A walk to remember

[Deleted]

Parken var nu endnu mere fantastisk. De sad sammen i dette fantastiske spot, hvor de var omringet af smuk natur. En by for magiker og ingen af de alt for mange muggler omringede dem. Heldigvis... Tanken blev dog hurtigt skubbet væk, så han kunne forsætte med at have positive tanker. Han viftede med staven en sidste gang, inde kødet og tærten blev skåret ud. "Tag endelig." sagde han roligt, og begyndte selv at tage lidt kartoffel salat op på sin tallerken, hvorefter han tog et stykke kød over på.

"Vi er ikke alle dygtige til alt. Tværtimod.. Jeg er utrolig dårlig til flyvning, hvorimod du er utrolig god til det. Noget du stadigvæk skylder at lære mig." sagde han med et glimt i øjet, inde han fik hændt to glas op med græskarjuice.
[b"Så skal jeg nok lære dig besværgelser."

[/b] lød det gengældende for hans allerede forventning om, at hun ville undervise ham i at flyve - nu måtte de se.
"Dette er et perfekt sted." han smilte, man kunne kort forvente der kom noget mere - men han holdte, nærmest som om han forventede hun ville spørge: perfekt for hvad.
Noah strakte benene, og lod sin krop hvile på sin højre albue.

[Olivia Rae Roden Wilson]

Olivia ventede med at tage noget mad, til han havde gjort det. Hun var ikke helt færdig med at beundre stedet og det han havde sat op. Det var lige en date efter hendes hjerte, hvis det da var en date. Det var hun ikke helt klar over faktisk, men hun havde så heller ikke ret meget erfaring inden for det område.
Hun tog en tallerken og tog noget kartoffelsalat på og noget kød, som han havde gjort. Hun så dog en smule skeptisk ud på kartoffelsalaten.
"Der er ikke nødder i, vel?" Spurgte hun lidt bekymret. Hun synes ikke det passede i det, men hun havde mødt en engang der puttede det i. Olivia kunne ikke tåle nogen former for nødder, så derfor blev hun nødt til at spørge.

Olivia vidste godt, at han havde ret. Hun synes bare det var så irriterende, for hun ville så gerne være bedre til det.
"Jeg skal nok lære dig det. Tro mig, inden længe flyver du ligesom Chrissandra Pendareva." Sagde hun med et grin. Hun havde ingen idé om, om han vidste hvem hun var. Olivia havde altid været stor fan og derfor var det underligt at finde ud af, at hendes bror havde datet hende i 3 år. "Eller ihvertfald næsten." Hun smilede til ham og tog en bid af kødet. "Det her er virkelig lækkert." Sagde hun lidt efter og tog en bid mere.

Hun betragtede ham et øjeblik og følte, at der var noget han ikke sagde.
"Perfekt til hvad?" Spurgte hun kiggede på det lækre kød. Det var altså virkelig godt.

[Deleted]

Solen som varmede dem, oplyste hele parken til at virke frodig og fyldt med liv. Et egern kunne spottes, imens de sad og snakkede.
En varm tanke om han en dag ville være en fremragende flyver, hvilket han tvivlede på – da dette bestemt aldrig havde været hans spidskompetence.
”Det vil være imponerende, hvis situationen er at jeg bliver så god.” sagde han med et smil, og tog en tår af sin græskarjuice.

Denne kvinde hun talte om sagde ikke Noah meget, men hun var sikkert en fremragende heks til at flyve, mon ikke? Noah vidste det ikke, måske? I denne forbindelse ville det nok give mening, hvis hun var en dygtig quidditchsspiller.

Han smilte til hende intenst og så kort ned på hendes hænder, inde han forsigtig rykkede tættere på hende, og lod deres læber mødes. Det perfekte sted til at stjæle deres første kys, så måtte Noah tage konsekvenserne, hvis hun ikke lige var enig om hans handling. Han havde nok prøvet det der var værre.

[Olivia Rae Roden Wilson]

Olivia sendte ham et smil og gav hans arm et lille klem. Hun var en god træner, men om hun var så god vidste hun ikke. Hun vidste jo heller ikke hvor god han var. Det lød på ham, som om han ikke var ret god, men det kunne være han bare sagde det og at han faktisk var bedre end det, eller bedre end hvad han selv vidste.
"Og hvis ikke, så får vi det nok sjovt alligevel. Jeg får det ihvertfald sjovt." Sagde hun og blinkede til ham. Hun havde det altid sjovt med at flyve og hvis han ikke var ret godt, så ville hun nok blive godt underholdt.

Hun sad og koncentrerede sig om sit kød, måske mere end hvad hun ville. Det var bare så lækkert, at hun ikke kunne lade vær. Derfor kom det bag på hende, da han tog fat i hende og kyssede hende. Først sad hun bare som stivnet, da hun var blevet forskrækket, men derefter gav hun efter og lagde sin hånd i hans hår. Sommerfuglene blafrede i hendes mave og hun lagde sin tallerken fra sig. Det var lidt akavet at sidde med en tallerken, når de nu kyssede for første gang.

[Deleted]

Kysset gav et sug igennem hele kroppen, imens hun gengældte ham. Det var fortrinligt. Hans hånd gled hen på hendes lår, hvorefter han lod deres kys udvikle sig til lidt mere intenst. Han nød det, hun virkede til at nyde det. Hans hånd nussede hende kærligt på låret, og lod kysset stoppe naturligt, imens hans blik hvilede på hende. Han havde et smil på læben, og lagde hovedet på skrå.
"Beklager, jeg kunne ikke stå for dit søde smil længere." sagde han med et drilsk blik. Han tog en tår af græskarjuicen, og klørede sig på kinden.
"Ja, undskyld jeg lige stjal din opmærksomhed fra maden." lød han grinende, tydelig drilsk. Han tog en dyb indånding, og genvandt lige kontrollen over sin hjerterytme.
Imens hans øjne hvilede på Olivia, som om han afventede en reaktion fra hende.

[Olivia Rae Roden Wilson]

Olivia var blevet mere glad for Noah, end hvad hun havde forventet. Det var gået lidt stærkt med hendes følelser, og det kunne hun godt mærke, da de kyssede hinanden. Hun panikkede dog en smule, da han lagde sin hånd på hendes lår. Hun kæmpede for at ignorere den følelse hun fik, da han jo ikke kunne gøre mere end det, når nu de var i offentligheden. Hun genvandt fatningen, lige som han afsluttede kysset. Hun håbede ikke, at han havde lagt mærke til det.
"Det er okay." Sagde hun og rødmede. Det var helt okay og det ville ikke gøre hende noget, hvis han gjorde det igen. Han var rigtig sød og hun var så spændt på hvad det kunne blive til imellem dem. "Ja helt ærligt." Sagde hun og løftede en pegefinger ad ham. "Det så lige så godt ud." Hun smilede sødt til ham og havde nu ikke rigtigt lyst til at spise mere. Hun kunne ikke helt glemme deres kys, som stadig sad på hendes læber og summede. Hun forstod ikke de følelser hun havde, men det føltes rart. Hun havde ikke troet hun ville have det sådan med ham, da de mødte hinanden første gang og nu sad de så der.

[Deleted]

Et kys sagde mere end tusind ord, eller det var i hvert fald hvad man sagde. Dette kys havde i hvert fald kildet og varmet i hele kroppen. Han kunne ikke have holdt sig tilbage, og han havde derfor måtte kysse hende. Det havde været et fortrinligt kys, og han ville gerne kysse hende igen – dog måtte man også engang imellem holde sig lidt i hanke.

”Så? Du ikke sulten nu?” spurgte han nysgerrigt, det var måske effekten af kysset? Man mistede appetitten, det vidste Noah som sådan ikke. Han tog glasset op med græskarjuice, og tog en tår af den og mærkede hvordan det kølede. Han havde været lidt varm efter kysset, som havde spredt sig som en skovbrand!

Smilet forblev plantet på læberne, og han lod blikket glide ned på tallerken, inde de gled op på hende igen.
Blikket ændrede sig meget hurtigt til et køligt blik, da han drejede hovedet og skuede ud som om der skulle være nogen omkring dem. Blikket gled hen mod nogle træer og buske, som stod 150 meter fra dem. Blikket var mere stift end sidste gang.
”Det nok bare et dyr.” sagde han med en rolig stemme, som stadigvæk var passende alvorlig, som om han mere sagde det for at berolige hende.

[Deleted]

Justin havde fulgt efter dem for at finde ud af mere. Hvem var denne mand hun pludselig så? Hans blik var stift på dem, han var ligeså rød i hovedet som en kogt hummer. Ansigtet var malet af had og vrede til denne mand, men i de sekunder han så dem kysse. "Det vil du fortryde.." lød det sammenbidt, heldigvis var det i en hviskende tone, så de ikke ville finde ham.
Tryllestaven var knugede i hans hånd, og han overvejede de mange forbandelser han kunne kaste på manden når det var en realitet, han kunne brænde ham? torturerer ham? Dolor forbandelsen var ikke behagelig.. Måske skulle han bare dræbe ham nu?
Nej! nej! ikke foran hans kære Olivia. Det var forfærdeligt, hvis hun så det. Han ville aldrig udsætte en person han elskede for det, en person som elskede ham ville heller ikke ønske at blive reddet, hvis hun skulle se den mand der lige havde forulempet hende med et kys, dø grufuldt.

Lyden af en knækket gren, gav genlyd i skoven - og hurtigt gemte Justin sig i busken, imens hans øjne stift kiggede hen mod manden som så på direkte hen i hans retning, for et kort sekund kunne Justin sværge at han havde øjenkontakt med manden.

[Olivia Rae Roden Wilson]

Olivia havde lidt svært ved at koncentrere sig om sin mad, for hele hendes krop var blevet varm og sommerfuglene gik amok i hendes mave. Det var længe siden hun havde haft det på denne måde. Dette føltes dog mere virkelig end det hun havde haft med Malachi, for deres forhold var startet med at de hadede hinanden og skændtes konstant. Det havde et par trolde på Hogwarts dog sat en stopper for og de var blevet glade for hinanden. Olivia havde ikke startet med at hade Noah. Hun havde været utryg ved ham, men det var hun med alle fremmede og det var bestemt ikke hand skyld.
"Øhh nej joo...." Hun sendte ham et genert smil og lagde en hånd på hans kind. "Det smager dog rigtig godt." Sagde hun så og slap ham igen. Det han havde gjort for hende, var meget romantisk og hun var rigtig glad.

Olivia fulgte Noahs blik og det gav et sæt i hende, da hun pludselig hørte en lyd. Hun kiggede sig omkring, men hun kunne ikke se noget. Hendes hænder blev fugtige og hun blev nu rigtig nervøs. Hun havde siden voldtægten følt, at hun blev overvåget, men hun havde aldrig set nogen, der fulgte efter hende.
"Det håber jeg." Sagde hun med et flakkende blik, der ikke længere kunne fokuserer på ham.

[Deleted]

Blikket havde ført været fanget mod hende, og han så stadigvæk mod busken, inde han rejste sig op. Blikket var markant anderledes end det havde været før. Hele hans aura var nærmest forandret, han var kølig og vendte blikket kort mod Olivia. Hun var bange og nogen havde fulgt efter dem i et stykke tid, hvem var dette som valgte at bruge tiden på at stalke dem?
Denne gang var det ikke en journalist, tværtimod. De plejede at være ret åbenlyse.

”Bliv her.” lød det, inde han vendte mod busken og begyndte med tunge skridt at gå imod den. Der var noget inde i den busk, som han ikke brød sig om. Han mærkede hvordan han trak sin stav, imens han gik imod busken – eller.. Det som var bag busken.
Noah svang staven mod busken, hvorefter flammer begyndte at steppe op fra busken, imens han så køligt imod hvad end han forventede som dukkede op på den anden side.

[Deleted]

Justins blik hvilede på de to skikkelse, han så kort ned i jorden da han mærkede noget kravle over hans fingre. En lille bille, han smilte og viftede den af hånden. De mørke øjne gled op, da han så Noah var begyndt at gå imod ham, han skulle lige til at svinge sin egen stav da busken foran ham brød i brand, og han rullede væk.

Han satte sig op og så med fanatiske øjne op på Noah og fik for første gange øjenkontakt med manden som havde kidnappet Olivia fra ham.
Følelsen af at stadigvæk have staven i hans hånd, gav en vis tryghed da manden foran ham bestemt ikke virkede behagelig, ikke i forhold til det skvat han i virkeligheden var..
”Kan jeg hjælpe dem?” lød det flabet fra Justin, som var klar til at affyre den ene forbandelse mod manden efter den anden.

Justin følte han lige måtte se situationen an, inde han bare begyndte at kaste om sig med forbandelser, da det ikke var sikkert for hans kære Olivia. Hans blik hvilede på Noah, og gled kort ned på Olivia i baggrunden og så tilbage på Noah.

[Olivia Rae Roden Wilson]

Olivia blev en smule bekymret, da Noah pludselig rejste sig op og gik hen imod det sted, hvor de før havde hørt en lyd. Hun sad helt stille, som hun kiggede i hans retning. Hun håbede så inderligt, at det blot var et dyr de havde hørt. Hun ville hade tanken om, at der var nogen der fulgte efter dem. Hun blev mere og mere nervøs og det gjorde det ikke bedre, da Noah satte ild til busken.
"Noah!" Udbrød hun, da hun blev meget overrasket. Ja hun blev nok mere chokeret. Hvad var det helt præcist han ville få ud af det? Olivia gispede, da en mand pludselig stod foran Noah. Hvem var han? Hun knep øjnene sammen og den grusomme sandhed gik op for hende. Det var ham. Han lignede ihvertfald. Ham der havde voldtaget hende. Hun kravlede lidt længere væk og sad nu ved siden af tæppet. Hun bed sig i læben og tårerne væltede frem. Hun kvalte et skrig, da hun ikke ville afsløre overfor Noah hvem han var. Hvad ville Noah ikke gøre ved ham?
"Noah? Lad os tage hjem." Råbte hun til ham med rystende stemme. Hun rejste sig op, men stod stadig et godt stykke væk fra dem. Hun kiggede skrækslagent hen på manden, som hun var så bange for.
"NU!" Råbte hun igen og bakkede længere og længere væk fra dem begge to.

[Deleted]

Noahs blik hvilede på den fremmede mand foran ham, hans blik var fuldkommen frossent. Alle følelser var væk og han så dræbende ned på manden foran ham. Hvorfor havde denne fremmed mand gemt sig. Noah tolkede mandens øjne som frygt, og han så med et hadsk blik ned mod manden, inde han viftede med staven og et gråt lys fløj ud mod manden. For det trænede øje kunne man se en besværgelse, som tydeligvis ville få manden til at flyve markant tilbage.Det lykkedes, og Noah så hvordan manden fløj væk og og landte 10 meter væk fra dem.
Da besværgelsen var kastet vendte Noah sig rundt og begyndte at bevæge sig tilbage mod Olivia.
"Kom vi går.." sagde han, og greb ud mod hendes hånd.

Noah beholdte sin stav oppe, hvis nu manden skulle vælge at gøre noget.

[Deleted]

Noahs blik hvilede på den fremmede mand foran ham, hans blik var fuldkommen frossent. Alle følelser var væk og han så dræbende ned på manden foran ham. Hvorfor havde denne fremmed mand gemt sig. Noah tolkede mandens øjne som frygt, og han så med et hadsk blik ned mod manden, inde han viftede med staven og et gråt lys fløj ud mod manden. For det trænede øje kunne man se en besværgelse, som tydeligvis ville få manden til at flyve markant tilbage.Det lykkedes, og Noah så hvordan manden fløj væk og og landte 10 meter væk fra dem.
Da besværgelsen var kastet vendte Noah sig rundt og begyndte at bevæge sig tilbage mod Olivia.
"Kom vi går.." sagde han, og greb ud mod hendes hånd.

Noah beholdte sin stav oppe, hvis nu manden skulle vælge at gøre noget.

[Olivia Rae Roden Wilson]

Olivia var skrækslagen. Hendes hjerte hamrede i brystet på hende og hendes vejrtrækning var bestemt ikke normal. Hun ville ikke have, at Noah skulle se det, men hun var bange for, at det ikke helt kunne undgås. Det gav et sæt i hende, da Noah pludselig kastede en besværgelse på manden. Hun åbnede munden for at skrige, men der kom ikke en lyd ud. Nu skulle hun bestemt ikke fortælle ham om det. Olivia burde sende besked til Trescott om voldtægtsmanden, men lige nu bekymrede hun sig mest om at komme væk.
Hun greb Noahs hånd og begyndte at trække ham med sig. Hun ville væk hurtigst muligt og glemte alt om den picnic der var blevet stillet op. Hun kunne ikke komme hurtigt nok væk og hun håbede, at Noah ville følge med og ikke stille for mange spørgsmål. Olivia havde ikke regnet med at se ham og nu var hun mere bange, end hun før havde været, for hvorfor var han der? Fulgte han efter hende, eller boede han bare i nærheden?
"Kan vi tage hjem til dig?" Spurgte hun Noah, uden at kigge på ham. Hun ville gerne skjule sin frygt så lang tid som muligt.