Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 11, 2017 23:08:21 GMT
@audrey Joey lejlighed Omkring kl. 20
Joey slukkede tv'et og sad længe og stirrede på den sorte skærm. Han havde lige set den mærkeligste film som han ikke engang ville kunne genfortælle om så hans liv afhang af det. Han havde nok heller ikke skænket den synderlig meget opmærksomhed. Endnu en dag var kommet og gået uden en lyd fra Audrey. Han havde forsøgt at skrive og ringe til hende, han havde endda mødt op foran hendes dør, men enten havde hun ikke været hjemme eller også havde hun bare ikke lukket ham ind. Han var stadigvæk tosset over at hun havde beskyldt ham for at være utro, han var da nok en af de mest loyale kærester der fandtes efter hans eget hoved i hvert fald, men det betød ikke at han ikke savnede hende og ikke ville have hende tilbage. Han ville bare gerne at de kunne snakke sammen og løse tingene, ooog en undskyldning fra hendes side ville da heller ikke skade. Der var gået næste 14 dage og han savende hende så forfærdelig meget. Endnu engang havde Haymitch været dybt irriteret over at han ikke bare kunne glemme hende og denne gang havde Joey da også på det strengeste forbudt ham at blande sig. Joey ville så gerne løse tingene, men igen havde han jo ikke gjort noget galt, andet end ikke at have fortalt Audrey at Kate havde kysset ham, men han kunne jo ikke undskylde for at have været hende utro når det ikke var det der var sket. Han kiggede kort på klokken og derefter tilbage på den slukkede tvskærm. Han orkede ikke engang at gå op i seng skønt han var ufattelig træt. Han havde bare sovet helt utrolig dårligt siden. Han var nok lidt en sucker for love når det kom til sådan noget, når først han var heartbroken var han det hele vejen igennem.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 12, 2017 18:03:04 GMT
Audrey trak vejret dybt ned i maven som hun stod foran Joeys dør.. Hun anede ikke hvordan hun skulle starte det her, måske hun bare burde sige undskyld? På den anden side havde han ikke fortalt om at Kate havde kysset ham, hvilket nok stadig skuffede hende en del. Audrey havde en gul kjole på, med en sort frakke over sig for ikke at fryse. Det var piv koldt udenfor og lige nu håbede hun virkeligt at JOey ville hjemme og at han var okay til at snakke om tingene. De havde været igennem meget og Audrey vidste godt hun havde damnet lidt op denne her gang, men hun vidste jo ikke bedre.
Audrey bankede langsomt på. Hun havde være fuldkommen færdig de sidste tre uger. Hun havde grædt som aldrig før, det her var de værste kærlighedssorger nogensinde. Joey betød alt for hende og hun havde altid troet de to skulle være sammen i rigtigt mange år. Hun trak roligt vejret og gjorde sig klar på at han forhåbenligt ville lukke hende ind. HUn havde savnet at kysse ham, at ligge med ham og at vide at de to var sammen. Hun håbede virkeligt ikke at han havde fundet en anden allerede, for hun ville så gerne løse det her.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 13, 2017 21:40:59 GMT
Som det bankede på døren rettede han sig en smule op i sofaen og kiggede først undrende mod gangen som regnede han med at nogen ville komme og åbne den for ham. Hvem i alverden kom nu? Han ventede da ikke gæster. Det kunne jo godt være Haymitch, men han plejede bare at gå ind med den nøgle han havde fået lavet sig eller komme gennem susenetværket som han også havde fået indstillet til at han bare kunne komme når det passede ham. Ikke altid specielt belejligt for Joey. Det gik langsomt op for ham at den bedste måde at finde ud af hvem det var, nok var at rejse sig og gå ud for at undersøge det. Han kom op og gik hen til døren. Bare det nu ikke var Lucas. Han kiggede ud af dørspionen og var derefter lige ved at tabe kæben.
Døren blev meget hurtigt åbnet og han kiggede på den smukke blonde heks med en blanding af lettelse og frygt i blikket. Lettelse fordi hun var her, frygt for om det måske var fordi hun bar var kommet for at hente et eller andet hun havde glemt. I det mindste havde han ikke besøg af Isadora denne gang og havde heller ikke haft det. "Audrey, hej... det er godt at se dig," sagde han lidt akavet og smilede forsigtigt. "Vil du indenfor?"
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 13, 2017 22:04:03 GMT
Audrey anede slet ikke hvad hun skulle sige som han åbnede døren og kiggede på hende. Audrey mente ikke at skylden var hendes, altså ikke helt ihverfald. Det havde jo egentligt været det hele i kombination. Lucas havde været en idiot som altid, Kate havde været naiv og Audrey havde ikke stolet på Joey, hvilket hun havde det dårligt over. SAmtidig havde han skjult kysset, hvilket nok havde gjort hende lidt mere mistænksom da samtalen først kørte. Hun nikkede blot da han spurgte om hun ville indenfor, de kunne jo lige så godt snakke om det her som voksne mennesker.
"Det var Lucas Kate var sammen med... " sagde hun roligt, hun kunne jo lige så godt starte samtalen og forsøge at være ærlig: "Han bilde hende ind han var dig" sagde hun og kiggede skamfuldt ned i gulvet. Hun havde virkeligt haft problemer med hvem hun skulle tro på, men på den anden side så vidste hun godt det ikke var fair af hende ikke at stole på ham: "Jeg er ked af jeg ikke stolede på dig, jeg forstår godt hvis du er sur på mig" sagde hun og blev stående i gangen, bare fordi hun ikke følte sig helt sikker på om det måske var bedre hun gik igen, tre uger kunne der jo trods alt nå at ske meget på.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 14, 2017 22:07:28 GMT
Joey følte næsten at han fik flashback til dengang de skulle snakke sammen sidst efter alt det med Lucas. Han håbede naturligvis at de ville få løst tingene igen ligesom de også gjorde sidste gang, men denne gang følte han sig langt bedre stillet end han havde gjort der for denne gang havde han i det mindste sit på det rene - og han havde ikke Isadora liggende oppe i sengen. Han flyttede sig så hun kunne komme ind og lukkede så døren bag hende. Burde han tilbyde et eller andet eller ville det være for mærkeligt? Det ville det nok, han holdt sig til ikke at gøre det, det kunne han jo altid gøre bagefter.
Ordene stod stille i luften og Joey gloede på hende som alle brikkerne langsomt faldt på plads for ham. Ja selvfølgelig var det da Lucas. Hvorfor i alverden havde han ikke selv tænkt på det? Det var jo langt fra første gang Kucas havde givet sig ud for at være ham for at få noget på den dumme. "Hvordan ved du det? Altså jeg ved godt det ikke var mig, men hvad overbeviste dig?" Spurgte han roligt og satte sig ned i sofaen. Hvorfor havde Lucas det med at være involveret når hans forhold gik galt? Han rejste sig omgående op igen da hun lod til at blive stående og da hun sagde at hun var ked af det kunne han ikke holde trangen til at omfavne hende tilbage længere. "Jeg er også ked af jeg ikke fortalte dig om kysset." Sagde han stille, "jeg ville ikke ødelægge jeres venskab." Han slap hende igen. "Jeg er ikke vred på dig Audrey. Men jeg vil gerne indrømme at jeg er skuffet over at du ikke stolede på mig." Sagde han ærligt. Det betød jo ikke at han ikke var interesseret i at løse det hele, han ville jo gerne være sammen med hende, han elskede hende højere end han nogensinde havde elsket nogen før.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 15, 2017 9:55:55 GMT
Audrey kiggede i mod Joey, hun følte sig lille bitte lige nu og var klar til at kravle væk i et hul: "Jeg havde bare en snak med Kate, også fandt vi ud af det da vi kom ind på emnet" sagde hun i en rolig stemme og smilede forsigtigt til ham, da det var måske en super smart at gå sådan amok, men hvor skulle hun dog have vidst det fra. "Det er jeg også" sagde hun, hun vidste ikke om det ville have ændret noget at hun havde vidst det fra ham først, men ligegyldigt hvad ville hun hellere have hørt det fra ham: "Det var ligesom hende der ødelagte det" sagde Audrey, hende og Kate snakkede ikke sammen mere, for en ting var at hun kendte sandheden, men det ændrede ikke på at Kate havde troet at det var Joey og ikke havde stoppet det - sikke en veninde.
"Jeg ville også gerne stole på dig.. Men jeg føler mig til tider slet ikke god nok til at være sammen med dig, så jeg troede måske bare du også havde indset det" sagde hun i et smil. Selvom Audrey var en køn pige, så havde hun overhovedet ikke den største selvtillid i verden, selvom hun følte hun hver dag øvede sig på at blive en smule bedre. Nogengange gik tingene bare ikke den retning man ville ønske de gjorde. "Men ja, jeg ville også bare sige at jeg var ked af det" sagde hun, og vidste ikke helt om Joey måske bare ønskede at hun gik igen.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 18, 2017 0:24:14 GMT
Han nikkede lidt til hendes forklaring. Han ønskede jo ikke at være sur på hende, han ville bare have at de kunne løse det hele endnu engang og så bare glemme at hvor åndsvag de her uger havde været. Han gengældte derfor også hendes smil for lige at understrege at han ikke var sur på hende, skuffelsen skulle han jo nok komme sig over med tiden som hun havde kommet sig over skuffelsen da hun havde fundet ud af at hun blot havde været en "brik" i spillet dengang de fandt sammen. Blikket blev skået lidt ned i nogle sekunder inden han igen mødte hendes, "så dig og Kate fik løst det?" Spurgte han roligt ind. Måske også lidt forhåbningsfuld. Det havde jo aldrig været hans mening at stå mellem de to.
"Hvad?" Han så chokeret på hende. Var det virkelig derfor at hun havde svært ved at stole på ham, fordi hun var bange for at han ville "få øjnene op" og tro han havde bedre muligeder? Hun var da ikke rigtig klog. "Audrey, du er den eneste jeg vil have," sagde han ærligt og stillede sig foran hende. "Jeg vil kun have dig og for min skyld kunne vi gifte os lige på stedet, men jeg har brug for at du stoler på mig, på os." Sagde han med et lille smil og lod en hånd hvile mod hendes kind, "Hvordan skulle jeg nogensinde elske nogen som jeg elsker dig?" Kunne hun slet ikke se hvor dødforelsket han var i hende. Han ville slet ikke have andre. Han smilede til hende, "jeg godtager din undskyldning på én betingelse," sagde han så med et kryptisk smil på læben som han holdt en kunstnerisk pause, "at du flytter ind hos mig." Han havde brug for at de tog et skridt fremad. Det måtte da også kunne overbevise hende lidt om at han var dybt seriøs omkring deres forhold.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 18, 2017 11:17:11 GMT
Som Joey kiggede på hende, smilede hun mildt og rystede så kort på hovedet: "Nej.. Vi er ikke venner mere" sagde Audrey, hun havde lyst til at snakke med hende længere, at hun kunne finde på at være samme med Joey - eller en hun troede var Joey, ånr de to var veninder, det var Audrey ikke sikker på at hun kunne tilgive hende for. "Det er ikke fordi.. Joey det er svært at forklarer, det er jo ikke fordi jeg tror du lyver overfor mig, det er bare fordi at jeg ikke at Isadora eller nogen af de andre langbenede tøser derude" sagde hun i et smil, og hun vidste jo lige så godt som ham at han kunne få hvemend han ville have.
Hun smilede, han var så død romantisk og Audrey faldt aldrig for det med begge ben. Hun var virkelgit glad for at hun var sammen med en fantastisk mand som ham, også selvom de vel teknisk set ikke rigtigt var sammen nu. "Hvad!?" sagde hun overrasket da han sagde hun skulle flytte ind med ham: "Er det ikke lidt pludseligt?" spurgte hun, og kunne godt høre det måske lød en smule dumt, de havde jo trods alt været sammen i rimeligt mange år.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 19, 2017 21:32:00 GMT
Joey sukkede lidt trist til mode. "Det er jeg ked af at høre," sagde han stille. Han kunne nu godt forstå hende, havde Haymitch prøvet at være sammen med Audrey havde Joey nok heller ikke kunne tilgive ham. Nu havde Joey jo heller ingen anelse om at Haymitch faktisk havde været sammen med Isadora bag Joeys ryg dengang de var sammen. Han sendte hende et undrende blik, fordi han ikke var helt sikker på om han fangede hendes pointe. "Men du stoler heller ikke helt på mig, så havde du jo hørt på mig når jeg sagde jeg ikke havde været dig utro." Retunerede han roligt. Han var ikke bebrejdende skønt han selvfølgelig var ked af at det skulle være på den måde.
Han sukkede mildt og hvilede en hånd mod hendes kind, "jeg valgte dig ud af alle dem jeg kunne få, du bliver nødt til at tro nok på mig og dig selv til at vide at jeg har valgt dig fordi jeg elsker dig og jeg ikke pludselig vælger dig fra fordi jeg finder noget bedre." Det ville være så meget lettere hvis bare han kunne overbevise hende om det. "Det er vel ikke pludseligt efter hvad, 5 år?" Han smilede til hende, "det er selvfølgelig okay hvis du ikke har lyst," Endte han og forsøgte ikke at lade hende vide hvor skuffet han ville blive hvis hun sagde nej.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 21, 2017 21:17:47 GMT
Audrey kiggede på ham, hun holde virkeligt af Joey og selvom hun ikke kunne forestille sig et liv uden ham, så vidste hun nok at det her muligvis ville være endnu et hak i deres forhold, det havde jo ikke ligefrem været nemt "Joey... Du er en mega stjerne, selvfølgelig frygter jeg du en dag vil finde en der er bedre end mig" sagde hun, hun stolede ikke på at han ville hende så meget som hun ville ham: "Måske det bare ligger i mig fra dengang vi fandt sammen, det var jo ikke ligefrem en start fuld af tillid, det tager lidt at bygge den" sagde hun i et roligt smil.
Hun var ikke ude på at være uvenner med ham, det var jo ikke derfor hun var kommet: "Det ved jeg godt, det er også pænt af dig" sagde hun, han kærlighed var så ren og dejlig, hun elskede ham højt og det var jo også derfor alt dette her havde gjort så ondt på hende. "Det ved jeg godt, det er nok mere lidt pludseligt i forhold til at jeg ikke engang ved om vi er i et forhold lige nu" sagde hun, hun havde jo bare skredet, så de havde ikke helt fået snakket om nogen ting.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 22, 2017 10:35:14 GMT
Han smilede kærligt til hende, alligevel var en del af ham ked af at hun havde det på den måde. Ikke at han sagde det højt, hun kunne jo ikke gøre for at hun frygtede hun ikke var god, men hun var til gengæld den eneste der kunne gøre noget ved det, for han kunne jo fortælle hende i evigheder at hun var den perfekte kvinde for ham, men hun blev jo nødt til selv at stole på det før det ville have den rette effekt. Blikket blev sænket en anelse som hun bragte begyndelsen på deres forhold på banen. Han følte sig stadigvæk skyldig over det, "hvis jeg kunne havde jeg ændret det," forsikrede han hende og bed sig lidt i læben. Han ville da ønske at hans datids-jeg kunne have set det perfekte liv de fik sammen så han kunne elske hende fra starten af.
Den næste kommentar kunne ikke holde ham tilbage fra at le en smule. "Det er da ikke pænt af mig, det er fordi du er dig og jeg har ikke lyst til at forstille mig selv med nogen andre." Latteren gled ud og han så på hende med endnu et kærligt blik som han tog hendes hånd og flettede sine fingre sammen med hendes. Havde det været Isadora der var stormet ud på den måde havde Joey nok set noget anderledes på tingene og hun havde nok haft svære ved at komme igennem til ham, men der var bare noget over Audrey der gjorde at han ikke havde lyst til at være sur på hende. "Er vi da ikke det?" Spurgte han med en undertone af bekymring i stemmen.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 24, 2017 11:17:21 GMT
Det var mærkeligt for Audrey at fyrer overhovedet interesserede sig for hende, for udover Davy så havde hun jo aldrig rigtigt haft en kæreste inden Joey. Hun elskede ham desuden meget højt og de to imellem havde jo aldrig haft de store konflikter i deres forhold, det var åbenbart altid alle mulige dumheder der skulle ende med at komme imellem dem. Som han tog hendes hånd, smilede hun roligt: "Du er sød Joey" sagde hun, nogengange følte hun også at han var alt for god til hende, men hun vidste godt de tanker skadede hende mere end de gavnede og at hun bare burde slette det fra hendes indre.
"Jo, hvis du syntes" sagde hun, hun var nok bange for at han var sur på hende: "Bare du ikke kysser flere af mine veninder" sagde hun i et smil, hun vidste jo ikke hvordan det hele var foregået og hun var stadig mere sur på Kate end på Joey, faktisk havde hun ikke planer om at snakke med Kate igen. "Skal vi så bo her eller finde noget andet?" spurgte hun videre, som havde hun brug for lige at overveje situationen, hun kunne godt gætte sig til han måske ikke ville hav elyst til de skulle bo i den lille lejlighed Audrey havde.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 24, 2017 20:36:16 GMT
Han smilede til hende han var simpelthen så glad for hende og det gjorde så usigelig ondt når de blev uvenner. Det var jo desværre sket et par gange gennem tiden og af en eller anden årsag havde de altid noget med alle andre at gøre hvilket var virkelig mærkeligt. Hvorfor kunne folk ikke bare lade den være glade sammen. De blå øjne hvilede på hende som han tippede hovedet lidt på skrå, "jamen selvfølgelig synes jeg det..hvis altså du også gør?" han gik ikke ud fra hun ville sige nej, så var hun vel ikke kommet herhjem. Han kunne dog ikke dy sig fra at holde et utilfreds blik tilbage ved hendes kommentar. "Hun kyssede mig Audrey, jeg kyssede hende ikke tilbage," sagde han bestemt. Han brød sig ikke om hvis hun gik og troede noget andet.
Blikket gled lidt rundt som han slog en smule ud med hånden, "altså jeg har massere af plads," annoncerede han hentydende. Han var virkelig glad for sin lejlighed og kunne godt tænke sig at blive boende så længe de alligevel kun var de to. Selvfølgelig kunne det godt være at hun havde andre planer. "Skal vi ikke sætte os ind?" Forslog han og gik tilbage mod sofaen. "Hvor kunne du godt tænke dig at bo?" Det havde de jo egentlig aldrig rigtigt snakket om af en eller anden årsag. "Hvis altså du kunne vælge hvor som helst." Det var jo ikke nogen hemmelighed at Joey kunne købe de fleste steder, så det var jo nærmest bare at vælge.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 13, 2017 21:15:43 GMT
Audrey havde aldrig forventet hun skulle være i denne her situation, men på den anden side så havde hun ike forventet noget som helst af alt det hende og Joey havde været igennem, hun havde jo ikke engang tænkt at finde en mand som ham, han var helt igennem fantastisk og hun elskede ham. Men hun vidste godt at han sikkert kunne finde andre piger, så at han ville hende, det var sindsygt. Hun kunne stadig ikke helt forstå det, og måske var det derfor hun var så usikker på tingene, ford hun ikke altid følte sig godt nok til ham.
"Det ved jeg ikke, måske vi bare skulle bo et andet sted?" sagde hun i en rolig stemme: "MEn jeg har ikke lyst til at du bare køber noget, jeg vil gerne være med til det" sagde hun, hun havde også sparet nogen penge op, og hun kunne ikke lide tanken om at han bare skulle finanserer alt der havde noget med dem at gøre. "Jeg vil bare gerne... Det ved jeg ikke, finde et sted der er helt perfekt, måske et hus lidt ude på landet?" sagde hun i et smil, det ville ikke gøre hende noget, ikke at bo inde midt i byen i alt den larm og stress der nogengange var.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 16, 2017 22:50:16 GMT
Han så på hende en smule tænksomt som hun forslog et andet sted. Altså han kunne da med lethed skaffe dem et eller andet. Hun ville jo næsten kunne udpege hvad som helst og så ville han kunne give hende det men han havde en ganske god fornemmelse af at det ikke var helt sådan hun ville have det. Han nåede dog ikke at forslå det før hun allerede var kommet ham i forkøbet og havde afslået det tilbud han ikke havde fået sagt højt endnu. Han bed sig kort i underlæben ligesom for at stoppe ordende i at komme ud. "Altså være med til at kigge eller med til at betale?" Spurgte han en kende usikkert. Han ville have det skidt med hvis hun betalte eftersom han jo havde langt flere penge end hende og han ikke havde noget imod at købe det.
"På landet?" De blå øjne blev spærret lidt op og han tippede hovedet på skrå. Han havde altid boet i byen og anså nok sig selv som værende lidt af et bymenneske. Han elskede sin lejlighed og beliggenheden, men han behøvede jo selvfølgelig heller ikke nødvendigvis at sælge den bare fordi de købte et hus, selvom det nok var lidt forventet. Han rømmede sig en smule og så ned på hende med et lille smil, "hvor langt ude på landet tænker du?" Spurgte han så ind og prøvede på at skjule at han måske ikke var vild med ideen om stråtag og øde marker. Problemet var jo også at på landet var der ufattelig mørkt. Han fungerede langt bedre i belyste storbyer som London.
|
|
|