I Just Love YOU...

[Deleted]

Han så på hende med et påtaget forarget blik og førte hånden til hjertet. "Det var dog et lavt og uretfærdigt trick!" Sagde han hvorefter et bredt smil spredte sig på hans læber, "hvor er jeg dog stolt af dig." Roste han som havde han lært hende at bruge fæle tricks, det var jo trods alt hans speciale.
Som havde han læst hendes tanker så han lidt frem for sig, "der er faktisk noget jeg tænkte på, måske vi burde finde en måde vi mødte hinanden på der ikke får smidt mig i fængsel og dig indlagt på den lukkede afdeling for stockholmsyndrom." Det kunne måske godt være at det var hvad det var, hvis man så teknisk på det, men tingene mellem dem havde jo ændret sig. Han elskede hende virkelig, men det ændrede jo ikke hvordan det lød.

Han nikkede let, men så stadigvæk ud til at være en lille smule mistænksom frem til hun sagde at det ikke var tilfældet. Han kunne ikke helt lade være med at ånde lidt lettet op. Han havde virkelig ikke brug for at skulle have endnu et barn han havde jo dårligt nok lært at håndterer Corina. Han var blevet bedre, men ikke direkte god til det.
"Den debat troede jeg vi havde afrundet," Sagde han bare snedigt og fulgte efter hende ind i stuen. Han dumpede ned ved siden af hende og smed en arm omkring hende. "Pudsigt, jeg havde ellers en ret god ide om at det ville ende på denne måde, detaljerne lidt anderledes dog, jeg troede at jeg ville være den der fik skabt problemerne, så man kan vel sige at det var positivt for mig?" Han sendte hende et smørret smil. Han var ikke så god til det med at tage den slags så seriøst, det var jo bare en familiemiddag, ikke verdens undergang.

[Deleted]

Nicole elskede ham virkeligt og at de to havde fået tingene til at fungerer havde hun nok også været en smule overraskede: "En løgnhistorie?" spurgte hun og vidste ikke helt om tanken fik hende til at juble eller føle sig en smule skuffet over han tænkte i de baner.
"Men ja.. Har du nogen foreslag?"{/b] spurgte hun i en forsigtig stemme, hun ville ham det egentligt bare godt og hun var på ingen måde interesseret i at få ham i fængsel: "Men ja det er også lidt en krise jeg har i hovedet nogengange, om jeg er helt sindsyg" sagde hun i et suk og trak på suldrende.

"Ja du er en god fyr... Har du egentligt mere familie end Adrian og Leo?"{/b] spurgte hun, Adrian var meget flink med leonardo var en kæmpe idiot og det ene møde med ham havde ikke ligefrem fået hende til at elske ham særligt højt.
Adrian var en god fyr, men ham havde hun jo også kendt i fortiden og han var typen hun altid kunne have det sjovt sammen med, selvom Alastair altid ville stå tættest på hendes hjerte, emn sådan var det jo når man var forelsket i nogen.

[Deleted]

Han hævede et bryn af hende og nikkede så bekræftende på hovedet ikke helt sikker på hvordan han skulle læse hendes reaktion. "Jeg tænker som sagt bare at det med at jeg kidnappede dig for Judas og holdt dig fanget, vi fik Corina fordi vi var fulde og kedede os og sådan, det lyder ikke heeelt som den kærlighedshistorie folk vil finde speciel romantisk." Han blinkede kækt til hende.
"Plus fik jeg nævnt at jeg kan ryge i Azkaban og du på den lukkede?" Han vidste godt at han lige havde sagt det, men han ville bare gerne have at hun forstod at det altså ikke var fordi han fortrød noget, men nærmere for at beskytte dem begge.

Han sendte hende et afslappet smil som han trak hende lidt længere ind til sig, "du er skam ikke sindsyg, det er bare den effekt jeg har på kvinder." Jokede han muntert, selvom han nu på sin vis godt kunne forstå hvad hun mente, og det var måske heller ikke helt cool af ham at joke om det.
Han havde lyst til at kommenterer på at hun kaldte ham en god fyr, for han følte sig på ingen måde sådan, men på den anden side kunne han jo ikke ændre at hun så noget godt i ham og det var jo også kun en god ting, eller var hun nok ikke ligefrem blevet hængende.
Hendes spørgsmål fik ham til at kigge lidt forundret ned på hende, de havde egentlig ikke rigtigt snakket om hans familie før."Altså ikke andet familie jeg snakker med," Indrømmede han. "Men jo jeg har mine forældre, en del onkler, tanter, fætre kusiner du ved." Han smilede atter lidt skævt til hende. Egentlig var hans familie ret stor, men igen han snakkede ikke rigtigt med nogen af de andre. "Og så er der selvfølgelig Judas." Han skar en let grimasse.

[Deleted]

HVordan hende og Alastair var endt sammen, var selv hende et mysterium. Men hun holde meget af ham og hun ønskede at deres liv fortsatte i den gode retning, nu havde de jo også orina de skulle være seriøse omkring.
"Jeg ville være ked af du røg i Azkaban, men vi kan jo bare sige at vi mødtes nede i byen, det behøver jo ikke være en kanon romantisk historie" sagde hun og trak på skuldrende: "Savner du det egentligt? Judas og alt det?" spurgte hun roligt, hun vidste jo godt det havde været sådan han var i mange år.

"Ja okay det lyder som en stor familie, vi er også ganske store, min familie er bare ikke sindsyge" sagde hun og smilede forsiggtigt til ham, hun var meget glad for sin familie, også selvom hun lige nu nok bare var skuffet over Kayla.
Nicole gik op til hoveddøren og låste den op, for at gå indenfor: "Kaffe?" spurgte hun i en rolig mine, hun kunne virkeligt godt bruge bare at sidde og slappe af til en film eller noget, det var da helt klart en af gaverne ved at bo i muggler verdenen, bare at kunne se TV og slappe fuldstændig af.

[Deleted]

Han smilede til hende og nikkede så, "ja nemlig, jeg ville også være ret ked af at ryge i Azkaban," indrømmede han i en lidt dyster tone. Han havde aldrig været der før, men før i tiden han omgik han jo en del folk der havde siddet inde og det var ikke noget han brændte efter selv at udleve.
Derefter nikkede han til hendes forslag. Det lød ret ukompliceret, "det lyder som en god ide," sagde han. "Jeg glæder mig til at fortælle historien om hvordan du kastede dig i mine arme første gang jeg smilede til dig, jeg kunne jo godt se du var fuld og forsøgte at tale dig til fornuft, men der var intet at gøre, du var fortabt i mine øjne og jeg fik simpelthen ikke fred før jeg tog dig med hjem. Som den gentleman jeg var sov jeg naturligvis på sofaen imens du havde sengen - som du for øvrigt forsøgte at overtale mig til at ligge i sammen med dig. Men altså omsider faldt du i søvn og dagen efter måtte jeg holde dit hår imens du kastede op og var så flov over nattens begivenheder. Du troede din chance hos mig var forspildt, men for at du ikke skulle blive alt for trist inviterede jeg dig på frokost og så udviklede tingene sig derfra." Digtede han som smilet på hans læber voksede sig større og større for hvert ord.

Alastair trak let på skuldrene som han tyggede lidt på hendes spørgsmål. "Jeg savner ikke Judas, han har aldrig været en bror for mig." Svarede han, Judas var en farlig mand - det havde Al lært på den hårde måde. Judas var ikke den sentimentale type der gav folk en chance bare fordi de var familie.
"Og med hensyn til spændingen, den er der stadigvæk rigeligt af synes jeg," han blinkede til hende. "Og jeg aner for øvrigt ikke hvad du snakker om, min familie er da heeelt normal." Han kunne ikke engang selv sige det med et strait face. "Kaffe lyder godt." Han fulgte efter hende indenfor og ud i køkkenet.

[Deleted]

"Jeg ville også blive ked af hvis du røg i Azkaban... Det kan godt være du er dum, men din krop er nu meget lækker" drillede hun og smilede til ham. Hun var virkeligt glad for Alastair, også selvom han var et arrogant røvhul til timer, men måske var det bare en del af det hun elskede ved ham. Alt var anderledes ved ham i forhold til Ben.
"Yeah, hvordan jeg måtte sparke dig i pikken for at holde dig væk fordi du var så desperat" sagde hun i en kold mumlen, han var helt speciel og en smule sær. Som de kom indenfor døren kunne hun mærke trætheden vælte indover sig, nok fordi hun var drænet af at se Adrian igen.

"Virkeligt? Kan du overhovedet li' nogen i din familie?" spurgte hun nysgerrigt, de havde aldrig talt ret meget om hans familie, hvilket nok havde undret hende lidt, men hun havde nok ikke helt trude presse ham på det punkt.
"Jeg laver en kande" sagde hun og begyndte at lave kaffe, hun havde virkeligt brug for at geare ned nden hun skulle i seng, for trætheden og frustrationen var efterhånden ved at vokse hende over hovedet og hun havde bare brug for at glemme tingene lidt.

[Deleted]

Han kunne ikke lade være med at le kort over den kommentar, han så kort ned af sig selv. "Du har ret, jeg er faktisk ret lækker." Medgav han så med et kort skuldertræk, det kunne godt være at han var arrogant, men det havde han jo altid været lige siden de havde mødt hinanden første gang, så han bildte sig selv ind at hun var helt okay med det.
Han trak hende ind til sig og lukkede hoveddøren efter hende, "njaa så vidt jeg husker var det helt sikkert dig som var den desperate." Konkluderede han og smilede drilsk til hende inden han placerede et kys mod hendes læber.

Alastair tænkte sig kort om ved hendes spørgsmål. "Hmmm..nej ikke rigtigt, eller jo altså jeg kunne godt lide Leo, meeen det var selvfølgelig før han stak os til Judas.." svarede han tænksomt. "Så har jeg også nogle fætre og kusiner som jeg ikke har noget direkte imod, jeg kender dem ikke rigtigt." Han tænkte videre, "så jeg går ud fra at svaret er nej, der er ikke nogen i min familie jeg kan li." han trak lidt på skuldrene og fulgte hende ud i køkkenet, "som sagt er jeg ikke ligefrem et familiemenneske." Påpegede han som han havde gjort inden de havde besøgt Kayla og Demyan.
Han nikkede til at hun ville sætte en kande over og fandt selv et par kopper frem til dem.

[Deleted]

Nicole vidste at hun elskede ham, men han var da ikke altid den nemmeste person at være i nærheden af: "Mig? Desperat? I have no idea what you are talking about" sagde hun i et grin. Han fik uden tvivl sider frem i hende som hun ikke havde kendt til dengang hun havde været sammen med Ben, men sådan var det bare nogengange, og det var jo en af de ting hun elskede ved ham.
Som han kyssede hende kunne hun mærke hendes hjerte banke en takt hurtigere, hun elskede ham virkeligt og selvom hun havde kendt ham længe, så fik han stadig alle de helt rigtige følelser frem i hende.

"Du er da lidt et familie menneske" sagde hun modsigende, de havde jo trods alt børn sammen nu - eller en ihvertfald, og om ikke andet så føltes de da som en lille familie: "Lad os gå ind i stuen" sagde hun og aede hans overarm, som hun tog kanden.
HUn satte den på sofabordet og smed sig så tungt i sofaen: "Sikke en dag" konstaterede hun, det var bestemt ikke sådan hun havde regnet med at den skulle se ud, og lige nu ville hun gerne bare have tingene ud af sit hoved

[Deleted]

Han smilede blot endnu bredere og nikkede lidt for sig selv. "Åh jo du gør, du kan slet ikke få nok af mig," svarede han med et forførende smil, "men altså så er baggrundshistorien fastlagt. Du var den desperate." Slog han fast med et triumferende smil på læben der kun blev afbrudt af kysset.
Han gik med hende ind i stuen og satte sig ved siden af hende. Det havde godt nok været en interessant dag det kunne han kun skrive under på. Han havde virkelig forventet at han ville være den der havde ødelagt hele familiemiddagen, men han havde næsten været den der havde opført sig bedst. Der kunne man bare se.

Han kunne ikke andet end at hæve et bryn af hende da hun sagde at han var et familiemenneske. "Desværre ikke," sagde han roligt. Han håbede i hvert fald ikke på at Nicole ønskede at få flere børn, han havde rigeligt i Corina. "Altså jeg kan godt lide dig og Corina, men for mig er familiemenneske mere sådan en der sidder hjemme og leger med børnene hver aften," kommenterede han lidt tænksomt.
"Ja det var godt nok lidt af en middag." Konkluderede han og så lidt frem for sig.

[Deleted]

Nicole smilede til ham: "Nogengange burde en eller anden give dig en lussing" sagde hun i et grin, hun var glad for at han kunne gøre hend ei så godt humør og at hun altid kunne glemme alle de problemer hun havde når de to sad og snakkede sammen.
"Fortæl det til nogen og du få ikke samleje i fem år" sagde hun i et grin, det her var simpelthen så langt ude - men hey, han var sjov også måtte hun jo bare lige opdrage ham for resten: "Jeg er nu glad for min familie.. For det meste" tilføjede hun, det med demyan satte hun jo ikke lige kæmpe pris på.

"Familie er jo bare dem man har nærmest, og dem som man ville gå igennem ild og vand for" sagde hun i en rolig stemme, sådan havde hun det ihvertfald med Alastair, hun ville gøre absolut alt for ham, også selvom det kunne koste hende livet, han var meget vigtig for hende.
"Ja det var det virkeligt... Jeg kan slet ikke fatte at Kayla er faldet for hans lorte charme" sagde hun i et suk, hun anede slet ikke hvordan hun skulle holde sig selv ud i nærheden af Kayla lige nu. Han var simpelthen den største idiot der kunne gå på to ben.

[Deleted]

Han sendte hende et lidt fornærmet blik skønt han på ingen måde var det, "så voldelige tendenser du har," jokede han mildt og smilede selvsikkert til hende. Der var nok ikke mange der kunne holde ud af være i nærheden af ham for længe af gangen, han var egoistisk og arrogant, men af en eller anden grund var Nicole okay med det og det var også grunden til at hun betød så meget for ham.
Øjnene blev dramatisk skudt op som hun sagde at han ikke ville få samleje hvis det var den historie han valgte at gå med. "Hov hov, ny synes jeg at du tyr til lidt drastiske metoder," påpegede han muntert. Han elskede at hun var i stand til at give ham modspil, det var virkelig skønt.

Han så lidt frem for sig, "jeg kan slet ikke forstille mig min familie befinde sig under samme tag for at være ærlig." Kommenterede han lidt tørt. Jo Adrian kunne sagtens være i hjem med forældrene, han var jo deres lille guldklump, men Leo og Al selv ville nok aldrig få lov til at komme ind for dørene.
Hovedet blev lagt en smule på skrå, han var ikke så god til de her dybe samtaler, men han kunne nu ret godt lide klangen af det hun sagde. Han havde aldrig før mødt nogen han havde været villig til at ofre sit liv for udover Leonardo, nu var Nicole og Corina også en del af den ellers korte liste. Sjovt som ting ændrede sig.
"Nej, det er ret tydeligt hvem af jer to der har skudt papegøjen," påpegede han og pustede brystet lidt frem i et nyt varmt smil som han snoede en arm omkring hende.

[Deleted]

Hun smilede til ham: "Og du kan godt li' det" smilede hun. Hun satte sig tæt op af ham som de endeligt fik sat sig ned og lagde hovedet mod hans skulder imens hun lagde en hånd omkring hans mave for at holde fat omkring ham: "Måske" sagde hun og sad et øjeblik helt stille med amen omkring ham.
Hun var så gald for at han var kommet ind i hendes liv, også selvom det måske var på en lidt mystisk måde: "Lov mig at du aldrig forlader mig" sagde hun pludseligt helt lavt, som alt det fortid hun havde med Demyan kom op i hende.

"Hvorfor? Tror du de ville prøve at slå hinanden ihjel?" spurgte hun, hun elskede det dybere lag som hun vidste Alastair havde, selvom det nogengange tog et par forsøg at finde dte frem i ham.
"Well denne ene gang må jeg være enig" sagde hun i et suk, mere end som en joke. Hun var utroligt glad for Alastair: "Tror du vi altid kommer til at leve i ånden fra Judas?" spurgte hun, hun kendte ikke Judas og hun anede ikke om hun skulle gå og frygte ham resten af livet, men tanken gjorde hende næsten helt modløs.

[Deleted]

Han lod sin arm glide omkring hende idet han mærkede hendes sno sig omkring hans mave. I nogle lange sekunder mærkede han hvor lykkelig han egentlig følte sig med hende i sit liv. Hun måtte virkelig hans eneste ene hvis man troede på den slags. "Du har ret, det lyder ret tændende," svarede han i håb om at hylde hende lidt ud af den.
Dog var det ham selv der endte med at blive slået lidt ud af kurs med hendes sagte ord. Han så ned på hende og skønt en stor del af ham følte trang til at vende det om til en selvisk joke kunne han ikke helt få sig selv til det, der havde bare været noget i hendes stemme der fastslog at det ikke var tid til at joke omkring det.

I stedet trak han hende om muligt tættere ind til sig og kyssede toppen af hendes hoved, "det lover jeg," forsikrede han så med matchende ømhed i stemmen. Han havde ingen planer om at gå nogen steder, heller ikke selvom han måske aldrig rigtig havde set sig selv som familiefar, han var ikke i tvivl om at det var her han hørte til.
"Jeg ved de ville forsøge at slå hinanden ihjel og nogen af dem ville sikkert også have succes med det." Kommenterede han tørt og rystede let på hovedet.
Han smilede bredt som hun erklærede sig enig. Smilet faldt dog hurtigt da hun nævnte Judas, "nja han giver nok snart op." Løj han ubesværet. Der var ingen grund til at hun skulle gå og bekymre sig om det hele tiden, hun skulle jo også kunne leve.

[Deleted]

Nicole smilede roligt og puttede sig lidt tættere ind til ham, selvom han havde skabt så meget bølgegang i hendes liv, så gav han hende meget tryghed og hun stolede fuldt og fast på at han aldrig ville gøre hende ondt.
"TÆndende? hva?" spurgte hun en smule forvirret over det han sagde og kom med et lille grin, hun havde ikke troet hun nogensinde skulle få flere børn og hun havde nok heller aldrig lige set ham som en far, men på en eller anden måde fik de jo alligevel tingene til at gå og hun ville ikke bytte det væk for noget.

"Waw det lyder som om du er vokset op i den fede familie... Der er vi nok bare mere normale" sagde han, de fire søskende havde altid haft det godt sammen også selvom de ikke havde samme forældre alle sammen. Amber og Kayla havde en anden mor end NIcole og Davy, men altså de så jo stadig hinanden som tætte søskende.
"Tror du?" spurgte hun undrende, nok mest fordi det da ville være en befrielse ikek at skulle bekymre sig om Judas, men det var da ikke såan at hun havde regnet med de nogensinde ville komme til at slippe.

[Deleted]

Han lo over hendes forvirring. Det var underlig så letsindig han følte sig i hendes selskab og det var endda på trods af han lettere mørke baggrund. ”Ja, du ved det tænder mig måske lidt,” forklarede han med en forførende undertone og lænede sig så frem for at kysse hendes læber inden han atter faldt tilbage i sofaen.
Han smilede og så lidt frem for sig, ”ja...lad os bare sige at vi ikke har det helt store sammenhold i familien.” Slog han roligt fast. ”Mine forældre har faktisk ret mange penge, men jeg er blevet afskåret fra formuen sammen med Leo, vi udviklede os ikke helt i den retning kære farmand gerne ville have, det er godt han har Adrian, hans lille perle.” Der var en hvis bitterhed i Alastairs stemme som han fortalte hende det. Han havde altid hadet Adrian for at vælge pengene over ham og Leo, men efterfølgende havde han jo så bare fundet sine metoder til at udnytte det på eftersom Adrian lod til at have ufattelig dårlig samvittighed over det.

”Ja klart, han gider ikke blive ved med at jage rundt efter os, han har langt større fisk i vandet.” Forsatte han. Der var bare ingen grund til at hun skulle gå og bekymre sig om Judas, det skulle Al nok klare for dem begge to, desværre havde han en ret styg fornemmelse af at Judas ikke bare ville lade dem slippe så let. Det med at bære nag, lå desværre til familien.