Now Where Is My Sister

[Deleted]

Elliott rystede kort på hovedet, nej hun behøvede skam ikke takke for noget som helst, han vidste jo godt at han havde holdt hende hen længe og at hun havde været helt utrolig tålmodig, og det var han naturligvis glad for, han kunne ikke ønske sig mere og han ønskede bestemt ikke at være sammen med andre end hende, nogensinde.
"Holder du mig opdateret via. ugle?" spurte han roligt, naturligvis stolede han på hende, det var han nødt til hvis de skulle finde sammen igen og Elliott kunne ærlig talt ikke forestille sig at være sammen med nogen andre, men det var da skræmmende ikke at vide hvornår han fik hende at se igen.

"Må jeg ikke tage med?" spurgte han forsigtig, og var dog ikke sikker på om Harper bare ville slå ham ihjel når hun så ham, han vidste jo godt at hun var dødsgardist.
Som hun kyssede ham, smilede han blot til hende: "Hvornår tager ud afsted?" det var yunderligt at hun ikke skulle bov ed ham længere, nu havde hun jo været ved ham et godt stykke tid og han elskede virkeligt at være i hendes selskab, faktisk kunne han ikke helt forestille sig at bo alene, uden hende, igen.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya var nok et af de mest utålmodige mennesker som fandtes på jorden, men lige med Elliott, havde hun heller ikke ville presse for meget på. Det var bare blevet for meget til sidst. Hun elskede ham virkelig, og hun ville ikke være sammen med andre end ham, og hun var slet ikke i tvivl om, at han ville være hele ventetiden værd igen.
Hun nikkede roligt, "Ja, naturligvis" svarede hun, "Jeg ved ikke hvor tit, jeg vil kunne, men så tit jeg kan" lovede hun, det var vel det mindste hun kunne gøre, for at vise ham, at han kunne stole på hende. Dét og plus, hun jo ville komme til at savner ham helt vildt. Hvor var det dog også bare typisk, at det lige var nu, hvor de endelig begyndte at være kærester igen, så skulle de sige farvel.

Hun så overrasket på ham, og rystede så på hovedet, "Jeg sætter ikke dit liv mere på spil, Elliott," svarede hun, "Du skal bare være glad for, at Dacoda har en mere syg humor end Harper har.. Dacoda elsker at se folk lide, hun elsker at have magt over andre, pine dem, torturere folk.. Harper slår ihjel først, og spørg bagefter" forklarede hun, i håb om, at han ville kunne forstå hendes pointe om, at det ville være alt for farligt for ham. Jo, Dacoda slog da også ihjel uden at tøve, men hun syntes jo det var sjovt, at folk led.
Hun trak let på skulderne, "Jeg sender Harper en ugle i morgen, så når hun svare, tager jeg afsted.. Altså jeg skal nok sige farvel inden" sagde hun og sendte ham et roligt smil, før hun slap ham helt, og gik ind mod soveværelset, glad for at hun havde nattøj på fra efter hun var kommet ud af badet. Hun smed sig på sengen, på tværs, "Så må du selv finde ud af, hvor du vil lægge," sagde hun med et flabet smil og blinkede til ham.

[Deleted]

"Det ville bare være rart at vide du levede" sagde han i et smil og blinkede til hende, Kaya var en helt unik pige og Elliott kunne ikke længere forestille sig et liv uden hende, det havde han prøvet og han var ikke begejstret for det, nu ville han bare være sammen med hende.
"Jeg bryder mig bare ikke om at du sætter dit eget liv på spild... Tro det eller ej, men jeg kan faktisk godt lide dig" sagde han i en drillende undertone og smilede til hende, han var utroligt glad for hende faktisk, hun var bare noget helt specielt.

"Du er dum er du, jeg sover bare på gulvet så" drillede han og rakte tunge af hende, Kaya var en virkeligt sjov pige og han nød altid hendes selskab, han håbede bare at hun ville falde til ro nu og nyde livet sammen med ham.
"Så nu hvor vi er kærester igen, kan du godt lave mig noget mad og gøre rent" drillede han og smed sig på sengen ved siden af hende i samme skæve vinkel, han kunne jo lige så godt lære at være lige så tosset som hende, og det plejede jo også at gå ganske fint.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Hun sendte ham et roligt smil, "Der sker mig ikke noget, det lover jeg" sagde hun, og håbede inderligt selv på, at det ville være sandheden. Men på den anden side, hvad skulle der ske hende? Det værste var vel, bare at hun ville kunne fare vildt. Hun kiggede på ham et øjeblik, blot med et intet sigende smil.
Kaya grinte kort, "Jeg sætter ikke mit liv på spil, hverken Harper eller Dacoda ville nogensinde gøre mig noget.. Du så jo selv, Dacoda sank sin stav da jeg bad hende om det," forklarede hun. Måske var det dumt og overmodigt, at stole på sine søstre, men det gjorde Kaya, af en eller anden grund. "Så er det sørme heldigt, at jeg også kan li dig" svarede hun og blinkede til ham. Han var virkelig en dejlig fyr.

"Okay," svarede hun flabet og grinte let da han rakte tunge af hende. Hvor var det dog også bare typisk, at nu hvor de endelig, var blevet kærester igen, så skulle de skilles så den her måde. Hun havde virkelig ikke lyst, men hun måtte for en gangs skyld, være nødt til, at gøre det rigtige.
Hun grinte, "Ha, tro mig, det ønsker du ikke" grinte hun, mad var nok noget af det sidste hun kunne finde ud af at lave. Hun rykkede lidt på sig, så der også var plads til ham i sengen, før hun vendte sig om på siden med fronten mod ham. Hun lod en hånd hvile mod hans brystkasse, og bed sig let i læben, "Men jeg kommer til at savne dig"

[Deleted]

Elliott rettede på sig for at ligge sig bedre på sengen, han kunne godt tage en lur lige nu, der var sket så meget i dag og Elliott følte sig på alle mulige måder helt utrolig stresset: "Bare du lige skriver, så er jeg glad" tilføjede han, han ville bare gerne sikre sig at der ikke skete hende noget, og at alt ville være okay.
"Og ikke bliver væk for længe naturligvis" sagde han i et kort grin, han var bare glad for at de to var sammen igen, men han måtte da også ærligt indrømme at det ikke var noget han nogensinde havde troet ville ske.

"Ja i lige måde... Måske vi burde sove lidt?" sagde han i en rolig stemme og lagde hovedet på puden efter han havde fået rettet på sig, han var søvnig og et eller andet sted var han også lettet.
Fra at Dacoda havde stået og peget på ham til at ham og Kaya var blevet kærester igen der var jo alligevel et stykke og det var bestemt ikke noget som han sådan lige havde forventet, men på den anden side så vidste han godt at dagen nok ikke kunne slutte på en meget bedre måde.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Hun sendte ham et nyt smil, "Det skal jeg nok" lovede hun igen, og tog fat om dynen og lagde den over dem, "Du skal ikke bekymre dig, du skal bare koncentrere dig om din uddannelse" afsluttede hun, hun ville ikke have han skulle gå og være bekymret for hende, hun stolede jo på Harper, og vidste hun ikke ville gøre Kaya noget.
"Som om jeg vil kunne undvære dig ret længe" sagde hun i et stille grin, og lænede sig mod hans læber, som hun blidt kyssede.

Hun kvalte et gab bag sin håndryg og nikkede så, "God idé.. Sov godt prins" sagde hun og gav ham et godnatkys, før hun vendte sig om på siden med ryggen mod ham, hun tog blidt fat omkring hans hånd og trak let i den, som tegn på, at hun gerne ville lægge i ske med ham, nu hvor de skulle sove, og så endda som kærester.
Det var virkelig befriende at være hans igen, der var ingen andre hun hellere ville kalde sin kæreste end Elliott. Hun var sikker på, at hvis der virkelig fandtes noget som 'den eneste ene', så ville han være hendes. Der gik dog ikke længe før hun faldt i søvn i hans arme. Trygt og godt.

//OUT