I Just Love YOU...

[Deleted]

@leonardo

Kl. 19.45

---

Tre kvarter havde hun holdt ud i et rum med Demyan, det var alligevel mere end hun havde forventet da hun så ham. Hun kunne mærke hvor rasende hun var inde i kroppen og hvor ked af det hun var. Hun havde bare lyst til at græde og gemme sig væk.
”Hvad fanden bilder han sig ind den fede idiot... Jeg er simpelthen så gal som jeg ikke har været i lang tid" sagde hun som de kom ud på gaden og hun kunne mærke hvordan den friske luft i hendes lunger gav hende om ikke andet bare en smule ro.

"Jeg havde helt glemt hvor inderligt jeg hader den mand..." sagde hun og kiggede ned i jorden, som hun gik hen til Alastair og stillede sig med panden i mod hans brystkasse, det kunne godt være Alastair kunne være en idiot, men sådan havde han da aldrig været overfor hende.
"Undskyld, jeg... Vil bare gerne hjem" sagde hun nedtrykt som hun stod i mod ham, hun vidste godt det langt fra var høfligt bare at brase ud af huset på den måde, men hun vidste nok ikke helt hvordan hun ellers skulle reagerer uden at kaste en tallerken i hovedet på ham.

[Deleted]

Alastair havde næsten svært ved at holde trit med hende ned af trapperne eftersom hun skød en temmelig god fart. Han tykkede af munden som de trådte ud i den kølige luft udenfor. "Ja det kan jeg godt fornemme." Svarede han inden roligt lod kloen glide om hendes ene arm, som hun kom hen til ham og hvilede hovedet mod hans bryst, "hey, du skal ikke lade ham komme ind under huden på dig på den måde," sagde han stille i et forsøg på at berolige hende.
Han slog den frie arm omkring hende og lod hånden glide gennem hendes hår. Alastair var egentlig ret god til ikke at miste besiddelsen, eller i hvert fald efter hans egen mening. Han kunne sagtens blive vred og hidsig, men det havde Nicole dog ikke fået lov til at opleve siden hun fortalte ham at hun var gravid.

"Så lad os tage hjem," konkluderede han og slap hende langsomt som han søgte hendes blik med sine isblå øjne. "Hør det skal nok gå, bare glem ham, han er et fjols." Alastair slog lidt ud med hånden, "tro mig jeg kender typen," han blinkede opløftende til hende.
Uanset hvor underholdende det havde været for ham at se hende smide den ene kommentar i hovedet på Demyan efter den anden, så brød han sig faktisk virkelig ikke om når hun var nedtrykt som nu og han vidste jo at det betød meget for hende med hensyn til Felton. "Men hvis du ville få det bedre af det kender jeg nogle folk der kunne give ham en gevaldig røvfuld." Han blinkede muntert til hende for at understrege sin joke. Han kendte mange folk, men pudsede han nogen af dem på Demyan ville han nok ikke slippe levende fra det og det var nok ikke lige Nicoles stil havde han erfaret.

[Deleted]

"Er du klar over hvor hårdt det var for mig i den tid" sukkede hun og mærkede pludseligt at hun langt bedre kunne lide Alastair lige nu end nogensinde før, nok fordi hun igen mærkede hvor tryg hun var ved ham, og hvor meget hun stolede på at han ikke ville såre hende.
"Nå, det gør du alligevel" sagde hun og kunne mærke hendes krop synke ind i hans berøring, han var virkeligt en dejlig fyr: "Lov mig du aldrig er sådan et kæmpe stort røvhul" sagde hun i et suk, hun ville faktisk hellere bare leve et godt liv nu.

"Nej det er fint nok... Jeg kan bare slet ikke fatte Kayla har fundet ham" sagde hun og følte sig nok også lidt skuffet over at Kayla ikke havd ekunne genkende historien, navnet. Whatever. Hvor mange ved navn Demyan spillede lige professionel Quiddich her i verden?
"Ikke sådan jeg troede aftenen skulle være" sagde hun i et dybt suk og tog fat omkring hans hånd for at trække ham med i mod lejligheden, lige nu ville hun afktisk bare gerne hjem og glemme at denne her aften var endt sådan, så kunne de jo altid spise noget sammen istedet for, det var mere hyggeligt.

[Deleted]

Alastair var ikke typen der satte sig til at græde over når tingene ikke helt gik som planlagt, det skete trods alt ganske ofte for ham. ”Vi har alle haft hårde tider i vores liv, men de kan være ligegyldige når de er bag os.” svarede han en smule opløftende. ”Lad være med at hænge sig i din dårlige fortid når du kan glæde dig over så mange ting i nuet, for eksempel over at have en virkelig lækker kæreste,” han blinkede til hende.
Han havde aldrig været god til hele det der ”snakke om følelser” scenarie og forsøgte så vidt muligt at undgå det. Ikke at det altid lige lykkedes for ham, nu var han jo trods alt i et fast forhold og det virkede som om at det lidt var en del af pakken.

Alastair tænkte sig kort om for et godt svar til hende, ”altså det er svært at love eftersom jeg er ret meget et røvhul, det er min personbeskrivelse ville nogle nok mene, men-” han skød en hånd i vejret og holdt en kunstnerisk pause, ”jeg lover at jeg aldrig vil være så stort et røvhul overfor dig,” han sendte hende et drilsk smil.
”Lad det være Kaylas problem, hun finder nok ud af det før eller siden,” svarede han med et skuldertræk og uden at virke synderligt bekymret, men på den anden side behøvede han jo heller ikke bekymre sig om Nicoles søster. Han var nok lidt for stor en egoist til den slags hans bekymringscenter var allerede på overload med Nicole og Corina.
Han lod hende trække sig med og ventede lidt inden han atter turde bringe fokus tilbage på et stigende problem – hans rumlende mave, ”pyt nu med det, hvad med vi bare finder noget mad selv og tager med hjem og hygger med, vi er jo trods alt børnefri i aften,” han blinkede til hende.

[Deleted]

Alastair var sjov, han var skøn og han var langt mere omsorgsfuld end han selv ville stå ved, det var rart for Kayla der lige nu mest af alt havde lyst til at gå tilbage og slå Demyan i hovedet med en stegepande,imens hun tænkte over hvordan Kayla dog kunne elske en mand som ham.
"Du er sød..." sagde hun i en mumlen og kom med et grin som han talte videre: "Nu er du dum" sagde hun i et grin da han sagde han var lækker, ikke at hun var uenig, hun fandt ham jo sjovt nok også ganske tiltrækkende.

"Godt.." fik hun sagt lidt modløst, hun vidste godt at Alastair kunne være et røvhul, men så længe han holde det cool, så var hun glad: "Måske... Jeg hiver pikken af ham hvis han er en idiot igen" sagde hun og lænede sig op for at stjæle et kys fra ham,han var en skøn fyr.
"Det er fint... Jeg kunne godt bruge bare at slappe af, Corina frit... Selvom hun er sød" pointerede hun, hun elskede sin datter utroligt højt - ligesom hun naturligvis også elskede Felton, men nogengange var det rart bare at nyde tiden sammen med Alastair uden afbrydelser.

[Deleted]

Der var ingen tvivl om at Alastair fandt sig selv ufattelig morsom. Han var havde aldrig været typen der holdt igen med at rose sig selv og alle de gode ting han bestræbede i livet, men hey, der plejede jo ikke at være nogen til at gøre det for ham, ikke før Nicole i hvert fald. Men old habbits die hard som man sagde.
"Jeg er da ikke dum," argumenterede han med sit charmerende smil velplaceret på læberne. Han elskede at charme sig ind hos hende, hun var virkelig det bedste der var sket for ham også selvom han måske ikke altid var så god til at fortælle hende det.

Han skar en grimasse ved den billedrige fortælling og kunne alligevel ikke helt lade være med at grine en smule skønt han forsøgte at skjule det. Han kunne bare ikke forestille sig Nicole være voldelig på den måde. Ikke fordi han havde set hende hidsig, men der var lang vej derfra og så til at rive kønsorganerne af sin ekskæreste. Desuden var der bare noget charmerende over hende når hun var sur.
Han kyssede hende tilbage uden at tøve, "det lyder strafbart." Informerede han hende som om hun rent faktisk havde tænkt sig at gøre det. "Men bare rolig, vi kan altid skyde skylden Adrian eller noget i den stil," han blinkede kækt. "Desuden kan det jo være han har ændret sig. Det gjorde jeg jo også." Sagde han lidt henledende. Han var muligvis den samme person som han havde været dengang på mange punkter, men der var ingen tvivl om at han havde udviklet et meget blødt punkt for Nicole.
Han nikkede. "Ja også mig." Indrømmede han stille. "Så hvad har du i tankerne? Indisk? De har nogle ret gode to-go bokse." Han svingede en arm over hendes skulder og begyndte atter at gå ned af gaden.

[Deleted]

"Nogengange er du ret dum" sagde hun i et smil, men selvom han havde sine dumme øjeblikke, så elskede hun ham, også selvom nogen måske mente at det var på et mærkeligt grundlag hun havde fundet ud af det, og ja måske havde de ret.
På den anden side havde hun fået den smukkeste datter på grund af ham, og hun var glad hver eneste dag. Han var en langt bedre mand end hvad hun nogensinde havde håbet på og da sikkert også langt bedre end hvad han selv havde regnet med at være.

"Det er lige før jeg vil sige det er værd at ryge i fængsel for" sagde hun i et suk og kyssede han endnu engang, som hun prøvede at tage stilling til hvad der var klogest med hensyn til mad: "Det er fint, vil bare gerne have noget hurtigt så vi kan komme hjem og slappe af, tænk at skulle sove en hel nat" sagde hun i et grin.
Selvom hun elskede din datter, så var det da dejligt at tænke på at hun måske ikke skulle vågne til barnegråd halv seks i morgen tidligt, nu kunne hun bare bruge lidt fornuftig tid sammen med Alastair, det trængte han nok også til.

[Deleted]

"Pfff," han slog ud med hånden, "okay," han trak hende ind til sig og kiggede længselsfuldt ned på hende, "- men kom ikke og sig at du ikke kan lide det," han blinkede til hende. Han havde nok altid været lidt mere badboy end familiefar, men han gættede på at det måtte være en af de ting hun godt kunne lide ved ham ellers var hun vel ikke blevet hængende.
Dog havde han hjertet på rette sted når det kom til hende og Corina. Han havde aldrig troet at det ville være muligt, men han havde faktisk fundet noget som var mere vigtigt for ham end ham selv - og det var stort.

Han sendte hende et påtaget forfærdet blik, "Er du rigtig klog, så skal jeg passe Corina helt alene! Det er ikke en mulighed," han blinkede kækt til hende. Han kunne til nøds tage hende en eftermiddag fordi han ikke følte at han kunne tillade sig at sige nej, han elskede hende ufattelig højt, men ham og børneopdragelse var en by i Rusland, han ville da også elske at vise hende et par smarte tricks med mørk magi når hun blev gammel nok, ikke at han gik ud fra at Nicole ville lade ham, men man kunne vel altid forsøge.
"Så lad os smutte forbi og købe maden," han pegede mod den lille resturant hvor To-Go skiltet lyste op nedenunder. "Vent..Sove? Hvem har sagt noget om at sove?" Brynene blev flirtende hævet og sænket et par gange.

[Deleted]

Det var nogengange lidt syret at tænke på Alastair som hendes eneste ene, nok fordi at han var så langt fra alt det hun nogensinde havde været tiltrukket af, men han var ikke så slem som folk gjorde ham til og Nicole vidste at han var der for hende, og havde en venlig sjæl.
"Altså det gør jo jeg virker som den kloge af os, så det er nok meget passende" drillede hun i et kærligt smil, han var trods alt også far til Corina, som var den bedste gave Nicole nogensinde havde fået, selvom hun ikke ligefrem var kommet helt efter planen.

"Du er mere bange for at være alene med Corina end for at miste mig til Azkaban? Du er jo helt romantisk" drillede hun, han var sjov og anderledes at være sammen med og hun var ret sikker på at det ikke var en mulighed at deres forhold engang blev kedeligt.
"Vi er børnefri, og det jeg er i størst underskud af er søvn" sagde hun og lagde en hånd i mod hendes pande, tanken om at Corina ikke kunne vække hende var ligefrem helt tiltalende lige nu: "Sove?" sagde hun næsten spørgende, hvordan kunne han ikke syntes det lød som en god idé?

[Deleted]

Han kunne ikke lade være med at le kort over hendes kommentar. "Altså hvis du kun virker klog fordi jeg er dum, fortæller det så ikke lidt mere om dig og dit intelligensniveau end om mig?" Jokede han tilbage og puffede let til hende. Han kunne virkelig godt lide deres flirtende mobberier det var noget af det der fik ham til at forelske sig lidt mere i hende for hver dag der gik.
Et smørret smil formede sig på hans læber, "øj ja? Jeg mener har du set den lort hun laver nogengange? Det ligner remulade." hans gøs oprigtigt ved tanken, han var ekspert i at forsøge at snige sig uden om bleskiftningen til enhver tid.
"Desuden er jeg mere bekymret for dementorerne end for dig hvis I møder hinanden, nu har jeg jo set dig sur et par gange." Drillede han videre og lænede sig frem for at placerer et blidt kys mod hendes pande.

Han sendte hende et sigende blik og stillede sig foran hende. "Altså jeg kunne da også komme med et par interessante forslag." Informerede han og lænede sig ned for at kysse hendes hals komplet ligeglad med at de stod midt på en offentlig gade.
Han havde aldrig rigtig været typen der blev flov over sine handlinger, han bildte sig selv ind at det måtte komme fra hans urokkelige selvtillid.

[Deleted]

Nicole smilede til ham, hun var virkeligt glad for ham og selvom hun godt vidste det var mere tilfældighed end planlægning at de var endt sammen, så var hun virkeligt glad for at det var endt med at være ham. Trods hans særheder, så havde han gjort mange gode ting for hendes liv.
"Overhovedet ikke, det fortæller en masse om dig" sagde hun i et grin og blinkede til ham, hun kunne godt lide hans latterlige humor: "Du er så sart, sådan er det at have en baby..." sagde hun i et smil. Hun var glad for Corina, selvom Alastair da ikke havde et naturligt talent som far.

"Virkeligt? Måske vi skal tage den snak når vi er hjemme... Uden tilskuere" sagde hun i et lille suk og skubbede ham så blidt væk. Han var virkeligt samlejeet når han gjorde den slags, men på samme tid var det meget grænse overskridende for hende, sådan nogen ting var hun jo ikke rigtigt vant til.
Hun tog fat omkring hans hånd, og trak let i ham som en hentydning til at de skulle gå hjemad, de havde jo heler ikke hele ugen, de skulle jo trods alt have Corina hjem igen, og selvom Nicole elskede hende, så var det rart med en lille pause.

[Deleted]

Han sendte hende et ikke overbevist blik. "Det siger du bare for at redde i land." Drillede han hende. Det var virkelig mærkeligt som skæbnen sommetider spilede ind. Tænk at han havde fået et barn med en som havde hadet ham til at starte med og som han heller ikke selv havde været specielt stor fan af.
Nu ville han gå så vidt som til at sige at han elskede Nicole. Hun var helt fantastisk og han var faktisk ret glad for som tingene var endt ud for dem også selvom det ikke havde været heeelt som han havde planlagt. Han sendte hende dog alligevel et lidt fornærmet blik da hun kommenterede at han skulle være sart, "Jeg er da bestemt ikke sart, men altså remulade." Kommenterede han og skar en grimasse.

Han smilede mod hendes hals ved hendes ide om at flytte samtalen til et mere privat sted. "Hvem er sart nu?" Jokede han mildt, men lod hende alligevel skubbe sig lidt væk. Han accepterede at hun måske ikke var helt så hæmningsløs som han var, det var faktisk næsten sjovt at hun blev lidt forlegen.
Han lod hende trække sig med og åbnede døren for hende da de nåede opgangen. Han var stadigvæk sulten, men måske de bare skulle bestille noget hjem, så længe der var pomfritter var han godt tilfreds.

[Deleted]

Nicole smilede til ham: "Jeg har altid ret, husk det" pointerede hun med et glimt i øjet, måske var det netop derfor de fungerede så godt, fordi han havde den sjove og udfordrende side hun ikke havde, og når de var sammen så fik han den frem i hende. Det var forfriskende, sjovt og anderledes.
"Lidt er du" sagde hun og lod en hånd glide omkring hans liv som de gik: "Kunne du egentligt tænke dig at få flere børn?" spurgte hun og forventede nok et rungende nej, mest med tanken om at Corina jo heller ikke ligefrem havde været planlagt, hun var egentligt bare dukket op.

"Jeg er ikke sart" smilede hun og gik ind af døren, for så at fortsætte op til lejligheden og låse den op inden hun gik ind: "Endeligt hjemme" sukkede hun og smed jakke og sko, det var helt befriende ikke længere at være udenfor, hun havde brug for at trække vejret efter denne her aften.
Alastair var god til at få hende til at glemme det hele, Demyan var forfærdelig og hun havde slet ikke mod på at tænke på alle de problemer han havde skabt for hende. Hun ville langt hellere tænke på alle de fantastiske ting om hun havde fået, efter Alastair var blevet en del af hendes liv: "Ved du godt jeg holder mig af dig?" spurgte hun lidt henkastet, som forsøgte hun at afslutte alle de tanker hun havde.

[Deleted]

Han hævede brynene og udbrød en kort latter, "hvem har dog bildt dig det ind?" Drillede han hende og blinkede. Han ville nu for det meste - ikke altid - give hende ret hvis det betød at hun var tilfreds, selvfølgelig var der undtagelser hvis han oprigtigt var uenig, men mystisk nok så var det faktisk ikke så ofte at de blev uvenner eller endte med at diskuterer.
Det var som om at efter de fik Corina og fandt sammen havde tingene ligesom løst sig selv. Han slog også armen omkring hende og passede på ikke at stikke hende med kloen. De var nok et ret umage par set udefra, hun var så køn og fotomodel-agtig og ham der var lidt dyster og sjusket.

"Flere børn?" Et strejf af panik kunne spottes i de blå øjne for et kort øjeblik. "Altså jeg havde ikke engang planer om at få én," indrømmede han og skar en lille grimasse dog med et smil på læben. Han tænkte lidt mere over spørgsmålet, "jeg må indrømme at jeg nok aldrig bliver den helt store familiefar, men tja..hvem ved hvorfor da?" En bange anelse skyllede kort ind over ham, "du er vel ikke gravid?" Det var måske lidt direkte, men de kunne jo lige så godt få klare linjer.
Som hende smed han også sko og overtøj som de kom op og han smilede hjerteligt til hende da hun sagde at hun holdt af ham, "jeg er også ret nem at holde af, men altså du er nu også okay," jokede han og puffede legesygt til hende.

[Deleted]

"Altså jeg har ret, eller du får ingen samleje... og derved har vi besluttet at jeg har ret" sagde hun i et grin. Hun havde nogengange tænkt på om man ærligt kunne fortælle Corina hvordan hendes mor og far havde mødt hinanden, det var jo ikke ligefrem en almindelig romantisk historie.
Egentligt så havde Nicole ikke noget i mod at fortælle folk hvordan de havde mødt hinanden, hun skammede sig ikke over at hun var blevet forelsket i ham, det var nok mere fordi hun var bange for at folk ville dømme Alastair som et dårligt menneske, at hun holde lidt igen med at dele historien.

"Det er fair nok og jeg ved det godt, jeg ville bare spørge dig" sagde hun roligt, det kunne jo godt være han gik med en hemmelig drøm om en stor familie som han ikke havde fortalt hende noget om: "Men nej jeg er ikke gravid... Ikke endnu" sagde hun flabet og blinkede til ham, bare fordi hun vidste det freakede ham lidt ud.
Nicole gik ind i mod stuen og smed sig dovent i sofaen: "Du er dum..."sagde hun igen i et smil og sukkede som hun faldt mere sammen i sofaen.
"Det her var godt nok ikke sådan jeg havde troet dagen ville ende" sagde hun ærligt, hun havde troet de skulle have en hyggelig familie middag.