Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Nov 22, 2017 22:12:46 GMT
Det var skam ikke fordi at han ikke havde været fuld før. Virkelig fuld. Det skete engang imellem, men det var efterhånden noget han kunne styre. Han fandt det næsten som en evne at kunne drikke sig fuldstændig fra forstanden, men stadig være i stand til at gå rundt med sine fysiske egenskaber nogenlunde i orden. Det var en kunst i sig selv, specielt med den mængde alkohol han kunne indtage. Der kom et let fnysende grin fra ham. ”Nah, det tager måske bare en tand længere tid” svarede han ærligt og fandt det ganske morsommeligt at hun havde en drilsk tone. Berøringen tog noget tid for ham at opfange, men han fjernede sig ikke. Af to grunde. Han så ingen grund til det, og han var ret sikker på at han styrtede hvis han forsøgte at fjerne sig.
”Fulgt hjem af sin dårlige indflydelse. Den var ny” det kunne godt være at han ikke kunne fokusere på noget som helst, man han kunne fornemme den blonde, noget lavere kvinde hvor hun befandt sig i rummet. Der var noget i hendes stemme der ikke rigtig bød op til diskussion. Hvilket var fristende at udfordre. Loke brummede og tog et par skridt, en smule forsigtigt først for at tjekke hvor god hans balance egentlig var i øjeblikket. ”Du behøver ikke.. Du vil sikkert gerne selv hjem” Han vendte blikket for at fokusere på hende, hvilket tog noget tid. Noget i ham havde egentlig heller ikke lyst til at sende hende alene ud i natten i dette område. Selvom han havde set at hun kunne forsvare sig selv, var der stadig et beskytter gen som han ikke kunne slippe, selv i denne tilstand.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Nov 22, 2017 22:15:57 GMT
Det fnysende grin fra Loke var smittende. Det glædede hende, at han ikke veg fra hendes berøring, for det betød, at han i hvert fald havde let tillid til hvad hun havde gang i. Hun holdt godt øje med ham som han tog et par prøvende skridt fremad. Han virkede nogenlunde sikker på fødderne, på trods af den dårlige balance, men alligevel kunne hun ikke lade være med at ville følge ham hjem. Hun vidste ikke helt hvorfor den pludselig lyst til det var der, men hun gjorde intet for at fjerne den fra sit sind.
“Jeg behøver ikke - Men jeg vil gerne,” svarede hun med et glimt i sine øjne. Hun havde ikke tænkt sig at tage nej for et svar. “Med andre ord: Jeg insisterer. Skal vi?” hun stillede sig ved siden af ham, klar på at træde til hvis han skulle blive usikker. Hun ville tage det her i hans tempo, hvor meget han så end var uvillig til at lade hende følge sig hjem. Det måtte også føles akavet for ham, egentlig. Hun kunne i hvert fald ikke forestille sig andet.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Nov 22, 2017 22:16:39 GMT
Et øjeblik føltes det som om at kønsrollerne var byttede rundt og Loke kunne ikke finde ud af om hun havde et højere agenda eller om hun blot var flink. Han hældte til flink delen, fordi hvad anden agenda hun kunne havde ville han nok alligevel på ingen måde kunne udfylde. Om det var for at stjæle hans ting eller anden form for udnyttelse, var han ikke til megen hjælp i denne tilstand. Noget der fik ham til igen at smile i let morskab. Så det var sådan at være en paranoid pige i byen. Mærkelig følelse. ”Du ved hvad du vil, hva.” Brummede han som svar og slap baren for at gå videre. Det gik langsomt, men tempoet kom lidt højere op efter de første par skridt, selvom det stadig var tydeligt at han var fuld.
Det kolde efterårsvejr ramte ham som en dør i hovedet, og han måtte række ud for at støtte sig til den lavere Cori. Han sigtede efter at få fat i noget andet, en væg eller en lygtepæl, men Cori var tættest på. ”Undskyld.. Jeg skal lige gåes i gang – er du sikker på at du ikke hellere vil hjem” forsøgte han igen. Loke gav nok op på et tidspunkt med at forsøge at få hende til at være fornuftig og tage hjem til sig selv, få en god nattesøvn og forhåbentlig ikke have ondt i hovedet dagen efter. Noget han forudså at han måtte have. Han fjernede sin vægt fra hendes skulder, han havde grebet fat i og forsøgte at komme frem på egen hånd.
Tempoet gik langsomt men stødt fremad, hen af gaden og omgivelserne blev ikke mere sikre som de gik afsted. Men ingen gjorde dem noget. Der virkede dødt og folk flyttede sig hvis de var der. De havde deres eget gøremål. Undervejs havde Loke forsøgt et par gange at få Cori til at indse at det for hendes egen skyld ville være bedre at komme hjem i sin seng og at han sagtens selv kunne finde vej uden at ende i problemer, men ligemeget var det lykkes. Og nu stod han og forsøgte at ramme nøglehullet i den slidte grønne dør der førte til opgangen til hans lille lejlighed. Han endte med at give nøglen videre til Cori da han opgav efter et par minutter. Op på første sal, ventede på Cori, mest nøglen faktisk, og balancerede sig ind i lejligheden. En lejlighed der bestod af en slidt, dog behagelig brun sofa, nogle reoler med bøger der ikke så ud til at være taget ud siden han flyttede ind, og hvad i Cori’s øjne nok ville være finurlige og mærkelige genstande. Deriblandt et luskometer, der ikke rørte sig ud af flækken. Noget Loke bed mærke i ved at kigge hen på bordet kort. Mest mærkværdigt hvis man så efter, var alt det som bevidst var skjult for deres blikke. Billedrammer der lå med billedet ned mod bordet. Ting der var dækket af, som skulle skadedyrsbekæmperen forbi, men i virkeligheden var for at han ikke skulle kigge på det. ”Velkommen til det.. besynderlige hul”
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Nov 22, 2017 22:19:26 GMT
Lokes ord fik igen Cori til at grine. Måske havde hun ikke holdt så meget tilbage med sine øl, som hun egentlig burde, men i modsætning til ham. var hun bare glad og småberuset. Det var slet ikke lige så slemt, for hun havde intet problem med balancen. “Jep,” hun sendte ham et skævt smil og fulgte med ham hen til døren. Det gik lidt langsomt og på vejen ud gav hun et lille vink til Sam bag baren. Han sendte hende det typiske “don’t get in trouble” blik og hun sendte sin sædvanlige “No promises” blik tilbage, før døren blev lukket bag dem og hun følte en ekstra vægt på sin skulder, da Loke var ved at skvatte om. Han var noget større end hende og hun kunne mere end bare mærke det en lille smule. Men hun var en hård tøs og kunne godt håndtere det.
“Nej, jeg vil hellere gå dig i gang,” svarede hun igen, efterfulgt af et lidt mere hjerteligt grin. Og det var også det, hun gjorde. Fulgte ham hele vejen, fuldstændig blind for hvad der end foregik omkring dem, stadig grinende og smilende, samt en smule drillende hver gang han forsøgte at overtale hende til at gå hjem og i seng. Selv hvis hun ville have gjort det, så havde hun ingen anelse om hvordan hun kom hjem herfra. Ja, hun var opvokset i London, men lige den her gade havde hun ikke været på. Snart var de ved en grøn dør, hvor Cori måtte tage over med at få låst op da han ikke var i stand til at ramme hullet - pun intended - og med lidt arbejde var de i hans lille, finurlige lejlighed. Hendes øjne blev med det samme draget til de forskellige lidt sære ting der lå rundt omkring. Støvede bøger på reolerne, billeder der var blevet lagt med rammen nedad og en underlig, glasagtig snurretop. Det her var ikke hvad hun havde regnet med. Det lignede hverken en politimands eller mekanikers hjem. “Det må du nok sige.. Hvad er det?” hun pegede mod glas-snurretoppen, og gik med det samme hen mod den.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Nov 22, 2017 22:21:39 GMT
Så snart han var indenfor de hjemmelige omgivelser ramte trætheden ham for alvor. Hele hans krop lod sig mærke af at han havde drukket for meget, samt at han ikke helt var i stand til at holde balancen så godt som han kunne ønske sig. Nok var han kommet i et bedre humør af hendes come backs hver gang han forsøgte at overtale hende til at gå hjem, og det faktum at hun virkelig ikke nem at slippe af med igen. For hendes egen skyld og ikke hans. Hendes tilstedeværelse var ikke noget der irriterede ham eller gjorde ham paranoid, trods tanken om at hun nu befandt sig i et troldmandshjem slog ham ide hun spurgte ind til luskometeren på bordet. Han skubbede til sin hoveddør der lukkede i og fik med noget besvær sin jakke af og kastet den hen over ryggen på en stol, mens han lod hende kigge rundt. Folk havde mærkelige hjem, det skulle han nok finde en måde at forklare sig ud af.
Han kiggede på glassnurretoppen igen, med manglende interesse, så længe den blot lå stille og lignede en skrøbelig genstand. Den var på størrelse med en knyttet næve, og derfor ikke det mest følsomme apparat, men heller ikke billigt bras. ”En glassnurretop min bror havde med hjem fra Bulgarien” Forklarede ikke tilnærmelsesvis hvorfor den lå fremme, ej heller at den var i stand til at gøre ting. Men blot at den skulle forståes som en souvenir, pyntegenstand så at sige. En brummende lyd udefra afslørede at der nu var begyndt at regne, rimelig kraftigt faktisk. Et held de var nået at komme indendørs og nu mente han med langt mere sikkerhed at han ikke kunne bede hende om at finde hjem til sig selv, i sikkerhed så at sige. Ikke at han ville gøre hende noget, men det var da forståeligt hvis hun ikke følte sig alt for sikker i hvad der stadig var en fremmed mands lejlighed. Han gik hen og roddede en smule kluntet i en skuffe i reolen, og fandt en pakke smøger frem der næsten var fuld, tog en af dem og kastede den derefter over på bordet ved siden af luskometeret. ”Her, tag dem” han bevægede sig derefter kluntet ud i det lille køkken med en tændt smøg i munden, hvorefter man kunne høre vandhanen blive tændt.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Nov 22, 2017 22:22:41 GMT
Den manglende interesse, som Loke havde i øjnene da han så på snurretoppen, havde en modsat effekt på Cori. Ikke hvad han ønskede, sikkert, for hun blev bare mere nysgerrig. Den så virkelig pæn ud i hendes øjne og hun kunne sådan set godt forstå at den lå fremme på denne måde. Derfor forstod hun ikke helt hvorfor han kiggede så ligegyldigt på den. “Aha.. Den er pæn,” sagde hun derfor, for at understrege sin egen holdning til dimsen. Måske var det også fordi hun generelt godt kunne lide underlige dimser? Hun gik i hvert fald lidt for ofte ind i genbrugsbutikker, bare for at kigge rundt på de sære ting.
Hun kiggede mod ham da han kastede en pakke smøger hen på bordet til hende, og hun samlede dem op med et smil rettet mod ham. “Tak,” hendes egen pakke var nået at blive tom på vejen herhen. Og hun havde egentlig ikke lagt mærke til trangen før nu. Mens han selv gik ud i køkkenet, samlede hun snurretoppen op og kiggede på den med et undersøgende blik, før hun skævede mod billederne. Der var et eller andet ved hans hjem, som fortalte en historie, hun endnu ikke kunne gennemskue. Hun fulgte med ham ud i køkkenet og tændte selv en smøg på vejen. “Du har mange finurlige ting og bøger af en eks-politimand at være,” det var mest sagt i sjov, men hun var nu alligevel lidt nysgerrig. Som altid.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Nov 22, 2017 22:22:58 GMT
Loke havde aldrig rigtig kigget på luskometeret på den måde. Han vidste naturligvis også hvad dens funktion var. At advare ham om hvorvidt folk luskede omkring med dårlige intentioner og var ude på at skade ham. Så snart den havde udført sit arbejde, som nu, kiggede han jo ikke mere på den. Hvis folk var overordentlig nysgerrige kunne den godt vibrere let, men det var efterhånden mange år siden den havde været så fintfølelsen.
Loke fandt et glas frem for at hælde noget vand op til sig selv, da han skimtede den blonde hår i komme frem. Han kunne stadig ikke fuldt ud fokusere, men det hjalp at drikke lidt vand og få den friskhed tilbage. Noget han dog alligevel ikke foretrak at få for meget af. Gik han tilbage til at være ædru og frisk, kunne han huske ting han helst ville være foruden. ”Har du ikke også ting i dit hjem, som ikke reflektere dit arbejde?” spurgte han roligt, mens han vendte sig og lænede sig op af køkkenbordet, mest for ikke at styrte om. Han burde virkelig gå i seng, men lige nu skulle han nyde en smøg, hvor asken blev fint desponeret til vasken. Loke kunne ikke fortælle hende hvad alle de forskellige genstande var. Mest af alt fordi han ikke helt var sikker på at hun ville tro ham over en dørterskel. Her, kig på min gennemsigtige snurretop der blinker, larmer og ryster når folk med onde hensigter er i nærheden! Er den ikke fin. Han smilede ved tanken, det samme skæve smil fra før. ”Jeg kan godt li at samle på forskellige ting” hvilket nok ikke var helt løgn. Dertil var alle tingende ikke kun hans, men derimod Agnes der havde haft dem. Ting han ikke nænede at skille sig af med. Skufferne gemte på endnu flere hemmeligheder hvis man så efter.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Nov 22, 2017 22:24:23 GMT
Lokes rolige comeback på hendes nysgerrighed fik det til at gå op for Cori, at hun måske var lidt for nysgerrig når alt kom til alt. At hun nok burde slappe lidt af og stoppe med at glo sådan rundt. Derfor nikkede hun bare, tavs i kort tid efter at han havde spurgt. “Joh… Eller nej, ikke lige nu, men jeg var også nødt til at smide en masse ting ud efter…” hun stoppede sig selv fra at fortælle om sin ekskæreste før det kom ud af munden på hende og tog i stedet et langt hiv fra sin cigaret. Måske lidt for meget øl alligevel. “Normalt har jeg ting… Ja, du ved,” som hun rodede rundt i sine ord, endte hun med at smile skævt og en smule pinlig berørt.
“Det kan jeg også.. Det var derfor jeg var nysgerrig, jeg har ikke set sådan nogle af de ting du har liggende før. Såh..” hun fik rømmet sig, lettere akavet, hvorefter hun gik hen på den anden side af håndvasken. Det var noget mere høfligt at aske derned i stedet for på gulvet. “Øh.. Undskyld hvis jeg var grænseoverskridende,” hun følte lidt at hun måske havde været det til trods for at hun godt kunne se at han smilede og ikke virkede til at være vred eller ubehageligt til mode over det.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Nov 22, 2017 22:24:42 GMT
Loke kiggede på hende, de brune øjne havde fået fokus tilbage, selvom alt andet omkring hende var meget slørret stadig. Det var svært at forblive fokuseret, men så længe det kun var en ting af gangen gik det nok. ”Yeah, I know” ømfindigt emne, og det kunne han også høre. Hendes måde at kludre i ordene der ellers ikke var kommet svært til hende i løbet af aftenen og natten, blev roddet sammen. Et godt tegn på at emnet ikke var noget hun følte sig komfortabel i. Derfor var det også bedst bare at fortælle at han forstod, og at hun ikke behøvede forklare sig yderligere. Loke forstod hvordan det var. Selvom hans grund til at gennemgå udsmidning af det hele, var af en helt anden grund end at være gået fra hinanden, og mere, blevet taget fra hinanden.
Loke tog et solidt sug og askede ned i vasken ved siden af sig, og skiftede blikket til at kigge lige frem. At dreje hovedet for meget og for hurtigt lige nu var ikke spor fordelagtigt. Det var faktisk direkte ubehageligt, så i stedet kiggede han på sine umådeligt uinteressante køkkenskabe. ”Nysgerrighed er på sin hvis ganske sundt.. Det gør ikke noget” hun havde ikke noget at føle sig akavet eller pinlig berørt over. ”Vil du sove i sengen eller på sofaen? Jeg har ikke rigtig en præference.” spurgte han ind til som var det en ganske normal samtale, og han var efterhånden ved at være meget træt og havde et ønske om at ligge stille med lukkede øjne. ”Forestiller mig ikke at du vil ud i det vejr i hvert fald.. på dette tidspunkt af døgnet” det ville han i hvert fald foretrække at hun ikke havde lyst til. Skidt område og dårligt vejr, og hun vidste garanteret heller ikke helt hvor hun var i området.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Nov 22, 2017 22:25:40 GMT
Det var helt rart at vide, at han ikke behøvede nogen nærmere forklaring og Cori lukkede derfor munden, tilfreds med ikke at skulle forklare yderligere. Det var ikke bare noget, man fortalte en nær-fremmed alligevel. Og så igen. Så fremmed var Loke jo heller ikke. Hun stod her i hans hjem, havde næsten vedlagt en profil af ham og kendte tilmed hans navn. “Fortæl mig ikke, at du ikke har set de der cliché film hvor den nysgerrige idiot trykker på den røde knap selvom han får at vide at han ikke må..” kommenterede hun sarkastisk, før et let grin undslap hendes læber. Hun kunne sagtens drage paraleller mellem sig selv og den type.
“Du har ret, regn er ikke ligefrem mit favoritvejr. Jeg håber det er okay? Jeg kan godt bare tage sofaen, nu hvor jeg har gået dig hjem og invaderet dit besynderlige hul?” der lød en blanding mellem en halvkvalt latter og et fnis efter hun havde spurgt. Det kunne så meget misforståes, det meste af det, og hun var næsten flov over at have sagt det på denne måde. Men også kun næsten.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Nov 22, 2017 22:26:18 GMT
Loke linkede et par gange, en smule usikker på hvad det egentlig var Cori snakkede om. Cliché film var noget som han havde hørt om i sin familie, men han havde aldrig rigtig set så mange af dem. Faktisk var mange af de ting som teenagere gjorde dengang han var teenager, ikke var noget der skete. Han havde været på Hogwarts. Elektriske genstande var ikke noget han var specielt stærk i, trods han havde en mobiltelefon. En af de gamle ekstra beskyttede man kunne bruge som hammer hvis det kom dertil. Det var hvad han følte han kunne håndtere. ”Så må jeg hellere lade være med at fortælle dig om de ting du ikke må røre ved” der var en let drilskhed i hans stemme som han skævede til siden mod hende. Måske han burde se nogle af de der film. Han havde gået forbi en biograf før og tænkt, at det var da ganske spændende, men så igen. Billeder med bevægelse var han vant til. Eller også manglende han bare at udvide sin horisont. Han snakkede stort set heller ikke med sin familie om de ting længere, da de ikke havde interesseret ham.
Loke kiggede en smule overrasket på hende, og kom med et brummende grin og rystede ganske let på hovedet af hende, uden at bevæge sig for voldsomt. ”Som du da kan sige det.” kom der brummende fra ham, inden han fik taget det sidste hiv og slukket smøgen i vasken. Han vandrede, nu en smule mere sikker på sine ben efter noget vand og at have været uden nyt alkohol lidt tid, ud fra køkkenet og ind i det lille soveværelse, der var næsten for lille. Han fandt en dyne frem og fik den fragtet hen på sofaen. Derefter vendte han snuden tilbage til køkkenet og rakte en t-shirt, ren men gammel, frem. ”Hvis du vil have noget andet at sove i” selvom den nok kom til at dække helt ned til hendes knæ, taget i betragtning hvor meget højere end hende han var.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Nov 22, 2017 22:27:24 GMT
Cori grinede let da Loke nu huskede på, at han hellere måtte lade være med at fortælle hende hvad hun ikke måtte røre. Skønt han havde set lettere forvirret ud før, havde hun ikke helt lagt mærke til det og grinede blot af ham. “Deet… Er nok en god idé,” hun var lidt mere langsom til at ryge sin cigaret end han var, så da han med en brummende latter fik røget det sidste og slukkede skodden, var hun stadig i gang. Hans latter var virkelig smittende og hun måtte tage sig i, at smile bredt. Det var nu rart nok, at han ikke tog det grimt eller noget.
Mens han var ude af køkkenet fik hun også selv røget det sidste og skoddet sin smøg, og var egentlig godt på vej til at gå tilbage til stuen, da Loke dukkede op i døren med en meget stor t-shirt til hende. Det gav vel mening at sove i noget andet, og så var Cori heller ikke så picky eller blufærdig at hun ikke turde tage en anden mands trøje på. Det gik nu nok. Hun tog imod t-shirten med et taknemmeligt udtryk i ansigtet. “Tak,” og med det ord smuttede hun uden om ham og hen til sofaen hvor hun satte sig ved siden af dynen. Hun havde ikke tænkt sig at optage badeværelset, når det jo nu var hans.
Snart var han færdig og hun gik også selv ud for at for at klæde om til hans alt for store t-shirt. Da hun gik i seng var klokken omkring 3 om natten og hendes vagt ville under normale omstændigheder starte klokken halv 5. Så da hendes mobil begyndte at kime hende ned halvanden time senere, fik hun meldt sig “syg” mens hun kun var halvt ved bevidsthed på Lokes sofa. Hun sov normalt aldrig helt op til middagstid. Men i dag var noget helt andet. I dag var hun fuldstændig drænet af træthed og vågnede først op da klokken havde sneget sig op mod halv 12. Idet hun vågnede op var det fordi solen skinnede ind af vinduet og hendes ryg var tæt på at myrde hende langsomt. Langsomt og ugideligt fik hun slæbt sig op at sidde, stadig pakket helt ind i dyne og med hår der sikkert godt kunne have siddet meget mere pænt. Og bedst som hun var i gang med at vågne op, dukkede Loke op i stuen. Uden trøje på… “Heey…. Øh, jeg mener, godmorgen…” hun kunne ikke helt lade være med at stirre lidt.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Nov 22, 2017 22:27:50 GMT
Det var ikke lang tid han brugte på badeværelset. Det var med dovne bevægelser han børstede tænder og var faktisk overbevist om at han kun gjorde det fordi Cori var til stede, vaske sig i ansigtet og derefter vende sin opmærksomhed med at komme frem til sin seng. Han gik forbi hende, lod hende komme til, og ankom derefter til sin seng. Døren var skubbet til, men ikke helt lukket. Loke havde blot puffet til den med en doven bevægelse. Der gik lige nøjagtig et minut fra at han landede i sengen, pakkede sig under dynen til at han faldte i søvn. Tung fordrukken søvn der gjorde han vitterligt lå så tungt som det kan lade sig gøre og bare sov den ud i det hans fulde jeg mente var den mest eftertragtede stilling. Han vågnede ikke som Cori’s mobil ringede, som hun talte snøvlede i den, eller hvad andet der skete.
Han vågnede meget langsomt op. Som gjorde det ondt at løfte sine øjenlåg, eller bare tænke tanken. Han kom med nogle brummende lyde, som han langsomt bevægede sig ud af sengen. Han havde hukommelse af hvad der var sket dagen før, og huskede som sådan også Cori, men det var som om at vanen slog til og tankerne var sat på standby. Han registrerede ikke at hun lå på sofaen da han stavede forbi og bevægede sig ud til et varmt bad. Et bad han var langsom til at tage mens han blod stod med lukkede øjne og lod det varme vand ramme sit ansigt. Tvinge ham til ikke at have det alt for dårligt efter den solide indtagelse af rom.
Da han kom ud fra badeværelset havde han helt ærligt intet på. Hans underkrop var dækket af det store hvide håndklæde der var slynget omkring, mens han var i gang med at tørre sit hår med et mindre håndklæde, i det han fik øje på Cori der havde sat sig op i sofaen. Der var noget bedårerne over det uglede hår, men han kommenterede egentlig ikke på det. Hans overkrop afslørede at det ikke var forkert at gætte han havde været ’politibetjent’ og dermed krævede sin andel af muskler. Men det afslørede også ar af forskellige art. Nogen relativt store. ”Godmorgen” svarede han brummene og ignorerede det faktum at det gik op for ham hvor lidt tøj han havde på. Han gik forbi hende med kursen ind til sit soveværelse, og fik som noget af det første nogle løse sweatpants på, inden han kom frem igen, stadig uden overtrøje på. ”Sulten?” spurgte han som han kom frem til stuen igen og kiggede på hende med rolige og denne gang nogenlunde ædru brune øjne.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Nov 22, 2017 22:29:32 GMT
Hendes stirren blev ikke afbrudt af, at Loke sagde godmorgen til hende. Det hjalp ikke. Hun var totalt væk i hvor muskuløs hans overkrop var. Og så var der arrene: Cori kunne godt lide mænd med ar, for det fortalte en historie, frem for bare en krop, der var pæn og fejlfri. Så selvfølgelig kunne hun ikke lade være med at glo som om hun havde set noget helt nyt i sit liv. Kort efter gik han ind på sit værelse, og hun sad stadig og stirrede på den plads han før havde stået på, til hun rystede hårdt på hovedet og langsomt blev mindre indpakket i dynen. Der var nu arme fremme og hun gned sig let i øjnene, stadig ret så træt oven på at have været vågen sygeligt længe.
Og så dukkede han op igen. Stadig med bar overkrop. Hun skævede mod ham, denne gang lidt mere i stand til at tænke klart. Hans spørgsmål fik hende til at kortslutte et kort øjeblik. Hendes øjne havde nemlig lige fundet et nyt ar. “... Øh.. Ehm, jo, ja…” hun faldt over sine egne ord og til sidst rystede hun en ekstra gang på hovedet. “Jeg mener: Jo tak,” hun rejste sig lidt brat, så dynen faldt til gulvet, fremvisende et sæt nydelige ben, med atletisk byggede muskler. Hun trænede stadig sit selvforsvar og var ikke bare en lille, petit pyntegenstand. “Jeg… Går lige ud… Øh.. På toilettet,” mumlede hun genert som hun nærmest luskede af sted derud, lukkede og låste døren efter sig. “Joder,” det spanske ord for “damn” gav let genlyd i rummet, hvorefter hun fik gjort sig bare nogenlunde i stand. Dette involverede også at tage det tøj på, som hun var kommet til at efterlade herude. Hun var ude af rummet efter godt og vel ti minutter og lagde forsigtigt hans trøje på sofaen, næsten med en forhåbning om, at han ville tage den på, og samtidig med en forhåbning om at han ikke ville tage den på. Forvirret satte hun sig tilbage i sofaen og tog sig let til hovedet.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Nov 22, 2017 22:30:00 GMT
I lang tid regnede han egentlig bare med at hun ikke var et morgenmenneske, siden hendes talegaver ikke var sådan helt i orden og hun stirrede, hvad han først troede var ud i luften. Anden gang han vendte tilbage og hun stadig fastholdte en stirren, tiltede hans hoved undrende et lille stykke til siden, forvirret over hvorfor. Indtil han kom i tanke om at han lige nu stod i bar overkrop. Noget han normalvis gjorde i morgentimerne, men han var som regel også fuldstændig alene! Det var også ganske umuligt ikke at få blikke til at glide ned af hendes ben, som Cori rejste sig og afslørede dem for hans blik. Han løftede øjnende igen, da hun mumlede genert og fulgte hende med blikket som hun forsvandt ud af lokalet i sin mumlende tilstand. Han endte med at smile underholdt og ryste ganske let på hovedet. Og grinte lavmælt da lyden af et eller andet, han regnede for skældsord svagt kunne høres fra toilettet.
hvor uhygiejnisk det end måtte være, så havde han en smøg i munden som han skramplede æg i en pande. Det var begrænset hvad han havde i huset. Han havde noget brød og ja, æg. Det var nok mere eller mindre det der var til stede, og det var vel også ganske fint til morgenmad. Det var i hvert fald hvad han normalvis levede på, når han ikke to udefralavet mad med hjem. Imens æggene gjorde sig klar over varmen, hældte han noget juice op i et glas og gik tilbage til stuen, stadig med bar overkrop, da han ikke havde tænkt over at tage noget på i den tid hun havde været væk. ”Her. Det hjælper på hovedet” han rakte glasset frem til hende, ventede til hun tog det før han gik tilbage til køkkenet igen og tog smøgen op igen, han derinde havde lagt på kanten af vasken.
|
|
|