ses, i det fri.
“Noteret,” sagde hun så derefter, med et lille smil, der fik hendes blå øjne til at glimte let.

Som han talte om dårlig indflydelse, havde Cori egentlig lige taget en bid mad, og hun var tæt på at blive kvalt i det, da hun begyndte at grine. Det blev der dog ret hurtigt taget hånd om med et par host og hun begyndte derefter igen at grine.
“Jeg troede at det var mig, der var den dårlige indflydelse her, Loke!” udbrød hun mens hun rigtig grinede. Ikke bare sådan et lille fnis eller noget halvkvalt klukken. Ren latter, der ikke stoppede før der var gået lidt tid. “Undskyld.. Jeg kunne ikke lade være,” fik hun udåndet, lettere forpustet efter lidt tid. Selvom hun godt vidste, at hendes chef nok ville være godt gal i skralden senere i morgen og at det her nok var den sidste “day-off” hun fik det næste lange stykke tid, så følte hun, at det var det værd. At sidde her og spise morgenmad, der var lavet til hende for en gangs skyld, og at tale med en mand der tilmed var sjov og rar var al den senere frustration værd.

[Deleted]

Nu hun gjorde det bevidst var det nemmere at bemærke at hun kiggede på ham. Han havde først siddet og spist, men halvstoppede den process og kiggede op, og så hvordan hendes blik undersøgte. På et eller andet punkt var det mærkeligt, og på et andet var han vel ligeglad. Han havde hende ikke i sit hjem fordi han ville have hun skulle kigge på ham eller andet i den retning. Det havde faktisk været ganske uskyldigt, hvilket ikke mange mænd kunne skrive under på at havde gjort i deres fulde liv. Han smilede skævt til hende og begyndte at spise videre, næsten færdig med at få det sidste af sin tallerken. Han spiste hurtigt og var oftest set også altid sulten når han vågnede om morgenen. Så for ham tog det i hvert fald ikke lang tid.

”Jeg tror sgu, vi er lige gode om at være det” svarede han med et større smil på læben, glad for at høre latter igen. Han hørte ikke megen latter i sit liv, og slet ikke sin egen når han gik rundt i sin hverdag. Altid et alvorligt udtryk og mine, og øjne der havde et mere dødt end levende udseende. Men lige nu var han menneskelig. I live, så at sige. Han nød selskab, efter så mange år hvor han havde sørget for altid at være alene. Det var ganske rart til en forandring. Chancen for at han kom til at opleve det igen i fremtiden var nok alligevel ikke stor, ifølge hans egne tanker. Derfor tog han imod det der var nu. En rar kvinde hvis latter var smittende og rar at høre på, for ikke at tale om at hun også havde noget humor at dele ud af. Desuden var det også ganske bedårene når hun snøvlede over sine egne ord. Det måtte havde været en noget anderledens morgen for hende.

[Deleted]

At han sagde at de var lige gode om det, fik ikke stoppet Coris latter. Hun formåede dog at kvæle den en smule, så hun også kunne få spist lidt mere, nu hvor hun kunne se, at hun havde en del mere at sætte til livs end han havde. Han var jo næsten færdig. Det var hun til gengæld også vant til fra andre, at hun selv var lidt langsom i forhold til rigtig mange. Men det var så også fordi hun havde lært at nyde maden når det var muligt. På arbejdet havde hun nærmest aldrig tid til så meget som at smage på den, og når hun gang på gang glemte at tage sit eget mad med, endte hun mere end ofte med hospitalets æde. Hun havde faktisk en del medlidenhed med alle patienter derinde efter at have spist det.

“Jeg tror du har ret,” sagde hun efter et par mundfulde mad var blevet kørt ned.
Der gik lidt tid før hun også var færdig med sin portion og lænede sig tilbage, allerede med en utændt cigaret i mundvigen. Så gik det op for hende, at det nok efterhånden var en idé at komme hjem igen. Veninden var sikkert bekymret for hun vidste godt hvordan Adrian var og hvordan han havde drevet Cori til noget nær forfølgelsesvanvid.
“Åh.. Øhm.. Min room-mate venter derhjemme… Jeg ville være lidt en røv hvis jeg ikke snart kom hjem, hun kender nemlig godt til… Det der… Ekskærestepjat.. Hun er sikkert bekymret,” forklarede hun med et lidt undskyldende blik. Hun rejste sig dog ikke op. Ikke lige endnu.

[Deleted]

Loke havde vendt med at tænde en cigaret til hun var færdig med at spise. Det var i hvert fald det mest høflige at gøre, så længe nogen stadig spiste, men så snart hun var færdig og selv gjorde klar til at ryge en fik han sin tændt. Han kiggede roligt på hende som hun talte, fortalte om sin roommate og ikke mindst det ekskæreste halløj der havde medført at de to var kommet til at snakke sammen til at starte med. ”Det er hun uden tvivl” svarede Loke og tog et hiv mere. Selvfølgelig ville denne roommate være bekymret! Specielt fordi hvis denne veninde kendte til ekskærestens temperament, ville det ikke være så underligt hvis hun var ved at gå ud af sit gode skin. Og klokken var nu langt over middag. ”Jeg burde også få noget arbejde for hånden” brummede han ganske let, men ventede med at rejse sig til at han havde røget færdig. Han lod tallerkenerne stå for nu og fokuserede mere på Cori.

”Jeg ved godt du er i stand til at passe på dig selv, men gør det lige lidt ekstra” hans stemme var en ganske let brummen som han åbnede døren for hende. Han rakte hånden ud og gav hendes et klem. ”Det var hyggeligt at møde dig, og hyggeligt med selskab til morgenmaden.” tilføjede han med et skævt smil. Forhåbentlig kom hun ikke i problemer med sin ekskæreste, og forhåbentlig blev det hele ikke alt for svært at forklare for veninden. Men det var aldrig til at vide. Loke ventede med at lukke døren, til Cori var helt ude af hoveddøren og vendte sig derefter om i lejligheden. Han bemærkede promte at en af billedrammerne havde flyttet sig fra dens plads, men gjorde intet for at flytte den tilbage. I stedet gik han tilbage ud i køkkenet.

//out