Now Where Is My Sister

[Deleted]

Elliott Andromedius

Elliotts lejlighed - 20:36

---

Efter sit sidste møde med Judas, havde Dacoda vidst, at hun skulle have fat i Harper, men eftersom hun ikke havde en eneste idé om, hvor pokker hendes tvilling var henne, så regnede hun, af en eller anden grund, bare med at sådan noget vidste Kaya. Hun havde derfor bevæget sig ind i en verden, hun aldrig havde troet hun skulle sætte sine fødder i. Mugglernes verden. Det var fandme for klamt, at Kaya overhovedet havde overvejet at flytte dertil. Bare tanken om, at hendes lillesøster lå og blev hugget i af en eller anden mudderblods unge.. Ej Dacoda kunne slet ikke forholde sig til tanken, det var simpelthen for ulækkert.

"Alohomora" hviskede hun stille mod døren, med sin stav rettet mod den, og et lille klik fra dørens lås lød som den gik op. Hun smækkede den til gengæld efter sig. Hun havde ingen grund til at være stille. Staven havde hun stadig i hånden, "Hey Prettyface, er du hjemme?" kaldte hun, uden af tage sko eller læderjakken af, gik hun ind. Hendes lange blonde hår sad vildt omkring hende, den sorte rå make-up sad som den skulle. Cowboy bukserne var stramme, sorte og med huller. Hun kom til syne i døren indtil stuen, og så på drengen som sad der inde. "Hvor er Kaya?" spurgte hun hårdt, og pegede sin stav direkte mod drengen.

[Deleted]

Elliott sad inde i stuen og slappede af, Kaya var over på skolen for at få lidt vejledning om hvad uddannelse hun skulle starte på og Elliott håbede virkeligt for hende at hun ville finde ud af et eller andet fornuftigt. Et stille suk brød hans læber, som han vendte endnu en side i bogen og prøvede at forholde sig til det faktum at han stadig havde lang vej endnu på sin uddannelse.
Elliott manglede penge, og selvom hans forældre støttede ham, og selvom nogen af de stave han lavede kunne blive solgt, så ville det virkeligt være rart med nogen flere penge imellem hænderne til at lave lige præcist hvad man havde lyst til, men desværre var det jo ikke altid så nemt, og han nød bare at han i det mindste kunne bruge tiden med Kaya.

Som han pludseligt hørte nogen komme ind i hans hjem tog han fat omkring staven i hans bokselomme og kiggede op, som en blond pige stod ikke ret langt fra ham.
"Hey! Du kan da ikke bare BRASE ind" sagde han overrasket og følte sig pludseligt en smule udsat, hvem var dog det: "Hun er på skolen og hvem er du overhovedet?" spurgte han overrasket og kiggede op på  hende. Elliott var ikke så bange som han havde været i de unge år, men modig var måske også lidt overdrevet at kalde ham.

[Deleted]

Dacoda hævede det ene øjenbryn af hans ord, "Det kan du sgu da se jeg kan" svarede hun som om at det var det mest åbenlyse i hele verden. "Jeg syntes du skal lægge den der væk, så du ikke kommer til skade" sagde hun advarende, og nikkede mod hans stav. Hun havde allerede lyst til, at slå ham ihjel. Tænk hun rent faktisk stod midt i en mudderblods hjem. Hun skulle i hvert fald have et bad når hun kom hjem. Mindst på to timer.

"Skolen? Tror du jeg er dum eller hvad? Hun går ikke på Hogwarts mere, tror du ikke jeg ved hvor gammel min egen lillesøster er?" spurte hun retorisk, og gik et par skridt i mod ham, som hun regnede med, at han trods hans blod, da ikke kunne være for dum til at lægge to og to sammen, og så regne ud at hun var søster til Kaya. "Du må være Kayas lille samlejeslave? Jason? Jayden? Elliott? Something like that.. Kan sgu ikke helt følge med i hendes fyre mere.. eller tøser" sagde hun med et provokerende smil på læberne og et falsk, hånligt grin.

[Deleted]

Elliott kiggede på den fremmede dame der stod i hans stue, hvorfor var hun overhovedet i nærheden: "Vær sød at gå" sagde Elliott i en stemme og forsøgte at lyde selvsikker, men nu var han jo ikke ligefrem auror eller noget i den stil.
"Er du.. Harper?" spurgte han blot, han havde kun hørt om Harper, men hende havde han jo så også hørt en del om: "Hun er til noget vejledning af en art.." sagde han blot, han syntes ikke ligefrem dette var et specielt behageligt møde med Kaya's søster, ligesom et ikke var behageligt at møde hendes far heller.

"Elliott" mumlede han og kunne mærke irritationen og såret i maven der kom frem så snart både Jayden og Jason blev sagt, han håbede virkeligt ikke at Kaya snakkede særligt meget med de to mere.
"Hun er her ikke, du må lede et andet sted" sagde han blot, igen i et forsøg på at få hende til at gå, han havde virkeligt ikke lyst til at snakke med hende lige nu og han ville virkeligt ønske at hun bare ville lade ham være, han var jo ikke ligefrem særlig modig eller god til magi hvis det skulle blive nødvendigt.

[Deleted]

Endnu et hånligt grin forlod Dacodas læber, "Se dét, kommer ikke til at ske.. Jeg er ikke nogen særlig sød person" indrømme hun blankt, hun var virkelig ingen sød person, hun gjorde hvad er passede hende, og den eneste som skulle bestemme over hende var Judas, og selv han vidste ikke altid hvor han havde hende.
"Tsk, tæt på mudderblod.. den anden tvilling Dacoda," sagde hun og rynkede lidt på panden, og tog et par ekstra skridt mod Elliott. "Jaja, det er fint, læg så den stav fra dig" svarede hun, og satte sig på sofabordet stadig med sin stav rettet direkte i mod ham. Hun lod hovedet tippe en smule til den ene side.

"Arh ja, det kunne jeg næsten have gættet.. Den helt store kærlighed" sagde hun i en dramatisk stemme, hun ville gerne have fat i Kaya, og det skulle være hurtigt, og Elliott var faktisk bare virkelig irriterende og vejen lige nu.
Hun kiggede mod et ur, "Hun er nok snart hjemme, tror du ik?" spurgte hun og sendte ham et smil, men ikke lige frem sådanne et smil man havde lyst til, at modtage. Hun rejste sig fra bordet, og gik ud mod køkkenet. Hun begyndte bare at gå i skabene og fandt så et glas, "Hvor gemmer hun sine stoffer?" spurgte hun, ikke fordi, selvfølgelig havde hun selv nogen på sig, men hun kunne da lige så godt tage af Kayas hvis hun havde nogen læggende. Hun tog glasset med ind i stuen igen, og kiggede så afventende mod Elliott.

[Deleted]

Elliott kunne mærke hvordan hans hjerte næsten stoppede med at slå som hun kiggede på ham. Elliott var jo ikke ligefrem den modigste og han var ikke typen der bare sådan lige svarede flabet igen hvis folk talte til ham på en måde han ikke kunne lide. Elliott endte derfor med bare roligt at sukke og han smilede stille til hende, bare for at være venlig.
"Har du tænkt dig at blive her eller?" spurgte han usikkert og prøvede ikke at træde ved siden af, Elliott var virkelig bange for om hun kunne finde på at slå ham ihjel eller noget og han lagde roligt sin stav på bordet, usikker på hvad der foregik.

"Ehm.. Jeg tror hun fik fri om et kvarters tid, også.. Det andet, det ved jeg ikke" sagde Elliott usikkert og kunne mærke hvordan hans mave trak sig sammen, sådan noget ville han helst ikke tænke på, han troede jo virkeligt på at Kaya havde forbedret sig.
"Er du ikke sød at gå? Jeg er ikke så glad for at have besøg" sagde Elliott en smule undskyldende.

[Deleted]

Dacoda var ikke typen som var bange af sig. Hun havde intet at miste, selvfølgelig holdt hun af både Harper og Kaya, men hun elskede ikke andre end sig selv. Ellers ville hun jo heller ikke være her. Hun vidste det ville være for farligt for hende selv, at opsøge Harper, hun vidste jo at Judas holdt øje med hende, ligesom han gjorde med alle andre han havde under sig.
Elliotts smil gjorde intet andet end at provokere Dacoda, ingen mudderblods skulle smile til hende, de skulle frygte hende. "Tjah.. Hvorfor ik?" sagde hun køligt, men sank ikke sin stav selvom Elliott lagde sin fra sig. Hun gik i stedet for hen og tog fat om den, vendte den et par gange i hånden, mens et lumsk smil bredte sig på hendes læber, "Klogt valg" sagde hun så, og lagde den over på en hylde så langt fra ham som muligt. Bare lige for at være sikker på, at han ikke ville få nogle dumme ideer.

Hun lod hovedet tippe en smule til den ene side, "Sig mig.. Er du bange for mig?" spurgte hun med et næsten sindssygt blik. Hun rettede hovedet op igen, hvis Kaya havde fået fri for et kvarter siden, så måtte hun da snart være hjemme.
"Det er sgu da ikke gæstfrihed du har aller mest af hva?" sagde hun irriteret og hævede kort det ene øjenbryn. Det var egentlig utroligt, hun ikke havde slået ham ihjel endnu. Det var ikke mange muggler eller mugglerfødt som overlevede et møde med Dacoda, men inderst inde, vidste hun nok godt, at hvis hun slog ham ihjel, så ville hun nok miste Kaya helt. "Jeg syntes vi skal udnytte ventetiden til, at lære hinanden lidt at kende," begyndte hun, og satte sig på sofabordet lige overfor ham, med en fod på hver side af ham i sofaen. Hun satte staven for hans brystkasse, "Hvad er dine intentioner med min søster?" spurgte hun, hun nød øjeblikket en tand for meget, det var nok tydeligt at se.

[Deleted]

Elliott sad og kiggede på hende med en stille mine, han var ikke helt sikker på om han turde sige for meget til hende, han ville jo helst ikke ende med at komme til skade: "Ehm altså... Nu bor jeg her jo" sagde han, det var ikke fordi han som sådan ville smide hende ud.
Eller jo, faktisk ville han gerne have at hun gik, bare fordi at han ikke var tryg ved den måde hun sad på, han følte sig virkeligt truet og han var bange for at hun kunne finde på at skade ham: "Altså jeg tror ikke Kaya bliver glad for dig hvis jeg ligger død på gulvet" forsøgte han sig og håbede lidt at hun kunne se pointen bare en lille smule.

"Ingen, vi er bare venner... Hvad er dine intentioner med... Din søster?" spurgte han en smule forvirret, ikke sikker på om hun havde tænkt sig bare at sige hej og være glad for at se hende, eller om hun var ude på at gøre hende ondt, hvilket ikke var en tanke Elliott var glad for.
Han ville jo trods alt gerne beskytte Kaya og han ønskede ikke at denne pige trak hende ned i et eller andet dårligt miljø igen. Så for nu sad han bare og kiggede engang imellem i mod hoveddøren som bad han til at den pludseligt ville gå op og Kaya ville komme und, det ville virkeligt være befriende for ham, han havde brug for hende lige nu.

[Deleted]

Hun vippede begge mundviger ned af, og rystede så lidt på hovedet, "Det er ikke noget at prale af.." svarede hun køligt, og lod blikket glide rundt i lejligheden. Det var da ikke fordi her var grimt indrettet eller roddet eller noget. Men det var et muggler hjem.
Hun trak lidt på skulderne, og vendte blikket tilbage på ham, "Måske.. Måske ikke.. Men vi kan jo håbe på, hun en dag finder sin fornuft igen, måske hun bare lige skal have en lille øjenåbner?" hun satte eftertænksomt en pegefinger på hagen. Måske var det bare en lille død muggler dreng, Kaya skulle se, for at finde sin indre blodfanatiske pige frem igen. Dacoda vidste jo den havde været der.

Hun hævede overrakset begge øjenbryn, "Virkelig? Bare venner? Man er ikke 'bare venner' med en tøs som Kaya" svarede hun mistroisk, og pressede staven hårdere mod hans bryst, "Dolor," hvæsede hun, hun var ikke bange for at bruge utilgivelige forbandelser, hun lod den dog kun virke et par sekunder, "Så svar mig nu igen.. Uden at lyve" snerrede hun og holdt sit hoved kun få cm fra hans.
Hun elskede at se muggler lide under hendes magt, hun elskede det rus det gav hende, det var næsten bedre end det rus stofferne kunne give hende. "Harper er i fare.. Det vil kun bringe hende endnu mere i fare hvis jeg nærmer hende.. Kaya er varulv og en dygtig heks, hun kan opspore hende hurtigere end Mafiaen kan.." svarede hun, mens hun studerede sine negle en smule, som var det vejret de sad og snakkede om.

[Deleted]

Elliott klappede i som en fisk som hun talte igen, han kunne virkeligt ikke lide at være i rum med hende. Hun gjorde ham helt utrolig utryg og han var ikke sikker på om hun kunne finde på at gøre ham noget, ligesom han stadig ikke vidste om hun var ude på at gøre Kaya noget.
Han havde aldrig hørt om at hun skulle have en søster der hed Dacoda, hun havde kun hørt om Benjamin og Harper, men han turde skam heller ikke stille spørgsmålstegn om det, for denne kvinde virkede alligevel ikke helt som typen der havde lyst til at blive betvivlet, og lige nu bad Elliott bare til at Kaya snart ville komme gående ind af døren.

Som han pludseligt så hun hævede staven, nåede han knapt at reagerer før han mærkede den helt enorme smerte i sin krop og Elliott skreg så højt at taget næsten var ved at flyve af, også selvom det ikke varede længe: "Det er rigtigt, please lad mig være" sagde han og kunne mærke hvordan lysten til at græde kom, da han sad foroverbøjet i stolen. De var jo ikke kærester eller noget, de boede bare sammen.
Elliott lyttede til hendes ord, men han turde ikke sige mere, han ville ikke ende i ballade og han ville ikke have at hun gjorde mere skade på ham. Han prøvede virkeligt ikke at græde, han prøvede bare at sidde og han prøvede bare at samle alle tankerne.

[Deleted]

Dacoda elskede at se folk lide, med mindre det var fuldblods selvfølgelig, og hvis de led under hendes magt, var det kun endnu bedre. Hun satte en finger for det ene øre, "Hold nu kæft hvor du larmer" sagde hun efterfulgt af et hånligt grin da han skreg, og satte så hånden i siden, mens hun svingede tryllestaven i den modsatte hånd.
Hun stod for nu bare og kiggede på ham, som om hun overvejede sine muligheder, for at skade ham, bare en lille smule mere, det var jo lidt sjovt, og man havde jo ikke andet sjov end det man selv fandt på. Desuden var han jo ikke andet end en ubetydelig lille mudderblods unge.

Hans ord om at lade ham være fik hendes til at reagere. I en hurtigt bevægelse greb hun fat om hans skulder, og tvang ham tilbage i sofaen, halvt siddende over ham, mens hun atter pressede sin stav mod ham, denne gang mod hans strube, "Det håber jeg for dig! Hvis du nogensinde så meget som overvejer at røre min søster med dine beskidt mudderblodshænder, skær jeg pikken af dig, og tvinger dig til at æde den, er det forstået?" truede hun, og kiggede direkte ind i hans øjne. Lysten til at slå ham ihjel var næsten uimodståelig.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya havde været til samtale med en vejleder på universitet lige efter den sidste time, som havde trukket ud. Det var nok cirka to timer af hendes liv, som hun aldrig ville få igen. Spild af tid, det var hvad det havde været. Hun hadede at bruge tid på total ligegyldigheder, så humøret var ikke lige frem i toppen, men tanken om at skulle hjem til Elliott, løftede det nu en del op.
Hendes alt for tunge taske hang over hendes ene skulder, hendes hoved føltes tungt, af at have siddet og indånde alverdens mærkelig ingredienser i de to sidste lektioner.

Hun stod ude foran døren, da hun hørte et skrig komme inde fra lejligheden. For et øjeblik stivende hun, men fandt så hurtigt sin stav frem, og tog i døren. Hvorfor var den ikke låst? Elliott plejede da at låse døren, det var kun Kaya der aldrig gjorde. Hun stillede sin taske fra sig, og bevægede sig så stille som hun overhovedet kunne, mod stemmerne som kom fra stuen.
"Dacoda? Hvad damn laver du?" spurgte hun chokeret, det var ikke lige frem dét syn hun havde forventet at komme hjem til. Hun pegede sin stav mod Dacoda, "Gå væk fra ham" snerrede hun, og kiggede kort med Elliott, "Er du okay?" spurgte hun.

[Deleted]

Elliott var uden tvivl meget chokeret af søsterens ord, og Elliott nikkede blot. Han havde det virkeligt skidt lige nu og tog sig til brystet som han et øjeblik overvejede om han skulle kaste op. Han havde pludseligt besluttet sig for at ham og Kaya ikke skulle blive kærester alligevel, for dette her det turde han slet ikke sætte sig op i mod, det ville bare ende galt.
Han kiggede ned i jorden, og prøvede at trække vejret dybt så han ikke bare kastede op på gulvet. Elliott vidste bestemt godt at han ikke var den modigste, men nu var der jo også en grund til at han ville være tryllestavsmager og ikke auror eller noget i den stil, han var ikke særlig hardcore til den slags, for havde han været det så havde han jo nok banket Jayden og jason for lang tid siden.

Som Kaya pludseligt kom ind af døren, kunne Elliott ikke helt finde ud af om han blev lettet eller om det hele blot blev værre nu: "Det tror jeg" sagde han og sig sig stadig let til brystet.
Han følte sig øm i hele kroppen, og han var virkeligt chokeret, han havde aldrig nogensinde fået kastet en mørk besværgelse på sig og han havde da heller aldrig nogesninde troet at det ville komme til at ske.

[Deleted]

Dacoda skulle lige til at sende endnu en dolor forbandelse efter Elliott, da en alt for velkendt stemme lød bag hende, "Åh Gud, endelig!" udbrød hun og klappede Elliott et par gange på kinden, før hun flyttede sig fra ham, "Jamen jeg er da også glad for at se dig lillesøster" sagde hun med et smørret smil. Hun tog et par skridt væk fra Elliott, og lagde sin stav væk, hun ville ikke true sin søster, i hvert fald ikke med mindre det blev nødvendigt.
"Når du bliver træt af ham, må jeg så ik få ham som mit kæledyr? Han kan sige sjove lyde" grinte hun mens det sindssyge blik vendte tilbage, og kiggede mod Elliott.

"Læg din stav væk Kaya, vi skal snakke," hendes stemme blev pludselig meget alvorlig. "Du skal advare Harper for mig, Judas er efter hende, og han ved hun gemmer sig med hans bror og de er i muggler verden" sagde hun og så på sin søster. Hun vendte blikket tilbage på Elliott, "Nu må du gerne være glad nu, jeg har sagt hvad jeg ville," sagde hun med et flabet smil.
Hun gik forbi Kaya og stak en lille pose med nogle små sjove piller i, "De er en gave fra Alex" sagde hun og blinkede til hende.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya mærkede hvordan alt i hende begyndte at koge. Hun skyndte sig hen til Elliott, og satte sig på knæ foran ham, "Er du sikker?" spurgte hun, det var meget få Kaya bekymrede sig om, men lige Elliott var bestemt en af dem. "Skrid Dacoda, vi har ikke noget at snakke om" snerrede hun, hun var ikke bange for Dacoda, men hun var heller ikke glad for hende. De havde været meget tætte i en lang periode, men det var en del år siden efterhånden.
Dacodas flabede kommentar omkring Elliott, fik Kaya til at reagere, hendes øjne blev ravgule, og på få sekunder stod hun lige foran Dacoda, "Jeg flår dig levende, hvis du ikke skrider nu! Du skal holde dig langt væk fra os" rasede hun, ingen skulle disse Elliott i nærheden af Kaya, det var i hvert fald på eget ansvar.

"Vi har ikke noget at snakke om," gentog hun, og gik tilbage til Elliott, og satte sig i sofaen ved siden af ham, "Jeg er virkelig ked af det her Elliott" sagde hun oprigtigt, men vendte så blikket tilbage mod Dacoda da hun nævnte både Harper og Judas, "Shit.." mumlede hun, "Hvor i mugglerverden?" spurgte hun, og rejste sig igen. Hun kørte fustreret begge hænder i gennem det lange blonde hår. "Det kan du simpelthen ikke mene?" spurgte hun, da Alex lige pludselig også blev blandet ind i det hele, hun kiggede i sin hånd, og så de små piller. Hun var jo ikke dum, hun vidste udemærket godt hvad det var. Hendes hjerte begyndte med det samme at slå hurtigt, og lysten til at tage dem skyllede ind over hende. "Gå.. NU!" råbte hun, og knyttede næven omkring den lille pose.