Teach Me How To Fight, I'll Show You How To Win

[Deleted]

Ashton smilede, da hun virkede til at være forstående, på trods af det chok hun havde fået. Sladderbladet var også gået temmelig voldsomt til værks, nu hvor det var hans første kæreste, de så ikke ud til at de havde lyst til at forsøge at skrive ordentlige ting. Han var også en anelse bange for, at hun ville forlade ham, hvis det blev for meget, for han var overbevist om, at de begge godt vidste, at hun ikke længere ville være interessant for medierne at skrive om, hvis de ikke længere var kærester. "Det er jeg glad for at høre dig sige. Og hey, hvis der er noget der går dig på, kan du altid komme til mig, okay? Om ikke andet kan jeg måske distrahere dig lidt, fra den slags negativitet," sagde han og smilede så smørret, mens han løftede øjenbrynene. Han kunne dog ikke holde masken, så han begyndte at grine lidt i stedet. "Men seriøst, jeg mener det. Jeg er her for dig," tilføjede han så, da han var faldet ned igen. Han smilede oprigtigt til hende og betragtede glad hendes smukke, blå øjne. Sammen med hende følte han sig så afslappet, helt igennem sig selv og faktisk lykkelig. "Uf, nogle af os har flere dæmoner end andre," sagde han og gøs en anelse, før han grinede lidt igen. Det ville nok være svært for ham at bilde nogen som helst ind, at han kunne være den onde, manipulerende type der løj, for han var så langt fra den slags type normalt. Men hvis han ville, så kunne han sagtens, han havde bare virkelig ikke lyst, for han så ingen grund til det. Hans 'dæmoner' - i mangel på bedre ord - var også udelukkende alle de gange han havde drukket sig fuldstændig bankelam med Seth, og de andre fra bandet også nogle gange, og teet sig hamrende åndssvagt. "Næ hør nu!" udbrød han, i et forsøg på at lyde fornærmet. Han tog sin hånd op og lagde den mod sit bryst, og kiggede på hende med det mest forargede blik han kunne mønstre. "Jeg er aldeles ikke blevet konfirmeret, nok er mit jakkesæt støvet og højest sandsynligt for småt på nuværende tidspunkt, men det er i hvert fald ikke så gammelt!" sagde han. Igen kunne han ikke holde masken særligt længe, så der gik ikke lang tid, før han endnu engang smilede over hele hovedet. 
Ashton lignede nok mest af alt et spørgsmålstegn, da den ene af de franske piger kaldte ham noget på fransk. Mest af alt lød det i hans ører som at hun kaldte ham noget fantastisk, men i virkeligheden kunne det lige så godt være en enorm fornærmelse hun havde sagt om ham. Han var virkelig ikke god til det med sprog. "Øh, mumlede han, før han nærmest panisk kiggede på Evanna, der dog også hjalp ham ved at oversætte. "Åh, jamen, tak da," mumlede han, mens han kløede sig en anelse i nakken. Han anede aldrig hvad han skulle gøre med kompliments fra fans, for han vidste jo godt de kun mente det godt, men på den anden side kom det jo også bare kun af deres forestilling om, hvordan de var i bandet, for nok var de temmelig meget som de udgaver af dem selv de lod medierne og fansne se, men de så jo aldrig det hele. I deres øjne virkede de nok noget nær perfekte, og det var de jo langt fra. Han rynkede panden mere og mere, som Evanna forklarede, hvorefter han vendte sig om mod de franske fans igen. Godt nok var han meget imod at være uhøflig overfor sine fans, men han ville også virkelig gøre sine grænser klar overfor dem, og de skulle virkelig ikke overtræde dem. For ellers skulle han nok sætte dem på plads. "Helt ærligt, tror I virkelig på det sprøjt medierne skriver?" udbrød han, mens han rejste sig op igen. Han kunne ikke skælde ordentligt ud fra sin siddende position i sandet. "I burde virkelig lære at tænke jer om, før I beskylder folk for alt muligt, uden at have et eneste bevis for noget som helst. Billeder betyder absolut intet i denne sammenhæng. Evanna har på ingen måde været mig utro!" fortsatte han, mens han kiggede intenst på dem alle sammen, og sørgede for at holde øjenkontakt, for at vise dem hvor meget de skuffede ham ved at tro på den artikel. "Jeg troede mine fans vidste bedre. Jeg håber virkelig I lærer noget af det her," sluttede han af. Alt hvad han havde sagt var med en tyk australsk accent, en som han normalt kun havde, når han var hjemme på besøg. Og så når han var vred, som han jo var lige nu. Han tog et par dybe indåndinger, sendte et par sidste skuffede blikke mod pigerne, hvorefter han rakte sin hånd ud mod Evanna. "Kom, vi tager tilbage til hotellet. Jeg har ikke lyst til at være ude i offentligheden længere lige nu," sagde han.

[Evanna Brown]

Evanna vidste godt, at hun bekymrede sig alt for meget om, hvad andre tænkte og mente, i stedet for bare at hvile i det at hun selv og i det her tilfælde også Ashton, kendte sandheden. Selvfølgelig vidste hun godt, at hun kun var interessant fordi hun var Ashtons kæreste, men hun ville ikke lade sig skræmme væk af den grund. Hun elskede ham utroligt højt, også selvom de ikke havde sagt ordene til hinanden. Hun bed sig lidt i læben, og overvejede faktisk et kort sekund, at smide bomben og fortælle ham om hade beskederne, men kunne ikke lade vær med at komme på andre tanker over hans fjolleri, "Havde du ikke været min kæreste, så havde jeg meldt dig for samlejechikane," svarede hun drillende og grinte, mens hun lagde sin ene hånd mod hans knæ. Hun var heldigvis ikke så bange for at røre ved ham mere, som hun havde været i starten. Hun grinte let og vendte så blikket tilbage på ham, da han blev lidt mere seriøs, "Det ved jeg du er, og det er jeg dig evigt taknemlig for. Jeg er her jo også for dig," sagde hun i en blid stemme og kyssede ganske forsigtigt hans læber og sendte ham så et lille smil.
Hun grinte lidt, "Du er i familie med Kaya, jeg vil slet ikke vide, hvilke dæmoner du slås med, når natten falder på. Mine kommer i det mindste kun frem, når jeg drikker eller bliver lidt for ivrig på arbejdet," sagde hun drillende, men det var trods alt ikke helst løgn. Der skulle virkelig meget til, at gøre Evanna sur, en af de få som var skræmmende god til, at trykke på hendes knapper var nok Skyler, men hun vidste også godt at Skyler ikke altid mente det ondt. Kaya var nok også et af de mennesker som kunne få Evanna til at rive håret af sig selv, men nu var de to veninder også utrolig forskellige.
Hun kunne virkelig ikke holde en latter tilbage, da han snakkede videre om sit jakkesæt, som hun stadig på ingen måder kunne forestille sig ham i. "Oh undskyld, min fejl, der var selvfølgelig heller ikke opfundet nål og tråd i stenalderen, og kirkerne var vel ikke engang undervejs dengang," sagde hun, mens hun prøvede at holde sit grin tilbage. Godt nok var han kun et år ældre end hende, men det var også et helt år, som hun kunne drille ham kærligt med.
Evanna smilede lidt, da hun havde oversat for Ashton, hvad pigen havde kaldt ham. Hun havde egentlig aldrig troet, at hun ville nå til et punkt, hvor hun ville vænne sig til, at andre piger snakkede sådan til hendes kæreste, men hun var faktisk okay med det, præcis ligesom når de tog billeder med ham eller spurgte ham om kram og kindkys. Måske var det også fordi, at hun vidste han ikke lagde noget andet i det, end det var en del af jobbet. Hun spærrede dog overrasket øjnene op, da han pludselig lød virkelig sur og tilmed rejste sig op, "Ashton," sagde hun i en overrasket tone. Hvad i al verden lavede han? Hun havde godt før hørt, når han snakkede med sin australske accent, men det havde primært været når han lavede sjov med hende, eller når han havde været sammen med Chris, så kunne hun også tydeligt hører det. Hun sad fuldstændig målløs og så op på ham. Hun kunne dårligt nok forstå hvad han sagde, så om de franske piger kunne forstå det, tvivlede hun virkelig på. Hun samlede sine sko op fra sandet, da hun stadig sad med bare tær og rejste sig op, "Ashton! Stop. Det okay," sagde hun og så på ham, aldrig havde hun set ham sådan vred før, så hun var lige nu ret glad for, at hun ikke havde sagt noget om, at de havde kaldt hende for en skøge. Hun tog imod hans hånd og nikkede, "Okay," sagde hun stille og begyndte at gå mod hotellet, men sagde stort set intet hele vejen tilbage til hotellet. 
Hun fandt sit nøglekort frem til deres værelse og lukkede døren igen efter dem. Hun smed sine sko i det ene hjørne og begyndte, at pille fletningen ud af sit hår. Hun vidste slet ikke hvad hun skulle sige. Hun var tom for ord, for hvis det der var sådan han reagerede når bare tre-fire piger sagde noget til hende, hvordan ville han så ikke reagere, når hun fortalte ham, at hun dagligt fik beskeder om, at hun var jordens største kælling og Ashton fortjente meget bedre end hende, og det var de milde af beskederne. Hun flyttede sit hår til den ene side, så lynlåsen på hendes kjole på ryggen om til syne, "Vil du være sød og åbne?" spurgte hun stille, mens hun overvejede lidt om hun skulle tage et bad eller om det bare var klogeste at gå direkte i seng. Men samtidig havde hun heller ikke lyst til, at deres aften skulle slutte sådan her.

[Deleted]

Ashton grinede og holdt begge hænder op i luften. "Hey, du ved du kan lide det!" sagde han, hvorefter han blinkede, mens han smilede stort. Han blev glad da hun sagde, at hun også var der for ham. Egentlig vidste han det jo godt, det var sådan noget kærester gjorde for hinanden, men det var stadig virkelig rart at høre det fra hende. Så blev det ligesom bekræftet. "Det er jeg glad for at du siger," sagde han lavmælt, hvorefter han rakte ud og tog fat i hendes hånd, for at flette deres fingre sammen. Han skar en grimasse, da hun nævnte Kaya. "Ugh, mind mig ikke om det!" bad han, mens han skar en grimasse og derefter rullede med øjnene. Han ville slet ikke tænke på dårlige familiemedlemmer lige nu, det ville ødelægge deres aften fuldstændigt, og det ville han gerne undgå. "Hov hov, jeg ved godt Australien er down under, men det betyder ikke vi er primitive!" forsvarede han, hvorefter han rakte tunge, og grinede lidt. Han trak en anelse på skulderen. "En eller anden dag skal du nok få lov til at se mig i et jakkesæt," tilføjede han lidt efter. Han vidste ikke hvornår, men på et tidspunkt kom der nok en dag hvor han skulle have et på. Ikke engang til prisuddelinger tog nogen i bandet jakkesæt på.
Ashton vendte sig brat om mod Evanna, da hun sagde det var okay, men han så på hende med helt utroligt milde øjne. "Selvfølgelig er det ikke okay, der er ikke nogen der skal komme og beskylde dig for den slags ting til vores åbne ansigter," sagde han, før han igen vendte sig mod de franske piger og sendte dem et lynende blik. Han stirrede på dem i et par øjeblikke, mens han tænkte at de nok overhovedet ikke havde forstået et pip af hvad han havde sagt, men det var der ikke noget at gøre ved. Han vidste de kunne mærke han ikke var tilfreds med dem, og så kunne de vel lægge to og to sammen. Til sidst tog han fat i Evannas hånd og gik væk fra stranden med hende, og fik hurtigt fat i en taxa, da de nåede vejen. Turen tilbage til hotellet var kort, men han stirrede ud af vinduet, mens han tænkte over hele situationen. Det med at aviserne skrev dårlige ting om Evanna var nemmere at håndtere, fordi det var på afstand, men når nogen kom og beskyldte hende for det direkte foran dem, og ikke gemte sig bag dårlige overskrifter, så blev det for meget for ham. Han sukkede dybt da de endelig var kommet op på Evannas værelse. "Er det okay at jeg går med ind?" spurgte han, men ventede ikke på svar, før han gik ind. Hun måtte vel bare smide ham ud, hvis hun ikke ville have ham der. Han bed sig en anelse i læben, da hun lidt efter bad ham om at åbne hendes kjole. Han gjorde hvad hun sagde og aede hendes arm blidt efter, før han gik hen og satte sig på hendes seng. "Jeg vil ikke undskylde for at jeg blev irriteret. Selvom de er mine fans skal de ikke sige sådan nogle ting foran os," forklarede han.

[Evanna Brown]

Evanna kunne ikke lade vær med, at grine med Ashton, "Måske, men det er ikke pointen," svarede hun og grinte, som hun mærkede sine kinder blive en smule varme, mens hun rystede lidt på hovedet af ham. Han var virkelig noget så dejlig. Hun smilede kærligt til ham, da han flettede deres fingre sammen, og gav hans hånd et blidt klem, hvorefter hun aede hans håndryg med sin tommelfinger. Hun var så inderligt glad for ham. "Altid. Ikke at jeg kan love, jeg kan løse dine problemer, men jeg kan love dig, at du ikke behøver at se dem i øjnene alene," lovede hun og lagde sit hoved mod hans skulder, mens hun tillod sig selv at lukke øjnene et øjeblik, bare for at nyde øjeblikket med ham.
Hun vendte blikket mod ham, med en mild panderynken, "Hvorfor hader du hende så meget? Altså, jeg ved godt hun kan være.. Well, Kaya, men det lyder som om, at du virkelig hader hende," spurgte hun lidt forsigtigt, da hun allerede nu godt kunne fornemme, at hun bevægede sig lidt ind på et farligt eller ømt punkt. Hun kunne ikke helt finde ud af det, for på Kaya virkede det jo også som om, at hun inderligt hadede Ashton. Evanna kunne bare ikke forstå hvorfor. Hun grinte lidt, og lagde en blid hånd mod hans kind, "Hvad end der får dig til, at sove om natten, Aussie," sagde hun drillende og aede hans kind lidt, dog fjernede hun den igen, da han snakkede om jakkesættet, "Og jeg vil sætte et stort kryds i min kalender, den dag," sagde hun med et smil på læberne, selvom hun stadig ikke rigtigt kunne se det for sig. Måske hvis de en dag skulle giftes, men der var de jo slet ikke endnu, de havde ikke engang været kærester et år endnu.
"De vidste jo ikke, jeg kan forstå dem," svarede hun, ikke at det retfærdiggjorde at de havde snakket grimt om hende, men de havde nok ikke regnet med, at Evanna kunne forstå dem og tilmed ville svare dem på deres sprog. Hun ville heller ikke have gjort det, hvis de kun havde snakket grimt om hende, det var kun fordi de havde troet hun havde været ham utro, at hun havde blandet sig.
Som de nåede hotellet, frygtede hun lidt vejen til hotelværelset, men det gik heldigvis ganske fredeligt. Hun rynkede mildt på panden, da han spurgte om han måtte gå med ind, "Selvfølgelig må du det," svarede hun undrende over, at han ikke tog det som en selvfølge. De burde jo virkelig snakke om dette her. Hun mærkede kjolen blive løsere, som han lynede den op, "Tak," sagde hun stille, hvorefter hun mærkede han aede hendes arm, hvilket fik hende til, at vende blikket i hans retning. Hun ville gerne sige noget, men hun var tom for ord. Derfor var hun også lettet over, at han startede samtalen. "Jeg vil heller ikke be dig om, at undskylde, overhovedet. Men Ashton.. Det er ikke første gang," sagde hun stille, mens hun holdt sin kjole oppe med den ene hånd, til hun havde fået trukket gardinerne for. Hun skulle på ingen måder risikere, at der lige pludselig lå billeder af hende på nettet i lidt for lidt tøj. Hun skiftede hurtigt tøj til en oversize t-shirt, som hun brugte til at sove i. Hun lagde armene løst over kors, da hun ikke var glad for, at skulle tage den her samtale med ham. Hun var så bange for, hvordan han ville tage.

[Deleted]

Ashton hævede nonchalant, nærmest udfordrende, et øjenbryn. "Hvad var så pointen?" spurgte han, med et lille smil om læberne. Det var nu meget sjovt at drille hende lidt, og det var rart for ham at de kunne det, bare for sjov. Det fik ham til at føle sig mere komfortabel i forholdet, fordi han bare kunne være helt igennem sig selv sammen med hende. Han grinede lidt. "Årh, jeg troede lige du kunne løse alle mine ikke-eksisterende problemer," sagde han og gav hendes hånd et klem tilbage. Han havde faktisk et ret godt liv lige for tiden, selv den åndssvage artikel i bladet generede ham ikke specielt meget, på trods af at det var den første artikel han havde set, der skrev dårlige ting om Evanna. Han vidste at det intet betød, når de selv kendte sandheden. Han havde dog virkelig ikke lyst til at tale om Kaya. "Det er kompliceret, okay? Jeg har virkelig ikke lyst til at tale om det nu, det ødelægger hele stemningen," sagde han og måtte vende blikket væk fra hende, så han kunne få styr på den lille smule irritation der kom op i ham, bare ved at nogen nævnte hendes navn. Han kunne virkelig ikke klare hende, og derfor ville han virkelig ikke tale om det nu. Han grinede over hendes kommentar om ham i jakkesæt. "Jeg lover at jeg advarer dig i god tid, det er et godt look, det kan jeg godt love dig for!" sagde han og blinkede til hende, hvorefter han grinede. Han skulle måske først lige skaffe sig et jakkesæt han rent faktisk kunne passe, før han lod nogen som helst se ham i et.
"Det gør absolut ingen forskel," mumlede han, da Evanna nærmest lød som om hun forsøgte at undskylde de franske fans på stranden. Bare fordi man kunne et fremmet sprog, betød det ikke man havde ret til at tale så grimt om folk, og især ikke lige foran næsen på dem. Han faldt allerede ned igen på vej tilbage til hotellet i taxaen, men han følte sig slet ikke glad længere. Han holdt virkelig meget af sine fans, og han følte det næsten som om de var en slags fjerne venner, og at de havde hans ryg. Derfor var det ikke rart for ham at finde ud af, at nogle af dem åbenbart stolede blindt på negative artikler i sladderblade. Han havde ellers troet at de alle ville blive glade på hans vegne, nu hvor han havde Evanna. Han betragtede hende klæde om uden rigtigt at sige noget, men han rynkede brynene en anelse, da hun sagde det ikke var første gang. "Hvad mener du?" spurgte han, en anelse forvirret.

[Evanna Brown]

"At du skal være glad for, at jeg ikke melder dig," svarede Evanna med et smil på læberne og kunne da heller ikke holde et varmt grin tilbage. Selvfølgelig kunne hun aldrig finde på, at melde ham for samlejechikane, det var jo bare sjov og kærlige drillerier mellem dem, og hvor hun dog inderligt elskede, at de havde det så godt sammen. Hun kunne en meget sjældent gang i mellem, stadig godt mærke hun lige skulle nive sig selv i armen, for at være sikker på at hun ikke drømte, når hun var sammen med ham, men hun var blevet meget mere afslappet omkring ham, end hvad hun havde været i starten. Hun grinte let, "Jeg er ked af ikke at være til mere hjælp," svarede hun morende og mærkede klemmet han gav hendes hånd, hvilket fik hende til, at vende de klare blå øjne mod ham, hvori hendes kærlighed til ham tydeligt lyste ud af dem. Hun måtte dog bide sig lidt i læben, da hun godt kunne fornemme, at det at snakke om Kaya med Ashton, var mere eller mindre forbudt. Hun nikkede derfor blot lidt, "Okay. Undskyld jeg spurgte," sagde hun lavmeldt og førte en lille mørkebrun hårtot, som var faldet ud af hendes fletning, om bag det ene øre med sin frie hånd. Hun ville under ingen omstændigheder tvinge ham til, at fortælle eller snakke om det, hvis han ikke ønskede det. Hvis han ikke mente det kom hende ved, så var det jo også okay. Det hele bundede nok bare ud i, at hun ikke selv kendte sin biologiske familie og derfor ikke kunne sætte sig ind i, at have så stort et had til et familiemedlem. Hun grinte morende, "Rigtig god tid, jeg skulle nødig få et hjertestop," drillede hun og bed sig lidt i læben, som hun et kort øjeblik prøvede at forestille sig Ashton i jakkesæt, "Men okay, jeg tror dig gerne," tilføjede hun så med et smil og blinkede tilbage til ham.
Hun rystede lidt på hovedet, "De var teenagere, de reagere jo bare på det de læser, om deres idol som ikke bliver behandlet pænt af hans kæreste. De ser op til dig, selvfølgelig ønsker de ikke, at en eller anden tøs render rundt og knuser dit hjerte," sagde hun stille, det var egentlig ikke fordi hun prøvede at forsvare eller retfærdiggøre, hvad de franske fans havde gjort, men hun prøvede nok nærmere, at få ham til at se, at de ikke behøvede at gøre så stort et nummer ud af det. Hun gjorde ikke det helt store for, at skjule sin krop overfor ham mere, han havde jo set hvad hun havde, så det kunne hun ikke se nogen grund til mere, dermed dog heller ikke sagt, at hun var hundrede procent komfortabel med det. Hun bed sig hårdt i læben, da hun kunne mærke sine øjne blive blanke, mens hun rystede lidt på hovedet. "Jeg mener, hvad jeg siger. Det er ikke første gang. Hele jeres fanklub hader mig, som i inderligt, direkte hader mig. Jeg får dagligt.." hun stoppede med at sige mere, da hendes mobil pludselig ringede, hvilket fik hende til at sukke. Det var nok det sidste hun magtede lige nu. Hun fiskede den op fra sin taske, "Det Derek, jeg er nødt til at ta' det," sagde hun stille, da hun så det var hendes adoptivfar som ringede. Det var nok noget af det hun godt kunne undvære ved sit job. Det med at skulle stå til rådighed 24 timer i døgnet, kunne virkelig være hårdt. "Global Electricty, De taler med Evanna Brown, hvordan kan jeg være Dem behjælpelig?" spurgte hun, som hendes toneleje skiftede fuldstændigt til, at lyde utroligt professionelt. "Prototypen vil være klar om et par uger, Sir... Nej Sir, selvfølgelig ikke... Ja Sir... Javel Sir... Jeg ordner det med det samme Sir... Godnat Mr. Brown," sagde hun i mens hun fandt en lille firekantet projektor frem fra sin taske også, før hun lagde på igen. Hun kørte en hånd i gennem det lange mørke hår, i et tungt suk før hun vendte blikket tilbage på Ashton, "Vil du sove herinde i nat?" spurgte hun bildt, hun ville gerne lige at de kunne få snakket færdigt, selvom hun for et kort øjeblik havde glemt alt om det, da hendes tanker var blevet ledt hen på arbejdet.

[Deleted]

Ashton rystede på hovedet, som hun nærmest lød som om hun forsvarede hvordan pigerne på stranden havde reageret. "De var gamle nok til at vide, at man ikke skal stole blindt på alt hvad der står skrevet i sladderblade," sagde han, med et tonefald der var en anelse mere irriteret end han normalt brugte. Han lagde armene over kors og skulede en anelse til siden. "Det er ikke en katastrofe at mine fans får af vide, at jeg ikke vil finde mig i alt. Jeg gør i forvejen så meget jeg egentlig slet ikke har lyst til for deres skyld, men jeg må også sætte en grænse en gang i mellem." tilføjede han, dog lød han langt blidere denne gang. Han sukkede en anelse og lod sine arme falde ned langs siden. "Jeg vil bare gerne have de opfører sig ordentligt. Måske skulle jeg ikke have skældt dem sådan ud, selvom jeg tvivler på de forstod hvad jeg sagde, så forstod de nok godt mit tonefald. Jeg vil bare ikke have de generer dig," forklarede han, mens han lænede sig tilbage på sengen. Han rynkede endnu mere forvirret øjenbrynene, da hun sagde at hele deres fanklub hadede hende. Han forstod slet ikke hvad hun mente med det. "Hvorfor tror du de hader dig?" spurgte han, med forvirringen tydeligt malet i ansigtet. De blev dog afbrudt af at hun fik et opkald, så han måtte sukke dybt og læne sig endnu mere tilbage i sengen, mens han misfornøjet ventede på, at hendes samtale med hendes adoptivfar var slut. Han ville aldrig nogensinde forstå hvorfor hun var opdraget til at kalde ham sir og tiltale ham som om de slet ikke kendte hinanden. Det kunne han så også godt forestille sig, at de overhovedet ikke gjorde. Selv kaldte han jo heller ikke Amelia for mor, men det var udelukkende fordi han sagtens kunne huske sine rigtige forældre, og han følte ikke Amelia var deres mor. Da hun lagde på rettede han sig op igen. "Øhm, ja, men hvad var du i gang med at sige? Hvad får du dagligt?" spurgte han, da han selvfølgelig ikke havde glemt, at hun havde været midt i at fortælle ham noget, da hendes telefon ringede.

[Evanna Brown]

"Det ved jeg godt, Ashton, men det ændre ikke på, at jeg godt kan forstå de reagere som de gør. Det betyder ikke, at jeg syntes det er okay, men jeg kan godt forstå det," forklarede Evanna sig, mens hun prøvede at forholde sig i ro, da hun godt vidste det ikke ville nytte noget, at bare sur og hun ønskede på ingen måder, at blive uvenner med ham over det her. "De havde jo nok ikke regnet med, at jeg kunne forstå dem. For dem er jeg en fan som fik det, enhver fan drømmer om og når der så pludselig er billeder af mig sammen med Victor, uanset om vi bare står og snakker eller om vi havde kysset eller hvad end der havde været på de billeder, manipuleret eller ej, så er det klart de reagere," sagde hun bildt og stilede sig foran ham som han sad på hendes seng, hvortil hun lod sine fingre glide ind i hans hår, før hun bøjede sig lidt ned for at placere et blidt kys mod hans pande. Hun rettede sig op igen og rystede lidt på hovedet, "Og præcis ligesom jeg sagde til Charles, så kan ingen af jer styre, hvad jeres fans gør eller siger. Jeg tror ærligt talt ikke de forstod et eneste ord, det gjorde jeg dårligt nok Aussie," sagde hun roligt og slap ham, da han lænede sig tilbage i sengen. Hun kunne dog ikke lade vær med, at mærke en indre varme over, at han ikke ville have de generede hende, for ja, det var jo sådan enhver kæreste ville have reageret, eller burde i hvert fald, men der var bare forskel når Ashton var kendt og havde et omdømme at skulle tage højde for. Hun holdt dog to fingre oppe, da han spurgte hvorfor hun troede fanklubben hadede hende, da hun havde nået at tage telefonen inden.
Hun vidste godt, at det var virkelig upraktisk og nederen at de blev afbrudt midt i deres samtale, især fordi det jo heller ikke var første gang, selvom hendes mobil nogle dage ringede mere end andre dage. Hun vidste egentlig ikke ret meget om, hvad der var sket med Ashtons forældre, hun vidste kun de var døde i en bilulykke og han og Chris var blevet adopteret af deres moster, som så også var Kayas moster. Hun turde bare ikke rigtigt spørger indtil det, da hun havde en idé om, at det var et ret ømt punkt for ham og hun stolede på, at hvis han havde brug for at snakke om det, så ville han selv komme og sige til. Efter hun havde lagt på, vendte hun blikket mod ham igen og sukkede lidt, som hun satte sig på sengen ved siden af ham. Nu måtte arbejdet lige vente to minutter. "Jeg får dagligt hademails, sms'er og opkald fra fans, som mener.. Du fortjener bedre end mig og jeg burde tage livet af mig selv. Nogen håber du ender med at knuse mit hjerte, mens andre ganske enkelt bare mener jeg er en billig luder, som kun er sammen med dig for pengenes skyld.." sagde hun stille. Det gjorde virkelig ondt indeni og hun frygtede utroligt meget, hvad han ville sige til det, eller om han ville blive sur over, at hun ikke havde fortalt det noget før. Hun tørrede en enkelt tåre væk, som den trillede ned af hendes kind, mens hendes blik hvilede på gulvet.

[Deleted]

Ashton rystede lidt på hovedet igen. Uanset hvor meget hun sagde at hun forstod det, ville han virkelig ikke stoppe med at sige fra overfor fans der opførte sig så dårligt. De fik jo tydeligvis ikke sat grænser derhjemme, så nogen måtte jo gøre det for dem, og han forstod virkelig ikke hvorfor de ikke bare kunne være glade på hans vegne, og bruge deres sunde fornuft hvad angik sladderblade. "Det kan godt være de drømmer om at være i dine sko, men de kender mig jo slet ikke, eller dig for den sags skyld," sagde han med et skuldertræk. Selvom han godt vidste at mange af hans fans drømte om at ende op sammen med ham, ville han nok aldrig vænne sig til tanken om, at der var kvinder og piger derude, der ville gøre alt for ham, bare han spurgte. Han kunne slet ikke forstå det, når de ikke kendte ham overhovedet, eller i hvert fald ikke alt ved ham. Det var bare mærkeligt for ham, så han prøvede på ikke altid at tænke på det. Han hævede et øjenbryn. "Det betyder ikke, at vi ikke kan sige fra," mumlede han, da hun egentlig havde ret. Kort spekulerede han på, hvorfor i alverden hun havde sagt det samme til Charles, men han skød det væk igen hurtigt. "Og hey, ikke mob min accent, den er faktisk ret cool," tilføjede han, mens han smilede en anelse. Da hun begyndte at forklare om de hademails hun fik, tabte han underkæben. Han sad og stirrede på hende med åben mund, indtil hun var færdig og et stykke efter hun var stoppet med at fortælle. Han kunne slet ikke forstå, at det kunne være sandt. Ikke hans fans, de ville aldrig opføre sig så dårligt. På trods af det han lige havde været vidne til på stranden, kunne han ikke tro sine egne ører. "H-hvad?" spurgte han, med meget lille stemme, der virkelig indikerede hvor chokeret han var. Han blinkede et par gange og lukkede endelig munden. Først nu opdagede han hendes tåre, og han følte et stik i hjertet. Han skyndte sig at slå armene om hende og trak hende tæt ind til sig, hvor han holdt hende fast, men på en blid måde. "Åh gud, det er jeg virkelig ked af, Evanna. Tænk at du skal opleve det," mumlede han, da han ikke tænkte det mindste på, at hun ikke havde sagt det før nu. Han stolede på, at hun havde en god grund til ikke at have fortalt ham det før, alt han tænkte på var, at det gjorde ham virkelig trist, at nogen behandlede hende så dårligt. Han ville ønske han kunne tage smerten væk fra hende, men alt hvad han kunne gøre, var at holde hende tæt ind til sig og vugge hende blidt. 

[Evanna Brown]

Evanna så lidt på Ashton, mens hun bed sig i læben. Hun vidste snart ikke hvad hun skulle sige, hun vidste jo godt, at han selvfølgelig skulle have lov til, at sige fra overfor sine fans, det ville hun slet ikke blande sig i. Men hun ville heller ikke være skyld i, at mistede fans på grund af hende. Hun så på ham med de blide, blå øjne, "Nej, det gør de ikke, men det tror de, fordi de kender den Ashton som slår på sine trommer og giver dem en oplevelse for livet til hver eneste koncert. Den Ashton som snakker i interviews, hvis smil er så charmende at selv en homoseksuel pige ville blive blød i knæene. Den Ashton du viser ud af til, er jo kun en brøkdel af den du er. Det ved du og jeg, men det ved de ikke," sagde hun i et toneleje som matchede hendes blide øjne. Hun mente da selv, at hun kendte ham fra mange andre sider efterhånden, end den han viste overfor sine fans, men nu havde de også været kærester i omkring et halvt år. Hun rystede lidt på hovedet, "Nej selvfølgelig ikke, men de var stadig teenagere," sagde hun blidt og lagde en hånd mod hans kind og aede den blidt med sin tommelfinger. Hun var helt indforstået med, at han skulle have lov til, at sige fra, men det skulle ikke gå ud over hans omdømme. Hun smilede kærligt til ham, "Kunne jeg aldrig finde på, din accent er skøn," sagde hun ærligt og gav hans kind til bildt kys.
Hun slog blikket mod gulvet, da hun kunne mærke at måden han så på hende, gjorde hende utrolig utryg. Ikke fordi han gjorde hende utryg, men fordi hele situationen gjorde hende utryg, fordi den var så fremmede for hende. Hun vendte dog blikket tilbage på ham, da han endelig sagde noget, hvortil hun rystede lidt på hovedet. Hun var nu ret sikker på, at han havde hørt hende, men bare ikke helt kunne få det til at passe. Hun kæmpede en indre kamp mod tårene, men den ene kunne hun ikke holde tilbage, selvom hun ligesom de andre Browns var opdraget til, at gråd kun var for de svage, men da hun mærkede hans arme omkring sig, kunne hun ikke mere. Hun lagde hurtigt sine arme omkring ham også, hvortil hun begravede sit ansigt i hans skulder, mens tårene fik frit løb. Hun træk vejret en smule hakkene, som hun trak sig en smule for at kunne se på ham, mens hun rystede lidt på hovedet. "Undskyld, jeg ikke har fortalt dig det noget før, men.. Jeg ville vente til tour'en var ovre.. Jeg håbede det ville gå over af sig selv," sagde hun stille og tørrede sine tåre væk med sin håndryg, mens hun slog blikket mod sengen. Hvorfor skulle det gøre så ondt? Hvorfor kunne hun ikke bare lades som ingenting?

[Deleted]

"De burde vide det," mumlede Ashton, stadig en anelse småirriteret. Han vidste godt at Evanna var vant til at pleje sit omdømme meget nøje, indenfor hendes arbejdsområde og forretnings verdenen, men han var altså også ret habil til at pleje sit eget omdømme omkring sine fans. Han vidste dog godt, at det altså var umuligt at styre hvad pressen skrev om en, uanset hvor forsigtig man ellers var, for ofte fandt de bare på løgne, hvis de manglede skandaløse historier. Det betød dog ikke, at han ville forsvare sine nærmeste, hvis det medierne skrev var alt for langt ude, som fx nu. Normalt ville han bare være ligeglad, fordi han selv og Evanna jo vidste bedre, men når hans fans sagde til hans, eller Evannas ansigt, at de troede på det, ville han ikke finde sig i det. "Jeg vidste da bedre, da jeg var teenager," sagde han med et skuldertræk. Men det var måske også fordi han selv var forholdsvis kendt som teenager, i hvert fald i Storbritannien allerede som teenager. Og i hans første teenageår gik han jo på Hogwarts, så det var ikke ligefrem fordi han læste mange sladderblade der, så han havde ikke megen mulighed for at tro på deres løgne, når han ikke læste dem.
Det føltes som om nogen klemte hårdt om hans hjerte, som Evanna for alvor begyndte at græde. Det gjorde ondt på ham at se hende så ked af det, for han ville kun ønske glæde for hende. Og nu var der nogen der gjorde hende ondt. Nogen der kaldte sig selv hans fans. Tanken om at han måske skulle slå op med hende for at skåne hende strejfede ham, men han slog den hurtigt væk igen, for det kunne han simpelthen ikke få sig selv til. Der var han for egoistisk. Og han tænkte at hvis hun ikke kunne klare det længere, ville hun vel slå op med ham. "Hey, det er okay," nærmest hviskede han, med en meget blid stemme. Han rakte ud og tørrede hendes tårer væk, hvorefter han placerede et kys på hendes pande. Han tog fat i begge hendes hænder og klemte dem blidt. Selvom han allerede nu kunne mærke hvor vred han blev ved tanken om, at nogle der kaldte sig selv hans fans - selvom han aldrig selv ville kalde dem sådan - skrev onde beskeder til hende, gjorde ham helt utrolig vred, ville han bare trøste hende lige nu, og ikke andet, hvis det var det hun havde brug for.

[Evanna Brown]

Evanna sukkede lidt, "Jeg er ikke uenig med dig, Ash," sagde hun stille, for det var hun jo sådan set langt fra. Hun havde nok bare en anden synvinkle på tingene, fordi hun selv havde været der, hvor hans fans var, fordi hun selv havde været fan. Hun havde dog aldrig svinet nogen til eller bahandlet nogen, som hun blev behandlet nu, for sådan var hun slet ikke. Hun ville altid gerne se det bedste i alle, nogen ville måske kalde hende en smule naiv på det punkt, men hun troede ikke på, at nogen var direkte onde bare for at være det, men der måtte ligge mere til grund.
Hun sendte ham et lille smil, "Der er også forskel på, at være teenager dreng og teenager pige," sagde hun blidt og trak lidt på den ene skulder. Men nu var hun også selv blevet hurtigt voksen, fordi hun havde fået ansvaret for de yngre søskende og dermed havde fået et kæmpe ansvar, som hun skulle leve op til i en meget ung alder.
Alt indeni hende skreg at hun aldrig skulle have fortalt ham det. Hun fik så dårlig samvittighed, selvom hun godt vidste at det ikke var hendes skyld, men fansene. Hun rystede lidt på hovedet, da han sagde det var okay, hvorefter hun mærkede han tørrede hendes tåre væk, selvom der blot trillede et par nye. Tanken om at gå fra ham på grund af det, havde slet ikke været inde og vende hos hende, for det første var hun alt for stædig til, at lade sig blive skørmt væk af den slags. For det andet så elskede hun ham alt for højt til, at hun ville give slip uden, at kæmpe til hun ikke kunne mere. Hun mærkede kysset mod sin pande, hvilket kort fik hende til at lukke øjnene. Hun åbnede dem dog igen, da han klemte hendes hænder blidt. Hun trak lidt på den ene skulder, "Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige.." sagde hun ærligt, dog i en stille stemme. Hun ville ikke tilbyde ham at se nogle af beskederne, for hvis nogen skrev sådanne nogle ting til ham på grund af hende, vidste hun, at hun ikke selv ville læse det. Det ville gøre alt for ondt. Derfor havde hun heller ikke fortalt ham om de værste af beskederne, eller uddybet dem ret meget, men hun havde en idé om, at pointen var nået frem alligevel. Hun lagde hovedet mod hans ene skulder, "Måske vi bare skal gå i seng og sove på det?" spurgte hun.

[Deleted]

Ashton hævede et øjenbryn. "Men du mener at jeg var forkert på den ved at skælde dem ud?" spurgte han, mens han var påpasselig med ikke at lyde som om han skældte hende ud. Han forstod bare ikke hvorfor hun gav udtryk for, at han ikke skulle have skældt dem ud. Måske skulle han have lydt lidt mindre streng, men han var passioneret omkring at folk skulle opføre sig ordentligt. Han var ligeglad med hvad folk sagde bag hans ryg, men når det var til hans åbne ansigt, måtte han trække en grænse. Også selvom det blev sagt på et sprog han ikke forstod. Han vidste godt der var en risiko for, at de teenagere gik hjem og skrev dårlige ting om ham på sociale medier, hvis de var mugglere, men han kunne ikke være mere ligeglad, så længe de forstod at de ikke skulle gøre sådan som de havde gjort. "Selvfølgelig er der forskel, og jeg ved godt alle ikke kan være lige så fornuftige som jeg var," sagde han og lagde en hånd på sin brystkasse, med hævede øjenbryn. "Spøg til side, så synes jeg faktisk der er ualmindeligt mange unge der mangler en god opdragelse nu til dags. Ja, jeg lyder gammel, men det er jeg måske også," sagde han så og trak på skulderen.
Han rynkede panden en smule, da hun foreslog at de bare skulle sove på det. "Er det slet ikke noget du vil tale ud om? Eventuelt finde en løsning på, så det ikke sker igen?" spurgte han overrasket, han havde ikke rigtigt regnet med, at hun bare ville skubbe det væk, som om det slet ikke var sket. Hun havde lige grædt og dermed givet udtryk for, at det gik hende helt utroligt meget på. "Jeg vil virkelig gerne hjælpe dig, alt hvad jeg kan," tilføjede han, for at lade hende vide, at han var der for hende, uanset hvad. Han holdt stadig fast i hendes hænder og aede dem begge to blidt med sine tommelfingre.

[Evanna Brown]

Evanna gled sin pande en smule, da hun kunne mærke en hovedpine som var under optrapning. "Det ved jeg ikke. Du gjorde det som enhver kæreste burde have gjort, men det er ikke 'enhver kæreste' som er kendt og har en omdømme, at tænke på også," svarede hun og lod sin hånd falde ned langs sin side igen, mens hendes blå øjne hvilede på ham. Hun havde så mange blandet følelser omkring det her, at hun næsten ikke kunne rumme det. På den ene side, var det utroligt dejligt at han havde sagt noget til dem, præcis ligesom en kæreste klart burde gøre, men på den anden side, så frygtede hun virkelig meget, hvilket konsekvenser det måske ville bringe med sig. Ville hade-mails, sms'er og opkaldene blive værre af det? Ville hans ry blive ødelagt? Ville det overhovedet have en konsekvens, eller ville de franske fulde piger have glemt alt om det, når de vågnede på et eller andet tidspunkt?
Hun sendte ham et lidt overbærende blik, "Nej, selvfølgelig ikke Mr. Perfect," sagde hun med en drillende undertone og rystede lidt på hovedet af ham, selvom hans humor fik et smil frem på hendes røde læber. Hun tippede hovedet lidt til den ene side, "Jeg tror du bliver en fantastisk far," lød hendes eneste kommentar, indtil det kort efter gik op for hende, hvad det egentlig var hun havde sagt, "Altså ikke at jeg er gravid eller har planer om børn! Eller jo, måske en skønne dag, men ikke lige nu. Eller måske slet ikke. Måske." hun kunne mærke hvordan hun blev brand varm i sine kinder, som med garanti lige nu var ligeså røde som tomater, hun slog hurtigt blikket mod gulvet. De havde jo slet ikke været kærester længe nok til, at tænke i de baner, det mente hun i hvert fald ikke selv. De havde jo kun været kærester siden februar, hvilket ikke engang var et år endnu.
Hun vendte blikket tilbage på ham, "Der er jo ikke mere at snakke om Ashton. Den eneste løsning der findes, vil jeg ikke engang overveje for et eneste sekund," svarede hun stille, den eneste løsning hun kunne se, var hvis de gik fra hinanden, men hun ville ikke lade sig skræmme væk på den måde. Hvis de skulle gå fra hinanden, skulle det være fordi de ikke følte for hinanden mere, og ikke for at hun kunne få fred fra hans fans. Så tog hun hellere kampen op mod dem, end hun ville gå fra ham. Det elskede hun ham for højt til. Hun mærkede hans fingre ae hendes hænder, hvilket fik et lille smil frem på hendes læber, som hun vendte et par blide, blanke, blå øjne mod ham. "Det ved jeg du vil, men der er ikke noget du kan gøre. Jeg er holdt op med at svare på deres mails og beskeder og jeg læser dem ikke engang rigtigt mere, så på et eller andet tidspunkt, så stopper de vel," sagde hun og bed sig lidt i læben, før hun lænede sig mod ham og placerede et blidt kys på hans kind, som en enkelt ensom lille tåre trillede ned af hendes ene kind, selvom hun egentlig troede hun var færdig med at græde.

[Deleted]

Ashton fnøs en anelse og hævede begge sine øjenbryn. "Tror du ærligt at en lille flok franske teenagepiger kan skade mit rygte så voldsomt, at jeg kan mærke det?" spurgte han, hvorefter det gik op for ham hvor arrogant det lød. Han grinede en anelse af sig selv. "Altså, ikke fordi jeg skal tale mig selv op, eller prale.. eller lyde arrogant.. men jeg er på Europa tour med mit band lige nu, derefter USA tour snart. Og de fleste af vores koncerter er udsolgt. De fattede hat af hvad jeg sagde, de tøser, og selv hvis de gjorde har vi så mange loyale fans, der ville støtte mig 100%," sagde han med et skuldertræk. Det var temmelig svært at sige det han gerne ville sige, uden at lyde super arrogant, men han havde gjort sit bedste. Og han var evigt taknemmelig overfor de søde fans. Dem der ikke skrev hade-mails og troede på hvert et lille ord sladderbladene skrev. Han smilede en anelse selvtilfreds da hun kaldte ham mr. Perfect, selvom han godt vidste han langt fra var perfekt. Men smilet faldmede hurtigt, da hun pludselig sagde han ville blive en god far, og i stedet stirrede han forvirret på hende. "Øh, hvad?" spurgte han, med en stemme der var langt lysere end hans normale stemme. Han fandt det temmelig underligt at hun pludselig bragte det på banen, og han kunne ikke lade være med at nå at lade sine tanker køre ud på et sidespor, hvor han forestillede sig at hun gerne ville have børn med ham nu. For det første havde de ikke engang været sammen i et år, og for det andet var han alt for ung, og midt i sin - forhåbentlig meget lange - karriere. Derfor forstod han slet ikke hvad hun talte om. "Okay?" svarede han bare, stadig temmelig forvirret og overhovedet ikke gjort tryg af hendes sære forklaring.
Han hævede et øjenbryn over hvad hun sagde. "Så du vil ikke overveje at skifte telefonnummer og email?" spurgte han, en anelse forvirret over, at hun lød så passioneret omkring det. Okay, han vidste godt at det nok var temmelig besværligt, da han gættede hun både havde noget for hendes privatbrug og hendes arbejdsbrug, og han vidste ikke hvilket telefonnummer og hvilken email de skøre så-kaldte fans havde fået fingrene i. "Altså, alle os i bandet har skjult nummer, så folk kun kender det når vi giver det ud selv. De er umulige at finde, og det stopper hade beskeder temmelig effektivt," sagde han med et skuldertræk. Deres private mails kendte ingen til heller, men det var selvfølgelig fordi de ikke brugte deres navne. Eller, han gjorde ikke selv, så han gik heller ikke ud fra de andre gjorde. Og det ville være temmelig sært og ufrugtbart at sende hademails til deres managers email, når det kun var hende og ikke dem, der tjekkede den. Han var dog ikke helt sikker på at folk ville stoppe med at genere hende, så længe de var åbne omkring deres forhold i offentligheden.