What Can I Say Except: You're Welcome!

[Deleted]

Ashton anede virkelig ikke, hvad han skulle sige til det. Hvad svarede man overhovedet til sådan noget? Tak? Han sad bare og spekulerede lidt over det, da han ikke rigtig følt han havde gjort eller sagt noget, der ville få hende til at kalde ham dybsindig. Han havde lavet en enkelt bemærkning, og pludselig var han dybsindig. Hun kendte ham jo overhovedet ikke, så hun kunne på ingen måde vide det. "Øh, tak.. tror jeg nok," sagde han, det sidste mere lavmælt, da han stadig ikke var helt sikker på, at hans reaktion var den rigtige. Det kom dog bag på ham, at hun bare sådan ville kalde ham den slags, ud af den blå luft. Men på den anden side, lagde hun jo heller ikke skjul på, at hun var fan. Det næste hun sagde vidste han overhovedet heller ikke, hvad han skulle sige til. Hun talte om Evannas krop, eller kropsudsmykning, som om det var hendes egen, og hun havde al mulig tilladelse til at tale om den. "Det er hendes valg, om hun vil vise mig den," endte han med at sige til sidst. Han måtte til sin irritation konstatere, at han heller ikke kendte noget til de andre tatoveringer Evanna havde, ifølge Betty. Det begyndte faktisk at irritere ham at hun var her og at hun var så frembrusende. Dog ville han aldrig sige til Evanna, at han havde fået et noget så dårligt førstehåndsindtryk af hendes veninde. Hun havde jo også hørt dårlige ting om hans venner, gik han ud fra, siden hun var venner med Kaya og adoptivsøster til Skyler. Men hun havde intet sagt om det, så han ville heller ikke være uhøflig. "Øh, hrm, det er en privatsag," svarede han, mens han rømmede sig en anelse, primært for at undgå at skulle stå til regnskab for hendes fortsatte nysgerrige spørgsmål omkring det emne, om han havde set Evanna nøgen eller ej.
Han rynkede panden en anelse, da Evanna sagde at hun ikke kunne ringe til Skyler, når hun var sammen med Charles. "Jeg er da sikker på hun godt kan gå hen et sted, hvor han ikke kan høre hvad I taler om," sagde han, da han syntes det virkede som om hun ville ud med nogle frustrationer til Skyler i dette øjeblik, og ikke først når Skyler var færdig med at være sammen med Charles, hvad end de så lavede. Han rystede på hovedet. "Det kan vi godt blive enige om hun højest sandsynligt ikke gør," mumlede han og modstod trangen til at rulle med øjnene. Godt nok var Skyler yngre, men hun måtte da vide, at det ville være noget nær umuligt at skjule, at det var Evanna der sang for Skyler. Bandet gik jo rundt backstage når opvarmningen var på scenen, så det skulle foregå i et aflukket lokale, hvis det overhovedet kunne lade sig gøre. Det måtte da være alt for kompliceret, det måtte Evannas forældre da også vide. "Han må da vide, at det er alt for kompliceret til, at det kan lade sig gøre. Det er jo ikke muligt at skjule dig, når du synger, mens vi vader rundt backstage, og Skyler er på scenen, hvor hun lader som om hun synger," sagde han, stadig med rynket pande. Han kunne dog ikke lade være med at slappe af et lille øjeblik, da Evanna gav ham et hurtigt kys. "Åh nej, please sig jeg ikke skal skifte nummer igen, fordi hun har tænkt sig at give det ud til en masse fremmede piger?" spurgte han, og rynkerne fandt da også hurtigt vej tilbage på hans pande igen, mens han tog sig til hovedet.

[Evanna Brown]

Bettys læber gled op i et smil, som hun lagde en hånd for hjertet, "Og så taknemlig," sagde hun da han takkede. Et eller andet sted dybt inde, vidste hun nok godt, at hun slet ikke kendte Ashton eller de andre bandmedlemmer, men hun havde virkelig en følelse af at hun gjorde. "Er du slet ikke, bare en lille bitte smule, nysgerrig efter, hvad der står?" spurgte Betty og så lidt på ham, som om hun prøvede at se lige gennem hans pande og ind i hans hjerne for at læse hans tanker, hvilket selvfølgelig ikke fungere særligt godt for hende. Faktisk overhovedet ikke. Hun skød det ene øjenbryn op, "Du er et meget privat menneske, huh?" spurgte hun en smule utilfredst med, at han ikke svarede på hendes spørgsmål, når det i realiteten var ting hun bare kunne spørger Evanna om og så ville hun sikkert svare, men det var nok også noget andet, fordi de var veninder og veninder snakkede jo om sådanne nogle ting.
Evanna kørte en hånden i gennem sit lange mørkebrune hår, mens hun rystede lidt på hovedet, "Jeg frygter lidt, at han vil kunne høre mig råbe af hende, hvis jeg ringer til hende lige nu.. Om han så var på månen, tror jeg stadig han ville kunne høre det," sagde hun, selvom det sidste kom som en mumlen. Der skulle virkelig meget til at gøre Evanna sur, men lige nu var hun ikke bare sur på Skyler, men direkte rasende. Hun ville dog ikke blande sig i, hvad Charles og Skyler lavede eller ikke lavede, Skyler var jo allerede gravid, så mere galt kunne det vel ikke gå. Hun rystede igen på hovedet. "Det er bare så typisk Skyler.." sukkede hun, nogengange kunne det virkelig godt mærkes at Skyler altid havde fået alt hvad hun pegede på. Hun skød hovedet lidt bagud og stirrede lidt op i loftet, "Vi har gjort det før i et storcenter, så hun ved det kan lade sig gøre, men var fire sange og det var dét.. Det her.." hun bed læberne sammen og vendte blikket tilbage på Ashton, "Der er så mange ting der kan gå galt.. Mit stemmebånd er slet ikke vant til at synge så meget. Min stemme kan knække, de andre kan opdage hun ikke synger selv, de mikrofoner vi bruger kan slå fejl.. De andre kan finde ud af, at du ved Skyler ikke synger selv, så går det udover dig," det sidste blev sagt med et undskyldende blik, hvor ville hun dog ønske hun kunne gøre noget.
Hun mærkede sit hjerte slå et slag over ved kysset. Hun elskede virklig Ashton, han var det bedste der nogensinde var sket for hende. Hun kunne dog ikke lade vær med at grine let, ved hans spørgsmål om han skulle skifte nummer, "Nej, nej, bare rolig. Jeg har ikke indkodet dit nummer under dit navn, så hun finder det ikke. Jeg tror ikke engang du selv ville kunne finde dig, i mine kontakter," forsikrede hun ham og smilede kærligt til ham, efter at have placeret et blidt kys på hans kind. Hun bed sig lidt i læben og lod de klare blå øjne hvile på ham, mens hun lod et par fingre glide op og ned af hans ene arme. Et typisk tegn på, at hun fedtede for noget. "Hvis jeg nu spørg rigtigt, rigtigt sødt, kan jeg så lokke dig til, at underholde Betty fem minutter mens jeg ringer til Derek? Jeg skal nok gøre det hurtigt og så kan du stikke af bagefter," spurgte hun med en blid stemme og de blå dådyrøjne hvilende på ham, som de sorte lange øjenvipper blinkede et par gange.

[Deleted]

Ashton kiggede forundret på Betty, da hun kaldte ham for taknemmelig. Hvem var ikke taknemmelig, alle sagde da tak en gang i mellem? Det var virkelig underligt, det her, og han anede simpelthen ikke, hvad han skulle gøre. Hvis hun bare kunne lade ham være, eller i det mindste opføre sig som om hun var afslappet, ville han være glad, og de kunne måske endda have en ganske almindelig samtale. Han sukkede hurtigt. Selvfølgelig var han nysgerrig over hvad der stod på Evannas tatovering, men han ville ikke presse hende til at fortælle det, eller vise den, for den sags skyld. Og han ville slet ikke spørge Betty hvad der stod, han havde på fornemmelsen det ville give hende en mærkelig tilfredsstillelse. "Nej, det er jeg ikke," sagde han og trak på skulderen, for at overbevise hende om, at det virkelig var noget han mente, selvom det ikke var. Han kunne ikke lade være med at smile en smule, tilfreds over, at hun virkede til at være utilfreds med ham. Han vidste ikke hvorfor hun troede han straks ville fortælle hende alt muligt, om Evannas og hans privatliv, men selvfølgelig ville han ikke bare det. Ikke til fremmede. "Ja, det er jeg," sagde han, med endnu et skuldertræk.

Ashton måtte bide sig lidt i læben, for ikke at komme til at grine over den sidste kommentar hun mumlede. "Dig, råbe?" spurgte han, med tydelig skeptisk stemme. Han kunne slet ikke forestille sig hende råbe af nogle som helst. Han havde mest af alt forestillet sig, at når hun var vred, var hun iskold i sin opførsel, men ikke at hun råbte af folk. Det var jo også egentlig sjældent det hjalp at råbe af folk. "Dengang var der vel heller ikke andre, der rendte rundt ude backstage," påpegede han, da hun nævnte at de havde gjort det før. Han undrede sig egentlig også over, hvorfor de ikke optrådte live, det var jo en kæmpe del af det at være musiker og have fans. Skylers fans måtte da også være pænt utilfredse over, at det nærmest var umuligt at se hende live. "Du skal ikke bekymre dig om, om de andre opdager jeg ved det. Det kan godt være de bliver sure, men de vil ikke være det for evigt. Det er ikke min ret at fortælle dem dine hemmeligheder," sagde han, med et lille skuldertræk, så hun kunne se det ikke betød noget for ham. Han grinede en anelse. "Skal det være en udfordring?" spurgte han, da hun sagde han nok ikke ville kunne finde sig selv i hendes kontakter på telefonen. Han undrede sig en smule over, hvilket kælenavn hun mon havde fundet på til ham. Han bed sig i læben og kiggede på hende med rynket pande, da hun begyndte at plage ham. "Det har jeg ærlig talt virkelig ikke lyst til," mumlede han, men det var virkelig svært at sige nej til hendes dådyrøjne. 

[Evanna Brown]

Det var ikke fordi Evanna ikke havde ville fortælle Ashton om sine tatoveringer, men hun havde ærligt talt ikke tænkt over det, da de for det første begge to var lige til at skjule på grund af hendes arbejde, og for det andet så var den ene jo et citat fra en af Faded Exits sange, så det syntes hun bare var virkelig akavet at skulle indrømme overfor ham. For det tredje, så havde hun haft dem så længe efterhånden, at hun til tider selv glemte hun havde dem da de bare var en del af hendes krop. Sådan følte hun det i hvert fald. Men det ændrede ikke på, at Betty nød lidt for meget, at hun vidste sådanne noget om Evannas krop, som Ashton ikke vidste, eller holdt hemmeligt for hende, at han vidste. Det kunne hun jo ikke vide. "Hm," lød det igen utilfredst fra Betty, da han fik hende overbevist om, at han ikke var interesseret i, hvad Evanna havde tatoveret. Men som han smilede lidt, kunne Betty selvfølgelig heller ikke lade vær med at smile, selvom hun ikke vidste hvad han smilede for. "Oooh. Du er bange for jeg kunne finde på, at sprede rygter på Facebook eller sådan noget? Anna er altså min veninde, det ville jeg aldrig gøre mod hende," sagde hun og blinkede til ham, da hun var helt sikker på, at hun havde regnet ham ud.

Evanna satte hænderne i siderne, da Ashton prøvede at holde sit grin tilbage, "Hey aussie, du skal bare være glad for du ikke har gjort mig sur endnu," sagde hun som hun brugte den australske accent, som blot var en af mange accenter hun kunne efterligne og blinkede drillende til ham. Det var meget forskelligt, hvordan Evanna reagerede når hun blev sur. Hun kunne blive noget så kold, men hvis det var i situationer som den Skyler havde sat hende i nu, hvor hun nærmere var frustreret over Skylers dumhed, end hun var sur, så blev hun råbende. Hun rystede lidt på hovedet, "Nej, det var jo i et storcenter, så der var ikke noget backstage," svarede hun og kløede sig lidt i nakken, "Og der var heller ikke så mange mennesker.." tilføjede hun, hun havde jo set, hvor mange der kom for at se dem give koncert. Skyler var jo ikke rigtigt kendt endnu, hvilket var årsagen til hun kun skulle med som opvarmning og ikke selv gav koncerter, plus Skyler jo stadig gik på Hogwarts, så hvornår skulle hun have tiden til det? Samtidig med Evanna skulle have fri fra arbejde. Det var jo noget omstændeligt. Det var mest dem med internet, som gik på youtube og hørte Skylers musik den vej igennem - Eller Evannas sange var det jo så teknisk set. Hun tippede hovedet lidt til den ene side og så på ham med et ømt blik, "De skal ikke blive sure på dig på grund af mig. Jeg må snakke med Derek om det, måske kan jeg overtale ham til, at vi kan fortælle de andre det," sagde hun, selvom det nok var et ret så naivt håb, hun vidste godt, at der kun ville være tre muligheder. Ashton skrev under på, at han ikke ville sige noget til nogen. Eller Derek ville slette Ashtons hukommelse. Sidste mulighed, at Evanna selv slettede Ashtons hukommelse.
Hun grinte lidt, "Jeg har over 200 kontakter, så held og lykke og værsgo at start fra en ende af. Hvis du finder dig, gir jeg et nyt trommesæt og fikser det, så du kan tage det med dig på tour, ligesom mit derinde," sagde hun morende, uden at afsløre hvilket kælenavn hun havde indkodet ham som, i tilfælde af, at han ville tage udfordringen op. "Please, fem minutter. Jeg er sikker på hun vil elske at få et billed med dig," sagde hun og skød underlæben en smule frem, efter at have placeret et blidt kys på hans kind. Det her var nok en af grundene til, at hun var havnet på Slytherin dengang, hun var forfærdelig snu, når det virkelig galt, og brugte gerne feje kneb for at opnå hvad hun ville, uden selvfølgelig at udnytte nogen. "Bare fem små minutter," gentog hun blidt, hun lagde armene omkring hans nakke og kyssede hans læber ret intenst.

[Deleted]

Ashton sukkede en anelse, da hun blev ved med at bore i hvad han sagde. Han hævede et øjenbryn og sendte hende et lidt sært blik. "Nej, det er simpelthen fordi jeg ikke kender dig. Hvorfor skulle jeg tale med en fremmed om private ting?" spurgte han, da han besluttede sig for at være ærlig. Hun ville vel heller ikke fortælle den slags private ting til en eller anden hun ikke kendte, også selv hvis det var en hendes kæreste stolede på. Bare fordi hun var Evannas veninde, betød det ikke, at han ville begynde at tale med hende om en masse private ting. Ikke uden han kendte hende først, og havde lyst til det.Og det regnede han ikke med, at han ville få med Betty, udelukkende fordi han syntes hun var så sær til at starte med.

Han grinede lidt. "Jeg tager da det som et kompliment," sagde han, og rynkede en anelse på næsen, da hun forsøgte at efterligne hans accent. "Det australske kan du godt gøre bedre, spunk," tilføjede han, med endnu et grin, med sin tykkeste australske accent han kunne mønstre. Han kunne godt forstå alting omkring Skylers karriere var vanskeligt, når nu det slet ikke var hende der sang, selvom alle troede det. Så det var vel derfor hun ikke rigtigt optrådte nogle steder, det og så at hun faktisk var så ung, at hun stadig gik i skole. Derfor var det også underligt, at hun pludselig nu ville med dem på tour, ud over at det ville være super besværligt med at skjule, at Evanna sang for Skyler, så ville det jo gå ud over hendes skolegang. Han følte sig en anelse gammel, når han bekymrede sig om den slags, så han skyndte sig at ryste den tanke væk. Han trak lidt på skulderen. "Det kan være, men du skal ikke regne med det, tror jeg. Du skal nok bare fokusere på, at få ham til at sige nej til den tour. Det kan jo ikke bringe andet end besværligheder," sagde han, mens han bed sig i læben, for efter hvad han havde hørt omkring hendes adoptivfar, var han ikke tilbøjelig til at lade de andre i bandet kende til deres lille familie hemmelighed. 
Han smilede og hævede øjenbrynene. "Jeg ville gøre det uden at få noget for det, jeg er da nysgerrig efter at se, om jeg kan finde det!" sagde han og grinede lidt. Det ville da være fedt med sådan et trommesæt, som han kunne rende rundt med i lommen, men det var jo ikke ligefrem alle steder man kunne hive det frem. Så derfor var det nok mest praktisk at have et almindeligt alligevel - bortset fra, at det hun havde var langt lettere at pakke sammen. "Et billede?" udbrød han, det havde han da godt nok ikke lyst til lige nu. Det var jo bare virkelig mærkeligt. "Er det ikke lidt underligt? Det skal forestille at I er veninder, jeg er bare din kæreste, ikke en eller anden stor kanon hun møder på gaden," mumlede han eftertænksomt. Måske var han en person hun smed op på en piedestal, men han var jo altså bare en helt almindelig person. Han håbede også på, at hun kunne slappe lidt mere af, og ikke ligefrem ville spørge ham om et billede. Det ville jo kun gøre det akavet mellem dem næste gang de mødte hinanden via Evanna, hvis det skete. Det kom ret meget bag på ham, at hun pludselig gav ham et kys, men han gengældte det, selvom han godt vidste hvad det betød. Han trak sig væk ret hurtigt og sukkede dybt. "Okay så, men det er din skyld, hvis hun gør et eller andet underligt," sagde han, med tydelig ugidelighed i stemmen. Han sendte hende et blik der viste hende, hvor lidt han havde lyst til at hænge på en mærkelig fan lige nu, før han traskede tilbage i stuen. Han sagde ikke noget, men satte sig bare i sofaen igen, samme sted som han havde siddet før, helt oppe af armlænet.

[Evanna Brown]

Betty sad et par øjeblikke og bare stirrede på Ashton, mens hun tænkte over hvad hun skulle svare. "Det er vel en del af det at være kendt. Jeg mener, at lukke en masse fremmede ind i sit liv og lade dem se sider af en som, man ellers ikke ville vise," svarede hun så og så på ham med et lidt skævt smil, ret så sikker på, at det kunne han ikke modargumentere, men hun kunne selvfølgelig altid blive overrasket.

Evanna grinte let med ham. Det var utroligt som Ashton altid kunne få hendes humør op, lige meget hvad. Hun hævede dog lidt det ene øjenbryn, da han sagde hun kunne gøre det australske bedre, "Nøy mate, Ah dunno, whaddah jøy tuukin' bøyt? Ah," svarede hun og grinte let. Selvfølgelig kunne hun ikke lave sin accent ligeså god australske som Ashtons naturlige accent var, især når han virkelig gjorde den så tyk som han gjorde, men hun forstod hvert et ord og slang han brugte. Det var egentlig lidt uhyggeligt så mange sprog og accenter hun kunne, men igen, hendes job krævede hun kunne begå sig på mange sprog, selvom langt de fleste kunne engelsk, af enten den ene eller den anden accent, så gav det hurtigt lidt ekstra point at kunne accenten også.
Hun rystede lidt på hovedet, "Mr. Brown ændre ikke mening. Hvis han har sagt ja til Skyler, så kan jeg argumentere fra nu af og til juleaften, men han ændre ikke mening, heller ikke selvom han godt kan se det er dumt. Jeg tror aldrig, jeg har hørt Mr. eller Mrs. Brown sige nej til Skyler," forklarede hun og sukkede en smule opgivende, men hun vidste også godt, at Ashton havde ret, chancen for at hun fik lov til, at fortælle de andre i bandet hemmeligheden, var lig med 0. Hun vidste godt, at det her ville ende med at blive de længste måneder i hendes liv, for der var ikke særlig stor chance for, at Mr. Brown ville give Evanna helt fri, for at tage med.
Hun grinte let og tog sin IPad ned fra en holder i køkkenet og rakte til ham. Alle hendes enheder var koblet sammen, så alle hendes kontakter var også at finde på IPad'en, "Koden er 5683, så går du bare i krig. Men ikke noget med at snyde og kigge på numrene, kun navnene," sagde hun morende da han nok godt ville kunne genkende sit eget nummer. Hun havde intet imod at give Ashton koden til hendes IPad, hun følte ikke hun havde noget at skjule for ham, men at hun kunne stole på ham. Hun gav ellers ikke bare sin kode ud, da hun vidste, hvor mange firma-ting som lå på alle hendes enheder. Hun ville nu heller ikke have noget imod at lave ham et trommesæt som hendes, men det ville jo tage noget tid, da hendes eget kun var en prototype. Hun måtte virkelig bide sig i læben for, at holde et grin tilbage, "Det var for sjov, Batman, men du skal ikke blive overrasket, hvis hun spørg om din autograf," sagde hun med et smil, som indeholdt en del medlidenhed. Det måtte virkelig ikke være lige sjovt altid at være kendt, slet ikke når han prøvede at være privatperson hjemme hos Evanna, selvom hun havde prøvet at advare ham, da han var kommet. Hun lagde en hånd for hjertet, "Jeg påtager mig al skyld. Tak," sagde hun og smilede taknemmeligt til ham, selvom hun godt kunne mærke, hvordan den dårlige samvittighed skyllede indover hende ved hans blik, før han gik ind i stuen. Hun måtte nok gøre samtalen med Derek kort, så hun ringede ham hurtigt op fra sit appleur, da Betty stadig havde Evannas mobil, men hun var virkelig ikke bekymret for, om Betty ville finde Ashtons nummer på den. Måske Ashton selv ville kunne, men ikke Betty.