I TOLD you so!

[Deleted]

Han smilede kærligt til hende og lænede sig lidt ind mod hende, bare for at være tæt på hende. Han elskede hende så højt og selvom de havde haft en del modgang så kunne han slet ikke forestille sig et liv uden hende, bare de par uger der var gået nu her havde været fuldkommen utålelig.
Et lidt cheasy smil "det forstår jeg godt, du er jo også en af mine store inspirationer." Han blinkede lidt kækt. Ikke fordi hun var skylden til han skrev "kærestesorgersange" men der var jo også et par søde sange imellem og ja, han måtte da erkende at han så hende for sig når han søgte inspiration, hendes smil og hendes øjne, men han var også lidt bange for at hun ville freake lidt ud over det så derfor valgte han at sige det med et glimt i øjet og et smil på læben.

"Umildbart tænker jeg grøntsagssuppe," informerede han og skulle til at trække diverse grøntsager ud af køleskabet da han mærkede hendes hænder sno sig omkring ham. Han smilede bredt og lod i stedet sine hænder lægge sig over hendes i stedet for at koncentrerer sig om det han egentlig var gået i gang med.
Dette resulterede i at køleskabet begyndte at hyle klagende over at have været åbnet for længe efter et par minutter. Hendes ord fik ham til at løsne hendes arme lidt så han kunne vende sig rundt, han fjernede ikke armene helt, men løsnede dem kun lige nok til at kunne vende sig rundt. Han så ned på hende og lod en hånd hvile mod hendes kind. "Du har ikke været dum Audrey. Du vidste bare ikke bedre. Jeg forstår godt at du fandt det mistænksomt at jeg ikke selv kom og fortalte dig det - hvilket jeg nok burde have gjort. Men tak fordi du siger det." Det betød alt for ham at hun kunne indrømme når hun havde fejl, ikke at hun havde været ene om fejlen i denne situation, men han havde jo været såret over beskyldningen, nu følte han at det var mere eller mindre ligemeget.

[Deleted]

Audrey smilede til ham, egentligt gav det håb for fremtiden at tænke på hvordan de altid havde kunne fikse deres problemer, de endte altid med at kunne snakke om tingene og vende tilbage til hinandne. Hun elskede ham jo og havde ikke lyst til at leve et liv uden ham.
"Det er fint... Jeg er ikke super sulten, men nok til jeg god tkunne spise" sagde hun roligt: "Tak, du er sød... Glæder mig til at høre de nye sange" sagde hun i en rolig stemme, han var virkeligt en dejlig fyr og hun glædede sig til at bruge tid sammen med ham igen.

"Jeg ville gerne have hørt det fra dig, eller fra Kate... jeg kan slet ikke forstå hun kunne finde på det. Hun er den eneste der har været støttende da vi fandt sammen, alle andre var idioter" sagde hun roligt.
Hun havde ingen venner der kunne lide det faktum at hun var endt sammen med Joey og de fleste var skredet dengang de havde hørt det. Måske misundelse og måske bare fordi at de ikke kunne holde det ud. egentligt anede Audrey det ikke, men ingen tvivl om at det havde såret hende utroligt meget dengang det var sket. Men nu havde hun jo ham, og han var den bedste ven hun kunne ønske sig.

[Deleted]

Han smilede varmt til hende. "Well, hvis nu du er sød kan jeg måske overtales til at finde guitaren frem senere," svarede han hjerteligt. Han havde intet imod at hun kendte til hans sange før de kom ud. Heller ikke selvom nogle måske ville mener at det var risky at lade hende høre dem.
Det følte Joey nu ikke at det var. Han stolede hundrede procent på hende, også selvom tingene ikke altid lige gik efter planerne. "Jamen så passer det jo perfekt," besvarede han glad. "Har du lyst til at se en film imens?" Joey var ret glad for alle de skønne opfindelser mugglere havde fundet på, han kunne i hvert fald ikke leve uden!

Joey sendte hende et medfølende blik. Han syntes virkelig at det var synd for Audrey at hun havde mistet sin bedste veninde på så en uheldig måde. Kate havde virkelig dummet sig. "Hvem ved, måske løser I det en skønne dag." Sagde han lidt optimistisk. Ikke fordi at han personligt mente at Kate var det værd, men bare fordi han havde ondt af Audrey.
Han kyssede blidt hendes kind inden han atter koncentrerede sig lidt om maden. "Jeg elsker dig." Fortalte han hende sandfærdigt og rettede blikket imod hende. Han ville i hvert fald aldrig svigte hende! Ikke igen. Han vidste godt at der havde været uheldige situationer fra dem begge, men heldigvis havde det kun ladet til at gøre dem stærkere.

[Deleted]

Audrey var glad for at hun havde fundet en fyr som Joey som hun altid var tryg ved og kunne bruge tid sammen med. Et forhold skulle jo være sjovt og et sted man kunne gemme sig når resten af verden blev for meget, og sådan syntes hun bestemt det var med Joey, de to havde det bare utroligt godt sammen.
"Ja det kan vi sagtens... Nogen gode foreslag?" spurgte hun i en blid stemme o lod sin hånd hvile over hans, hun var glad for ham og hun håbede virkeligt at det her ville blive dne sidste bakke i deres forhold, for vejen havde godt nok været hullet.


"Det ved jeg ikke, jeg tror ikke jeg har tænkt mig at kæmpe for dte ihvertfald" sagde hun ærligt, hun var ret ligeglad med Kate, hvad hun havde gjort var overhovedet ikke fair og hun havde ikke tænkt sig at tilgive hende bare sådan.
Hun lod ham vende tilbage til maden som han havde kysset hendes kind, og hun hoppede i stedet op på køkkenbordet for at se ham lave mad, han var god i et køkken, hvilket nok var et held for lidt mad kunne hun da lave, men et stort talent var hun da ikke.

[Deleted]

Han tænkte sig lidt om. Faktisk havde han ikke lige på stående fod nogle gode filmtitler på programmet, men de kunne jo altid checke hvad han lå inde med. ”Hmm, vi kunne se Mazerunner eller Divirgent?” Han havde ikke fået set nogen af dem endnu grundet manglende tid, men han havde hørt at de skulle være gode.
Desuden kunne de nærmest sætte hvad som helst på og han ville elske at se det bare fordi de så det sammen. Tanken alene fik ham til at smile lidt for sig selv. Hvor var det dog pladderromantisk. Gad vide om de ville ende med at blive det par alle hadede fordi de bare var så perfekte sammen.

Han slog tanken fra sig da samtaleemnet blev mere seriøst. ”Jeg forstår dig godt.” Sagde han stille. Han havde trods alt skåret Lucas ud af sit liv dengang han have været sammen med Isadora og det var endda Joeys bror og ikke bare en ven. Havde Joey ikke afvist Kate den aften ville Kate sikkert have gennemført det hele og det forstod han godt at Audrey ikke kunne tilgive skønt det var ufattelig trist.
Men sådan var det jo, det der gjorde mest ondt var når man blev forrådt af dem der var tættest på en, for det var trods alt dem man stolede allermest på.

[Deleted]

Audrey var glad for at hende og Joey måske var ved at finde rytmen efter alle de op og nedture som havde været en meget tydelig del af deres forhold: "Begge er fint for mig" sagde hun roligt. Audrey kendte da en del film men som ung havde hun nok haft mere med bøger at gøre, end hun havde med film.
"Godt... Men nu må vi se, jeg glæder mig til bare at få lidt ro på, jeg har stadig meget at se til på Mungos" sagde hun. HUn var jo kun et par år inde i at være færdig uddannet og nu hvor Audrey havde store karrierer planer, så gjorde hun jo alt hun kunne for at kæmpe for det.

"Jeg tænker jeg bare bliver og sover, jeg skal bare møde halv otte i morgen" sagde hun i et smil. Hun var glad for sit arbejde, men nogengange var arbejdstiderne ikke noget at råbe hurra for, på den anden side vidste Audrey jo godt at hun var voksen nu, også fik man jo ting til at fungerer.
Ligesom at hun jo også var i et voksent forhold med Joey, hvilket var en mærkelig og på samme tid helt fantastisk følelse.

[Deleted]

Joey smilede, han var egentlig ligeglad med hvad de skulle se, bare det at de skulle se den sammen var godt nok for ham. "Ja sådan er det vel at have en uddannelse," jokede han med et skævt smil. Han var blevet opdaget ret tidligt som sanger og havde derfor ikke rigtigt andet at "falde tilbage på." Ikke at han behøvede det, han kunne skam leve et ganske luksuriøst liv fra nu af og til han blev gammel og grå uden at løfte en finger, men han kunne jo godt lide det han lavede. Han kunne virkelig mærke at han gjorde en kæmpe forskel for folk og det gav ham lyst til at forsætte for evigt.

"Det er jeg glad for, vi skal jo også øve os i at bo sammen right?" Jokede han lidt og kyssede hende blidt. "Kan du ikke holde øje med maden i et øjeblik så smutter jeg lige op og henter et par puder." Der var naturligvis også sofapuderne, men hovedpuderne var nu de bedste, så kunne han også slæbe en dyne med ned og så kunne der være afslapning for alle pengene.
"Jeg kommer om lidt," annoncerede han som han overlod grydeskeen til hende og skyndte sig ovenpå for at finde puder og dyner. Han havde virkelig aldrig før været så lykkelig som han var med Audrey og han håbede at de skulle være sammen for evigt.


// out