Times Of Trouble...

[Ezekiel Amardeus]

Han nikkede roligt velvidende om at Alec havde ret. "Præcis, det er ikke det hun vil, men jeg vil ikke det her...ikke kun i hvert fald." Han måtte ærligt erkende at det gav ham en frihed at være i rummet og han kunne faktisk godt lide magten, men han ville bare ikke gøre det på bekostning af at føre et normalt forhold.
Zeke lod et dybt suk undslippe sine læber. "Nej, men jeg tror bare ikke at det er mig..eller jeg har lukket af for den slags før, men det var fordi jeg kun var mig selv." Indrømmede han. Dengang han havde efterladt Syrena og Jacqia ved deres onkel og havde valgt at leve et liv i ensomhed. Det havde fungeret perfekt frem til Anna kom ind i billedet. Hun havde givet ham en smag for hvordan det ville være at have en familie og nu kunne han ikke rigtigt slippe tanken igen, men måske skulle han bare gå mere tilbage til den person han havde været dengang.

Han slog blikket ned ved Alecs ord. Måske havde han ret, men hvis ikke det fungerede hvad skulle Zeke så stille op, han havde jo ikke lyst til at opgive Ashleen, han elskede hende jo.
Endnu et suk. "Så du forslår at jeg opgiver alt det jeg gerne vil have og i stedet bliver det hun vil have?" Spurgte han lidt stille. Det lød langt fra som en holdbar løsning. Ikke for ham i hvert fald. Så skulle han bare accepterer at han aldrig ville få en rigtig familie. Han havde godt nok Caspian, men skulle han bare leve med at det var det tætteste han nogensinde ville komme? Han kunne sagtens lukke følelserne ude, han havde som sagt gjort det før og det havde taget ham lang tid at åbne op og han var bare lidt bange for at gå ned af den sti i frygt for han ikke ville være i stand til at komme tilbage fra den igen.

[Deleted]

Alecander havde aldrig troet han ville finde en rigtig ven, men han måtte nok sige at Zeke sikkert var det tætteste han nogensinde ville komme en, også selvom Alecander ikke altid var den bedste til at være social, men det var som om Zeke kunne leve med de særheder som Alec nu engang havde,
"Hvorfor blev du vild med Ashleen?" spurgte han i en rolig stemme, som ville han finde ud af hvordan det nu lige var deres forhold var startet, for så var der måske en lede tråd i hvordan man fik dem til at komme godt videre, Alecander ville jo kun det bedste for Zeke.

"Måske bare for en periode, for hvis du gjorde kan det være hun opdager at det hun tror hun vil have, faktisk slet ikke er det som hun vil have" sagde han i et skævt smil og trak så på skuldrende.
Alecander kunne jo ikke sige om det ville virke, men det ville helt sikkert have virket dengang med ham og Kimberly, han var alt for glad for hende vil nogensinde bare at kunne have hende i rummet, selvom han havde troet det dengang de to havde mødt hinanden. Men ja, nu havde han jo ikke hende at tænke på mere.

[Ezekiel Amardeus]

Zeke tænkte sig kort om ved Alecs spørgsmål. Som Alecander havde Zeke heller aldrig været særlig social eller venskabssøgende, så det venskab de havde sammen havde bare en form for forståelse overfor hinandens særheder hvilket gjorde at de begge kunne være dem selv også selvom de måske ikke altid var enige om alting.
"Øhm.." Han forsøgte at tænke sig om. "Altså jeg har vel altid været tiltrukket af hende." Indrømmede han, første gang han havde mødt hende var jo da Alecander havde præsenteret dem for hinanden og han skulle øve sig på hende for at lære at være dominant overfor Anna. De havde været nede i rummet sammen en enkelt gang imens han var sammen med Anna, men nu var det ikke fordi han havde været Anna utro, men han måtte nok erkende at det havde været svært ikke at overgive sig.

"Altså hun har altid været..speciel," indrømmede han. Han havde ikke kunne finde på at være Anna utro uanset hvor svært det havde været at modstå dengang, men da Anna flyttede havde tingene ændret sig. Han var begyndt at se mere til Ashleen og så var følelserne lige så stille kommet med tiden.
Zeke kiggede på ham med et ikke helt overbevist blik. "Men hvad så hvis hun finder ud af at det er præcis det hun vil og så ikke gider noget af det andet?" Spurgte han lidt hjælpeløst. Han syntes bare at de havde kørt hendes stil før og da Zeke så ville have mere flyttede Ashleen hjem til Alecander.

[Deleted]

Alecander havde ikke ret mange venner, men han var virkelgit taknemmelig over at ham og Zeke alligevel altid på en eller anden måde fandt ud af det: "Det var da ikke et særligt godt svar" sagde han i en rolig stemme og smilede kort, han kunne godt forstå at Zeke var glad for Ashleen, hun var også en skøn pige.
Alecander havde aldrig haft følelser for andre end Kimberly, og han kunne stadig mærke hvordan han dagligt måtte lukke for det hun havde lukket op for i hans indre, nogengange fortrød han det da også, at de havde været så tætte. For det gjorde ondt.

"Måske du bare burde tage en chance... hvad har du efterhånden at tabe?" spurgte Alecander, han var bestemt ikke den bedste til at give råd om den slags, men han ville gerne at de to fik success. Zeke var en god fyr og han fortjente dte bedste.
At han så var faldet for Ashleen var måske en smule uheldigt, på den anden side havde Alecander jo også været omkring den sidste pige Zeke havde datet, så måske han bare burde accepterer det som værende meget normalt. Nu havde han jo trods alt også været sammen med en del kvinder.

[Ezekiel Amardeus]

Zeke trak let på skuldrene uden helt at vide hvad han skulle svare. "Jeg faldt vel for at hun var ny og spændende." Indrømmede han så. Og så fordi hun virkelig havde tændt noget i ham dengang, men det havde han lidt svært ved at sige højt. Ikke fordi det gjorde selvfølgelig ikke noget at Alec vidste at Zeke havde været tiltrukket af Ashleen, men at det havde været en af de vægtende faktorer gjorde ham af en eller anden ukendt årsag lidt flov.
Han elskede hende for hendes lidt vilde ånd og alt det, men samtidig ville han også bare gerne at hun kunne slå sig ned med ham frem for at lade sig skræmme væk.

"Men det var jo sådan vores forhold startede ud med at køre, og det fungerede tydeligvis ikke. Ikke for mig i hvert fald." Sukkede han så. I starten havde de jo brugt rummet og han havde gået og håbet på at de kunne blive mere, men det havde hun ikke haft lyst til, ikke engang efter de fik Caspian.
Det var bare så forvirrende det hele. "Jeg kan bare ikke rigtigt gå tilbage til sådan det startede med at køre." Indrømmede han, "jeg ville måske kunne for en kort periode, men hvis hun så bare stillede sig tilfreds med det igen ville jeg blive så skuffet." Sukkede han og follede lidt akavet sine hænder i skødet. Han følte sig virklig i sine syv sind omkring alt dette her.

[Deleted]

Alecander kiggede roligt i mod Zeke, et eller andet sted ville han bare gerne at Ashleen og Zeke kom til at fungerer, nok fordi han godt vidste han ikke selv havde de store håb her i livet for at finde en han virkeligt kunne fungerer med, så kunne man jo lige så gode heppe på dem man holde af.
"Jeg ved det ikke Zeke, det er mit bedste bud.." sagde han i et kort suk, ikke fordi han var opgivende overfor projektet, men nok fordi han ikke havde noget særligt konstruktivt at sige, nu var det jo ikke så ofte han selv lige skulle rode sig ud af kærligheds problemer.

Alecander ville gøre alt han kunne for at have det godt i selskabet med Zeke, også selvom han måske ikke var den bedste til at rådgive om alle de her sære ting: "Jeg må sgu melde pas Zeke, jeg er nok ikke en ekspert på området" sagde han roligt.
Alecander ville da gerne være bedre med kærlighed og alt den slags, men for at være ærlig så vidste han jo faktisk ikke ret emget om det.

[Ezekiel Amardeus]

Zeke lod blikket glide lidt ned. Han anede ikke hvordan tingene skulle komme til at fungerer mellem ham og Ashleen. Han elskede hende virkelig, men måske var de bare ikke rigtige for hinanden, det var vel bare livet. Han hadede sig selv for at tænke på den måde for han ville så gerne fixe det, men hans metode indebar ikke at de skulle leve som dominant og submessive hvilket var det hun helst ville.
Han følte sig så trist til mode. Måske skulle han bare prøve at snakke med hende om det. På den anden side plejede det jo ikke ligefrem at kører for dem, de endte næsten altid med at komme op og skændes og han var træt af diskussionerne, han trængte nok bare til at der skete et eller andet.

"Det er også okay, jeg regner ikke med at du kan løse hele verdenssituationen for mig, jeg ville bare ønske at jeg vidste havd der ville virke." Svarede han og slog tankerne lidt væk, nu var det vidst nok selvmedlidenhed for én dag.
"Men altså du har det godt?" Spurgte han. Han havde vidst allerede spurgt om det en gang, han ville bare gerne prøve at snakke om noget andet end sin egen sørgelige kærlighedssituation.

[Deleted]

Alecander vidste godt at han måske ikke var den bedste rådgiver nogensinde, og det var udelukkende fordi han så Zeke som en god ven, at han overhovedet forsøgte sig med den slags. For år tilbage ville han ikke engang have gjort forsøget, men Zeke var værd at stole på.
"Måske du skal holde op med at bekymre om hvad der ville virke, også bare prøve noget du ikke har prøvet før" sagde han, de samme forsøg gav jo altid de samme resultater, så man måtte jo tænke lidt ud af boksen hvis man havde planer om andet.

"Ja jeg har det udemærket, Zeke" sagde Alecaner i sin altid rolige stemme, han var ikke god til at tale om sig selv, heller ikke med Zeke selvom han gjorde sig et forsøg: "Jeg arbejder og jeg holder hovedet oppe som altid...ministeriet har det godt, og vi har nye planer igang for Hogsmead" påpegede han.
Det var altid nemmere at snakke om arbejde, og desuden havde de jo snakket om at åbne nye butikker i Hogsmead som da helt sikkert ville falde i god jord hos alle dem der kendte til den lille by, Alecander glædede sig da også over at det snart ville blive afsløret i Profettidende.

[Ezekiel Amardeus]

Zeke så på ham med et lidt opgivende blik. "Problemet er jo at jeg godt ved hvad jeg vil have og det er ikke et dominant forhold." Sagde han ærligt. Han havde ikke noget imod at de kunne gå ned i rummet en gang imellem og han kunne være dominant dernede, men han var ikke interesseret i at leve på den måde som Alec gjorde.
"Desuden har vi også vores søn at tage hensyn til." Påpegede han. Han skulle ikke opvokse i et hjem hvor det var Zeke der bestemte alt over Ashleen og der ikke blev udvist kærlighed. Tanken alene gjorde Zeke helt dårlig til mode.

"Jamen det er da godt," svarede han roligt. Han havde lyst til at spørge lidt mere ind, men vidste også godt at Alec var en meget privat person og han fortalte kun hvad han lige følte for og intet mere. Ikke ligesom Zeke der bare skulle prikkes lidt til og så plabrede han løs.
På den anden side var det jo også kun fordi det var Alec. Havde det været hvem som helst ellers havde han ikke bare siddet og fortalt løs om sit privatliv. "Virkelig?" Han rettede et interesseret blik mod ham, "hvilke planer?" Han var ikke sikker på om Alec måtte fortælle, men han ville nu gerne høre om det.

[Deleted]

Alecander kiggede roligt på ham: "Igen Zeke, jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Jeg har ikke ret meget erfaring på andre punkter end dét" sagde han i et roligt smil og sukkede så. Alecander kendte ikke meget til kærlighed og romantik, for da han selv havde været en del af det, havde det alligevel været super forvirrende både for ham og Kimberly.
"Men i er gode sammen Zeke og jeg håber virkeligt for jer at i finder ud af det, men ting tar jo tid" sagde han og trak let på skuldrende, der var jo ikke så meget andet at sige end at se tiden lidt an.

"Vi vil bare have nogen nye byggerier derned, flere butikker, mere liv... Verden bliver jo hele tiden mere og mere morderne" sagde han i et smil og kiggede i mod Zeke. Det var meget rart at han hoppede over i den anden samtale, så kunne Alecander bedre trække vejret.
"Ja der er altid nok at se til, og jeg er glad for det... Ministeriet tager sig godt ud og jeg tror på at jeg kan vinde igen når valget kommer... Hvis jeg kan holde til det" sagde han roligt og tænkte naturligvis på sit helbred, naturligvis kunne folket ikke have en syg minister.

[Ezekiel Amardeus]

Zeke rystede roligt på hovedet. Han vidste heller ikke selv hvad han skulle sige eller gøre. Det ville være rart hvis der bare var en eller anden guideline som de kunne følge, men sådan var virkeligheden jo desværre ikke. Han sukkede let. "Jeg må vel bare håbe at det bliver bedre på et tidspunkt." Overbevisningen i hans stemme var ikke speciel stor, men han anede ikke hvad han kunne gøre andet end bare at håbe på det bedste han havde jo ikke lyst til at de skulle gå fra hinanden - eller hvad det nu hed når de ikke var sammen, men han vidste også godt at måden det hele kørte på lige nu langsomt kørte ham ned.

Lettet over at få fokus lidt væk fra sig selv lyttede Zeke til hvad Alecander fortalte. "Det er da også en virkelig god ide." Sagde han med et smil. Alec havde jo ret i at troldmandsverdenen hele tiden ændrede sig. Sommetider kunne det godt være lidt svært at følge med, det kunne selvfølgelig også skyldes at han bare generelt ikke var specielt god til at følge med i hvad der skete rundt omkring ham.
Zeke nikkede "Ja det gør det virkelig. Du har i hvert fald min stemme til næste valg." Sagde han ærligt. Fangerne i Azkaban havde også fået bedre forhold efter Alecander var kommet på posten. "Hvis du kan holde til det?" Zeke vidste godt at det måtte være stressende, men Alec plejede ikke at lade sig slå ud af den slags.

[Deleted]

Alecander nikkede, han var overhovedet ikke nogen ekspert når det galt kærlighed og andre ting, men alligevel så gjorde han da et forsøg på at adskille sit eget liv og Zeke's når de sad sammen og talte, det talent ville han da trods alt gerne have.
"Ja ikke? eg syntes det ville være rart at få tingene rundt" sagde han. Alecander elskede at udvikle og desuden så levede og åndede han for politik. Der var så mange ting han ikke kunne få set sig omkring med og der var så mange nye tiltag han ønskede at å på bordet så tingene kunne rulle.

"Lige nu fortsætter jeg ihvertfald" sagde han roligt, sygdom skulle ikke slå ham ned, ikke med hans gode vilje ihvertfald. Han vidste godt han ikke altid havde så nemt ved tingene med hasn helbred, men som altid så forsøgte Alecander at holde det skjult, han kunne ikke fordrage at vise svaghed.
"Men det er jeg glad for at høre, jeg håber da at kunne arbejde i ministeriet de næste mange år" sagde han i et smil, han var glad for sit arbejde og han ville ikke have det på nogen anden måde. Alligevel så vidste han godt, at han måske ikke kunne klare Minister For Magi posten forevigt.

[Ezekiel Amardeus]

Zeke nikkede til hans ord, lettet over at samtaleemnet var gledet lidt væk fra ham og Ashleen, det var så svært med deres forhold og Zeke kunne bare ikke finde ud af hvilket ben han skulle stå på og selvom han var glad for Alecs råd, var det også bare rart at tænke lidt på noget andet end ham og Ashleen.
"Det lyder også som et ret smart move," svarede han sandfærdigt. At få lidt mere fokus på magisk handel slog jo aldrig helt fejl. Alligevel kunne Zeke nok aldrig helt lade være med at bekymre sig for sin ven, han vidste at han havde været syg før, men var faktisk ikke helt klar over at det var trådt frem igen.

Han smilede bredt, "det forstår jeg godt," sagde han glad, "jeg må også erkende at du er den eneste minister jeg ikke har haft lyst til at bruge som boksebold," jokede han. Zeke havde altid haft sin kamp med fangernes rettigheder i Azkaban, noget de andre ministre mere eller mindre blot havde rullet med øjnene over.
Alec var anderledes, han havde lyttet og handlet og Zeke havde en fornemmelse af at det ikke kun var ham, men generelt alle fornuftige anmodninger Alec var temmelig åben overfor hvilket derfor også gjorde ham til en ufattelig dygtigt minister i Zekes øjne.

[Deleted]

Alecander nikkede roligt: "Ja det tænker jeg, vi må jo udvide hvor vi kan og der er utrolig stor efterspørgsel på at bo i Hogsmead og Diagonalstrædet, så priserne stiger hele tiden" sagde Alecander, det var jo klart at de unge gerne ville bo inde i byen, men selv forstod Alecander det nu ikke, han ville ikke gide, selv hvis han blev bestalt for dte.
"Du er flink er du... På den anden side kender vi jo hinanden, så måske det er lidt snyd. Der er nok mange der gerne giver mig en på hovedet" sagde han, sådan var det jo med politik, han vidste godt at alle ikke kunne blvie enige altid.

"Nåh, det kunne være jeg skulle få arbejdet lidt mere..." sagde Alecander og kiggede over i mod bunken på hans skrivebord: "Jeg tænkte om du havde lyst til at spise frokost sammen i næste uge? JEg skal på forretningsrejse nogen dage, men når jeg er tilbage?" sagde han.
Alecander havde aldrig sådan lavet venskabs dates, men med Zeke ville han gerne for det var rart og afslappende at snakke med ham, og det var som om de bare forstod hinanden på en anden måde, som Alecander faktisk følte han havde brug for.

[Ezekiel Amardeus]

Zeke nikkede lidt for sig selv. Det lød logisk, men begge byer var jo også virkelig attraktive for magikere. Havde han ikke selv boet i en bjælkehytte i midten af skoven havde han nok også valgt at bo i Hogsmeade. Diagonalstræde lå for langt væk fra hans vante omgivelser, han ville nok aldrig flytte fra Skotland.
Han hævede et bryn og smilede skævt, "ja well, jeg har et ret stort temperament. Jeg skyder skylden på varulvegenet." Jokede han lidt og tog en tår fra koppen. Zeke var virkelig tilfreds med Alec som minister, ven eller ej, så havde han stadigvæk lyttet og forbedret en masse ting.

Zeke fulgte hans blik og nikkede så. Han skulle også se og komme hjem så han kunne hente Caspian. Blikket blev dog vendt tilbage mod Alec som han nævnte det med frokosten. "Jo det synes jeg da kunne være en god ide." Medgav han og rejste sig fra sofaen.
"Forretningsrejse, hvor spændende, hvor skal du hen af?" Nu havde Zeke aldrig været særlig glad for at rejse, han var egentlig ret bundet af faste vaner, men en del af det skyldtes nok forbandelsen. Han brød sig ikke om ikke at være derhjemme i tilfælde af at der skulle ske et eller andet og han ville aldrig blive glad for at have for mange mennesker omkring sig. Han var glad for faste vaner, hvilket måske i nogle tilfælde lød lidt kedeligt for andre. Det længste han havde været rejst væk siden han blev bidt var Ministeriet for Magi i England.