Freshly new and exiting company!

[Deleted]

Ewan lyttede interesseret til hvad den anden professor sagde om at have forsket i. Han havde aldrig selv haft planer om at forske, da han nød at undervise lidt for meget. At blive journalist som Maisie havde dog heller aldrig været helt ude af billedet for ham, og han kom da også med visse artikler engang imellem, men det var mest baseret på når han faktisk rejste rundt i verdenen. Der var jo så mange interessante ting at opdage.
På et eller andet plan misundde Ewan Abby, for at hun kunne få et barn med sådan en lethed og hun havde et, men han vidste også godt at han selv først ville have et når han havde en familie. Indtil da måtte han nøjes med børnene på hans kusiner og fætres sider. "Det var måske ikke planen at få Hope?" spurgte han nysgerrigt. Man kunne godt se en lidt anden stemning om ham, som han spurgte ind til Hope. Lidt af den samme aura han havde haft når han snakkede om Maisie. Lidt skruk var man vel altid, og hans baby søster havde næsten også været som et barn for ham, med hvordan han mente han skulle passe på hende.

[Deleted]

Måske kunne Abigail alligevel al for let få børn. Hun havde ikke planlagt at få Hope på nogen mulig måde, og da hun endelig opdagede at noget var forandret var det efter hendes egen standard for sent. Hun ønskede ikke at gennemgå en abort og tog istedet udfordringen op. Hun ville blive alenemor, og det var bare sådan tingene var. Det første år havde hun forsøgt at forske færdig imens, ikke nogen dans på roser. Men derefter havde hun været meget afhængig af sine forældres velvilje til at tage barnebarnet ind og passe i tider. Nogle gange tide og utide når hun fik en eller anden ide om at rejse til et dragereservat eller et andet spændende område på baggrund af meget få detaljer. Hun var alt for kendt for sin impulsive tilgang til livet. "Nejh, det kan man ikke helt sige" svarede hun ærligt med et smil på læben. Et muntert smil. Det var tydeligt at se at Ewan var glad for børn, aflæse eller mærke, det var lidt de samme ting for Abby efterhånden, og hun var ikke i tvivl. "Hun var en.. uventet overrasakelse" der var ikke nogen tvivl om at Abigail elskede sin datter højere end noget andet. "Men derfor fortryder jeg ikke at have fået hende. Det tror jeg vitterligt ikke man kan." hun havde hørt om folk der fortrød de havde fået børn. Der var da en hvis fortrydelse ved at det var lige nu! at hun havde sagt farvel til et liv som omrejsende forsker et par år tidligere end hun havde regnet med. Men når det kom til stykket, var det helt bestemt det værd.

[Deleted]

Ewan lyttede til den ældre kvinde, med et roligt smil på læberne. Hun var heldig på visse punkter, men han kunne også godt se at et uventet barn kunne skabe problemer. Ikke at han nogensinde ville skulle bekymre sig om sådan noget. Han havde trods alt aldrig sovet med en kvinde, og siden han absolut ingen seksuel interesse havde i et modsatte køn, ja, så forsatte det med ikke at være et problem. "Det kan jeg forstille mig. Jeg er sikker på at hun er absolut bedårende. Så hvad med hendes far? Er I stadig...?" spurgte han så lidt forsigtigt. Fordi han havde godt hørt noget om at Abigail var alene, men han var ikke sikker på hvor sande tingene egentlig var, og så var det bedre at spørge lidt forsigtigt ind til emnet. Det måtte dog alligevel have været flere år siden det var sket, så mon ikke hun var kommet over det, hvis faderen havde forladt dem?

[Deleted]

Heldig og Uheldig. Det beskrev vel egentlig alle mennesker på denne jord. Hvad hun fandt som uheldigt, ville andre finde som den største held nogensinde. Det var sjovt hvordan der kunne ses så forskelligt på ting. Hun smilede glad og fik også denne mere kærlige glød over sig. Hope var bedårerne.
Hun så ikke spor ud til at finde ubehag ved at der blev spurgt ind til en far. Andet end hun smilede skævt og rystede let på hovedet. "Nej.." svarede hun ærligt og trak på skulderne. Hun havde aldrig rigtig holdt det hemmeligt at faren aldrig havde været inde i billedet. Mest af en ganske simpel årsag, der fik hende til at smile på en let gavtyve måde, med en let opgivelse i sit blik. "Jeg er ikke helt sikker på hvem faren er" svarede hun igen brutalt ærligt. Det var mange der så forkert på hende når hun sagde det, og mente det var dybt forkert. Men hvad skulle hun gøre? Hun var ikke engang sikker på hvor den ene af kandidaterne befandt sig mere!

[Deleted]

Ewan så først næsten chokeret ud, før at smilet endnu engang spredte sig på hans læber og han måtte holde sig selv tilbage for ikke at begynde at grine højlydt, selvom morskaben i den grad var til at finde i hans øjne og et smil der var en anelse for bredt.
"Du har alligevel ikke behov for en mand der nok alligevel ikke er interesseret i at tage ansvar," sagde han, for selvom han mente at det var bedre med to forældre, så kun ene forældre da også godt klare sig igennem tingene helt fint, uden at barnet var skadet. Så lang tid at der var massere af kærlighed, så var familie sammensætningen lige meget. Desuden var det ikke nogen hemmelighed at mænd generelt virkede til at ville have børn langt senere end kvinder. Så måske var det bedre for Abigail at havde fået et barn alene. Det var der flre og flere kvinder der gjorde.

[Deleted]

Chorkeret. Det udtryk kendte hun og Abigail smilede bredt inden hun lige så stille bed sig i læben, inden hun kiggede op igen fra sin kaffekop. "Nej, det har jeg ikke" grinede hun varmt. Abigail havde fundet sig til rette i sin rolle, og ville heller ikke bytte det for noget i verden. havde det været rart med en far der kunne hjælpe til? Ja! Ville hun kunne administere at være fastbundet til to personer på en gang. Det var så mere tvivlsomt. Der var så selvfølgelig også det dilemma at hun selvfølgelig ikke vidste hvem der helt præcis var far til hendes lille vidunder. "Jeg ved faktisk ikke hvordan nogen af dem ville reagere." tilføjede hun dog ærligt. Helt og aldeles ærligt havde hun ingen ide om hvorvidt de to kandidater ville havde taget imod opgaven. Hun fandt nok heller aldrig ud af det. Det løb var en smule kørt ud på et sidespor for lang tid siden.

[Deleted]

Der var noget næsten trist over det hun sagde. I hvert fald ifølge Ewan. Det var næsten som om at det nok havde holdt hende fra at finde ud af hvem det var til at starte med. Hvis hun havde været sikker på at de ville blive og hjælpe hende med barnet, så havde der nok været større grund til at sige noget til dem, eller den af dem der var den rette far. Det var jo ikke en umulig ting at finde ud af i disse dage, selvom folk stadig så skævt til folk der ikke engang kendte faderen til barnet.
"De får i stedet for lov til at gå glip af noget helt fantastisk," bekræftede Ewan siå og kiggede blidt mod Abigail. Det var tydeligt at se at han mente det, og det altså ikke var noget han bare sagde for at trøste hende. Han kunne finde på at gøre det, men det var når folk var rigtig triste. Det her var dog en af tingene han mente. Enhver mand burde være glad for at få børn, uanset hvem det var med. At skabe et barn var jo noget helt unikt.

[Deleted]

Abigail kiggede ned på sin kop kaffe. Hvordan blev det så følelsesladet. Det var jo et barn hun havde lavet i et øjeblik hvor hun ikke havde tænkt sig om. Eller, ja nok nærmere to kunne man sige, selvom hun det ene førte til livet hun skattede så højt. Hun havde haft diskussionen med sig selv mange gange før. Skulle hun havde sagt noget. Men hvad hvis ingen af dem ville være der. Så var det jo et fedt!
"Hvis de fandt det fantastisk" pointerede hun roligt, men hun var stadig glad for at han syntes at mene at et barn var noget fantastisk. Hvordan det end måtte være blevet indført i denne verden. "Hvad med dig? Vil du gerne have børn engang" han havde jo stadig tid til at få børn, ligesom hun stadig kunne få flere, selvom det virkelig ikke var hendes hensigt! Hun havde nok i en krudtugle!

[Deleted]

Det var lidt af et ømt område for Ewan og man kunne også godt se det som hans ansigt ændrede sig til næsten at være lidt sorgfuldt. Hans eget kærlighedsliv havde jo ikke ligefrem været det nemmeste, og det hjalp ikke at han ikke bare kunne finde en kvinde at få et barn med. Alting var lidt mere besværgeligt i hans liv når det kom til sådan nogle ting.
"Forhåbentlig en dag... mit kærlighedsliver ikke det mest lysende punkt i mit liv," indrømmede han. Selvom han havde haft mange forhold og han ikke fortrød dem... er de fleste af dem, så savnede han stadig en han kunne blive med, langsigtet. Før i tiden havde korte forhold været fine for ham, men nu var han også begyndt at se lidt mere langsigtet. Han ville gerne have børn inden han blev for gammel...

[Deleted]

Abigail var slet ikke i tvivl om at det var et ømfindigt emne hun var kommet ind på, så snart hun havde spurgt ham. Ikke nok med at hans ansigt ændrede sig til mere sorgfyldt. Hun lagde hovedet let på skrå, som den triste følelse gled over hendes sind. "Det er jeg ked af at høre. Er det noget du gerne vil snakke om?" hun havde ikke tænkt sig at bombardere ham med spørgsmål! Hun var en nysgerrig sjæl, det var der ikke nogen spor tvivl om. Men hun accepterede folks privatliv. Desuden, med hendes gave kunne man altid fornemme hvis folk ikke ønskede at komme nærmere ind på emnet eller ej. Noget hun ofte havde brugt som en radar. Ewan virkede som en utrolig rar mand, rar at snakke med og også nem at snakke med! At hans kærlighedsliv ikke havde været lysende i hans liv, var ærgerligt at høre. Han fortjente det!