Evanna Brown
•
Magiker
Posts: 359
Likes: 1
Gender: Female
Fødselsdag: 01.08.2032
Blodstatus: Halvblod
Magisk niveau: Høj
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Forlovet
Med: Charles Lavoie
Oprindelse: Israel
Bosat: Skotland
Skole: Hogwarts
Kollegium: Slytherin
Arbejdsplads: EB Music
Stilling: Ejer og Stifter
|
Post by Evanna Brown on Aug 26, 2017 20:07:30 GMT
@ashton August 2054 (En uge før sidste koncert) Strand i Frankrig, omkring klokken 22. Outfit
Det var virkelig længe siden, at Evanna havde været så træt som hun var pt. Men hun følte virkelig heller ikke, at hun lavede andet end at arbejde og synge for Skyler, for selvom hun var med Ashton og de andre på turné, så betød det bestemt ikke, at hun havde fri fra arbejde, hvilket var den eneste grund til, at hun ikke havde kastet sin mobil i havet endnu, som hun stod og ventede på Ashton ville møde hende på stranden ikke langt fra det hotel de boede på. Hun vidste godt, at han sikkert ville blive stoppet af mindst tyve fans på vej her ned, hun havde derfor taget sine sko af og sat sig i sandet, med blikket mod solen og havet. Hun havde selv været til et forretningsmøde, som først var sluttet for omkring en halv time siden, hun havde derfor stadig sit arbejdstøj på, da hun ikke havde kunne overskue, at skulle igennem lobbyen på hotellet, for selvom hun havde vidst hundrede procent hvad hun var gået indtil, da hun var blevet kærester med Ashton, så var det alligevel ikke som hun havde forventet med hensyn til alle hans fans, som rendte rundt og troede hun havde været ham utro med Victor, fordi et eller andet sladderblad havde skrevet det. Men fansene var jo smarte nok, de sagde ingenting når Ashton eller nogen af de andre var i nærheden, i hvert fald ikke ligeså højt som når hun var alene. Egentlig havde hendes plan været, at vente med, at fortælle ham det til turnéen var helt ovre, men hun havde snakket lidt med Charles omkring det og han havde rådet hende til, at sige det til Ashton selvom han nok ikke kunne gøre så meget. Hun satte så hænderne i sandet bag sig, så hun kunne læne sig en smule tilbage, uden at miste balancen, mens hendes blik forsat hvilede mod solen og havet, selvom hun godt kunne mærke på sine ben og arme, at det var begyndt at blive en smule køligt.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 29, 2017 20:29:37 GMT
Ashton var på vej ned mod stranden. En lille flok fans havde ventet på ham ude foran hotellet, og han undrede sig stadig over, hvordan i alverden folk fandt ud af hvor de boede. Han gættede på, at de måtte have bestukket nogen der arbejdede på hotellet, eller noget i den dur, for han var sikker på, at deres crew ikke fortalte det til fremmede mennesker, og han vidste med sikkerhed, at de andre i bandet slet ikke gjorde det. Han elskede deres fans, men lige nu ville han egentlig helst bare gerne være for sig selv, så han kunne skynde sig til sit møde med Evanna. Alligevel havde han taget sig tid til at tage nogle hurtige billeder og skrive autografer, men det hele gik langt hurtigere end det plejede, for en forudbestilt taxa holdt stille og var klar til at tage ham til stranden. Han fik revet sig løs fra fansne og dykkede ind i taxaen, som straks kørte væk, det øjeblik han lukkede døren bag sig, så fansne ikke kunne nå at banke på vinduerne, hvis de var den slags fans. Han trak vejret dybt et par gange, og han nåede knapt nok at spænde sikkerhedsselen, før de var ankommet til stranden, og han betalte chaufføren og hoppede ud af taxaen, for at gå ned mod vandet, hvor han skulle mødes med Evanna. Det var allerede efter skumring, da det var sensommer, men det var stadig varmt, så han bekymrede sig ikke over om hun frøs. Der var meget få mennesker til stede på stranden på nuværende tidspunkt; en enkelt ældre herre gik tur med sin hund, og en flok teenagere var i gang med at lave et bål længere væk. Han fandt derfor hurtigt Evanna og skyndte sig ned til hende. "Hey," sagde han med en blød stemme, da han satte sig ved siden af hende i sandet og placerede hænderne bag sig, præcis som hun havde gjort. Han kiggede på hende i et par øjeblikke, før han selv vendte blikket mod havet. Det var faktisk temmelig romantisk, og han følte sig utroligt afslappet, selvom det var midt i deres tour og han sjældent var helt afslappet når de var på tour. Han anede ikke hvorfor hun ville mødes her, fremfor på et af deres værelser på hotellet, men han gik ud fra, at det var fordi hun gerne ville se noget andet end en scene og fire vægge på et anonymt hotelværelse, som de gjorde så meget lige for tiden.
|
|
|
Evanna Brown
•
Magiker
Posts: 359
Likes: 1
Gender: Female
Fødselsdag: 01.08.2032
Blodstatus: Halvblod
Magisk niveau: Høj
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Forlovet
Med: Charles Lavoie
Oprindelse: Israel
Bosat: Skotland
Skole: Hogwarts
Kollegium: Slytherin
Arbejdsplads: EB Music
Stilling: Ejer og Stifter
|
Post by Evanna Brown on Aug 29, 2017 21:27:43 GMT
Evanna havde utroligt mange følelser i kroppen, hver gang hun så Ashton. Hun var stadig utroligt forelsket i ham og selvom de ikke havde sagt ordene til hinanden endnu, så vidste hun indeni sig selv, at hun virkelig elskede ham. Oveni hendes kærlighed til ham, havde hun dog også en dårlig samvittighed der sagde spar to, overfor ham. Men da hendes adoptivfar havde givet hende valget mellem selv at slette Ashtons minde fra da han havde opdaget, at det var Evanna som sang for Skyler, eller hendes adoptivfar ville slette Evanna fuldstændigt fra Ashtons hukommelse, så havde hun valgt selv at slette hans minde omkring sangen. Men hun hadede stadig sig selv for det noget så inderligt. Hun havde godt bemærket den ældre mand som luftede sin hund og teenagerne som hyggede sig lidt længere væk, men hun regnede ikke med, at det ville blive et problem. Hun vendte hurtigt blikket mod Ashton, da hun hørte hans skønne stemme, hvortil et smil meldte sig på hendes læber, "Hey you," svarede hun og lænede sig lidt mod ham, da han havde sat sig ved siden af hende i sandet, for at placere til blidt, kort kys på hans læber. Hun vendte derefter blikket mod havet og solen igen, og skubbede sine solbriller op i håret, da solen ikke var så skarp mere at de var nødvendige. "Har du læst det?" spurgte hun stille, selvom hun egentlig ikke regnede med, at han overhovedet kunne læse fransk, da det sladderblad som havde skrevet om hende og Victor, havde været på fransk. Hun vidste ikke engang om han vidste, hvad hun snakkede om. En sms-lyd lød fra hendes mobil, som hun hurtigt satte på lydløs, hvilket hun ellers aldrig gjorde. Det var normalt hun fik mange sms'er og opkald i løbet af døgnets 24 timer, men på det sidste var det virkelig blevet helt ekstremt, da det ikke kun var firmaet, dets kunder og hendes privat venner og veninder, men nu også fans som var rasende på hende. Der lå i forvejen 14 ulæste sms'er, som hun ikke havde kunne overskue, hverken at læse eller svare på.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 29, 2017 21:41:16 GMT
Ashton følte for tiden, at han var med i en film, der var på sit højdepunkt lige nu. En romantisk film, vel at mærke. For han kunne virkelig ikke være mere glad end hvad han var for tiden. Han var så heldig at han fik lov til at leve af at gøre det han elskede, nemlig at spille på trommer og have folk til at elske hans musik, samt spille stort set hver aften i længere perioder nogle gange. Ud over det var han også så vanvittigt heldig, at han havde fundet Evanna, og hun gjorde ham simpelthen så glad. Han gengældte hendes kys, men han smilede samtidig, så det føltes en anelse underligt, men han regnede ikke med det gjorde hende noget, når hun kunne se det var fordi han smilede. Han begravede begge sine hænder i sandet, så han nåede ned under det lag der var opvarmet af solen, og mærkede i stedet det køligere lag lige under. Han lænede sin nakke en anelse tilbage og kiggede op på himlen, hvor solen var på vej ned, faktisk næsten helt nede. I et øjeblik lukkede han øjnene og tog en dyb indånding, mens et lille smil spillede på hans læber. Han hævede et øjenbryn da Evanna spurgte om noget han ikke havde nogen ide om. "Hvad mener du?" spurgte han forundret, da han åbnede øjnene igen og kiggede på hende. Han lagde godt mærke til, at hun så temmelig bekymret ud, så han tænkte straks, at der var noget galt. Han rynkede panden og trak sine hænder til sig, mens han satte sig ordentligt op, så han kunne kigge på hende uden at knække nakken. Hurtigt børstede han sandet af sine hænder og han så nu også bekymret ud. "Hvad er det?" spurgte han nervøst, han vidste nu at deres møde ikke var fordi hun trængte til noget luftforandring, men det handlede om noget seriøst, og noget der tydeligvis ikke var godt. Han kunne ikke lade være med at spekulere på nogle slemme ting det måske kunne være, men han ville ikke drage nogle konklusioner, før hun havde sagt noget.
|
|
|
Evanna Brown
•
Magiker
Posts: 359
Likes: 1
Gender: Female
Fødselsdag: 01.08.2032
Blodstatus: Halvblod
Magisk niveau: Høj
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Forlovet
Med: Charles Lavoie
Oprindelse: Israel
Bosat: Skotland
Skole: Hogwarts
Kollegium: Slytherin
Arbejdsplads: EB Music
Stilling: Ejer og Stifter
|
Post by Evanna Brown on Aug 29, 2017 22:42:23 GMT
Evanna kunne ikke selv lade vær med, at smile lidt i kysset, da hun mærkede Ashton gjorde. Hun var så glad for ham og hun havde det så skidt med, at hun ikke kunne fortælle ham sandheden omkring hende og Skylers sang. Hun vidste dog ikke om hun skulle have ventet lidt med, at smide bomben og bare have nydt lidt, at de havde lidt alene tiden, uden for hotellernes fire vægge, men på den anden side, så vidste hun jo heller ikke, hvor længe de havde, før enten nogle af Ashtons fans ville komme forbi, eller hendes mobil ville ringe og hun skulle snakke arbejde igen. Desuden havde hun lært, at det var bedre at rive plasteret af med det samme i et huk, end gøre det forsigtigt over længere tid. Tingene ville kun blive værre på den måde. "Tolker jeg som et 'nej'," mumlede hun stille og sukkede lidt, som hun lod blikket glide lidt ned mod sandet, før hun tog sin taske og begyndte at rode i den, for at finde artiklen frem, så han kunne læse det, eller hun måtte oversætte det for ham, det vidste hun ikke. Hun rakte ham artiklen, "Det er et fransk blad for teenager og unge voksne," svarede hun og så på ham, med et blik var tydeligt påvirket af det som stod skrevet. "Jeg.. Jeg håber du stoler på mig, når jeg siger, at det de har skrevet ikke passer, Ashton. Victor er intet andet end en kollega. Jeg kunne aldrig finde på, at være dig utro, aldrig," sagde hun blidt, men alligevel med en ret alvorlig stemme, så han forhåbentligt ville stole på hende, mens hendes klare blå øjne hvilede på ham, selvom de var ret blanke, da hun virkelig frygtede at han ville blive mistrotisk overfor hende eller miste noget tillid til hende. Godt nok havde de efterhånden prøvet nogle gange, at forskellige blade havde skrevet om dem, inklusiv Ashtons lillebror som havde interviewet dem, men det havde alt sammen været positive ting de havde skrevet. Men på den anden side, så vidste han jo bedre end nogen andre, at Evanna havde været jomfru, da bladet var blevet trykt, da han trods alt havde været hendes første gang. Godt nok var Evanna vant til, at håndter pressen og stille op til interviews, men kun omkring sit professionelle liv, altså alt hvad der havde med firmaet at gøre. Det her var hendes privatliv. Det var hun langt fra vant til, at der blev undersøgt og spurgt ind til. Selvom hun godt havde vidst, at det ville være uundgåeligt når hun havde en kendt kæreste, så var det stadig meget uvant for hende og hun vidste ikke, hvordan hun skulle håndtere det, så hun håbede nok bare lidt, at Ashton havde løsningen for hende, selvom hun hadede at lægge ansvar over på andre, da hun helst satte alle andre før sig selv.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 30, 2017 16:08:36 GMT
Ashton hævede et øjenbryn, da hun rakte ham et blad. Det så ud til at være på fransk, og det kunne han i hvert fald ikke forstå. Han kunne ikke prale af at kunne andre sprog end engelsk, men nogle gange kunne australsk være et helt andet sprog i sig selv, hvis man kunne en masse slang, og det kunne han. Dog gjaldt det ikke rigtigt som et sprog for sig selv. Han så spørgende på hende. "Et sladderblad?" spurgte han, tydeligt forvirret over, hvad hun ville vise ham med det. Han kunne godt se hendes navn var en del af overskriften, og hans eget navn ville sikkert også stå der et sted, hvis han kiggede efter. I stedet betragtede han billederne, der var af lav kvalitet, men som alligevel tydeligt viste Evanna i selskab med en eller anden fyr, som Ashton ikke anede hvem var. Det så overhovedet ikke mistænkeligt ud i hans øjne dog, for det at to mennesker var ved siden af hinanden, betød ikke der foregik noget. Men alligevel kunne han godt lægge to og to sammen, hendes bekymrede ansigtsudtryk og det at der var billeder af hende og en fyr i et sladderblad vidste han godt hvad betød. Alligevel ventede han med at sige noget, til hun gjorde. "Jeg forstår ikke fransk," sagde han bare, i et meget neutralt tonefald. Han var slet ikke påvirket af en eller anden åndssvag artikel i et udenlandsk blad. Normalt læste han sjældent sladder, nogle gange var det umuligt at undgå, men han læste det slet ikke når han var på tour. Også selvom han var en del mere på mugglernes sociale medier, når de var på tour. Og dette var lige præcis grunden til, at han ikke læste den slags møg. Han kunne ikke lade være med at smile en smule, da han lukkede bladet og lagde det ved siden af sig, på den modsatte side af hvor hun sad. "Hvorfor skulle jeg tro på den slags? Jeg var ikke kærester med dig, hvis jeg ikke stolede på dig," sagde han med en blid stemme, der forhåbentlig ville overbevise hende om, at han ikke kunne være mere ligeglad med, hvad der stod i et blad. "Havde de haft umanipulerede billeder af dig der kyssede med en anden, ja så havde vi nok haft et problem, men at du står ved siden af en og taler med ham, det vil jeg da ikke forhindre dig i," sagde han og grinede en anelse. Det var så absurd det nogle blade skrev, bare for at sælge og få flere læsere. Men han var vant til det, det havde også været et chok for ham i starten, og temmelig ubehageligt faktisk, men det eneste han kunne gøre var at undgå det og lade være med at støtte det. Han tænkte dog, at hun nok ikke var vant til den slags. "Sådan er det at være kendt. Hvis du ikke havde været min kæreste, eller hvis offentligheden ikke kendte til det, så havde de ikke skrevet sådan om dig. Det er en af de dårlige ting ved at være min kæreste, men vi kan desværre ikke gøre noget ved det," sagde han og trak let på den ene skulder. Han kiggede ned på bladet der lå i sandet. "Andet end at nægte at støtte dem, ved at købe deres ting," tilføjede han, hvorefter han samlede bladet op, rejste sig op, og rullede det så stramt sammen som han kunne. Han trådte et par skridt tilbage, løb fremad til han var helt ude i vandkanten, og kastede så det sammenrullede blad så langt ud i vandet som han kunne. Det landede i overfladen ikke langt fra kysten, men alligevel langt nok ude til, at det ikke ville flyde ind igen foreløbig. Han grinede igen og satte sig ned i sandet ved hendes side igen.
|
|
|
Evanna Brown
•
Magiker
Posts: 359
Likes: 1
Gender: Female
Fødselsdag: 01.08.2032
Blodstatus: Halvblod
Magisk niveau: Høj
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Forlovet
Med: Charles Lavoie
Oprindelse: Israel
Bosat: Skotland
Skole: Hogwarts
Kollegium: Slytherin
Arbejdsplads: EB Music
Stilling: Ejer og Stifter
|
Post by Evanna Brown on Sept 3, 2017 13:23:51 GMT
Evanna nikkede lidt, da Ashton spurgte om det var et sladderblad. I hendes øjne var alle blade sladder, selvom der selvfølgelig var hold i nogle af de ting de skrev, så var det bestemt ikke tilfældet her. Hun bed sig lidt i læben, da han sagde han ikke forstod fransk, "Problemer i Paradis; Evanna Brown set med Victor Mikhailovich - Er han mere end en kollega? Det ser ud til, at det ellers så perfekte par Ashton Edwards og Evanna Brown, har problemer i forholdet. Flere anonyme kilder fortælle, at Evannas kollega, Victor, flere gange har besøgt Evanna på hoteller. Flere troværdige kilder fortæller også, at Evanna og Victor oftes kun mødes efter mørkets frembrud. Hvad mon Ashton siger til, at hans kæreste mødes med 'kollegaen' udenfor arbejdstiden? Eller ved han det overhovedet? Har Evanna en affære bag Ashtons ryg?" læste hun højt, først på fransk, hvorefter hun oversatte det for ham til engelsk, med en stadig ret bekymret mine. Forhåbentlig ville han allerede nu vide, at det var løgn, da der for det første ikke var noget som hed arbejdstiden for Evanna, da hun stod til rådighed for firmaet alle døgnets fireogtyve timer, alle ugens syv dage, hvilket også var en af grundene til, at hun tjente så godt som hun gjorde. Firmaet kunne jo næsten ikke undvære hende. Hun mærkede hvordan lettelsen strømmede indover hende, da han sagde han stolede på hende, "Det ved jeg ikke, jeg ved bare at bladene og aviserne indtil det her, kun har skrevet positive ting om os, så jeg ved ikke hvordan jeg skal håndtere det her," indrømmede hun og sendte ham et lidt opgivende smil, selvom hun ikke forventede at han kunne give hende et kursus i den slags, men måske bare et godt råd eller noget i den dur. Hun grinte mildt da han gjorde, hvor var hun dog lettet over, at han tog det som han gjorde, "Ja selvfølgelig, men det kommer aldrig til at ske," forsikrede hun ham, før hun valgte at svare på den del om, at han ikke ville forhindre hende i at stå ved siden af andre fyre og tale med dem, "Det har du vist heller ingen ret til, med alle de kindkys du deler ud af," sagde hun drillende og smilede kærligt til ham, hun havde virkelig intet imod han kyssede sine fans på kinden og gav dem kram, alt det skulle der være plads til og hun ville aldrig blive jaloux over det, for hun vidste det lidt hørte med og han ikke lagde noget i det, men det betød meget for hans fans, så det ville hun aldrig tage fra hverken Ashton eller hans fans. Hun trak lidt på smilebåndet, over han tog det som han gjorde, det var virkelig rart, da hun havde frygtet, at hun havde skulle til at forsvare sig og alt muligt. Hun nåede dog ikke at svare, før hans tilføjelse lød og han rejste sig op med bladet, hvilket fik hende til, at rynke lidt på panden. Hun kunne dog ikke lade vær med, at grine da han krøllede bladet sammen og smed det ud i havet. Hun så op på ham med et smil på de røde læber og kærlighed tydeligt strålende ud af de klare blå øjne, "Og det her er en af de gode ting, ved at være din kæreste," sagde hun og lagde armene om ham, da han havde sat sig igen, "Tak skat," sagde hun stille og blidt mod hans øre, før hun slap igen og kyssede hans læber ganske blidt. Han var uden tvivl noget af det bedste der nogensinde, var sket for hende. Hun skævede lidt mod teenagerne længere nede af stranden, som lavede blå, da fire af dem gik i retningen mod Ashton og Evanna. Hun kunne dog ikke se om de gik målrettet mod dem, eller om de bare ville gå forbi dem eller hvad, men en ting var sikkert, de var ret fulde, det kunne tydeligt ses på den knapt så stabile vandring.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 4, 2017 23:04:48 GMT
Ashton lyttede med sit bryn en anelse rynket, men det var mest af alt fordi han var temmelig imponeret over, at Evanna kunne så godt fransk, at hun kunne åbne et blad og bare læse op. I hans ører lød det til at være en god udtale hun havde, men han var så virkelig også en elendig dommer over den slags. Dog var han overbevist om, at hendes udtale var intet mindre end perfekt. Det ville i hvert fald ikke komme bag på ham. Den eneste grund til at han hørte efter, da hun oversatte det lille stykke hun havde læst op, var simpelthen fordi det var hende der læste det. "Det var dog noget pjat," sagde han bare. Han lød som om det virkelig ikke kom bag på ham, hvilket det heller ikke gjorde. Han vidste godt det ville ske før eller siden, at de begyndte at skrive rygter om deres forhold, samt dårlige ting om Evanna. Det kunne ikke undgås. Godt nok havde han aldrig haft en kæreste før, og medierne havde aldrig set ham med en kvinde, men han kunne sagtens tænke sig til, hvordan de ville behandle en kendts kæreste. De skrev jo også både gode og dårlige ting om ham, vidste han. "Mit bedste råd er helt klart at undgå det så vidt som muligt," sagde han, i en lidt mere alvorlig tone denne gang. Han ville jo ikke have, at hun skulle gå rundt og være ked af det, eller bekymre sig om, om han nu troede på den slags ting. "Nogle gange kan man godt komme til at tro på de ting de skriver, hvis det er dårlige ting, og det er jo virkelig ikke godt. Så det er bedst at holde sig langt fra alt der hedder sladderblade. Aviser er ikke engang altid sikre," sagde han og bed sig en anelse i læben. Nogle gange var det svært at læse nyheder, og samtidig undgå alle former for sladder. Men tit var en overskrift advarende nok til at vide, om man kunne læse en artikel eller ej, uden at sidde tilbage med en dårlig smag i munden. "Det ved jeg godt det ikke gør," sagde han og smilede til hende, for at vise at han virkelig stolede på hende. Måske var han nogle gange lidt godtroende og stolede for meget på folk, men i det her tilfælde vidste han, at han sagtens kunne stole på Evanna, uden nogen frygt for at hun misbrugte hans tillid. Han var ikke i tvivl om, at hun end ikke ville så meget som at tænke på at være sammen med en anden. "Hey, vi er kvit, jeg ved der alt for ofte er en masse forretningsmænd i stramme jakkesæt der stirrer på dig og har urene tanker," gav han igen og grinede så en anelse, før han strøg en hånd gennem sit hår, hvilket efterlod nogle sandkorn i håret på ham. Da han havde sat sig ned igen lod han Evanna svinge armene om sig, og han sneg selv sine arme om hende. "Det var for os begge jeg gjorde det," sagde han og gav hende et hurtigt kys. Han lod ikke mærke til at teenagerne nærmede sig dem, for han havde alt for travlt med at give Evanna al sin opmærksomhed, noget han ofte blev forhindret i på denne tour, fordi der var så mange ting der krævede hans opmærksomhed. Men i dette øjeblik var det kun de to, og han kunne give hende den opmærksomhed hun fortjente.
|
|
|
Evanna Brown
•
Magiker
Posts: 359
Likes: 1
Gender: Female
Fødselsdag: 01.08.2032
Blodstatus: Halvblod
Magisk niveau: Høj
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Forlovet
Med: Charles Lavoie
Oprindelse: Israel
Bosat: Skotland
Skole: Hogwarts
Kollegium: Slytherin
Arbejdsplads: EB Music
Stilling: Ejer og Stifter
|
Post by Evanna Brown on Sept 6, 2017 20:25:05 GMT
Fransk var blot et af de mange sprog Evanna kunne, selvom de var selvlært og det havde taget hende mange år, at nå op på så mange sprog, så havde hun ment, at det var en nødvendighed for, at nå ud til så mange kunder som muligt, hvilket nok også var en af årsagerne til, at hun ofte blev sendt udlands, når firmaet havde store og vigtige møder og foredrag i andre lande. Plus hun bare elskede at lærer nye ting, især sprog. "Ja," sagde hun stille med blikket mod sandet som hun legede lidt med sandet mellem sine fingre. Et sted havde hun lyst til, at fortælle ham, om alle de hade-beskeder hun havde modtaget i forbindelse med udgivelsen af det blad, men på den anden side, ville hun helst vente til tour'en var ovre. Hun havde vel et sted godt vidst, at det kun ville være et spørgsmål om tid, før der ville blive skrevet noget som var helt ude i havnen, hvilket det her var i hendes øjne. Men et andet sted, havde hun nok lidt håbet, at de kunne have undgået det. Hun bed sig lidt i læben og nikkede lidt, "Undgå det.. Jah.." sagde hun stille, det ville nok være en hel del nemmere for hende, at undgå det, hvis det ikke var for alle de hade-beskeder, mails og opkald hun modtog efterhånden på daglig basis. Hun bed sig lidt i læben, før hun vendte blikket mod ham igen, "Jeg har nok bare stadig brug for lidt tid til, at vende mig til det," sagde hun med et lille smil på læberne, selvom det nok egentlig ikke var noget svar, men han havde nok ret i, at det var bedst, at undgå sladder helt. Selvom det ikke ændrede på de beskeder hun allerede modtog. "Det er jeg glad for," sagde hun mildt og smilede til ham, han var virkelig bare så skøn. Hun kunne aldrig finde på, at udnytte hans gode hjerte eller misbruge hans tillid til hende. Han var den første hun nogensinde havde følt, at hun kunne være sig selv omkring. Hun gjorde en kort kuldegysning, ved Ashtons ord om at de var kvit, hvorefter hun grinte let, "Hvordan kan du vide det? Du har ikke været med mig på arbejde," spurgte hun drillende, hvorefter hun bed sig lidt i læben før hun førte sin ene hånd op til hans hår, for at børste sandet ud af det, mens hun grinte let. Det var virkelig rart at sidde og have lidt alene tid med ham. "Derfor må jeg vel gerne takke dig alligevel," sagde hun med et varmt smil på læberne, hvorefter hun rettede lidt på sin kjole. Hun kunne høre teenagerne som kom tættere og tættere. "Vil I være med til bålfest? Vi har masser af alkohol," spurgte den af pigerne på fransk og grinte, da de var kommet rimeligt tæt på. Evanna vendte blikket mod Ashton, "Ehm, de spørg om vi vil være med til bålfest, de har alkohol," oversatte hun for ham, da han jo tidligere havde sagt han ikke kunne fransk, mens to af de andre piger begyndte at stå og hviske lidt, hvilket Evanna tog som et tegn på, at det var gået op for dem, hvem det var de stod overfor i form af Ashton.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 9, 2017 19:49:29 GMT
Ashton smilede en anelse. "Det går nok. Det tog også mig lidt tid at vænne mig til det, da det først begyndte. Men det var så heller ikke så voldsomt fra starten, som det her er," indrømmede han, mens han gned sig en anelse på hagen. Han kunne mærke skægstubbe var begyndt at titte frem, så han skrev sig bag øret at han skulle huske at barbere sig i morgen. Det var heldigvis ikke noget han skulle gøre så tit, i hvert fald ikke i forhold til Charles, hvis ansigtshår groede en del mere end hvad godt var. "Det kan jeg da tænke mig til, når du ser så godt ud som du gør," sagde han og grinede en anelse. Han vidste godt at han nok så Evanna i et helt andet lys end mange andre gjorde, når han havde så stærke følelser for hende, men han vidste alligevel godt at hun var smuk, uden tvivl. Det var jo også det der havde fanget hans blik første gang han så hende. "Der er jo ikke nogen der kan tage øjnene fra dig," tilføjede han, hvorefter han trak hende tæt ind til sig, for at give hende et blidt kys. Han grinede igen og trak på skulderen. "Ja, det må du da godt," sagde han og smilede. Han nød virkelig at tilbringe tid med hende, langt fra koncertsteder, anonyme hoteller, tourbusser og de andre i bandet samt crewet. Selvom de var hans bedste venner, kunne de godt drive ham til vanvid nogle gange, og det var bare rart at kunne være lidt alene med sin kæreste. Og en tur på stranden var altid romantisk. Han så op da han hørte nogen sige noget, der mest af alt lød som volapyk i hans ører. Han kiggede temmelig forvirret på teenagerne ved siden af dem, lige indtil Evanna oversatte for ham, hvad de havde sagt. "Tak for tilbuddet, men vi vil bare gerne nyde hinandens selskab lige nu, ikke andet end det," svarede han på engelsk, i et høfligt tonefald og med et smil på læben, stadig med en arm om Evanna. Han regnede med at det var et okay svar, så han vendte opmærksomheden væk fra dem igen, og tænkte at de ville gå tilbage til deres bål. Han tænkte slet ikke over, at de muligvis vidste hvem han var.
|
|
|
Evanna Brown
•
Magiker
Posts: 359
Likes: 1
Gender: Female
Fødselsdag: 01.08.2032
Blodstatus: Halvblod
Magisk niveau: Høj
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Forlovet
Med: Charles Lavoie
Oprindelse: Israel
Bosat: Skotland
Skole: Hogwarts
Kollegium: Slytherin
Arbejdsplads: EB Music
Stilling: Ejer og Stifter
|
Post by Evanna Brown on Sept 9, 2017 21:04:04 GMT
Evanna sukkede lidt, mens hun nikkede lidt til Ashtons ord, "De har nok bare brug for en syndebuk," sagde hun og trak lidt på den ene skulder, uden helt at vide hvad hun ellers skulle sige til det. Hun ville nok bare aldrig lære, at forstå sig på at leve af folks privatliv på en sådan måde, som faktisk ville kunne have ødelagt hele hendes forhold til Ashton, hvis han havde valgt at tro på det. Det var nok bare hendes held, at Ashton tog det som han gjorde. Hun grinte let og rystede lidt på hovedet af ham, "Nu fedter du bare," sagde hun drillende og smilede til ham, selvom hun kunne mærke en svag rødme snige sig ind på hende. Hun ville nok aldrig helt vænne sig til at få komplementer, når det ikke omhandlede hendes arbejde. "Heldigt for dig, at jeg kan li' trommeslagere og ikke forretningsmænd i stramme jakkesæt, så hva?" sagde hun og grinte mildt, før hun lod ham trække hende indtil ham, og gengældte hans kys, selvom hun ikke kunne lade helt vær med at smile lidt i kysset, før hun lod sine øjne glide i og nød kysset. Han var virkelig noget af det dejligste som kunne gå på to ben, hvis man spurgte Evanna. Hun nød uden tvivl at mærke Ashtons arm omkring sig, og hun havde da også lagt sin ene hånd på hans knæ, før pigerne var kommet hen til dem. Hun sendte pigerne et venligt smil da Ashton svarede dem på engelsk. En af bagsiderne ved at kunne så mange sprog som hun kunne, var nok at overhøre ting hun helst ville være foruden. "Det er Ashton Edwards, fra Faded Exit og sikkert hans kæreste, som har været ham utro. Han fortjener så meget bedre end en som hende," lød det på fransk fra en af de andre piger, hvilket fik Evanna til at fjerne sin hånd fra Ashtons knæ, meget hurtigt, mens hun slog blikket ned i sandet, da hun jo havde forstået hvert et ord. "Må vi få et billede med dig, Ashton?" spurgte den første pige på ret gebrokkent engelsk, mens hun fandt sin mobil frem, hvilket fik Evanna til at smile lidt til Ashton som tegn på, at det ville være okay med hende.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 9, 2017 23:11:36 GMT
Ashton rystede på hovedet. "Den eneste grund til at de skriver nogen form for artikler med dramatiske historier, er at de gerne vil have at flere læser deres artikler. Og så er de ligeglade med, om det er sandt eller ej," sagde han, i en bitter tone. Han havde intet tilovers for folk der gik med usand sladder. Eller sladder generelt. Han mente ikke det var rigtigt at dømme folk på den måde. Han havde heller ikke haft det særlig godt med, at hans egen lillebror havde en blog hvor han skrev om kendte, og mange gange også ham, men han vidste godt at Chris aldrig ville såre ham, og ville heller aldrig skrive usand sladder, der var andet end harmløs, så som at han var Pizza Hut utro med Dominos, eller noget andet fjolleri i den dur. "Nej, tro mig, jeg siger bare sandheden," sagde han og holdt kort en hånd i vejret, der skulle vise at han kun fortalte sandheden. Og det gjorde han virkelig. For ham var hun den smukkeste han nogensinde havde set. "Hey, jeg kan da også tage et jakkesæt på, hvis det skulle være. Var det stramme jakkesæt, du kunne lide?" spurgte han tænksomt, hvorefter han grinede lidt. Han havde sjældent i sit liv været iklædt i jakkesæt, han følte sig ikke helt komfortabel i stift tøj, primært fordi man ikke kunne tromme i sådan noget. Og når man kendte Ashton, vidste man, at han altid trommede, om han så sad bag et trommesæt eller ej. Han trommede på alt hvad han kunne, hvilket til tider kunne irritere mange. Men det var bare en vane, så han lagde ofte ikke mærke til det. Ashton lyttede lidt til det franske teenagerne talte mellem dem, men siden han slet ikke forstod det, holdt han op med at lytte efter. Han lagde ikke mærke til, at Evanna fjernede sin hånd fra hans knæ, for i det øjeblik spurgte en af pigerne, om hun måtte tage et billede med ham, på engelsk. Han bed sig en anelse i læben og kiggede på Evanna, men siden hun smilede til ham, gik han ud fra at det var okay med hende. Han var dog ikke helt sikker på at det var okay med ham selv, men han ville heller ikke affærdige dem på den måde. Han havde jo afvist dem en gang, og et par billeder var hurtigt overstået. Så kunne de måske være i fred efter. "Selvfølgelig," sagde han og rejste sig op, mens han hurtigt børstede sandet af sig. Han lod endnu engang en hånd glide gennem sit hår, hvorefter han stillede sig op til et billede med den første af pigerne. Han smilede, et af de påtagede smil han havde haft lang tid til at øve sig på, så de nu lignede helt ægte smil. I hvert fald for folk der ikke kendte ham. Det var ikke fordi han ikke var taknemmelig for sine fans, men lige nu ville han ønske at han og Evanna bare kunne være dem selv. Derfor skyndte han sig at tage billeder med alle dem der ville have et. "Tak fordi I er fans, jeg håber I kommer til koncerten i morgen aften. Men nu bliver jeg nødt til at vænne tilbage til min kæreste, vi har lidt hårdt tiltrængt alene tid lige nu," sagde han, da han var sikker på de alle havde fået et billede. Han talte langsommere end han plejede, så han var sikker på, at de kunne forstå hvad han sagde, og ellers kunne han bede Evanna oversætte. Han satte sig ved siden af hende i sandet igen og rykkede sig tæt på hende.
|
|
|
Evanna Brown
•
Magiker
Posts: 359
Likes: 1
Gender: Female
Fødselsdag: 01.08.2032
Blodstatus: Halvblod
Magisk niveau: Høj
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Forlovet
Med: Charles Lavoie
Oprindelse: Israel
Bosat: Skotland
Skole: Hogwarts
Kollegium: Slytherin
Arbejdsplads: EB Music
Stilling: Ejer og Stifter
|
Post by Evanna Brown on Sept 11, 2017 19:42:57 GMT
Evanna bed sig en smule i læben, "Selvfølgelig er de ligeglade med om det er sandt eller ej, så længe det sælger, sådan er business. Det er bare.." hun tav lidt og rystede en smule på hovedet, "Underligt.. Urealistisk.. at læse sådan noget og vide, at der er folk som tror på det," færdiggjorde hun sin sætning, efter en kort tænkepause, omkring, hvordan hun lige skulle formulere sig, uden at sige for meget. Det havde været underligt nok for hende, at blive interviewet sammen med Ashton af hans lillebror, fordi det havde omhandlet deres privatliv og nogle af spørgsmålene havde været ret grænseoverskridende for hende. Hun grinte let, da han holdt en hånd i vejret og sagde han sagde sandheden, hvortil hun tog blidt fat i hans hånd og flettede deres fingre sammen, "Og jeg ville aldrig beskylde dig for andet," sagde hun bildt, med kærlighed tydeligt lysende ud af de blå øjne. Hun vidste godt ingen var perfekte, men hun måtte ærligt indrømme, at hun endnu ikke havde fundet en eneste ting ved Ashton, som var andet end perfekt. Hun kunne dog ikke holde et grin tilbage, "Dig i jakkesæt? Ejer du overhovedet et?" spurgte hun grinende, da hun på ingen måder kunne se det for sig, heller ikke at han skulle føle sig komforttabel i et jakkesæt og hvis hun skulle være helt ærlig, så kunne hun langt bedre lide hans stil, end jakkesæt. Hendes egen tøjstil var jo også helt anderledes, i forhold til hvad hun havde på når hun var på arbejde. Evanna havde en utrolig grim smag i munden lige nu. Mest fordi hun vidste hvad de havde sagt, og alligevel gav hun sin sammentykke til, at de kunne få billeder med Ashton. Ikke fordi han skulle have hendes tilladelse, men hun ville aldrig kunne drømme om, at stille sig mellem ham og hans fans, og hun forstod godt, at de selvfølgelig gerne ville have et billed med ham. Hun blev selv siddende, mens de tog deres billeder, og prøvede meget ihærdigt ikke at lytte til, hvad de sagde på fransk, da hun godt vidste, at de sikkert ikke troede hun kunne forstå dem. "Tak Ashton, du er bare så.. Sød. Vi kommer alle sammen til koncerten," lød det stadig på gebrokkent engelsk, fra den ene af pigerne, før en af de andre piger vendte blikket mod Evanna, "Hun burde lade vær med, at klæde sig så billigt, men det er nok svært for en skøge, som ligger og hygger sig med andre mænd. Ashton fortjener en rigtig kvinde, som elsker ham og ikke kunne finde på, at være ham utro," lød det igen på fransk, mens et stort falsk smil viste sig på pigen læber, som havde hun sagt noget sødt. Evanna mærkede Ashton satte sig ved siden af hende i sandet igen, men kunne simpelthen ikke lade piger gå i den tro, om at hun havde været Ashton utro. "Jeg har ikke været Ashton utro. Og en anden gang, hvis I vil svine nogen til, så husk på, at selvom I ikke kan deres sprog, betyder det ikke, at de ikke kan jeres," sagde hun stille på fransk og så op på dem, mens hun rystede lidt på hovedet, mens hun rettede lidt på sin kjole, nok lidt ubevidst, men også fordi de havde tøj som værende billigt.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 11, 2017 21:47:12 GMT
Ashton nikkede og så på Evanna med et bekymret blik. Han ville virkelig ønske at sladderblade ikke eksisterede, og han forstod virkelig heller ikke, hvorfor folk var interesserede i at læse deres indhold, eller til og med troede på det der stod i dem altid var sandt. Det var til tider forfærdeligt, nogle af de ting der stod om kendte, heldigvis havde de oftest været søde mod ham, men han var heller ikke nem at finde dårlige ting på, så når de skrev noget dårligt om ham, var det primært løgn. "Jeg ved det godt. Men du må bare tænke på, at det jo overhovedet ikke passer. Du ved bedst, og så længe jeg også gør, i det her tilfælde, bør vi begge to bare glemme det," sagde han. Det var dog lettere sagt end gjort nogle gange, og det vidste han også godt. Det havde også været svært for ham bare at glemme den negative presse i starten, når han var kommet til at falde over noget om ham selv. Men man blev bedre til det med tiden. "Jeg ved godt det er svært, men vi kan heller ikke lade det styre vores liv. Og vi kan virkelig ikke gøre noget ved det, desværre," tilføjede han, for at uddybe det han havde ment. Han håbede virkelig at Evanna kunne lægge det bag sig, så hun ikke skulle gå og bruge tid på at bekymre sig om den slags. Det ville klart være bedst for dem begge, og det var jo aldrig sjovt at gå at tænke på negative ting om sig selv, om det så var sandt eller ej. "Altså, jeg lyver ikke overfor dig, men jeg er altså ikke en eller anden sandhedsguru. Jeg har løjet før i mit liv," sagde han, i et tonefald der var en anelse drillende. Men han holdt fast i hendes hånd, trak den tæt på sig og placerede et hurtigt kys på den, før han smilede til hende. "Selvfølgelig gør jeg det, alle bør eje mindst et sæt formelt tøj," sagde han og grinede en anelse. "Jeg er dog i tvivl om jeg stadig kan passe det, jeg har ikke haft det på i flere år," tilføjede han, ved nærmere eftertanke. Han var vokset en del siden sidst han havde haft et jakkesæt på, hvilket var flere år siden, både i højden, men også i størrelsen, fordi han havde fået langt flere muskler, og bredere skuldrer. Ashton sendte endnu et af sine falske, dog charmerende smil til den lille flok af fans. "Det er jeg glad for at høre. Vi vil gøre vores bedste for, at I får en fantastisk aften," lovede han. Endnu engang talte han langsommere, for at de kunne forstå ham. Da han havde sagt at han ville bruge tid med Evanna nu, havde han forventet at de ville forstå og gå tilbage til deres bålfest, så han blev forvirret da de pludselig begyndte at tale fransk igen, uden at gå nogle steder. Han kiggede tilbage på hende der havde sagt noget, og han opdagede hun kiggede på Evanna, mens hun smilede, så han forestillede sig at hun gav Evanna et kompliment. Men da Evanna svarede på fransk, lød hun langt fra som om der var blevet sagt noget sødt, tværtimod. "Wow, hvad foregår der?" spurgte han Evanna, da han ikke forstod et eneste ord af deres lille samtale.
|
|
|
Evanna Brown
•
Magiker
Posts: 359
Likes: 1
Gender: Female
Fødselsdag: 01.08.2032
Blodstatus: Halvblod
Magisk niveau: Høj
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Forlovet
Med: Charles Lavoie
Oprindelse: Israel
Bosat: Skotland
Skole: Hogwarts
Kollegium: Slytherin
Arbejdsplads: EB Music
Stilling: Ejer og Stifter
|
Post by Evanna Brown on Sept 13, 2017 12:55:02 GMT
Evanna nikkede lidt, Ashton havde uden tvivl en god pointe, men det ændrede ikke på, at hun modtog et hav af mails, sms'er og opkald af teenager som var helt og aldeles overbevidste om, at det sladderbladene skrev var sandt. Hun vidste et sted også godt, at hun burde være ligeglad, for det var netop som han sagde; så længe de kendte sandheden, så måtte folk jo tro hvad de ville. Det ville nok bare være så meget nemmere, hvis hun kunne skifte nummer og mail, men firmaets kunder havde jo også det nummer og den mail, så det var ikke bare lige. Hun sendte ham et lille smil, "Jeg skal nok bare vænne mig til, at mit privatliv ikke er så privat mere. Og nej, det skal ikke styre vores liv," sagde hun og lagde blidt sit hoved mod hans skulder, mens hun kiggede ud over vandet, hvor hun kunne se bladet lægge og flyde rundt, efter Ashton havde kastet det derud. Hun grinte let da han sagde han ikke var nogen sandhedsguru, "Vi har nok alle sammen nogle indre dæmoner, som ser overfladen fra tid til anden," sagde hun med et kærligt smil over sine røde læber, som kun voksede da han kyssede hendes hånd. Der var virkelig ingen andre i verden, som kunne få hendes hjerte det at slå så hurtigt og gøre hende så blød i knæene, som han kunne. Hun grinte mildt, "Lad mig gætte, det er et jakkesæt fra din konfirmationen eller hvad?" spurgte hun med et drillende glimt i øjet. Evanna kunne tydeligt se og høre på pigerne, at de var helt oppe og ringe over at have fået billeder med Ashton og ikke mindst det, at han snakkede med dem. Hun kunne jo godt forstå dem, hun havde selv haft det på præcis samme måde, første gang hun havde mødt ham. "Vi er helt sikre på, at I ikke vil skuffe os. I skuffer aldrig jeres fans. I er så.. Charmant.." forsatte pigen med det gebrokkende engelsk, og kunne da heller ikke finde det rigtige ord, hvilket fik Evanna til at smile lidt, "Charmende," oversatte hun stille for Ashton. Hun måtte dog bide sig lidt i læben, da Ashton spurgte hvad der foregik. Hun ville ikke lyve for ham, men samtidig ville hun heller ikke sætte hans fans i dårligt lys, "De havde nok bare ikke regnet med, at jeg kunne forstå deres franske, så jeg fortalte dem bare, at jeg ikke har været dig utro, og en anden gang burde de sikre sig, at folk ikke kan forstå deres sprog før de begynder, at svine dem til," forklarede hun kort og slog blikket mod sandet. Hun vidste jo godt, at hun bare havde kunne ladet som om, at hun ikke havde forstået det og ladet det ligge, hvilket hun nok også havde gjort, hvis de kun havde svinet hende til og ikke havde nævnt noget som utroskabet som ikke havde fundet sted.
|
|
|