Times Of Trouble...

[Deleted]

Ezekiel Amardeus

Kl. 19.30

Hjemme ved Alecander

---

Lørdag aften, Alecander var netop blevet færdig med de sidste småting på kontoret og han sad nu inde i sin lædersofa med en kop kaffe imens han afventede Zeke. Der var sket så mange ting i Alecander's liv det sidste år. Tabet af Kimberly og de mange forvirrende følelser over at Maggie var dukket op, og nu Olivia - som han ikke havde fortalt Zeke om endnu.
Alecander havde aldrig haft en ven så tæt som Zeke, og Alecander kunne heller ikke forestille sig at fortælle andre de ting han fortalte Zeke. Nogen ville nok mene at de to var ganske langt fra hinanden, men i virkeligheden så var det her den tætteste relation han havde haft med nogen udover Kimberly.

Alecander havde sat kaffekande på bordet, sat en ekstra kop frem og et par småkager. Alecander kunne godt gøre det hyggeligt når han skulle, også selvom det var tydeligt på anretningen at der fuldkommen kontrol over det hele.
Sådan kunne Alecander bedst holde til tingene inde i sit hoved, der skulle være rene linjer og han skulle have styr på hver en mindste detalje. Jo mere forvirret han var inde i sit hoved, jo mindre måtte absolut alt andet være i kontrol.

[Ezekiel Amardeus]

Zeke nærmede sig hoveddøren til Alecanders hus. Ashleen tog sig at Caspian til aften så han havde "friaften" om man så kunne sige. Nu havde han og Ashleen boet sammen i længere tid, men der var ikke rigtigt sket noget mellem dem andet end den ene gang hvor han alligevel var endt med at overgive sig og være sammen med hende.
Det mærkelige var at han længtes så forfærdelig meget efter bare at være sammen med hende, men han nægtede at deres "forhold" eller hvad man nu kaldte det, kun skulle baseres på samleje. Han ville have mere og han nægtede at overgive sig på det punkt, ligesom at hun heller ikke var så nem at hugge og stikke i hvis han forslog om de ikke bare skulle finde sammen.

I bund og grund var de nok lige stædige. De havde så forskellige syn på tingene og det gik Zeke utrolig meget på. Derfor var han nok heller ikke i det bedste humør lige for tiden. Der var stadigvæk to uger til fuldmåne så han var ikke så opfaren, men han følte sig nok lidt nedslået.
Han var i hvert fald godt klar over at han ikke skulle tage den debat op med hende når det nærmede sig fuldmånen for der var han selv meget mere vred og det nyttede ikke noget at starte debatten op igen, han havde nok lidt opgivet og prøvede bare at affinde sig med at de var roomates der bare boede sammen på hver deres værelse.
Han ringede på dørklokken og afventede at Alec skulle komme ud og åbne.

[Deleted]

Alecander var glad for at have fået en ven han kunne bruge tid sammen med, især fordi han måske ikke altid var så god til at sætte tingene i perspektiv når han burde, men når tingene blev for personlige og kom for tæt på, så var Alecander ekspert i at smække døren i hovedet på sine følelser og bare droppe det hele igen.
Som det ringede på døren, rejste Alec sig op og gik ud for at åbne med en rolig mine: "Velkommen til" sagde han i en rolig stemme og kunne mærke hans skuldre slappe en smule af da han var sikker på det var Zeke der stod bag døren, som om at alle forventninger omverdenen havde til ham, roligt faldt til ro.

"Kom indenfor, jeg har sat kaffe på kanden" sagde han med et smil og kiggede i mod Zeke, han var en ganske cool fyr og han var glad for at han havde fundet en ven som ham: "Går det godt med dig?" spurgte Alec en smule henkastet og lukkede så roligt døren efter Zeke.
Alecander gik ind i mod stuen, og fandt igen vej til sofaen, hvor han med en venlig gestus med den ene hånd tilbød Zeke at sidde ned, der havde været så meget det sidste stykke tid, sikkert også med Zeke. Så en friaften i godt selskab, kunne kun være hyggeligt.

[Ezekiel Amardeus]

Zeke smilede som døren gik op. Som Alecander havde Zeke heller aldrig haft nogle venner. Han havde altid klaret sig selv og passet sig selv uden at lukke nogen ind. Tingene havde ændret sig med Anna og man kunne vel sige at det var hendes fortjeneste at han og Alec var blevet venner.
Efterfølgende var Ashleen jo så kommet ind i billedet, hun have været ny og spændende og Zeke var nok faldt ret hurtigt for hende og hendes måde at være på der var så forskellig fra Anna. Men nu var problemet jo bare at han slet ikke kunne finde ud af hvor de stod i forhold til hinanden.

"Kaffe, det lyder rart." Kommenterede han hurtigt og trådte indenfor. Det var altid rart at komme her og få vendt hele situationen for selvom Alec måske slet ikke ønskede de samme ting i livet som Zeke gjorde så kunne han i det mindste sætte sig ind i Ashleens tankegang og på den måde måske forhåbentlig give en lidt bedre forståelse for hvorfor hun tænkte og handlede som hun gjorde.
"Stille og roligt. Caspian er blevet stor efterhånden." Fortalte han med et smil. Den lille dreng var begyndt at pludre og kravle rundt selv, han var endda begyndt at få tænder og intet tydede på at han havde arvet Zekes varulvegen.
Han sattesig i sofaen og kiggede så på Alec. Det var rart at de kunne hjælpe og støtte hinanden til trods for deres meget forskellige syn få kærlighed og den slags. "Hvordan går det med dig?" Spurgte han så ind.

[Deleted]

Alecander kiggede på ham med et roligt blik, som de begge fik sat sig ned i sofaen: "Du tager bare for dig" sagde han i et smil og kiggede roligt i mod Zeke, og nikkede så i mod kaffekanden, det var virkeligt hyggeligt at have en ven på besøg, så ofte brugte Alecander jo ikke tid med folk udenfor arbejdet.
"Arh ja, sønnen... Er det godt med familie livet?" spurgte Alecander, han kunne ikke forestille sig at sådan et liv var noget for ham, og måske var det netop derfor han så gerne ville vide hvordan Zeke havde det med hele situationen.

"Det går.. " startede Alecander og holde så en pause, hvor han ikke rigtigt vidste hvad han skulle sige: "Ja, det går" endte han så, han havde ikke rigtigt noget bedre at sige, det var jo ikke fordi der var noget galt, men han følte heller ikke ligefrem at tingene kørte på sporet.
"Jeg prøver at holde humøret oppe og holde det hele ud, der er meget arbejde" sagde han roligt.
Han havde nok også brug for at fokuserer meget på arbejde, han vidste godt det ikke var sundt, men han havde ikke ligefrem nogen planer om at åbne sig opog bare ændre alt i sig selv.

[Ezekiel Amardeus]

Zeke skulle ikke have det fortalt to gange, så han rakte roligt ud og fangede kaffekanden for så at hælde op til dem begge, startende med Alecs kop.
Et roligt retorisk nik blev automatisk tilføjet som Alec kommenterede Caspian som "sønnen". Nu var det ikke fordi at Zeke frygtede at Alec havde glemt han havde fået et barn, men Zeke var godt klar over at det ikke var den slags der styrede Alecanders liv og tanker.
Blikket blev kort slået ned og Zeke pillede lidt fraværende ved kaffekoppen inden han tog en lille tår for lige at vinde lidt tid. "Nja... eller jo... altså jeg elsker Caspian højere end noget andet og det er fantastisk at bruge min tid sammen med ham." Forklarede han kort, "men jeg ved ikke med mig og Ashleen..." Igen blev blikket rettet mod et udifinerbart sted på bordpladen.

Problemet var jo at Zeke stadigvæk virkelig elskede Ashleen, men han havde så svært ved ikke at kunne få lov til rigtigt at udtrykke det, især når det mest af alt virkede som om at hun gerne ville undgå det.
Zeke fangede hurtigt tøven i Alec stemme og de grønne øjne rettedes hurtigt mod ham. Han kunne godt mærke at han blev lidt bekymret som Alec sagde at han prøvede at holde humøret oppe. Zeke vidste godt at han havde haft det svært i en lang periode, men han troede faktisk at han var ved at være ovenpå igen, dog var det altid lidt for let at falde tilbage desværre. "Okay, noget du har lyst til at snakke om?" Han vidste at man skulle træde varsomt med Alecander, det var lidt som når han var på arbejde, man skulle passe på ikke at være for anmasende. "Du skal i hvert fald passe på sig selv med arbejdet. Stress er ikke godt for dig." Kommenterede han skønt han jo ikke var meget bedre selv. Zeke havde det jo også med at arbejde alt for mange timer af døgnet, han var dog blevet bedre til at være hjemme efter Caspian var blevet født.

[Deleted]

Alecander lod blikket vandre rundt i rummet, inden han lænede sig frem og sippede til kaffen: "Dejligt... Ikke at jeg har den store erfaring med børn, men jeg er glad for at du føler dig faderlig" sagde han i en rolig stemme, og smilede til Zeke.
"Dig og Ashleen har vidst altid været lidt som en robåd i stormvejr"{/b] sagde han i en rolig stemme og kiggede i mod Zeke i et skævt smil, han glædede sig bare til at slappe af med en god ven: "Bor i stadig sammen?" spurgte han i en afslappet stemme.

"Jeg ved snart ikke" sagde han og trak på skuldrende: "Jeg gemmer mig nok meget på kontoret for tiden" indrømmede han og tog en tår af sin kaffe, det hjalp altid når han ikke rigtigt havde lyst til at tænke og lige nu havde han virkeligt brug for bare at koble hjernen fra.
"Jeg tror bare mit liv køre som det altid gør... Stabilt" sagde han, som om det var en dårlig ting. Det var jo ofte fint at det kørte op og ned, men på den anden side så var stabilt langt bedre for hans kontrolhedsgen, kontrol var det vigtigste for ham, også selvom det til tider blev lidt for kedeligt.

[Ezekiel Amardeus]

Zeke tog kaffekoppen op i hånden og stirrede lidt fascineret på den hvide dampsky der formede sig over koppen. "Ja det har vi vel." Mumlede han en lille smule slukøret. Han ville jo allerhelst at de bare kunne være en familie, men det var som om at den drøm kun var det. En drøm. Intet andet.
"Ja vi bor sammen," svarede han og tog så en tår fra koppen og så lidt frem for sig. "Det hele er bare... underligt," indrømmede han og rettede først da blikket mod Alec.
Zeke var godt klar over at Alec nok ikke ville være den størtes sympatisør når det kom til Zekes drøm om at skabe familie. Han kendte trods alt mest til Ashleens måde at se tingene. Måske var det også bare noget af det Zeke havde brug for at høre, om han havde en chance for at Ashleen og hans familieliv nogensinde kunne fungerer.

Hovedet blev tippet en smule på skrå ved Alecs ord. "Stabilt er da også en god ting går jeg ud fra?" I det mindste var det da ikke dårligt. "Har du nogen... submassiv inde for tiden?" Han vidste faktisk ikke hvorfor han spurgte ind til det, måske fordi han jo ikke ligefrem kunne spørge om Alec så nogen for tiden for igen var det jo temmelig meget et diffinationsspørgsmål.
Alligevel var Zeke jo nysgerrig for at vide hvad der foregik i vennens liv. "Men altså, jobbet som Minister er vel også temmelig krævende." Konkluderede han og skar en mild grimasse. Nu var han også selv lidt af en arbejdsnarkoman, men han havde i det mindste ikke ligefrem det samme store ansvar som Alecander have.

[Deleted]

"Det er da dejligt, i kan få det til at fungerer på den måde" sagde han roligt, som Zeke sagde at de to boede sammen, det var dejligt for ham at det fungerede. Alecander havde altid syntes at ham og Ashleen var et godt par, selvom Alec godt kunne forstå hvis Zeke syntes det var mærkeligt at ham og Ashleen havde en fortid sammen.
"Fortæl mig hvad du tænker" sagde han, som Zeke sagde det hele var underligt. Alec ville gerne hjælpe og selvom han måske ikke var psykolog, så mente han nu alligevle at han vidste en ting eller to om livet. Også selvom Zeke nok var bedre uddannet i den slags.

"Jad et er det vel, jeg vil bare gerne at livet går sin gang" sagde Alec, han var skam ikke modløs, men normalt så ville han bare gerne have lidt mere spænding end der var lige for tiden: "Ja, men vi ses ikke så ofte" sagde han og tog en tår af sin kaffe, som var det bare enhver anden samtale.
"bestemt, men jeg er glad for det. Jeg kunne ikke forestille mig at arbejde noget andet sted end i ministeriet" sagde Alecander, selv hvis han en dag ikke skulle være minister mere, så kunne han ikke se sig selv andre steder, end værende i ministeriet.
Det var et dejligt sted at arbejde, og han holde sig selv igang.

[Ezekiel Amardeus]

Zeke sukkede let og nippede atter til kaffen. Han havde altid været elendig til at snakke om den slags, på den måde var han nok lidt for vandt til bare at være alene og klare tingene selv - ligesom Alec. På den anden side kunne han jo lige så godt udnytte muligheden når nu den var der.
Et nyt suk. "Det er bare..." en kort pause blev smidt ind så han lige kunne tænke over hvordan han skulle formulerer sig uden det blev alt for underligt. "Det fungerer slet ikke." Indrømmede han så. "Vi vil så forskellige ting i livet," en ny pause. "Jeg er bange for at i ikke kan mødes.." Han vovede ikke at se på Alec. Det var svært for ham at snakke om fordi han jo elskede Ashleen så højt som han gjorde.

"Hun vil gerne rummet og alt det og det er også fint nok, jeg vil gerne have en familie med hende og sove i samme seng, altså hvor hun ser mig som en kæreste og ikke en dominant." Han slog en smule ud med hånden og rettede så blikket mod Alec. "Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal gøre for jeg vil gerne have at vi kan sige vi er sammen, altså i et forhold, det vil hun ikke - hun vil gerne have at vi...er sammen..du ved," han forhindrede en mild rødmen i at bryde overfladen, "men jeg vil mere end bare det og nu er det lidt som om at vi står et sted i midten hvor ingen af os får hvad vi vil have." Han rettede atter blikket til sin kaffekop.
Zeke nikkede til Alecs ord med pigen. "Jeg ved ikke hvordan du gør det, altså kan være sammen med kvinder uden at gøre det personligt." Sagde han så, "det ville jeg aldrig kunne gøre med Ashleen," han havde haft Vanessa, men det havde ikke været særlig tit, han duede måske bare ikke til det miljø.

[Deleted]

"Vi? Hvorfor skulle vi ikke kunne mødes?" spurgte han i en undrende stemme, var Zeke bange for at Alecander pludseligt ville kaste sig over Ashleen eller noget i den stil? Det var ikke lige sådan han tog tingene: "Måske i bare skal give det tid, i kommer fra meeeget forskellige steder" sagde Alecander.
Han havde aldrig været på Zeke's side af bogen, men han havde da fået en chance for at kigge i den retning da han var sammen med Kimberly: "Det var jo heller ikke altid nemt med mig og KimberlY" sagde Alecander, han mente dog det havde mere med hans mørke sider at gøre, end med hende.

"Har du tænkt over at hun måske er bange? Jeg har aldrig sovet med Kimberly inde i mit soveværelse..." pointerede Alecander, hun nåede ikke engang at se hans soveværelse, det var ekstremt privat for ham og han lukkede ikke bare sådan lige folk ind.
"Du kan jo sagtens have det personligt og respekterer grænser på samme tid" sagde han: "Der er jo forskel på at være den der respekterer en grænse, også at være den der skal overtræde dem" sagde han i en venlig stemme.
Dét vidste Alecander da ihverfald alt om.

[Ezekiel Amardeus]

Zeke kiggede forvirret på Alecander i nogle lange sekunder. Hvad i alverden snakkede han om. "Øh," det gik op for ham at han sandsynligvis havde sagt forkert, "Sagde jeg I? Jeg mente vi altså du ved Ashleen og mig," rettede han sig selv. "Jeg er bange for om vi måske er for langt fra hinanden og ikke kan finde ud af at mødes på midten." Forklarede han roligt en smule flov over sin fortalelse.
Da det lod til at falde på plads igen sukkede han lidt og fugtede sine læber en smule. "Ja det ved jeg godt, men der er gået hvad 3 år siden vi mødtes første gang? Det er bare lige som om at vi står stille, endnu mere nu efter vi har fået Caspian." Han elskede Ashleen og det var ikke fordi han ikke ville hende, han var bare ked af at det altid endte i skænderier.

Zeke tænkte sig lidt om og bed sig så i læben, "nej det ved jeg," svarede han en smule mumlende. "Men i det mindste arbejdede I sammen om at gøre det bedre. Jeg føler lidt at både Ashleen og jeg er for stædige til at give os." Han slog blikket lidt ned velvidende om at denne her jo ikke kun hvilede på Ashleen.
Han så op på Alec med forvirring i blikket, "bange? For hvad?" Han havde aldrig helt forstået den slags. Skulle hun være bange for ham? Hvorfor?
"Ja det ved jeg godt, men det er svært at have det personlige når grænsen går ved at gøre det personligt." Påpegede han lidt tørt, men uden at lyde direkte uhøfligt.

[Deleted]

Alecander kiggede i mod sin ven, de to var på en eller anden mærkelig måde altid gode til at snakke sammen, Alecander måtte nok indse at han ikke helt forstod det og han ville nok heller aldrig blive god til at forstå hvordan han kunne finde en ven der kunne holde ham ud, og mest af alt en som han kunneholde ud.
"Måske du bare skal steppe op og komme ind i branchen, så kan det være det kommer af sig selv.. Omvendt psykologi... Hvis du behandler hende som sin submissive vil hun sikkert komme krybende" påpegede han i en rolig stemme, og vidste godt det måske ikke va rmetoder Zeke var glad for at bruge.

"Det er i nok også... Og AShleen er dårlig til at være stædig... Det havde hun ikke fået lov til her" sagde Alecander i en helt afslappet stemme som om de snakkede om børneopdragelse, nu var det jo en del år siden han havde været sammen med Ashleen, men det var dog stadig sandhed.
"For ... Alt... Vi er ikke vant til den slags Zeke, og mange af os er endt her fordi vi ikke kan andet" påpegede han og mente det var mere en måde at håndterer tingene på end bare et karaktertræk man var blevet født med.
Han var glad for at Zeke i det mindste ikke tog ham for alvorlig.

[Ezekiel Amardeus]

Zeke sendte et tvivlende blik mod Alec. ”Men det var jo det jeg gjorde før og da jeg så sagde at jeg syntes vi skulle mere end det – da hun blev gravid – gik hun jo helt i baglås og så har det kørt sådan her siden.” Argumenterede han. ”Jeg har ikke lyst til at hun skal se mig som sin dominante.” Konkluderede han og bed sig selv let i læben.
Han havde jo ikke noget imod rummet som sådan, men han ville også have mere end det og det virkede bare ikke til at Ashleen var helt med på den tankegang.
”Desuden, hvorfor skulle hun så komme krybende? Så han hun jo fået tingene præcis som hun gerne vil have dem.” Tilføjede han med en smule bitterhed i stemmen.

”Ikke få lov til? Så du havde straffet hende?” Det var jo sådan det var ar være submassiv, men Zeke nægtede at give hende den tilfredsstillelse før hun havde givet lidt den anden vej. ”Det eneste jeg bare godt kunne tænke mig var at hun ville finde sig i at sige vi er i et forhold, så skal vi nok finde ud af det derfra, men hun vil ikke være i et forhold og jeg gider ikke kun have samleje.” Det var stadigvæk ikke helt let for ham at snakke om, men det var i det mindste blevet bedre over tiden, igen også fordi han efterhånden kendte Alec så godt og han godt var klar over at Alec ikke dømte ham ligesom Zeke ikke dømte Alec. De var virkelig forskellige, men det gjorde det også sommetider lettere at hjælpe hinanden.
Et opgivende suk undslap Zeke. Der var tilsyneladende en del der havde hobet sig op indeni for han ønskede jo ikke at sidde og mokke over sit manglende kærlighedsliv, men nu var der ligesom prikket hul på bylden. ”Men hvordan skal vi så nogensinde kunne mødes hvis hun ikke kan andet? Jeg er ikke bygget til at leve fuldt ud som en dominant og det har jeg ikke lyst til.” Han sendte Alec et lidt hjælpeløst blik.

[Deleted]

Alecander kiggede roligt i mod ham, han var en god mand og Alec var glad for at have en ven som ham: "Men hun har ikke lyst til at pusse nusse... Alle folk i denne her branche er her for en grund" pointerede han og vidste jo ikke om Zeke og Ashleen havde talt om hvorfor hun var landet i branchen.
"Fordi at hun holder af dig, og som dominant udtrykker du ikke at holde af hende" sagde Alecander i en rolig stemme, han havde jo også langsomt åbnet sig mere og mere for Kimberly dengang, selvom det måske ikke var nemt: "Måske" sagde han med et let drillende og skævt smil.

"Jeg ved godt det er svært for dig at forstå, og jeg ønsker virkeligt for jer at det fungerer, men måske gør det bare ikke" sagde Alecander i en rolig stemme, han vidste jo ikke hvad Ashleen tænkte og så inderligt kendte han hende jo trods alt ikke.
"Det ved jeg godt, men måske du skulle give det et skud hvis du virkeligt vil hende" sagde han i en rolig stemme og trak på skuldrende for at vise han ikke var sikker på om det var løsningen, det her var jo langt fra hans speciale, han havde aldrig været god til nære forhold.