What Can I Say Except: You're Welcome!

[Evanna Brown]

@ashton

Evanna Outfit
Betty Outfit (NPC)
Maj 2054 - Hjemme hos Evanna

---

Evanna havde været i Holland de sidste par dage på forretningsrejse og var først kommet sent hjem i går, hvor hendes veninde Betty åbenbart havde ment hun skulle komme forbi og sove. Betty var en dejlig veninde, hvis man spurgte Evanna, ikke hendes bedste veninde, men uden tvivl en af de nærmest. Alligevel havde hun ikke heelt turde fortælle Betty at alle rygterne omkring Evanna selv og Ashton, rent faktisk talte sandt. De havde været på dates og nu havde de været kærester i nogle måneder. Dog havde Evanna fortalt Betty at hun havde fået en kæreste og at hans navn var Ashton. Hun havde bare ikke lige fortalt, at han var Den Ashton. Udelukket fordi Evanna vidste at Betty var langt større Faded Exit fan end Evanna selv nogensinde havde været.
"Kom nu, Anna, du må da kunne fortælle mig et eller andet om ham! Du har hele den der glød over dig.. OMG! Du er ikke gravid vel?" spurgte Betty og lidt for begejstret tone og klappede i sine hænder. "What?! Nej! Jeg er ikke gravid! Jeg ved ikke hvad jeg skal fortælle dig om ham, som jeg ikke allerede har fortalt," svarede Evanna og grinte let, nogengange krævede det noget af et overskud, at være sammen med Betty, fordi hun var så energisk, men de hyggede sig altid. "Et eller andet! Hvor gammel er han? Hvad arbejder han som? Magiker eller muggler?" spurgte Betty ind ligeså begejstret som før. Evannas læberne gled op i et lidt falsk smil, "22, han bliver 23 i år og han er magiker," svarede hun uden at svare på hvad Ashton arbejdede som. Hvad skulle hun svare til det? At han spillede trommer og sang, skrev sange, i Faded Exit? Ville Betty være klar til at vide hvilket Ashton der var tale om? "Og Arbejde?" spurgte Betty med et stort smil, "Ehm.. Han er i et band," svarede Evanna og kløede sig lidt i nakken, hvorefter det bankede på døren, hvilket fik hende til at rynke lidt på panden. Hun ventede da ikke gæster? "Et band? Iiiih Anna, du har fundet din helt egen udgave af en Wannabe Ashton Edwards!" lød det med et grin fra Betty, hvilket bare fik et tøvende, halvhjertet grin frem mellem Evannas læber, mens hun var på vej ud for at lukke døren op. "Yeah.. Wannabe.." mumlede hun lidt for sig selv i det hun åbnede døren, "Aaaa... Ashton.. Hvad laver du her?" spurgte hun tydeligt overrasket over at han stod på den anden side af døren, men gjorde ikke tegn til, at han måtte komme ind, Hun vendte blikket mod stuen, hvor Betty sad inde og vendte så blikket tilbage på Ashton, "Det.. Det passer virkelig dårligt lige nu, Ash, tro mig, for din egen skyld," sagde hun stille i håb om at Betty ikke hørte noget. "Hvis det er en dørsælger, så bare smæk døren i hovedet på dem, Anna," lød det morende fra Betty inde fra stue af.

[Deleted]

Outfit

Ashton var taget hjem til Evanna. Han vidste at hun aftenen før var kommet hjem fra forretningsrejse, så han tænkte at han lige ville give hende tid til at hvile ud, før han dukkede op, som en overraskelse. Han var selv i Skotland grundet et interview med et muggler magasin om trommer, temmelig nørdet, men det var han jo også når det angik trommer. Så det kunne jo ikke passe meget bedre, mente han selv. Så vidt han vidste havde hun ingen planer i dag, så han tænkte de kunne bruge dagen sammen, uden at blive afbrudt af at nogen af dem skulle noget. Han havde færdiggjort interviewet dagen før og havde valgt at bruge en dag ekstra i Skotland, selvom hans skema var temmelig stramt for tiden. Der var stadig promovering af albummet, og snart skulle de også på tour, så det ville være utrolig svært at finde tid og overskud til at se andre, end dem han arbejdede sammen med hver dag. 
Da han stod uden foran hendes dør og ventede på at der blev åbnet, syntes han der gik lige lovlig lang tid, før der blev svaret. Han nåede at spekulere på, om hun mon var inde i sit hemmelige musikrum, som han først havde set for nylig, eller om hun overhovedet var hjemme. Det var jo ikke noget han kunne vide, når han havde valgt at dukke op uanmeldt. Endelig blev døren dog åbnet og han så på hende med et stort smil. "Surprise!" sagde han og grinede så, hun så også ud til at være blevet temmelig overrasket. "Jeg var i nabolaget til et interview i går, så jeg tænkte at jeg ville overraske dig i dag," sagde han med et let skuldertræk. Han lagde slet ikke mærke til, at hun nærmest så bekymret ud, så han bøjede sig bare en anelse ned og gav hende et hurtigt kys på kinden. "Der er jo ikke lang tid til, at jeg skal på tour og vi så slet ikke kan se hinanden. Så vi må jo ses når vi kan," forklarede han, hvorefter han kiggede undrende på hende, da hun sagde det ikke passede godt i dag. "Hvorfor ikke?" spurgte han med rynket pande. Han troede hun ville blive glad. Han hørte en kvindes stemme inde fra lejligheden. "Åh, du har allerede besøg. Er det en af dine veninder? Må jeg ikke hilse på hende?" spurgte han og blev helt spændt ved udsigten til, at han kunne få lov til at møde en af Evannas veninder.

[Evanna Brown]

Evanna havde intet problem med, at hende og Ashton ikke altid lige havde tid til se hinanden. Hun var nok nærmere glad for at have fundet en kæreste som ham. En som vidste hvad hun talte om, når hun sagde hun ikke havde tid eller ikke var hjemme de næste par dage og som samtidig ikke blev sur over, for ligesom hun ikke altid havde tid, så havde han jo heller ikke. Måske de bare var perfekte for hinanden, selvom det selvfølgelig heller ikke gjorde det nemmere, når de så samtidig også boede i hvert deres land. Hun kunne slet ikke beskrive de følelser han satte i gang i hende.
Det store velkendte smil på Ashtons læber, gjorde ikke Evanna mindre overrasket over at se ham, hun lignede mest af alt nok bare en som lige havde set et spøgelse, sådan cirka ligesom første gang de havde mødt hinanden, "S-surprise.." gentog hun hans ord med et lidt påtvunget smil, før hun rettede lidt på sin bandana, før hun lod ham kysse hendes kind, "Interview.. Overraske mig.." hun kunne slet ikke finde ud af, at bruge egne ord, hun gentog blot nogle af hans, som hendes hjerne stadig prøvede at finde ud af, hvordan og hvorfor det hele. Hun rystede lidt på hovedet, "Vi kan jo stadig skrive og ringe. Og hvis det passer ind, måske ses," sagde hun forsat i en stille stemme for at Betty ikke skulle kunne høre alt hvad der blev sagt. Måske de ville kunne mødes kort, hvis han gav koncert i samme land som hun var på forretningsmøde, man havde vel lov til, at håbe.
"Ehm.." mere nåede hun ikke at svare, før Betty havde kaldt inden fra stue og Ashton selv regnede den ud. Hun måtte dog spærre de klare blå øjne helt op, ved hans spørgsmål, "Jah.. Hi-hilse? På hende? Ehm.. Altså.. Jo, det må du godt, men.." mere nåede hun ikke at sige, før et skrig lød bag hende hvilket fik hende til at lette en halv meter. "OH MY GOOOOD!" lød det i en lidt for høj og lys tone fra Betty som havde besluttet sig for, at komme ud i gangen for at se, hvorfor Evanna ikke var kommet tilbage ind i stue endnu. Evanna klemte øjnene sammen et øjeblik og så så på Ashton med et undskyldende blik, "Løb," ordet blev ikke sagt, men kun minet fra Evannas læber. Betty fløj hen så hendes hage hvilede på Evannas skulder, og de helt brune øjne blinkede en del gange mens de hvilede på Ashton, med et stort tandpastasmil uden lige. "Okay.. Ashton mød Betty, min veninde, din fan. Betty mød Ashton, min kæreste," overgav Evanna sig og smilede lidt til Ashton, han var altså også lidt selv uden om det, når han selv havde spurgt om han måtte møde hendes veninde. Evanna skubbede døren op, så Ashton kunne komme indenfor. "Kæreste?! Whaaaat? Are you kidding me?!" spurgte Betty stadig i den alt for overgearet stemme, hvilket fik Evanna til at sætte en finger for det ene øre, "Jeg sætter noget mere kaffe over, I kan bare sætte jer ind," svarede Evanna selvom det ikke var et svar på Bettys spørgsmål.
Som Evanna satte retningen mod køkkenet, var Betty hurtigt helt henne ved Ashton og tog hans hånd, for at få ham med ind i stuen, "Ej hvor er det altså vildt! Da Anna sagde hun havde fået en kæreste, som hed Ashton og spillede i et band, havde jeg virkelig ikke troet det var DIG!" lød det begejstret fra Betty, mens hendes øjne strålede og hun stadig havde fat i hans hånd. Evanna kunne ikke helt lade vær med at morer sig lidt i al fredsommelighed og stilhed, ude i køkkenet, mens hun satte kaffe over.

[Deleted]

Ashton kiggede på Evanna med et hævet øjenbryn og et spørgende ansigtsudtryk. "Ja, selvfølgelig, det var da også min tanke," sagde han, da hun sagde de bare kunne skrive og ringe sammen, når han var på tour. Det virkede slet ikke til, at hun ville have ham der lige nu, og han forstod virkelig ikke hvorfor. Godt nok havde han ikke erfaring med, at hun brød sig specielt meget om overraskelser, men han havde tænkt, at det var når de omhandlede ting hun i forvejen ikke brød sig om, som fx at stå på en scene foran tusinde skrigende mennesker. Lige nu var det jo bare de to, stille og roligt, og selvom det ikke var planlagt, havde han været overbevist om, at hun ville blive glad. "Vil du ikke have jeg skal være her? Jeg kan godt gå igen," sagde han og pegede bag sig i et øjeblik. Han bed sig lidt i læben, smånervøs over denne reaktion han fik fra hende. Han nåede dog ikke at sige så meget andet, før han hørte et skrig indefra lejligheden og han stirrede på Evanna med store øjne. "Hvad-?" begyndte han, men nåede ikke længere, før der stod en anden kvinde foran ham. Han stirrede på både hende og Evanna, forvirret over skriget, da der ikke så ud til at være sket noget slemt med veninden. Han så godt Evanna mime noget til ham, men han kunne ikke tyde hvad det var, så han rynkede bare brynene en anelse. Da hun sagde ordet 'fan', vidste han dog med det samme, hvad skriget havde været. Godt nok var det ikke første gang han oplevede den slags, men han måtte indrømme han nok aldrig nogensinde blev vant til det. Han lod en hånd løbe nervøst gennem sit hår, mens han så begyndte at undre sig over, at Evanna ikke havde fortalt sin veninde om ham, før dette øjeblik. Men så alligevel, måske havde hun ikke ment hun kunne håndtere det, når hun var så stor en fan, at hun ikke havde noget imod at skrige foran ham. Sådan havde Evanna heldigvis aldrig været, ellers var han nok blevet skræmt væk fra starten. Han trådte indenfor, påpasselig med ikke at komme alt for tæt på veninden, selvom Evannas gang ikke ligefrem var bred, så det var svært at undgå. "Hey, vent-" begyndte han, men nåede ikke længere, før Evanna forsvandt. Han skulle til at skynde sig ind i stuen, men han nåede end ikke det, før han pludselig mærkede en hånd om sin. Han lignede nok mest af alt en der havde slugt noget meget ubehageligt, da han blev trukket afsted efter Evannas veninde. Da de nåede stuen trak han dog hurtigt sin hånd til sig igen, som om han havde brændt sig, og han satte sig på sofaen, helt ude på kanten, så han var klar til at rejse sig op og løbe meget langt væk, skulle det blive nødvendigt. Han stirrede forundret på hende, hvordan hun ikke kunne sætte to og to sammen, var ham en gåde. "Øh, jamen, det er altså mig," sagde han, da han ikke anede hvad han ellers skulle svare.

[Evanna Brown]

Evanna nikkede lidt, hun følte sig virklig forvirret over, at han pludselig stod for hendes hoveddør. Hun var en kæmpe kontrolfreak, hvilket nok var en arbejdsskade, men samtidig fandt hun det jo også virkelig sødt, at han havde ville overraske hende. Ingen tvivl om, hun ville have været blevet utrolig glad for at se ham, og det var hun bestemt også nu, hun syntes bare det var synd for ham, når Betty var der, mest fordi hun trods alt kendte sin veninde ret godt efterhånden. Dog var det som om, at overraskelsen forsvandt i det sekund, at han hentød til, at hun ikke ville have ham der. "Nej, eller jo, jeg vil gerne ha' du er her, du skal ikke gå," sagde hun hurtigt og kyssede ganske blidt hans læber, dog også et kort kys, da hun ikke vidste hvordan hun skulle håndtere at fortælle Betty det her.
Evanna sendte Ashton et lidt bekymret smil. Hun vidste jo at Betty var kæmpe fan af Faded Exit, langt større end Evanna selv nogensinde havde været, hvilket nok også tydeligt kunne ses på Bettys tøj. Evanna selv havde bare ikke lige tænkt over hvilken trøje hun selv havde på. Hun prøvede meget ihærdigt at holde et grin tilbage, da Betty tog Ashtons hånd og trak afsted med ham ind i stuen. Hun stolede hundrede procent på Ashton, og på Betty for den sags skyld, så nu hvor Betty godt vidste at Ashton var Evannas kæreste, så vidste hun godt, at Betty ikke kunne finde på noget, alt for grænseoverskridende i hvert fald.
Som hun stod ude i køkkenet og ventede på kaffen ville løbe i gennem, kunne hun høre sin mobil ringe. På displayet stod navnet 'Skyler' og et billed af Skyler vidste sig på baggrunden. Evanna sukkede lidt, før hun efter lidt overvejelse tog den, "Skyler, jeg har gæster, jeg har ikke tid til, at hører på dine Charles-problemer lige nu. Kan du ikke ringe i aften?" spurgte hun i en blid tone, tiltrods for at hendes overskud til at høre om Charles der det ene øjeblik var en røv med øre og næsten øjeblik var noget af det dejligste.
I mellemtiden inden i stue, slap Betty Ashtons hånd da han trak den til sig, selvom det ikke var med hendes gode vilje. Hun satte sig midt på sofaen på sine knæ, med fronten mod Ashton og det store smil stadig på sine læber. "Waow.. Hvordan kan hun altid være så heldig? Eller, det kan du jo nok ikke svare på, men waow," sagde Betty og rykkede lidt tættere på Ashton, selvom der var en hel sofa, som egentlig var pæn lang, så der var masser af plads. "Jeg elsker, elsker, elsker, elsker virkelig jeres musik, man bare så meget hører I synger og spiller for os fans skyld," forsatte hun begejstret, hun tænkte overhovedet ikke over, hvor akavet det egentlig kunne være for ham, når han kom for at besøge sin kæreste, og så sad hun der og fangirlede for vildt. "Tænk engang, at Anna ikke har fortalt mig, at du er hendes kæreste," sagde Betty og rystede lidt på hovedet med et grin, hvorefter hun spærrede alt som kunne spærres op, op, "OMG! Er hun så ikke jomfru mere?" spurgte hun hviskende, for Evanna ikke skulle høre det egentlig ret så private spørgsmål, men Betty var overbevidst om, at Evanna ville have fortalt hende, hvis hun ikke var jomfru mere, men man kunne jo altid blive overrasket. Det havde den her dag i hvert fald bevidst.

Charles Michael Lavoie

[Charles Michael Lavoie]

Charles havde lånt Skylers telefon til at ringe Evanna op, og sad mest af alt i den anden ende og ventede på, at Evanna ville svare telefonen. Han skar en grimasse, da han hørte hende nævne hans navn og med problemer bag ved. Charles problemer? Pfft, as if, havde der været så mange problemer? Han trak vejret tungt inden han ville tilkendegive at han var en mand og ikke en kvinde. "For det første er der nogle gæster, der er vigtigere end mig?" spurgte han påpegende og med en drilsk stemme. Uvidende at Ashton var der, for så ville han mest af alt bare have fået ham til at spørge om hvor vidt Skyler kunne komme med og om Evanna ville med, for ellers kunne det ikke lade sig gøre. Ja, han var nok ude i en overkompensering for at have gjort Skyler gravid og for at deres flirt var stoppet på den måde, den var. Han vidste ikke, hun havde været sammen med en anden, men han var egentlig også ligeglad. De havde aldrig været eksklusive. "Jamen så er det da heldigt, jeg ikke ringer for at diskutere Charles problemer," lød hans stemme henkastet, som han lænede sig tilbage i den sofa han sad i og slog benene op på den. "Selvom jeg gerne vil høre mere om dem," påpegede han med en nysgerrig drillende undertone. Charles var trods alt ikke genert af sig og humor var bare second nature hos ham. "Faktisk, så vil jeg da mene jeg bringer andet end det," forsatte han videre som han forsøgte at blive alvorlig igen. "Det omhandler egentlig Skyler... Vi har snakket lidt frem og tilbage, og...." han trak lidt på det sidste, for at holde en tænkepause. Det hele havde været så underligt på det seneste, og dette føltes nærmest underligt banalt. Planlægge tour. Gøre klar til tour. Vælge sange. Tage til events. Fylde kalenderen fuldstændig ud. Han bed sig i læbenn. "Skyler er jo sanger, så vi har snakket om hun kan varme op for os.. om ikke andet, så noget af vores tour, og hun vil gerne have dig med, så jeg vil egentlig høre, om vi kan få en aftale på plads?" spurgte han. 

[Deleted]

Ashton var en smule forvirret over Evannas måde at reagere på, at han sådan var dukket op uden advarsel. Han vidste godt det ikke var noget han skulle gøre hele tiden, men han havde da regnet med det var okay, denne ene gang. Han blev dog i tvivl, siden han havde spurgt om han skulle gå, men hun sagde nu, at hun gerne ville have han skulle blive. "Jamen så gør jeg det," sagde han med et lille, forsigtigt smil. Han vidste ikke helt hvor han havde hende lige nu, eller hvad hun følte, det så bare ud som om det var en negativ overraskelse for hende, at han var dukket op. 
Han havde dog godt forstået nu, hvor han sad i stuen med Betty, hvorfor hun havde set sådan ud i ansigtet, da hun åbnede døren til at han stod derude. For godt nok havde Evanna haft nogle ting der viste, at hun var fan af Faded Exit, men hun havde været langt mere afslappet omkring ham, og ikke råbt fordi han stod foran hende. Han følte sig temmelig underligt tilpas, som han sad der på sofaen, og Betty sad alt for tæt på, i forhold til, at de ikke kendte hinanden og der var rigeligt med plads på sofaen, til at hun kunne sætte sig i en passende afstand fra ham. "H-heldig?" spurgte han, da han ikke lige vidste hvad han skulle gøre med det udsagn. Det var vel et kompliment til ham, men han kunne ikke rigtigt tage det seriøst, når hun jo overhovedet ikke kendte ham, så hun syntes vel bare Evanna var heldig, fordi hun var kærester med en kendt. Han måtte virkelig tage sig sammen for ikke at skære en grimmasse, og han blev ved med at kaste blikke hen mod døren ud til gangen, for at se om han kunne gennemskue, hvornår Evanna kom tilbage. Hun måtte virkelig gerne dukke op nu, for han følte sig ret ukomfortabel. "Øhm, jo tak. Det gør vi, ja," svarede han, da han igen ikke vidste hvad han skulle sige. Det var så et kompliment han godt kunne tage mere seriøst, da hun jo tydeligvis havde hørt deres musik, og godt kunne komplimentere deres talenter, for dem kendte hun til, modsat hans personlighed. Da hun pludselig spurgte om Evanna stadig var jomfru, vendte han sig så hurtigt mod hende, at hans nakke sagde et højlydt knæk. Han tog sig til nakken, mens han stirrede på hende, som om hun var et spøgelse. "Hvad?!" spurgte han, men han havde jo godt hørt hvad hun havde spurgt om. Han anede bare heller ikke hvad han skulle sige til det. Han følte det ikke kom Betty ved, hvad han og Evanna lavede eller ikke lavede i sengen, men på den anden side vidste han godt, at veninder ofte fortalte hinanden den slags. Men han havde jo ikke lyst til at svare på det. "Det, øh.. Det er privat," sagde han så, og kiggede hen mod gangen igen. Hvorfor i alverden dog det så lang tid at lave kaffe?!

[Evanna Brown]

Evanna rynkede lidt på panden da der ikke blev sagt noget i den anden ende af telefonen med det samme. Det lignede ikke Skyler. Hun spærrede dog øjnene helt op, da det pludselig var en mandlig stemme som ramte hendes trommehinder. Hun var ret hurtigt til at konstantere det ikke var Blair, William, Charlie eller Nickolas, og det var bestemt heller ikke deres far, Derek. Hun så lidt på displayet, havde hun læst forkert? Nej, den var god nok, der stod Skyler. "Ehm.. Hvem snakker jeg med?" spurgte hun lidt usikkert, før de to brikker ramte hinanden, hvilket fik hende til, at slå den frie hånd op for sin mund, "Ved Merlins skæg. Du er Charles!" Det var hans næste ord omkring han ikke ringede for at snakke om Charles-problemer, som afslørede, hvem det var der var i den anden ende af den her telefonsamtale. Hun rystede på hovedet, selvom han ikke kunne se hende, "Neej, nej, tro mig det vil du ikke," sagde hun i et mildt grin, glad for at han ikke kunne se hendes ildrøde kinder lige nu. Hun hoppede op og satte sig på køkkenbordet, før hun satte en hånden for panden i et stille suk, da han nævnte Skyler, "Åh nej, hvad har hun nu lavet?" spurgte hun næsten opgivende, og glemte for et øjeblik hvem hun snakkede med, hun var bare vant til, at Skyler lavede rod i den og ofte var det Evanna som blev ringet op, når deres forældre ikke var til at komme i kontakt med. "Frem og tilbage? Please, bland mig ikke mere ind i jeres forhold, eller ikke-forhold, hvad I stiller op med det barn, er Skylers og dit valg, det har intet med mig at gøre, jeg vil selvfølgelig støtte hende alt hvad jeg kan og jeg ved hun holder utroligt meget af dig, men.." hun afbrød sig selv, da det gik op for hende, at det slet ikke var i den retning han ville have samtalen. Hun mærkede hvordan al blod forlod hendes ansigt, hendes ellers naturlige brune farve i ansigtet, forsvandt og blev ligbleg. "Sang..er? Tour? Woow.. Ehm, okay, jeg.." Hun blev helt mundlam. Hvad i al verden svarede man lige på det? "Har I snakket med Hr. og Fru. Brown om det? Hr. Brown er min chef, så jeg er nødt til at snakke med ham om det først, men hvis Skyler gerne vil, så er jeg sikker på han nok skal give lov," sagde hun en smule tøvende, selvom hun godt vidste det var ret specielt at hun tiltalte sine adoptivforældre på den måde. "Syng.. Synger I live?" spurgte hun, hvilket egentlig var et virkelig dumt spørgsmål, for det vidste hun jo godt de gjorde, hun havde jo selv været til koncert med dem, der hvor hun havde mødt Ashton første gang. Hun mærkede panikken i sit sind, samt trangen til at råbe og skrige af Skyler og spørger hende, hvad fanden hun tænkte på, steg meget hurtigt. Hun kunne mærke hendes hjerne brændte fuldstændigt sammen, "Ehm.. Hvad med at jeres manager sender mig en mail, og så kan vi finde ud af det den vej igennem?" spurgte hun venligt, selvom hun slet ikke vidste hvordan hun skulle håndtere det her. Hun vendte blikket mod stuen, "Det er virkelig ikke for at være uhøflig eller noget som helst, men jeg tror jeg bliver nødt til, at redde Ashton fra min veninde," sagde hun undskyldende, som hun skævede lidt ind mod stuen.
Inden i stuen nikkede Betty ivrigt, "Hun er mega heldig!" understregede Betty med en håndbevægelse, "Hun har røven fyldt med penge, hun kan danse, tegne, spille guitar OG klaver. Hun har stor succes i firmaet, jeg tror seriøst det firma var gået nedenom og hjem, hvis det ikke var for Anna. Og nu har hun også en lækker og kendt kæreste. Hvis det ikke er at være heldig, så ved jeg ikke hvad det er," sagde Betty med et stort smil på læberne og blinkede til Ashton, selvom alle de ting hun sagde, var ting som han godt vidste i forvejen. Det var nok ret tydeligt at høre at Betty var langt mere overfladisk end Evanna var. Betty så Ashton Edwards, trommeslageren fra FE og ikke ham som person. Han var jo kendt, så kunne han ikke også være et menneske. Hun lagde en hånd for hjertet, "Det er mig som takker," sagde hun og så på ham med et blik som for en kort stund var uden fangirling, men bare en smule seriøst. Hun at tænke over sin tatovering, trak hun op i ærmerne på sin trøje, hvilket selvfølgelig gjorde tatoveringen blev blottet. Hun havde fået den sammen med Evanna, da Evanna havde fået citatet tatoveret. Betty så på Ashton, som skulle han til at afslører sine inderste hemmeligheder for hende, spændt til vrisse punktet, mens hun bed sig i læben, afventende på om der endelig var en som havde fået lov til, at komme i bukserne på Evanna. Knækket fra hans nakke, fik hende dog til at trække lidt på en lille nerve ved det ene øjne. Hun skulle lige til, at gentage sit spørgsmål, da han alligevel kom med et svar, selvom det langt fra var det svar hun havde ledt efter. En smule skuffet skød hun underlæben en smule frem, "Så privat er det da heller ikke, hun er min veninde," mumlede hun og vendte blikket samme retning som Ashton, og tippede så hovedet lidt, før hun lænede sig frem mod ham for at kunne se ud mod køkkenet lidt bedre, "Jeg tror hun snakker i telefon," sagde hun så efter at have lyttet lidt, før hun vendte blikket mod Ashton igen, med et stort smil, "Eller også har hun mistet forstanden og snakker med sig selv," sagde hun morende og blinkede til ham igen.

Charles Michael Lavoie

[Charles Michael Lavoie]

Charles fniste ind mod sin hånd for at undertrykke det, da hun lød forvirret og spurgte hvem, hun snakkede med. Han ventede dog kort med at svare, da han ville se om femogtyve øren faldt, før han identificerede sig. ”Ding ding! Korrekt,” lød hans stemme med en mørk, TV-quiz tone, som hun lige havde vundet den store million, der i dette tilfælde var tilladelsen til at have ham i røret. Hvor beærende, eller noget. ”Vil jeg ikke?” spurgte han drilsk, da han nok selv vidste, hvad han gerne ville. Charles fugtede sine læber med sin tunge, som han måtte høre spørgsmålet om, hvad Skyler nu havde lavet, inden Evanna gik i gang med at snakke om babyen. Forvirringen meldte sig straks i sit ansigt, som han betragtede Skyler. ”Hv..hvad…” mumlede han, som hun forklarede videre med det foster, Skyler havde inde i sin mave. Forvirringen i hans stemme var ret tydelig. Ikke så meget over, at hun vidste det, selvom det havde han nu heller ikke regnet med hun gjorde, men mest af alt over, at hun forventede han ikke var voksen nok, til at håndtere en situation som den her. At han skulle konfrontere en anden, om hans og Skylers problemer. Som om, hun var hans dearly betroede, og det var hun langt fra. Charles kendte hende jo ikke. ”Stop, stop, stop. Ikke mere baby snak,” sagde han venligt, mens han rullede med øjnene, men det kunne hun jo af logiske grunde ikke se. Heldigvis for det, for så kunne han gøre, som han ville. ”Den del regner jeg med, at Skyler har klaret eller vil klare,” påpegede han, da han havde tilbudt hende, men selve tilladelsen afhang af, at Skyler selv spurgte med mindre forældrene gerne ville have bandet hen over, men så ville han nok sørge for at det var Victoria, da hun måtte have med al det legale at gøre. ”Ja?” lød hans stemme spørgende og søgende på, hvor hun ville hen med det spørgsmål. Hvad skulle de ellers? ”Skyler sagde, at hun gerne ville have dig med,” forsatte han, som hun lød tøvende og som forklaring på, hvorfor han ringede til hende. ”Jo, det kan vi godt sige,” medgav han med en venlig tone, som han legede med sine fingre på den hånd, der ikke holdt fast i telefonen. ”Oh sure, jamen… Så får du en mail..” påpegede han, som han gjorde klar til at sige farvel. ”Vi ses måske, så..” afsluttede han, inden han ventede på afsked i den anden ende og ramte den røde knap. Vent…. Sagde hun Ashton? Altså, som i Ashton Fletcher Edwards? Altså, Ashton Fletcher Edwards som var trommeslager i deres band? What the damn.

//Out//

[Deleted]

Godt nok var Ashton efterhånden vant til at håndtere fans, der reagerede på mærkelige måder, når de mødte ham og resten af bandet. Men normalt var han altså forberedt på når den slags skete, og han havde bare på ingen måde været forberedt på, at der ville være en fan, der ville skrige når hun så ham, i Evannas lejlighed. Han havde slet ikke tænkt over, at hun havde venner der også var fans, og måske endda flere end Betty. Men han kom til at tænke på det nu, og han håbede inderligt, at hvis han kom til at møde resten af hendes venner, der var fans af hans band, at de ville reagere langt mere afslappet. Han glemte oftest at Evanna var fan, for hun havde hele tiden været meget afslappet omkring ham, og hun havde også nu fjernet de ting i hendes lejlighed, der gjorde det tydeligt, at hun var fan. Så det var ikke ligefrem noget han gik og tænkte på til dagligt. "Altså, mange af de ting har intet med held at gøre. Det er talenter hun har opnået ved øvelse," indvendte han. Han ville på ingen måde sige at det var held at hun kunne synge, danse, spille på instrumenter og tegne. Og hendes arbejde var jo noget hun havde lært, lige så vel som de andre ting. Ingen blev født med et talent, det var noget alle øvede sig på længe for at opnå. "Vi gør jo bare det vi kan lide," mumlede han, i et halvhjertet forsøg på at forklare hende, hvorfor hun ikke skulle takke dem for at arbejde med det de elskede. Han lod endnu engang sit blik glide væk fra hende, da han følte hun stirrede lidt for meget, og det var temmelig akavet. Hans blik faldt så tilfældigt på hendes arm, hvor hendes ærmer var smøget op, og han opdagede straks tatoveringen dedikeret til Faded Exit. Han stirrede på den med store øjne i hvad der føltes som en uendelighed, ude af stand til at kigge væk igen lige først. I virkeligheden gik der kun et par øjeblikke, før han trak blikket til sig igen, med en lavmælt hosten. Det var alligevel noget han aldrig havde set før, nogen der havde fået en tatovering dedikeret til bandet. Det var helt surrealistisk at tænke på. Han skævede til hende, da hun lød til at være skuffet over, at han ikke ville fortælle hende den slags. "Du må spørge hende, hvis du vil vide det," svarede han med et skuldertræk. Hvis Evanna ville have Betty vidste hun stadig var jomfru, så var det hende der skulle fortælle det, ikke ham. Han havde heller ikke lyst til at tale om sit samlejeliv til en fremmed, også selvom det var Evannas veninde. Han anede jo heller ikke, om hun ville rende til pressen med det. Da Betty sagde at Evanna snakkede i telefon, vendte han igen opmærksomheden mod køkkenet og lyttede efter. Han kunne godt høre hendes stemme derude fra, men han kunne ikke høre hvad hun sagde, og kunne derfor ikke regne ud, hvem hun snakkede med. "Hun må gerne skynde sig tilbage," mumlede han, uden at tænke over, at han sagde det højt.

[Evanna Brown]

Evanna vidste godt hun havde lovet Ashton at møde hans venner i bandet, en af gangen vel og mærket, men hun havde på ingen måder regnet med at blive ringet op af Charles, hun var bare taknemlig for at han ikke havde valgt at gøre det over face-time, så han ikke kunne se hendes ansigt, som nok aldrig havde set så blegt ud, som det gjorde lige nu. Hun anede slet ikke hvad hun skulle svare ham, "Der røg det gode førstehåndsindtryk, huh?" sagde hun i et grin, hvori det nok var tydeligt hvor akavet hun fandt dette her. Hun rystede meningsløst på hovedet, "Neej, bare nej," svarede hun, da han igen spurgte efter Charles-problemerne. Evanna ville jo ikke stikke Skyler, hun skulle jo helst vide at hun kunne stole på Evanna. Hun vidste godt, at hun var en af de få som vidste Skyler var gravid, hun havde da også lovet Skyler ikke at sige det til nogen, selv ikke hendes forældre. Hun frygtede nok bare, at Skyler havde fået overtalt Charles til en af sine langt-ude ideer, hun vidste jo hvordan Skyler meget ofte kunne sno drengene om sin lillefinger. Hun rynkede forvirret på panden, da Charles stoppede hende, "Und.. Undskyld?" svarede hun med tydelig forvirring i stemmen. Hendes panden rynken blev dog endnu mere tydelig, da det lød som om, at Charles lagde al ansvaret over på Skyler, "Oh, ehm, okay," svarede hun blot, det var ikke hendes opgave at blande sig. Det havde været noget andet, hvis hun var biologisk søster til Skyler. Hun mærkede hvordan det hele kogte i hende, hvad fanden tænkte Skyler på? Synge live? Hvad havde hun tænkt sig? "Det mente jeg nok.." fik hun mumlet, hvorefter hun nikkede lidt til hans videre forklaring, "Og det er ikke fordi jeg ikke vil, men jeg har et arbejde som kræver en del tid, men jeg snakker med Mr. Brown når jeg har modtaget jeres managers mail. Skyler har min mailadresse," sagde hun og prøvede at lyde så imødekommende som hun overhovedet kunne, selvom hun var ved at rive hovedet af Skyler mentalt. Hun havde blot antaget at han godt vidste, at hun var kærester med Ashton. "Ja, vi ses," sagde hun venligt og lagde på, hvorefter hun spærende øjnene op. Havde hun lige sagt 'vi ses' til Charles Lavoie? Det var meget surrealistisk.
Betty var langt større fan af Faded Exit end Evanna nogensinde havde været, eller i hvert fald mere ekstrem. Evanna havde jo haft ting som havde afsløret hendes fandom, men efter hun havde været på sin første date med Ashton, var hun begyndt at pakke tingene væk, mest fordi hun ikke ville have det skulle være akavet for ham, desuden havde hun lært ham at kende som person og ikke som den kendte Ashton. Betty vidste intet om, at Evanna kunne synge, men det ville nok ikke komme bag på hende, hvis hun fandt ud af det. Betty satte en hånd for hjertet ved Ashtons ord, "Waow, du er ligeså dybsindig, som jeg havde forstillet mig," sagde hun i en rørt stemme og så på ham med et par store øjne, som hun rykkede lidt tættere på ham igen. Hun havde en eller anden idé om, at hvis hun nu gjorde det langsomt, små ryk af gangen, så ville han ikke bemærke det. "Og som i er gode til. Nej! Fantastiske til!" rettede hun sig selv med strålende øjne og et kæmpe tandpasta smil. Hun vendte selv blikket mod sin tatovering, som hun ikke havde tænkt over ville blive afsløret da hun havde trukket ærmet op. Dog gjorde det hende ikke noget, at han så den. "Kan du li den? Jeg fik den sammen med Anna, da hun fik sit citat," fortalte Betty med et nyt stort smil på sine læber. Hun havde ret hurtigt antaget, at han var vant til fangirls, så hun så ingen grund overhovedet til, at lægge skjul på, hvor stor fan hun var. "Hm," sagde hun en smule skuffet og utilfreds med, at han ikke ville afsløre om han og Evanna havde været i seng sammen, men hun ville ikke have noget problem med at spørger Evanna om præcis samme spørgsmål.
Der gik ikke længe efter Evanna havde lagt på og sagt farvel til Charles, før hun kom ind i stuen til de andre. Hendes ansigtsudtryk var nok ikke rigtigt til at aflæse, da hun ikke engang selv vidste hvordan hun skulle håndtere det her. Hun så lidt på Betty, som sad utroligt tæt på Ashton, før hun vendte sit blik mod Ashton. "Jeg har lige snakket med Charles.." sagde hun og så lidt på Betty igen, men hurtigt så tilbage på Ashton, som hun havde svært ved at holde et mildt fnis tilbage, da han mest af alt lignede en som havde lyst til, at løbe sin vej. "Jeg tror, jeg skal med dig på noget af jeres tour," tilføjede hun og kløede sig lidt i nakken, hvilket fik Betty til at komme med et nyt hvin, "OMG! Skal du med FE på tour?!" udbrød hun og klappede i sine hænder, hvorefter hun vendte blikket mod Ashton, "Kan du se hvad jeg mener? Heldig som bare pokker," sagde hun og grinte. Evanna nikkede lidt, "Yeah.. Heldig.. Kan vi lige snakke, Ashton?" spurgte hun, og gjorde et nik mod køkkenet som tegn på, at han skulle gå med hende derud.

[Deleted]

Ashton lagde godt mærke til, at Betty sneg sig tættere på ham på sofaen, og det resulterede i, at han selv rykkede sig længere og længere væk fra hende. Der var dog ikke lang tid til, at han ikke kunne komme længere, uden at han satte sig på armlænet altså, og han ville alligevel heller ikke være uhøflig. Han var dog en anelse træt af sin egen høflighed i dette øjeblik, for han ville faktisk lidt ønske, at han kunne afvise Betty blankt, ved bare at smutte. Men i stedet skulle han selvfølgelig være høflig nok til ikke at gøre det. "Øh, jeg er altså ikke særlig dybsindig," mumlede han, da han synes det var virkelig underligt af hende at sige sådan. Hun anede jo ikke hvordan han var, sådan overhovedet. Hun troede vel hun kendte ham, udfra hvad hun havde læst og eventuelt set i interviews, men det var jo kun en brøkdel af hans personlighed. Men sådan var det jo med de fleste fans, det vidste han godt. Han følte sig temmelig ukomfortabel, og det gjorde det virkelig ikke bedre, da Betty nævnte noget med en tattoo Evanna havde. "H-har hun et Faded Exit citat tatoveret?" spurgte han, med en temmelig lille stemme, da han aldrig havde hørt Evanna nævne det, og han havde jo af gode grunde ikke set den, hvis den altså eksisterede, da han ikke havde set hende uden tøj på. Han rykkede sig endnu længere væk fra hende og mærkede armlænet mod sin hofte. Han kunne nu ikke komme længere, men han lænede sig alligevel for god ordens skyld ind over armlænet, selvom han stadig havde sin opmærksomhed vendt mod Betty. Det var ikke ligefrem en behagelig position at sidde i, men han ville virkelig ikke for tæt på hende. Hans ansigtsudtryk udtrykte dog stor lettethed, da Evanna endelig trådte ind i stuen igen. Men det blev dog hurtigt til et forvirret ansigtsudtryk i stedet. "Charles? Hvem Charles?" spurgte han, da han ikke lige tænkte specielt langt til at starte med. Evanna havde jo ingen kontakt til hans ven Charles. "Altså du mener min ven Charles?" spurgte han så. Han blev dog kun endnu mere forvirret, da hun sagde at hun skulle på tour med dem. "H-hvad? Med på tour?" udbrød han, mens han kiggede på hende med rynket pande. Faktisk havde han helt glemt, at Betty var der, selvom han stadig sad klistret op ad armlænet på sofaen. Han skævede dog til hende ud af øjenkrogen, dog uden at kommentere på det hun sagde. Det havde stadig intet med held at gøre, det var jo fordi hun sang for Skyler, men Ashton vidste godt, at han var den eneste der kendte til den hemmelighed. "Selvfølgelig," skyndte han sig at sige, hvorefter han nærmest sprang op af sofaen, han kunne virkelig ikke vente med at komme væk fra Betty, og nu havde han endelig en undskyldning. Han var ikke i tvivl om, at hun var en flink person, ellers var Evanna jo ikke venner med hende, men han kunne bare ikke overskue hendes fangirleri lige nu. Han fulgte efter Evanna ud i køkkenet. "Hvad så?" spurgte han, da de nåede derud. Han håbede på en lidt nærmere forklaring på det hun lige havde sagt.

[Evanna Brown]

Betty så på Ashton med et lidt skeptisk blik, "Det er måske bare skuespil når du er på?" spurgte hun med en næsten skuffet mine. Betty havde en klar forstilling om, præcis hvordan hvert et band medlem i Faded Exit var. Hun var helt overbevist om, at hun kendte dem, udfra hvad hun havde set, læst og hørt om dem. Betty var nok et virkelig godt eksempel på en typisk fangirl. Dog var der et lidt triumferende smil som meldte sig på hendes læber, da det var ret tydeligt at se på Ashton at han blev overrasket, over at Evanna havde en tatovering. Betty nikkede, "Så hun er altså stadig jomfru, men ja det har hun, lige under BH-kanten," sagde hun og demostredere med sin ene hånd, hvilken side. Det var netop stedet, som gjorde Betty kunne lægge to og to sammen. Hvis Ashton ikke havde set Evannas tatovering, så havde han vel næppe set hende i undertøj eller nøgen for den sags skyld. Betty vidste af gode grunde ikke noget om Ashton havde haft fulgt Evanna hjem, den dag hun havde været så fuld, at hun dårligt havde kunne stå på sine ben.
Evanna så lidt sigende på Ashton, "Hvor mange Charles'er kender du? For tro mig, jeg ville ønske det var en anden Charles lige nu," det sidste kom nok mest som en mumlen, hvorefter hun så undskyldende på ham, det var jo ikke hans skyld, at Skyler ikke tænkte sig om og det skulle dermed ikke gå ud over ham. Hun nikkede lidt, "Skyler," svarede hun, selvom det ikke var et svar på hans spørgsmål, men hun kunne jo heller ikke sige for meget når Betty sad bogstaveligt talt lige op og ned af ham. Betty så lidt på dem med en mild panderynken, "Jeg går ud og ryger imens, har du dækning på altanen?" spurgte Betty og så på Evanna, da hun godt kunne fornemme, det ikke var noget hun skulle blande sig i, men eftersom de var i en magisk by, så var det jo ikke over alt, der var dækning til mobilerne. Evanna nikkede lidt, "Ja. Aksebægret står på reolen derude," svarede hun og sendte Betty et undskyldende smil. Evanna lukkede døren ud til køkkenet, efter Ashton også var kommet derud. Hun kørte frustreret begge hænder i gennem det lange mørke hår. "Charles ringede fra Skylers mobil, så jeg troede det var Skyler og det første jeg sagde til ham, som jeg troede var hende, var jeg ikke havde tid til at høre på hendes Charles-problemer, så snakkede han om Skyler er sanger og skal opvarme for jer på noget af jeres tour, så selvfølgelig vil hun have mig med, for I synger live. Så nu sender jeres manager en mail til mig og jeg skal snakke med Mr. Brown. I synger live, Ashton, hvad helvede tænker hun på, at sige ja til sådan noget?!" lød det fra en meget frustreret Evanna i en lang talestrøm, hvori hun næsten glemte at trække vejret, hvilket resulterede i en dyb indånding, da hun havde brugt alt luft i sin krop på at snakke. Hun vendte sig mod vandhanen, fandt et glas og tog så en stor tår vand, før hun stillede det fra sig på køkkenbordet og vendte sig mod Ashton igen, med de klare blå øjne, "Jeg har aldrig haft så akavet en telefonsamtale før. Og I synger live," sagde hun i et suk og så på ham, som om han havde en løsning til hende.

[Deleted]

"H-hvad? Skuespil?" spurgte Ashton med et overrasket og forvirret ansigtsudtryk. Selvfølgelig var det ikke skuespil, han var slet ikke så god til den slags, at han kunne spille en helt anden person, når han var omgivet af kameraer. Hvilket var ret tit, det ville være alt for svært at opretholde sådan noget. "Nej, selvfølgelig ikke," tilføjede han, da han var kommet sig lidt over hendes spørgsmål, mens han rystede på hovedet. Han rødmede en anelse, da han uden at ville det, var kommet til at afsløre svaret på hendes tidligere spørgsmål. Han ville dog stadig ikke bekræfte det. "Jeg vidste godt hun havde en under BH-kanten, jeg vidste bare ikke det var et citat fra en af vores sange," mumlede han, stadig med den pink farve i kinderne. Han kunne godt huske at han hurtigt havde lagt mærke til en tatovering, dengang hun havde smidt tøjet foran ham, uden at tænke over det, men han havde jo skyndt sig at kigge væk, så han havde ikke nået at registrere præcis hvad det var, andet end at det var en tekst. Og hun havde ikke selv nævnt den.
Ashton var temmelig forvirret over, hvorfor i alverden Charles havde ringet til Evanna, og hvor i alverden han havde fået hendes nummer fra. Han havde ikke selv givet ham det, så det var virkelig sært, at han havde fået fingrene i det. "Åh," sagde han bare, da hun nævnte Skyler, selvom det eneste han fik svar på fra det, var hvordan Charles havde fået Evannas nummer. Han kunne stadig ikke se hvorfor i alverden Charles ville bede Skyler om hendes nummer. Han registrerede knapt nok at Betty gik ud på altanen, da han nærmest allerede stod i køkkenet, da hun gjorde. Han lyttede til hvad Evanna fortalte ham, men han var stadig forvirret. "Altså," begyndte han, det var tydeligt at se at han spekulerede en del over hele situationen. "Du har ikke talt med Skyler, vel? Jeg vil foreslå dig, at det er det første du gør," fortsatte han så, lige da han var nået frem til den konklusion. Skyler var en del yngre end Evanna og tænkte måske ikke så langt, når hun fortalte Charles, at hun ville have Evanna med på tour. Det ville være lidt af en opgave at skjule for resten af bandet, at det var Evanna der sang for Skyler, det var jo slet ikke til at sige, om en af de andre tilfældigt ville finde ud af det. "Hun må kunne forklare hvad i alverden hun tænker på," tilføjede han så. Han så en anelse bekymret på hende, da hun så ud til at være ret så utilpas med denne situation. Han gik hen til hende og lagde armene om hende, for at trække hende ind til sig og forhåbentlig berolige hende lidt. "Du kan altid sige nej, hvis du ikke er komfortabel med det," mumlede han ned i hendes hår.

[Evanna Brown]

Betty så på Ashton med et stort smil, "Well, hvis det ikke er skuespil, så virker du altså dybsindig," sagde hun uden planer om at give sig. Hun havde et klart billed i sit hoved om, hvordan hvert og et af bandmedlemmerne var, og det billed havde hun tænkt sig at holde fast i, til det modsatte var bevist. Betty mærkede hvordan hun blev helt blød i knæene over Ashtons rødme, hvor var han dog bare sød. "Hvilket vil sige du ikke har haft mulighed for, at studere hendes krop, men du kan jo altid spørger hende om du må se den," sagde Betty lidt drillende og blinkede til Ashton, hun lagde ikke et eneste sekund skjul på, at hun syntes han nok var noget af det dejligste i verden. "Har du så heller ikke set hendes andre tatoveringer?" spurgte Betty med et nyt smil på sine læber.
Evanna valgte bevidste ikke at sige mere, før de begge to var kommet ud i køkkenet og døren derud til var blevet lukket. Hun vidste slet ikke hvad hun skulle gøre sig selv lige nu. Hun var rasende på Skyler over at være så direkte egoistisk og dum. Hun prøvede stadig at få sin hjerne til at opfatte, at hun lige havde snakket i telefon med Charles. Alt i mens hun prøvede at holde det hele så meget nede som muligt, for at Ashton ikke skulle se nogle mindre kønne sider af hende. Hun nikkede lidt til hans ord, om at snakke med Skyler som det første, "Men det kan jeg jo ikke gøre nu, når hun er sammen med Charles," sagde hun og kørte en hånd i gennem sit hår, hun ville hellere end gerne tage en snak med Skyler, men når Charles havde ringet fra Skylers mobil, så kunne Evanna jo godt ligge to og to sammen. "Jeg tror slet ikke hun tænker," sagde hun stille, da hun virkelig ikke vidste hverken ind eller ud. Hun lagde hurtigt armene omkring ham, da hun mærkede hans om hende. Hun lod sit hoved hvile på hans skulder. Hun elskede virkelig at stå der i hans arme, der var så trygt for hende. Hun rystede lidt på hovedet, "Det kan jeg ikke.. Ikke hvis Skyler vil, for selvfølgelig siger Mr. Brown ikke nej til hende.." sagde hun stille og rettede sig lidt op og kyssede blidt hans læber. Hun rynkede lidt på panden, som hun mærkede lidt på sine bukselommer og sukkede så lidt opgivende, "Betty har min mobil.. Skal vi vædde med, at hun prøver at finde dit nummer på den?" spurgte hun og sendte ham et lille smil, egentlig ret rolig omkring, da hun godt vidste at Ashtons nummer ikke ligefrem var til at finde på Evannas mobil, fordi hun havde indkodet ham under et dæknavn, netop for at undgå nogen skulle få fat i det.