Making A Murderer...

[Deleted]

Steve vidste da udemærket godt at han ikke var så lige ud af landevejen som han gerne ville være. I hans krop var en masse tanker og en masse... mylder. Men ingen følelser. Der var intet i ham der følte noget og det var jo netop det han udviklede omkring folk, alligevel var hun spændende, der var en godhed i hende som han kunne føle hele vejen over i hans sjæl og det var uvant for ham.
"Ja... Oftest er det jo sådan med smukke ting, at der skal ske noget tragisk før man husker skønheden" sagde han roligt, oftest var det jo sådan at man huskede folk for alt de var når de var døde.

"Bestemt... Sociopater er alle steder, pas på du ikke møder en" sagde han og blinkede til hende. Steve var utroligt intelligent, han vidste utroligt mange ting om sig selv og han vidste utroligt meget om andre mennesker.
"Men ja at spise mennesker er sygt" sagde Steve, okay selv for ham var det ret overdrevet, men det betød jo ikke at han ikke var facineret at den manden var: "Generelt er jeg ret glad for at se ting om verden, vide mærkelige ting også interesserer jeg mig meget for psykologi" sagde han i et roligt smil.

[Deleted]

Hun så lidt afmålt på ham ved de lidt dystre og alligevel sande ord. Skræmmende nok havde han jo på sin vis ret, man havde det med at tage folk for givet og man fandt først ud af hvor stort et hul de efterladte når de ikke var der mere.
Hun gøs ved tanken. Det var ikke ligefrem det mest optimistiske at tænke på. ”Det er sandt, men heldigvis er der også mennesker der giver sig tid til at stoppe op og nyde det imens det er der.” Tilføjede hun så i sin trang for at gøre samtalen lidt mere opløftet igen. Hun havde aldrig været så god til dystre samtaler, det lå på en eller anden måde ikke rigtigt naturligt for hende.

Hun lo, åbenlyst i den tro at han bare lavede sjov. Selvfølgelig var der en sandhed i det, men hun regnede jo ikke ligefrem med at den sandhed sad lige ved siden af hende og bød hende på drinks. ”Bare rolig, jeg skal nok holde øjnene åbne.” Forsikrede hun ham så.
Aimee var typen der troede på det bedste i mennesker, også selvom det måske i mange tilfælde fik hende til at fremstå en anelse naiv.
”Ja mon ikke! Tænk at nogen mennesker faktisk kan få sig selv til den slags.” Hendes ord blev efterfulgt af en mild hovedrysten. Det var chokerende at tænke på at der fandtes sådanne mennesker i et moderne samfund som dette,
En ny gnist tændtes i hendes blik, ”psykologi er virkelig også ufattelig spændende.” medgav hun komplet ærligt. ”Du har måske taget nogle kurser indenfor fager?” Spurgte hun letsindigt ind.

[Deleted]

Steve var glad for at han havde mødt en sød pige i byen, det var en af de eneste ting der kunne holde hans hoved bare nogenlunde på sporet. Han spilede til hende, hun var en skøn kvinde og han havde nok bare brug for at tænke på andre ting engang imellem.
"meget spændende... Stod det til mig var jeg professer i faget eller sådan noget" sagde han i et smil, men nu havde han jo altså andre ting han skulle tage sig til og han havde da også haft lidt om det igennem årene.

"Altså på aurorstudiet har vi jo om det, men ellers ikke" sagde han roligt: "Jeg er vidst bare selv studerende, men det passer mig nu også fint" sagde han i et smil, han ville da selv sige at han vidste utroligt meget om menneskets sind.
Det han ikke vidste, det kunne han da ijhvertfald opsnuse. Det var nemmere når følelser og andet lort ikke kom i vejen for de ting man gerne ville: "Jeg burde snart gå" sagde han roligt,han var nødt til at finde ud af hvor den kvinde var henne som han skulle have fat i. Han var sikker på at han kunne gøre det hurtigt, han gad allievel ikke hænge ud or længe.

[Deleted]

Han virkede som en virkelig stille og rolig fyr. Selvom Aimee var temmelig genert af natur, følte hun alligevel at dette her havde hjulpet hende lidt i den forstand at for hende var det en smule grænseoverskridende bare at give sig til at snakke med en vildt fremmed mand på denne måde og han så jo godt ud.
Hendes blå øjne lyste lidt op, "Det må også være super spændende at undervise i!" Sagde hun ærligt skønt hun ikke selv havde lyst til det, hendes drøm var stadigvæk at åbne sin egen lille boghandel, det ville være så perfekt, men den slags kostede jo desværre en del penge som hun ikke lige havde nogen ide om hvordan hun skulle skaffe.

"Tja det kan nu også være meget lærerigt i sig selv hvis man er god til det," svarede hun smilende. Nu var det jo ikke alle der havde talent for at sætte sig ned og uddybe sig i ting for at lære det, mange havde brug for en læremester der viste dem vejen frem.
Da han sagde at han skulle til at gå, kunne hun unægtelig godt mærke en lille ærgelse snige sig ind over hende, nu havde de det lige så hyggeligt, men på den anden side ville hun heller ikke opholde ham. "Jah, jeg må også se og komme videre.." Sagde uden egentlig at skulle nogen steder, men bare for ikke at lyde helt sørgelig.

[Deleted]

Steve smilede til hende: "Det er ganske fint, jeg nyder at have arbejde der gør jeg kan tjene penge til at gøre det jeg gerne vil" sagde han i et smil, han kunne godt lide at rejse rundt og se verden, og det var helt sikkert en ting han havde tænkt sig at bruge meget mere tid på i fremtiden.
"Ja måske... Jeg syntes jeg passer fint ind i det liv jeg har skabt. Forhåbenligt er du også glad med tingene som de er?" spurgte han en smule nysgerrigt, hun var en skøn pige og lige nu nød han bestemt at bruge tid med hende.

"Skal jeg følge dig et sted hen?" spurgte hun som hun gjorde tegn til at ville gå, bare fordi de da så kunne bruge et par sekunder mere sammen, han nød virkeligt hendes selskab og normalt nød han ikke noget som helst selskab med mindre det inkluderede nøgenhed eller en af hans få venner.
Steve kunne nok bedre lide sit eget selskab, folk sagde alligevel ofte så meget lort som han ikke gad at høre, og han kunne ikke gøre andet end at trække på skuldrene og gå videre ud i livet uden de fjolser. Men Aimee virkede anderledes...

[Deleted]

Hun smilede med nyvagt interesse. ”Det kan jeg godt stå indenfor.” Kvidrede hun muntert. Det med at tjene penge så man kunne gøre hvad man havde lyst til. Det lød så livsbekræftende og hun var jo også selv i gang med at spare op til at udføre sin egen drøm – at have sin egen bogbutik, om så det blev Flourish og Blotts hvor hun arbejdede nu eller om det blev noget helt andet det måtte tiden jo vise.
Et nyt smil prygede hendes læber. ”Det er jeg bestemt,” besvarede hun ærligt. Hun elskede jo at arbejde i butikken om det så var hendes eller ej.

Som han begyndte at ligge an til at skulle videre, tømte hun hurtigt det sidste i sin kop og gjorde ligeledes klar til at rejse sig. Hun smilede til hans venlige forespørgsel, ”faktisk skal jeg bare hjem, jeg har lukket ned for i dag.” Indrømmede hun så med en smule rødmende kinder.
Hun havde mest lyst til at tilføje at hun havde noget hun skulle senere, igen så hun ikke lød helt ensom, men hun valgte ikke at sige noget, eftersom det eneste hun skulle når hun kom hjem var at smække fødderne op, drikke noget kaffe og læse en god bog. Måske hun ville driste sig til at tage et karbad, men det var så også the end med hendes plan. ”Hvilken retning skal du?” Spurgte hun så med håb om at de kunne følges lidt af vejen.

[Deleted]

Han smilede til hende, hun virkede som en rigtig sød pige og han ville bestemt gerne bruge mere tid på hende. Altså hvis hun viste sig at være irriterende kunne han jo altid bare have samleje med hende også skride, han havde jo trods alt ikke nogen specielle følelser han lagde i det.
Han kiggede sig let omkring, han burde nok komme afsted og se om han kunne finde det kvindemenneske så han kunne afslutte jobbet og komme videre: "Jeg skal ned til Flourish og Blotts" sagde han i en rolig stemme: "Men altså jeg kan godt følge dig hjem først" sagde han roligt, så var dte jo hellere ikek vigtigere.

Især fordi at han normalt aldrig var interesseret i en pige, ikke andet end rent fysisk ihvertfald, så han var nødt til at følge denne her fornemmelse af at hun var bare en smule mere interessant end han normalt fandt kvinder.
"Kunne du måske tænke dig at ses igen en dag?" spurgte han og smilede til hende, han var ung og han ville gerne opleve mange sider af verden, og lige nu fulgte han sit flow og ønskede bare at se hvor dte bar ham hen hvis han begyndte at hænge ud med hende.

[Deleted]

Da han nævnte hendes elskede arbejdsplads lyste hun helt op, dog kun kortvarrigt da hun jo godt var klar over at butikken var lukket i hendes fravær. "Altså der er lukket lige nu," sagde hun roligt, "men vi åbner kl. 9 i morgen." Hun smilede forsigtigt.
Af en eller anden årsag havde hun lyst til at inviterer ham med hjem til en kop et eller andet, han virkede bare som en super behagelig type, men samtidig ville hun heller ikke give det forkerte indtryk. Måske hun bare skulle lægge ud med at lade ham følge hende hjem.

Hun rødmede svagt, "altså hvis du har lyst må du da gerne," svarede hun uden at ane at hun faktisk var ved at give sin adresse til en mand der var her for at myrde hende, men at hendes spontane plan med hendes ødelagte jakke havde gjort at hun ikke var i butikken hvor hun ellers burde have været på nuværende tidspunkt.
Heldigvis kom hun så godt ud af det med ejeren at det ikke havde været noget problem for hende at tage tidligt fri til aften, hun havde trods alt ikke haft en eneste sygedag siden hun startede med at arbejde der og det var meget sjældent at hun tog fri.
Hans spørgsmål om at mødes igen fik kinderne til at brænde en smule tydeliere end før. "Det vil jeg meget gerne," sagde hun og følte sig pludselig lidt akavet i situationen, han var virkelig skøn, hun var bare så dårlig til det med fyre. "Hvor og hvornår?" Hun gik mod døren imens hun snakkede og regnede med at han fulgte efter. Heldigvis boede hun ret tæt på.

[Deleted]

Steve kiggede på hende med et skævt og muntert smil: "Hvem åbner først i mod?" spurgte han og kiggede på hende med et forvirret blik, som havde han ikke lige fanget at hun svarede på det han sagde.
Egentligt så var han ikke typen der sådan var på jagt efter piger, og selvom det var en lille bitte følelse hun satte i ham lige nu, så var det meget mere end nogen kvinder havde gjort i lang tid. man kunne vel nærmest sige at Steve var død indeni, hvilket nok også var derfor han var så god til sit arbejde.

"Gerne... Hvis du har lyst kunne jeg lave aftensmad til dig en dag? Jeg er faktisk en ganske okay kok" sagde han i et smil og kiggede på hende.
Det var ikke fordi han overhovedet ville noget eller forventede noget, han syntes bar det kunne være hyggeligt: "Intet pres, bare mad og en film, eller hvad du har lyst til" sagde han i et smil, han boede inde i London så i det mindste kunne han godt tilbyde hende en film og ikke bare en bog eller noget i den dur. Steve var faktisk glad for han havde mødt hende, og håbede de kunne lære hinanden at kende.

[Deleted]

Hun smilede igen, ”Flourish og Blotts” svarede hun så. Det var da lidt sjovt at han tilfældigvis lige skulle besøge den butik hun arbejdede i, havde det ikke været fordi hun havde været her så havde de alligevel mødtes til aften når han kom ned i butikken, det måtte da næsten være skæbnebestemt at de to skulle mødes. Tænkte hun lidt for sig selv og mærkede hvordan hendes ”eventyrlyst” spredte sig lidt i kroppen.
De blå øjne lyste næsten helt op ved hans tilbud. ”jamen i så fald kan jeg da ikke sige nej,” lo hun mildt. Måske var det netop dette her der skulle til for at hun kunne komme lidt på andre tanker en Lawrence, som hun stadigvæk følte et lidt tomt hul indeni efter. Det var nu også lidt svært bare at glemme alt om ham når han var en af de mest eftertragtede advokatfirmaer i hele byen og desværre var han ret god til at promote sig selv.

Hun stoppede op foran sin opgang og smilede så til ham. ”Det vil jeg glæde mig til.” Sagde hun ærligt og kunne mærket hjertet slå lidt hurtigere. Måske havde hun det bare med at forelske sig for hurtigt når alt kom til alt, eller ikke fordi hun var forelsket i ham for det var hun bestemt ikke endnu, men hun kunne da mærke sommerfuglene i maven fordi han bare virkede som en mega cool fyr.
”Nåh, men jeg bor her,” informerede hun så og pegede lidt over skulderen mod opgangen. Hun var lidt ærgerlig over allerede at skulle hver til sit, men samtidig så ville hun heller ikke holde på ham. I det samme gik noget op for hende og hun kunne ikke lade være med at smile lidt. De havde stadigvæk ikke udvekslet navne, men der var også bare et eller andet spændende over det som hun ikke helt kunne sætte sin finger på, plus det ville virke underligt at bede om det nu ville det ikke? Hun bed sig lidt i underlæben.

[Deleted]

Steve kiggede på hende, og stilnede lidt hen i hans blik: "Arbejder du der?" spurgte han i en rolig og lidt langsom stemme, amen det var da også bare lige hans held at hans target var en eller anden sød tøs. Et øjeblik overvejede han om han bare skulle pløkke hende og få det overstået, så kunne han da gå videre i livet.
Men den liiiille bitte varme som hun havde sat gang i ham, var bestemt ikke normal for ham og den gjorde ham nysgerrig: "Hvornår?" spurgte han, ja ja så kunne de da altid tage på en date også kunne han jo beslutte om han så bare skulle ordne jobbet der, det var trods alt gode penge.

"Jamen så... Må du jo have en dejlig aften" sagde han roligt til hende, han kunne stadig ikke helt lige finde ud af hvordan det her var sket for ham: "Hvad var det nu du hed?" spurgte han, usikker på om hun overhovedet havde præsentereret sig.
Steve havde altid udført sit job, hvert eneste gang og det var da også derfor han var endt med at have ret gode penge på lommen, så denne her - den havde han virkeligt ikke set komme.

[Deleted]

Hun kunne mærke stoltheden skylle op i hende. Hun elskede sit arbejde også selvom det måske ikke var noget særligt set med andres øjne, men når nu ens store interesse var at åbne sin egen boghandel en dag så var det jo en ret stor ting for hende.
”Ja det gør jeg.” Sagde hun så og smilede, hun vidste godt at hun måske havde lidt for meget stolthed i stemmen, men på den anden side kunne man jo lige så godt være stolt af den man var.

Hun rømmede sig lidt, ”jeg har ikke det helt store planlagt for ugen, den eneste dag jeg ikke kan er fredag.” Sagde hun så. Hun var jo ikke typen der altid rendte i byen hun var godt tilfreds med at sidde hjemme med en god bog eller noget i den stil.
”Jamen mange tak og i lige måde,” hun låste sin dør op og vendte sig så mod ham igen, ”og tak fordi du fulgte mig hjem.” Et nyt smil prygede hendes læber. ”Aimee,” sagde hun så velvidende om at de ikke havde udvekslet navne. ”Hvad hedder du?” Tænk allerede at aftale en date med en fyr som hun ikke engang kendte navnet på.