Freshly new and exiting company!

[Deleted]

Tag: @ewanmclain
Tid: Eftermiddag - efter sidste lektion
Sted: Ilvermorny - læreværelset

Der var efterhånden ved at blive en køligere temperatur udenfor. Ikke at det hindrede Abigail i stadig at holde sine timer udendørs, når der var dyr at se til. Bare fordi der var efterår rykkede de ikke ind i et klasselokale, hvis det kunne undgåes! Selvfølgelig foretrak hun at gennemgå de store dyr når der var bare en smule mere solskin og ikke styrtede ned med regn eller sne, men nogen dyr foretrak også det. Andre dyr var ikke påpasselige at vise til unge studerende - i hvert fald ikke før de nåede syvne årgang selvfølgelig. Og i dag havde været en af de gode dage til at lege rundt med tredjeårsstuderende i nogle af deres første timer i faget. Niflere var altid et populært emne og indtil videre var flere af dem blevet forsøgt adopteret både på grund af deres egenskaber, men så sandelig også fordi de havde en hvis nuttethedsfaktor.
Det var først da Abigail havde forsikret sig at alle niflerne var forsvarligt i deres reservat at hun begav sig op imod skolen igen, indpakket i en nu ret våd kappe og et par farverige fingervanter, som solen ganske langsomt gled ned over bjergene. Tiden var også til at solen gik tidligere og tidligere ned.

Abby åbnede døren til det velvarme lærerværelse og skyndte sig ind, mens hun tog den våde kappe af og hang ved ildstedet. I første omgang holdte hun ikke så meget øje med omgivelserne, som hun gik og kom med småfrysende lyde i sin process med at få varmet tøj. Lige i dag skulle det selvfølgelig også begynde at stå ned i stænger lige som timen var blevet færdig men hun ikke var indendøre endnu. Heldige unger. Hun stod med hænderne foran ildstedet, da hun endelig tog sig tiden til at kigge rundt. "Hey! Ewan - undskyld, jeg mener Professor McLain!" nok var det ganske kostume at kalde sine kollegaer ved fornavn hvis man spurgte Abigail selv, men ikke alle delte den formaning! Så hun undskyldte altid for sin udtalelse, så snart det gik op for hende.
Hun vendte sig imod ham mens hænderne gned sig mod hinanden, stadig påført vanter, for at genfinden varmen til fingerspidserne. "Hvordan går det med at falde til?" spurgte hun ind til med et varmt og velkommende smil på læben. Han var jo den sidste nye blandt hendes mange kollegaer! Og hun elskede at lærer nye folk at kende.

[Deleted]

Udover en tidligere eksplosion i Eliksirlokalet tidligere idag, så havde Ewan faktisk haft en ganske begivenhedsløs dag, nok modsat en del af hans kollegaer. Man skulle ellers tro at de fleste skader skete i Eliksir - ikke en forkert påstand - , men det gik bedre. Nok også fordi at Ewan var begyndt at lave en liste af 'Gør ikke", som de kunne se på alle tidspunkter af timen. Nogen havde faktisk taget den liste ved lære, og så var det kun når de begyndte at lave en gal eliksir, eller fik blandet ingredienser godt og grundigt forkert sammen, at det gik galt.
Hvilket også var derfor at han ikke havde nogen problemer, som han befandt sig i deres varme lærerværelse, og drak en varm kop kaffe, inden han ville trække sig tilbage. Han kiggede let op som en af de andre professorer traskede våd og kold ind i lærerværelset og begyndte at varme sig på ilden. Han havde ikke rigtig snakket med hende, men mangle af professorerne havde Ewan ikke ligefrem fået etableret et forhold med, men i det mindste kunne hun hans navn.

"Ewan er helt fint, Professor Kowalski," svarede han venligt tilbage, for med mindre at han fik at vide at han godt måtte kalde de andre professorer ved fornavn, så var der ingen grund til at gøre det, især når han kun lige var startet, og var yngst. I hvert fald hvad han gik ud fra. "Ja sagtens. Det er noget anderledes end mit sidste job, men det er rart at undervise igen.... Du ser ud til at fryse, skal jeg hente en kop kaffe til dig eller noget?" spurgte han så. Ikke fordi at der var så langt til kaffen, men det var venligt at tilbyde. Desuden måtte hun få noget at varme sig på.

[Deleted]

Abby flyttede sig ikke væk fra ildstedet, selvom hun havde vendt fronten mod Ewan i stedet. Hun frøst stadig en smule, men ilden hjalp hurtigt på det hele. Faktisk begyndte hendes skuldre hurtigt at falde lidt ned og gøre hende mindre anspændt. "Kald mig Abby, jeg er ikke særligt god til al den formalitet" svarede hun venligt tilbage med et varmt glimt i de gråblå øjne. Hun kørte hænderne mod hinanden for at få mere varme igennem, mens hun lyttede interesseret.

"Oh ja tak, hvis du gider" besvarede hun hans spørgsmål, inden hun tog vanterne af sine fingre. Vanterne var fugtige, men ikke våde ligesom kappen havde været. hendes hår havde også en hvis fugt over sig, hvilket faktisk bare fik det til at krølle endnu mere. Hun viftede vanterne en smule mod ilden, inden hun lagde dem hen på en skammel. Kappen var allerede begyndt at dampe som vandet fordampede fra stoffet. "hvad arbejdede du med før, du kom hertil?" spurgte hun indtil, som hun fandt en lænestol i nærheden af hvor Ewan før havde siddet inden han havde rejst sig for at hente en kop kaffe for hende. Hun glædede sig allerede til at mærke varmen fra koppen mod sine fingre!

[Deleted]

Det var rart bare at kunne kalde Abigail ved fornavn, eller faktisk nok nærmere kælenavn. Så følte man allerede at man var tættere på en person. I hvert fald havde Ewan det ofte sådan. "Det er intet problem," sagde han smilende, som han rejste sig op for at gå over at få fat i noget kaffe til hende ved et af bordene. Der var selvføgelig altid friskbrygget kaffe her. Det kunne godt være at Ewan var mere vant til te, men kaffe var nu meget rart på de kolde og lidt trætte dage.
Da han havde hældt kaffen op i et krus, kom han tilbage og gav hende koppen, før at han selv tog sin plads igen. "Jeg arbejdede på Beauxbatons faktisk. Jeg tog et år fri, så jeg skal lige ind i rytmen igen med at undervise. Især fordi at jeg underviste i non-verbale besværgelser der," indrømmede han og trak lidt på skuldrene. Han var ikke bange for at indrømme at han havde været på Beauxbatons, som faktisk var en fantastisk skole. Ærgerligt at små ting kunne ødelægge sådan en arbejdsplads for ham. Måske en dag i fremtiden ville han vende tilbage, men for nu var han okay med at arbejde på Ilvermorny.

[Deleted]

Det var som om at hele kroppen slappede af så snart man ramte stolen. Hvilket man også kunne høre eftersom Abby sukkede træt og lænede sig tilbage. Hun smilede venligt og tog imod krusset med kaffe da Ewan kom tilbage fra sin korte gåtur derover. "Mange tak" oh hun kunne allerede nu mærke varmen fra koppen. Det var sindsygt rart, selvom hun var nødt til at skifte hånd et par gange indtil varmen faldte lidt ned, så hun ikke brændte fingerne. "Det kan jeg godt forestille mig er anderledens! Både da Beauxbaton køre fransk undervisning, og vi er meget mere grumme i vores sprog herovre" svarede hun med et let grin og man kunne høre hendes amerikanske accent ganske tydeligt. Hvilket man nok kunne med stort set alle herfra hvis man kom andetsteds fra. "Hvad fik dig til at skifte fra non-verbal til Eliksir? De ligger ikke tæt op af hinanden" hun var da også nysgerrig efter hvorfor han havde holdt et år fri fra arbejde, men der var visse ting man skulle spørge ind til på en anden måde end ligepå. Manden havde jo også ret til privatliv selvom Abby var en nysgerrig sjæl.

[Deleted]

Ewan tog endnu engang sit eget krus i hænderne og kiggede over på Abby. "Ja, det franske har nu altid haft en hvis charme, som amerikansk ikke har. Hjælper ikke når nogen af eleverne skal være lidt kække, og påstå at de ikke forstår mig pga. min accent," sagde han grinende. Han vidste den ikke var så tyk at det burde være noget problem. Det var også mest når der var nogle ord det skotske rigtig kom ud i, men han var ret sikker på at de gjorde det bare fordi de kunne. Det var okay, men han ignorerede dem normalt også bare.
"Primært at eliksir var ledigt her. Hvis I havde haft behov for en professor i non-verbale besværgelser så var jeg helt klart manden til det job. Eliksir har dog altid været noget jeg har været god i. Jeg havde bare nogle ting jeg måtte læse op på igen inden jeg startede," indrømmede han grinende. Man kunne glemme meget når man først var færdig på universitetet.

[Deleted]

Abigail grinede og løftede koppen op til sine læber for at drikke en smule af den varme væske uden at brænde sig. Hun lod den roligt forlade igen som hun mærkede dampen i sit ansigt. "Så tyk er din accent virkelig ikke" man kunne godt høre at han var skotsk og det havde også sin helt egen charme. Måske som han synes fransk havde, selvom Abby altid havde syntes det var et plaprende sprog. "Men kækhed og amerikansk.. De tog ting går vidst hånd i hånd" Abby satte sig tilbage og trak benene op i stolen efter at havde fået sine støvler af, så de lå på gulvet. På mange punkter fik det hende til at virke yngre, og bekræftede at hun ikke var den mest autoritære person der fandtes på skolen.
"Var det derfor du holdte et år fri? For at læse op på dit eliksir?" spurgte hun ind til med et stort smil på læben. Umildbart gik hun ud fra at han forlod sin tidligere arbejdsplads, fordi han trængte til forandring. Det var i hvert fald sådan Abby selv ville havde tænkt og den eneste grund til at hun var fastsat og ikke rejste omkring var den smilende lille pige på knap 4 hun havde derhjemme.

[Deleted]

Det år fri. Det var en god tid, men det var også blevet skubbet igang af nogle ubehagelige ting. "Nej, jeg tog ud og rejste med min søster. Hele jorden rundt. Jeg begyndte først at læse op til eliksir da vi kom tilbage for et par måneder siden, og jeg faktisk søgte denne her stilling," indrømmede han. Det var i hvert fald en nem måde at komme udenom spørgsmålene på. Selv Maisie vidste faktisk ikke hvorfor han havde trængt til den tur. Han havde ikke talt med nogen om hvorfor han tog et år fri og brugte hele sin opsparing på ham selv og Maisie. Der var en person der måske havde en ide og det var ham der var skyld i det hele. Var Ewan helt ovre ham? Nok ikke. Men det betød ikke at han ikke havde forelsket sig mindst en million gange siden da. Det var kun i de mørkeste tider at han kom i tanke om det.
Et lille suk undslap Ewans læber som han bragte kaffen op til hans læber. Det var ikke tiden til at tænke på det nu. Ikke omkring en anden lærer. Desuden var det et overstået kapitel i hans liv, og han ville nok aldrig støde på ham igen. Han ville nok heller aldrig undervise på Beauxbatons igen... Hvilket var en skam. Den skole havde været en fryd for øjet og sjælen.

[Deleted]

Abigail møffede sig lidt bedre til rette i den store stol med sin kop kaffe og så generelt rigtig afslappet ud i disse omgivelser. Der var i hvert fald ingen tvivl om at hun generelt var en meget afslappet person. "Ud og rejse? Det lyder rigtig spændende. Hvor var i henne?" spurgte hun ind til med et interesseret blik og smil på læben. Det var rigtig dejligt når folk tog ud og rejse! hun elskede det selv, og kunne ikke undgå at tage afsted engang imellem, selvom hun havde fået en del mere ansvar hvad angår den unge datter hun havde rendende rundt. Ikke at hun fortrød at havde fået hende eller ville bytte det for noget i verden.
Abigail fortsatte med at smile, trods der var en lille prikken i hendes sind. Hun lukkede den ikke af, men hans lille suk bekræftede blot i at hun som altid havde ret. Der var noget der nagede ham hvad angik det år fri. Abigail var selvfølgelig nysgerrig men kendte også grænserne. Så hun spurgte ikke, selvom hun et øjeblik blev lidt mere fokuserende med sit blik, ganske simpelt fordi hun opfangede noget. Hun løftede koppen op til sine læber, og lod øjnende glide tilbage til deres afslappede tilstand med fokus på hans historie om rejsen, hvis han ville fortælle den.

[Deleted]

Det var nemmere at fortælle om deres tur ud og rejse. Nemt og lige til. "Mine forældre har altid været glade for at tage os ud og rejse, så jeg har over årerne naturligvis fået venner i det meste af verdenen, hvilket nok er grunden til at vores rejse har været sådan en stor success," startede han, og holdt om kaffen og tog en lilel tår før at han begyndte at forsætte med at fortælle om hvor han havde været.
"Vi startede med at tage ned til Frankrig. Det var relativt nemt. Vi brugt en del tid i Paris, men også i de mindre byer, før at vi rejste videre ned mod Afrika. Vi tog mest afbudsrejser, både på mugglermanér, men også på de traditionelle magiker måder. Jo billigere det var at rejse, jo bedre," forklarede han, inden han gik i dybden om nogle af de ting de havde set. Stammesamfund i Afrika, og magikersamfund. Store monumenter flere steder på kloden, og hvordan de ikke altid gik lov til at komme ind i magikerdelene af samfundet, fordi de var turister.

[Deleted]

Abigail lyttede roligt, med hovedet lagt ganske lidt på skrå. Det lod også til at havde været en ganske dejlig tur de havde haft sig. Tur var måske et forkert ord, da det var mere en bare lige en weekend på ferie. Nej de havde været på rejse, rundt i den store vide verden. "Jeg har ikke megen erfaring med mugglerrejser. De er for mig altid langsommelige" svarede hun ærligt. "Men jeg har mest rejst alene, hvilket nok er derfor" tilføjede hun med et grin. "I fik set en del på det år fornemmer jeg. Hvad med din søster? Hvor er hun så henne i verden nu?" hun kunne godt høre på hans accent at han ikke var fra Amerika. Det var egentlig slet ikke svært at høre at han ikke var. Han måtte være fra nær england, ikke at hun var så god til at skilne de accenter fra UK, fordi de for hende, hvis de ikke var voldsomme, alle lød mere eller mindre ens. Ligesom mange amerikanske accenter måtte gøre for udefrakommende.

[Deleted]

"Vi kommer også fra en hovedsagelig magisk husholdning, men nogen gange er det jo også en del af oplevelsen at rejse, og så er de magiske måder bare lidt kedeligere," indrømmede han grinende. At sidde 12 timer i et fly var måske ikke sjovt, men det var en oplevelse, og han ville have været en oplevelse ringere hvis de ikke også havde taget fly til tider. Desuden kostede det hele jo penge, og så gjalt det ofte om at tage det billigste alternativ.
"Det Magiske Universitet i London. Vi er begge fra Skotland, så det var selvfølgelig oplagt at hun skulle studerer det. Jeg tror hun regner med at blive journalist af en art, men man ved aldrig med Maisie," det var et blidt smil på hans læber, og det var tydeligt at han holdt utrolig meget af sin lillesøster. Han havde altid haft en ting med at passe på hende, og det var også derfor at de havde endt med at have sådan et tæt forhold.

[Deleted]

Abigail grinte og selvom hun ikke kunne se konceptet med at benytte mugglertransport, var det ikke fordi hun synes dem der gjorde var idioter eller mærkelige. "Selvfølgelig ser man nogle andre ting, men for mig er det oftest destinationen jeg hier efter at nå, og ikke så meget midlerne for at komme derhen der interessere mig" hvis hun skulle sidde i 12 timer, ventende på at nå hen til lynfuglereservatet. Hun ville blive skør inden der var gået tre timer! Tålmodighed var måske ikke lige hendes stærke side.
Det var altid rart at se søskende der holdte af hinanden. Det var heller ikke noget Abigail var i tvivl om at de var, for hun kunne høre det i hans stemme og hvor blid han blev når han snakkede om hende. Ikke at han var hård til at starte med, men der var en anderledens blidhed over det. "Hvis hun er glad for at rejse, er journalist da ikke noget dårligt valg at tage! Jeg selv var forsker inden jeg kom hertil" inden hun 'slog sig ned' så at sige. Hun tog en dyb indånding. Jo savnede nogle gange bare at rejse afsted uden at tænke på følgerne af det. Men det kunne hun ikke mere.

[Deleted]

Der var ganske vidst en anden blidhed over Ewan når han talte om Maisie, og med god grund. Han var et af de børn der havde påtaget sig storebror rollen med stolthed. Det var nok også derfor at de var endt med at knytte sig til hinanden så meget som de var. Det var alligevel noget unikt at kunne med vished sige at de var hinandens bedste venner.
"Det var vidst også det der fik hende til at ende med at vælge det. Hun vidste kun hun ville studere på det Magiske Universitet i London, men hun havde i virkelig lang tid ikke nogen ide om hvad. Jeg er glad fora t hun har fundet noget, som det virker til at hun brænder for," indrømmede han med et smil der bare nærmest viste hvor stolt han var over sin lille baby søster. Universitet udannelse var måske ikke det største, men hun havde været nervøs for at starte og det var godt at hun elskede hvad hun lavede.
"Forsker ligefrem? Det er et hårdt område at være i. Var der noget bestemt du forskede? Inden for dyr regner jeg med?" han havde i det mindste en ide om hvad hun lavede her på skolen, men fortiden var endnu uvis.

[Deleted]

Abigail fandt en hvis glæde ved at se en storebror havde sådan et forhold til sin søster. Noget hun kunne svagt genkende i det forhold hun havde haft til sin egen inden hans alt for tidligere død. De havde ikke været lige så tætte, som hun kunne regne ud af Ewan var med sin lillesøster, men familie var noget der altid havde en større plads end andre kunne skubbe sig ind på. "Jeg er glad på hendes vejne. At arbejde med sin passion betyder rigtig meget i fremtiden." Abigail havde i mange år aldrig rigtig følt at hun arbejdede. Jo, hun stod tidligt op, havde ting hun skulle nå, men passionen for området havde været stærkere end alt det sure det kunne medføre. Hun ønskede at fortsætte trods hvad hun måtte opgive.
"Efter universitetet arbejdede jeg på et projekt om Pigwuppere. Ganske lille magisk race der bor i nærheden af drager. Derefter Thunderbirds for nogle år." svarede hun glad og man kunne godt fornemme at hun savnede det. Men hun havde ikke haft så mange valg. "Men, det er hårdt. Meget hårdt når man aldrig har et egentligt hjemsted, specielt efter jeg blev gravid og fik Hope. Så måtte sætte forskning på hylden for en tid." uddybede hun og lagde ikke skjul på at hun havde et barn, ej heller at hun fik en helt anden glød i øjnende af at snakke om hende.