Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 17, 2017 19:24:23 GMT
Audrey elskede ham utroligt højt og hun vidste da også at de fint kunne klare sig igennem det her, men der var bare så mange mixede følelser i det. På den ene side havde hun jo troet at de to skulle være sammen for resten af livet og på den anden side så havde de bare haft så mange uheldigheder på vejen. "Begge dele" sagde hun: "Jeg har en opsparing jeg har lavet til det sted jeg skal bo" sagde hun roligt, hun ville virkelgit ikke bare sådan tage hans penge og hun var meget opmærksompå at det ikke blev sådan et forhold, hun ville gerne hjælpe til, også økonomisk.
"Altså ikke langt ude på landet, bare sådan... Måske ikke lige inde midt i byen" sagde hun i en rolig stemme. Måske det var fordi at hun på nogen punkter tænkte meget på fremtiden, hun ønskede at hendes børn skulle vokse op et sted hvor der var ro og fred. Selv var hun jo opvokset med en mor der altid havde travlt på ministeriet og en far der ikke var interessere i hende. Derfor kunne hun nok bare godt tænke sig at komme lidt ud hvor at børn kunne løbe frit og ikke skulle tage sig af alle de ting man måtte tage stilling til når man boede inde i byen.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 23, 2017 20:39:41 GMT
Han så på hende med et lille opgivende smil. Han lærte aldrig at forstå hvorfor hun ikke bare lod ham betale for sig når han nu gerne ville og han havde pengene til det. På den anden side ville han nok have gjort det samme hvis han var i hendes sted. Altså valgt at betale så meget som muligt selv. Et listigt smil gled over hans læber, "altså du ved godt at jeg er lidt af et luksusdyr når det kommer til boliger ik?" Han ville helst ikke affinde sig med et eller andet lillebitte hus med 2 værelser og et bak-ind-toilet. Man kunne jo også tydeligt se på hans valg af lejlighed at han ikke havde sparet på pengene.
Han lod armene falde over kors som hun sagde hun ikke ville bo midt inde i byen. "Hmm du kommer nok til at skulle bruge lidt overbevisning for at få mig til at flytte væk fra byen," drillede han, "tænker du sådan "vilavej i udkanten af London" eller længere ude?" Han var ikke bange for at de nok skulle blive enige om noget, så længe han bare ikke skulle bo helt ude på landet, så ville han aldrig få lukket et øje. Det var faktisk en ret vild følelse at stå og aftale hvor de skulle bo når for bare en time siden havde han troet at de ikke længere var sammen. Han var virkelig glad for at hun var endt med at komme forbi så de kunne få løst tingene.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 26, 2017 19:25:57 GMT
Audrey kiggede på ham med et roligt blik, hun elskede virkeligt Joey, også på trods af deres forskelligheder og deres nogengange lige sære snørklede veje at vise det på: "Så må du lade være med at være et luksusdyr og i stedet være praktisk, hvis du vil bo med mig" sagde hun i en rolig stemme. Det var ikke fordi hun ikke ville leve fint, men hun brød sig ikke om at han bare betalte en masse til hende uden hun helt kunne kontrollerer det eller holde styr på noget af det, hun anede ikke engang hvor mange penge Joey havde, og hun ville nok helst heller ikke vide det.
"Jeg tænker et sted hvor vi kan trække vejret og hvor dine fans ikke kommer rendende hver 3. time... Hvor vi kan slappe af ude i en have uden at være bekymrede for presse og lort" sagde Audrey, normalt talte hun ikke så grimt, men hvis de endeligt skulle være seriøse så ville hun gerne bo i fred. Hun ville ikke bo inde midt i byen hvor Profettidende hele tiden pustede dem i nakken og der altid var en helt masse ting man burde tage stilling til, hun ville gerne starte en familie med Joey alene.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 27, 2017 12:27:15 GMT
Han hævede brynene af hende. "Bossy bossy," sagde han med et skævt smil. Han kunne ikke helt lade være med at finde det lidt sjovt at hun tog hatten på på den måde. Ikke at han ville lade hende bestemme det hele, men det var han nu heller ikke bange for at hun ville. "Jeg er da praktisk," argumenterede han morende og smilede til hende. "Der er jo ingen grund til at du skal sætte dig selv i gæld på grund af et hus jeg med lethed kan betale." Igen blev et bryn skudt i vejret, "nu må du være lidt praktisk." Hans stemme bar præg af den drilske undertone selvom der var noget sandhed bag. Hvorfor skulle de låne penge som de allerede havde.
Han tænkte lidt over hendes argumenter. Han kunne godt se hvad hun mente, men igen var det svært når han altid havde været et bymenneske. Han havde ikke oplevet fans der var kommet rendende så tit, men det var da hent fra tid til anden og pressen nok lidt oftere. "Udmærket, men jeg vil ikke bo på landet." Sagde han ærligt. "Så må vi finde en mellemvej fra centrum til landet." Forslog han og det var vel en forstad på en villavej et eller andet sted. "Og det hus vi så køber skal have god plads så vi ikke skal til at flytte hvis vi.." han tøvede lidt. Hvis de fik børn. Det var jo ikke et emne de have snakket særlig meget om så han var ikke sikker på om han turde sige det højt eller om det ville være lidt for overvældende oveni alt det andet.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 31, 2017 18:58:12 GMT
Audrey elskede ham virkeligt højt og hun ønskede at skabe en stabil familie sammen med ham. Det var jo nok hvad alle drømte om, det havde Audrey ihvertfald gjort: "Lidt bossy har man vil lov at være, du kan lige så godt vende dig til det" smilede hun og gav ham så et kys på kinden. Audrey var glad for hun havde fundet ham, han kunnealt det som hun nskede i en fremtidig kæreste: "Joey, hold op... Please lad mig nu bare hjælpe med noget, jeg er ikke interesseret i en sugar daddy, jeg er interesseret i et liv med min kæreste" pointerede hun, hun kom selv fra en familie der havd eokay med penge, og hun kunne godt tænke sig at spade til, bare engang imellem.
"Fint, men jeg vil ikke bo i byen" sagde hun stædigt og lagde armene over kors, hun ville da gerne gå på kompromi, men hun ville ikke bo inde midt byen da slet ikke hvis planen var de skulle have børn engang. "Hvad?" spurgte hun som han tøvede, ikke fordi at hun ikke kunne regne ud hvad han ville sige, men hun ville nok egentligt bare gerne høre dte. Hun forstod stadig ikke at han rent faktisk elskede hende.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 1, 2017 19:42:04 GMT
Han kunne mærke hvordan han som altid følte sig helt løftet af hendes charme. Hun var en helt fantastisk kvinde og han elskede hende så ufattelig højt. "Nå så det kan jeg? Det er måske sådan vores forhold kommer til at fungerer fremover." Hans smil var så bredt at det fik øjnene til at stråle. Han var jo godt klar over at hun ikke var typen der ville holde ham under tøflen. Joey kunne ikke lade være med at more sig over hendes stædighed omkring det med pengene. "Hvad så med at du låner pengene af mig? Så ligger jeg ud for huset og så kan du betale mig rentefrit når du har råd?" Alt andet ville i hans øjne være tåbeligt.
"Vent," han kiggede på hende med et undrende blik, "kaldte du mig lige en Sugardaddy?" Det lød helt forkert og en smule nedlandende, han kunne da godt se hvad hun mente, men det var jo slet ikke sådan tingene hang sammen, han gjorde det jo fordi han gerne ville. Hendes stædighed fik ham til at grine og han kvitterede med at kysse hende kort, "okay fint, så ikke midt inde i byen heller." Svarede han en smule opgivende, lige der var hun nok ikke helt til at hugge og stikke i. For første gang i lang tid omkring hende kunne han mærke en svag rødmen sneg sig op i hans kinder. "Altså hvis vi på et tidspunkt beslutter os for at..få børn?" Hans søgte hendes blik med et lille smil i den ene mundvig. Han ville i hvert fald gerne have børn en dag.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 1, 2017 20:10:07 GMT
Hun smilede til ham og lod en hånd placerer sig på hans kind inden hun lænede sig frem for at kysse ham: "Jeg håber du ved at jeg elsker dig" sagde hun, nok lidt som et hint til at hun godt vidste at alt dette her absolut ikke havde været den klogeste beslutning fra hendes side af. ”Joey... Kan vi ikke bare gøre sådan at vi også bruger min opsparing på det? Please?" sagde hun der var ikke andet end 2500 galloner på opsparingen, men det var da også en udemærket sum penge og det havde taget hende lang tid at spare de penge op.
"Nej, jeg sagde lige netop at jeg ikke ønskede mig en sugardaddy" sagde hun i en rolig stemme, hun havde ikke lyst til at han bare skulle betale til hende på den måde: "Vil du gerne have børn?" spurgte hun i en rolig stemme. Det var jo ikke rigtigt noget de havde snakket om før, så hun kunne jo lige så godt åbne for samtalen nu hvor han selv havde snakket om det. Hun slap ham let og endte med at gå hen i mod sofaen og satte sig så tungt ned, nok mest fordi hun var lettet over at det hele alligevel var endt med at gå.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 3, 2017 14:20:24 GMT
Han lyste om muligt endnu mere op som hun gav ham de fantastiske ord. "Jeg elsker også dig," svarede han dybsindigt og smilede kærligt mod hende. Hun var virkelig det bedste der nogensinde var sket for ham. Han kiggede stædigt på hende og rystede så på hovedet, "Nej, hvis du ikke have jeg betaler det hele vil jeg heller ikke have du gør," armene blev en kende demonstrativt kastet over kors. "Jeg har heller ikke brug for en sugarmama eller hvad man kalder det," Denne gang kunne han ikke lade være med at lade et lille smil løsrive sig fra hans læber selvom han mente sine ord alvorligt.
Spørgsmålet om børn fik ham til at blusse en lille smule op i kinderne, for pokker hvor han dog håbede at hun også gerne ville have børn ellers kunne samtalen hurtigt blive en smule akavet. "Ja det tænker jeg, en dag." Svarede han og søgte hendes blik som for at læse hendes reaktion. "Hvad med dig?" Spurgte han forhåbningsfuldt ind. Han fulgte hende ind til sofaen og satte sig ned sammen med hende. Han have faktisk ikke noget imod at have denne samtale, det var vel ret på sin plads eftersom de, trods de små bump på vejen, havde været sammen en del år efterhånden og det ville vel være et fornuftigt skridt at tage når de følte sig klar til det.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 3, 2017 17:20:01 GMT
Audrey smilede som han sagde han elskede hende, han var sød og hun var glad for at han var blevet en del af hendes liv. Hun havde jo drømt om det mange gange, og alligevel havde hun jo aldrig troet det skulle blive på denne her måde. "Joey stop nu... Jeg vil bare gerne lade nogen af mine penge gå ind i det. Hvorfor kan du ikke bare accepterer det?" spurgte hun og kunne godt mærke at hun blev en smule irriteret, skulle de ligefrem til at snakke om hvem der fik lov til at betale for hvad? Hun ville bare gerne være med i det.
"Jeg vil gerne have børn, en dag... Jeg føler mig nok bare stadig ret ung" sagde hun i et smil. Audrey var blevet 26 år for ikke ret længe siden, så hun vidste jo godt at det var ganske normalt at få børn nu, men hun følte sig ikke rigtigt klar på det. "Men altså på et eller andet tidspunkt vil jeg gerne" sagde hun roligt, og hun håbede da bestemt det ville blive sammen med ham. For nu nød hun sit arbejde på Skt. Mungos og var glad for at livet havde udviklet sig i en positiv retning for deres forhold.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 7, 2017 21:52:01 GMT
Han kunne godt mærke på hende at hun var ved at blive irriteret og den demonstrative holdning lagde han lidt på hylden eftersom han ikke ønskede at de skulle blive uvenner over noget så tåbeligt. "Okay okay, så må vi finde en måde at dele det på." Svarede han så og lod en arm falde omkring hende. Han syntes nu stadigvæk det var åndsvagt at hun skulle tømme sin konto når det var et greb i lommen for ham. På den anden side var det jo bare sådan Audrey var. Hun brød sig tydeligvis ikke om at han forkælede hende med dyre gaver, så meget havde han da lært, hun lod til hellere at ville have de små ting og det var selvfølgelig også okay, men det var bare slet ikke hvad han havde været vandt til med Isadora.
Joey nikkede forstående, "jeg har også stadigvæk alt for travlt til at skulle være far," sagde han roligt. "hvis vi en dag skal have børn skal vi begge være klar til det, men altså, jeg ville elske at få børn med dig," sagde han stille og smilede til hende. Han trak hende helt ind til sig og smed fødderne op på sofabordet. Tænk at han for bare 2 timer siden havde troet at alt mellem dem var slut og nu sad de og snakkede om hus og børn. "Så skal vi så småt begynde at kigge efter et hus?" Spurgte han så for lige at være sikker på at de var på samme side. "Altså ikke i dette sekund, men bare sådan "fra nu af" - agtigt." Han smilede til hende.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 8, 2017 8:39:18 GMT
Hun kiggede roligt på ham, det var slet ikke fordi hun ville starte en debat, det var kun fordi at hun var nervøs for at hun ikke ville føle ejerskab og hvad nu hvis det blev uvenner, så ville det jo automatisk være hans hus, selvom hun opgav alt: "Jeg vil også bare gerne være lidt med" sagde hun i et smil og kiggede imod ham. Joey var en sød og hyggelig fyr og hun vidste godt han ikke ville være en idiot overfor hende, men på den anden side gjorde man jo så mange ting i galskab og Audrey ville bare gerne sikre sig at hun ikke endte med at stå på gaden en eller anden dag.
"Ja..." sagde hun roligt, hun vidste godt at Joey havde travlt ligesom hun selv: "Så er det jo godt vi stadig er unge" sagde hun roligt, selvom hun godt vidste at Joey jo var nogen år ældre end hende. "Ja, det syntes jeg..." sagde hun og kyssede ham endnu engang som hun lænede sig ind i mod ham i sofaen, han var en skøn fyr og hun ville elske at bo sammen med ham: "Har du nogen planer om nyt album?" spurgte hun roligt, og vidste jo godt han havde hele den der film ting først.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 15, 2017 10:47:56 GMT
Joey mødte hendes blik i nogle sekunder. Han gengældte hendes smil og sukkede så en smule. "Selvfølgelig må du være med, jeg vil bare ikke have at du ruinerer dig selv når det ikke er nødvendigt." Forklarede han stille. Han kunne ikke forstå hvorfor hun ikke syntes det var fedt at han betalte, igen fordi han havde været så vandt til at Isadora havde været ret glad for hans penge. At købe hus sammen var jo et stort skridt og han glædede sig ufattelig meget til at tage det. Det var endnu et trin nedad deres sti sammen hvilket i hans øjne gjorde det så meget mere romantisk.
Han nikkede til hendes ord som hun sagde at de stadigvæk var unge. Det var jo sandt, der var ingen grund til at forhaste sig med noget det var jo begge unge og havde hele livet foran sig. Han trak hende tæt ind til sig som hun lænede sig mod ham i sofaen. Hvor han bare elskede hende højere end han nogensinde kunne mindes at elske nogen andre. "Cool," han smilede mildt ved tanken. Tænk at de skulle se på hus sammen, det var virkelig spændende og han glædede sig til at skulle vågne op ved siden af hende hver eneste dag. "Jeg arbejder på et og så er der jo turneen til sommer." Fortalte han hende som han blidt strøg hendes overarm med fingrespidserne.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 15, 2017 12:22:27 GMT
Audrey kiggede på ham med et roligt blik, hun glædede sig da til at bo sammen med ham og hun var helt sikker på at de to kunne få det hyggeligt sammen. Audrey ville da goså gerne have børn en dag og hun ville gerne giftes. Have alle de ting man drømte om når man var ung. Hun håbede da også på at det blev med Joey og for hver gang de fiksede et af de problemer de havde sammen var hun mere sikker på at det måske ville blive til virkelighed. Hun elskede ham og hun ønskede helt bestemt at de to skulle starte en fremtid ammen.
"Fedt... Jeg glæder mig til at høre sangene" sagde hun, nu interesserede hans karrierer hende mere bare fordi at hun gerne ville støtte ham og naturlgivis fordi hun mente han var dygtig og ikke så meget fordi hun ville stalke ham rundt. Hun havde slet ikke kontakt til nogen af veninderne fra dengang, ikke engang Kate. Men Audrey mente nu ebstemt at de alle sammen selv var ude om det, de kunne bare holde op med at være så pjattede og tage ting så seriøst: "Så hvad nu? Jeg er sulten..." konkluderede hun som hun lænede sig træt tilbage i sofaen.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 29, 2017 22:02:25 GMT
Joey smilede til hende, ”du ved jeg altid er glad for at præsenterer dig for mit nye materiale,” konkluderede han med et roligt blik. Nu var hun jo tit og ofte også kilden til hans inspiration. I hvert fald i visse sange. Han havde aldrig noget imod at synge for hende, men han kunne faktisk godt være lidt nervøs hver gang han præsenterede hende for en ny sang fordi hendes mening faktisk var ret vigtig for ham. Han kunne stadigvæk ikke helt komme sig over at Audrey havde afskåret Kate, ikke fordi hun havde vel på sin vis fortjent det, havde det ikke været fordi Joey rent faktisk var ufattelig loyal kunne det jo hurtigt være gået i en helt anden retning for han kunne da ikke argumenterer imod at Kate var en flot kvinde.
”Jeg kunne faktisk også godt spise et eller andet, har du noget specielt i tankerne?” Spurgte han og rejste sig for at gå ud og åbne køleskabet. Joey kunne sagtens lave mad og han syntes egentlig også at det var ret hyggeligt når alt kom til alt. ”Jeg har så jeg kan lave noget grøntsagssuppe?” Tilbød han og kiggede frem fra køleskabslågen. Det var det fede ved at have et åbent køkken, så kunne han stadigvæk se dem der sad inde i stuen. ”Ellers kan vi også bare gå ud og spise?” Forslog han med et skuldertræk.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 1, 2017 20:34:50 GMT
Audrey var glad for at hun var endt sammen med Joey - eller endt sammen var måske så meget sagt. I forhold til hvor mange ting der nogengange skete i deres liv, så vidste hun jo hun ikke vidste hvad fremtiden mon ville give hende. "Jeg glæder mig til at høre det.. Jeg har jo altid været vild med din musik" sagde hun roligt, hun var ikke så bange for at virke fangirl agtig mere, det var ligesom forsvundet nu hvor de havde kendt hinanden i nogen år efterhånden, og det var jo ikke nogen overraskelse at hun mente han var en dygtig kunstner.
"Nææh... Grøntsagssuppe er fint.. laver du?" spurgte hun· "Vil hellere blive hjemme og slappe af" sagde hun som han stod ved køleskabet og gik over for at kramme ham bagfra og ligge sine hænder om hans mave. Hun elskede ham virkeligt højt go et liv uden ham var mærkeligt at tænke på: "Undskyld jeg har været så dum" sagde hun i en rolig stemme og vidste godt at samtale emnet jo faktisk var overstået, men hun havde nok bare lige brug for at sige det, for hun ville for alt i verden ikke miste ham, han var en skøn fyr.
|
|
|