Making A Murderer...

[Deleted]

Aimee smilede forsigtigt til ham da han sagde at det var okay. Hun var stadigvæk lidt nervøs fordi hun altid endte med at være klodset og sige de forkerte ting, men altså igen havde hun vel brug for at komme lidt ud af sin sikkerhedszone og snakke med folk. Hun kunne trods alt ikke bare sidde derhjemme og vente på prinsen på den hvide hest. Den slags skete ikke i virkeligheden og slet ikke for hende.
"Nå for pokker, brændte hun dig af?" Det kom jo sådan set ikke hende ved, men hun kunne ikke lade være med at være nysgerrig alligevel. Han var jo en flot fyr, så hun var nok i ikke helt sikker på hvad han mente med "veninde". Ikke fordi man kunne jo godt være venner uden der lå mere i det, men hun ville bare ikke havne midt i et trekantsdrama, det var nok det sidste hun havde brug for lige nu.

Igen måtte hun minde sig selv om at der jo slet ikke behøvede at være andet i det end at de bare snakkede lidt for at lære hinanden at kende. Der var ingen der sagde at det skulle udvikle sig til andet end det.
Hun kunne da heller ikke helt skjule den røde farve der skød op i kinderne som han sagde at han så kunne bruge tiden med hende i stedet.
Hun satte sig ned ved ham med et lidt genert smil. "Skal vi bestille et eller andet spændende?" Forslog hun roligt og stadigvæk med blussende kinder. Hun førte en mørk lok om bag øren og kiggede mod tavlerne over disken der fortalte hvidt på sort hvilke muligheder der var skønt hun allerede kendte mulighederne for kaffe her. "Jeg tror bare jeg skal have en cafe au lait." Sagde hun lidt henvendt til sig selv og fandt sin pung frem af inderlommen på sin kappe. "Hvad vil du have?" Hun smilede atter til ham.

[Deleted]

Steve smilede til hende: "Ja åbenbart, jeg troede hun var hvor jeg sidst havde hørt, men sådan er det jo engang imellem" sagde han blot, nogengange vidste folk ikke en skid om hvor dem vi ønskede dræbt befandt sig henne af, og for at være ærlig kunne Steve jo ikke rigtigt bruge det til noget som helst.
"Spændende? Hvad tænker du er spændende?" spurgte han i et charmerende grin. Hun var en meget køn pige og hun var sjov at være sammen med. Steve var ellers ikke typen der altid brugt så meget tid med det modsatte køn, med to jobs var der jo nok at se til.

"Kaffe er fint... Jeg kan altid drikke et par shots senere" sagde han i et grin, han havde nu ikke planer om at blive fuld.
"Jeg har arbejde i morgen eftermiddag, så jeg skal helst ikke drikke noget stærkt" sagde han roligt, Steve elskede sit arbejde, ja begge to - nok det ene lidt mere end det andet, men han var sikker på han ikke kunne leve uden nogen af dem.
Sådan var det nok bare engang imellem, man måtte holde sig ved ilden. Han havde det generelt godt med sit liv, og en sød pige i det ville da kun gøre det hele meget bedre.

[Deleted]

Hun sendte ham et medfølende blik, "det var da irriterende," sagde hun med et lille uskyldigt smil. Aimee havde altid været ret uskyldig af natur. Det var ikke bare et eller andet fesent spil fra galleriet hun var virkelig typen der aldrig gjorde noget ulovligt og aldrig gjorde noget vildt.
Måske var det også derfor hun var blevet så skærmt af Lawrence da han havde vist hende "sin verden". Et sted havde hun en smule dårlig samvittighed over at have afvist ham på den måde, men det var blot endnu en af hendes tendenser, hun fik altid dårlig samvittighed hvis hun følte at hun trådte nogen over tæerne. Alt ved Lawrence havde jo været så spændende, men den sidste del havde virkelig skæmt hende og det gjorde hende bare lidt trist at tænke på.

En mild latter rullede over hendes læber, "hallo der sker ikke så meget i mit liv, lad være med at dømme mig." Lo hun, bed sig blidt i kinderne og så på ham med strålende blå øjne.
"Shots?" Hun hævede et bryn, igen en ting hun nok var lidt for uskyldig til, hun havde kun været fuld en enkelt gang i sit liv og alene tanken om hvor forfærdeligt hun havde haft det dagen efter havde afskræmt hende fra nogensinde at gøre det igen. "Nej det går nok ikke du sejler rundt på arbejdet," sagde hun morende hvorefter hun bestilte deres drikkevare ved en af bartenderne. Hun var så glad for at kaffe var blevet bragt til den magiske verden, det var i sandhed en af hendes guilty pleasures.
Hun anede ikke om han var okay med at hun gav, men i hendes hoved kunne pigen vel ligeså godt betale som manden kunne. "Hvad arbejder du ellers med?" Hun så på ham med nysgerrige øjne, han så virkelig sød ud, men som altid passede hun lidt på sig selv og blev ved med at minde sig selv om at det jo bare bare et hyggeligt spontant møde mellem to mennesker.

[Deleted]

"Ja, kvinder er ikke altid til at regne med" sagde han i et grin, okay det var måske lidt lavt skudt, men det var da ganske rigtigt at det var træls når man ikke kunne afslutte et godt stykke arbejde, bare fordi at folk valgte at forsvinde fra deres vante vaner.
"Der sker nu heller ikke så meget i mit, jeg bruger nok det meste af mit tid på arbejdet og ellers sover jeg" sagde han i et charmerende smil, han var glad for sit arbejde og det var alt der betød noget for ham: "Ja, det er godt hvis jeg begynder at blive træt" sagde han, det købte ham da ofte lige en ekstra time eller noget i den stil.

"Nej præcist..." sagde han roligt: "Jamen jeg er auror, også laver jeg lidt privat detektiv arbejde ved siden af" sagde han i et smil, han vidste godt at det måske var liiidt løgn det sidste, men han fortalte jo ikke liiigefrem folk om hans små missioner.
"Men altså... Det er fint, jeg rejser en del på grund af det og er glad for det..." sagde han i en rolig stemme: "Kan jeg byde dig på noget stærkere, eller drikker du ikke?" spurgte han hun var en virkeligt sød og smuk pige.

[Deleted]

Hun sendte ham et lidt strengt blik der dog blev blødet en hel del op af hendes store smil. ”Hov hov, det er da lidt generaliserende synes du ikke?” Svarede hun med et hævet bryn. Hun var ikke en der som regel tog konflikter op, men siden han nu sad der og dissede hele den kvindelige side af befolkningen – og dermed hende iblandt, kunne hun ikke lade være med at svare lidt igen skønt det udelukkende var for sjov.
Hun smilede igen som han sagde at det meste af hans tid gik på arbejde og sove. ”Det lyder også ret meget som min hverdag,” indrømmede hun og tog en forsigtigt tår af den dampende væske.

Hun så imponeret på ham som han fortalte. ”Auror og privatdetektiv? Det lyder jo næsten som taget ud af en hollywoodfilm,” jokede hun uden helt at vide om han i det hele taget vidste hvad en hollywoodfilm var. ”Men hvor er det bare spændende! Så som detektiv, finder du så forsvundne personer og sådan noget?” Der var ingen tvivl om at det lød langt mere interessant end hendes eget arbejde selvom hun elskede det.
Men igen nu var hendes største drøm jo også at have sin egen boghandel så det var nok ikke ligefrem den mest wauw-agtige drøm. Hun tænkte sig lidt om og foldede sine hænder en smule foran sig, ”jeg drikker ikke normalt, men jeg kan måske fristes til at tage en ingefærøl.” Svarede hun og følte sig ufattelig dristig for overhovedet at forslå det.

[Deleted]

Steve var glad for at have mødt en sød ung pige i byen, han havde brug for søde unge piger i sit liv som han kunne ligge lidt kærlighed over i, eller ja... Andre ting. Egentligt følte Steve ikke sådan rigtigt kærlighed, måske var det derfor at han var så god til sit arbejde.
Alligevel var der noget anderledes og facinerende over hende, og måske var det derfor han ikke bare havde inviteret hende med hjem og kaldt hende en idiot hvis hun havde sagt nej: "Ikke rigtigt, men du kan måske modbevise det?" spurgte han i et grin, hun var sjov.

"Ja ikke?.. I virkeligheden er jeg seriemorder og hedder Andrew" drillede han og smilede, måske han var psykopat for at joke med sine mørke hemmeligheder på den måde, dog var hans navn ikke falsk, den slags havde han aldrig gået op i. Han mente selv han var så god at han ikke havde brug for den slags.
"De er faktisk ganske gode... Du skulle tage at prøve" sagde han i et smil og kiggede på hende med en sigende mine, han var ikke ude på at drikke hende fuld, men lidt godt selskab tog ingen vel skade af.

[Deleted]

Hun lod armene falde over kors. Ikke at hun var fornærmet, men derfor kunne hun jo godt spille det lidt til trods for smilet på læben og den rosa farve i kinderne. "Ja da," erklærede hun standhaftigt. Hun mente da selv at hun var temmelig pålidelig, men det kom vel i bund og grund an på øjnene der så.
Han virkede som en virkelig frisk fyr. Ikke typen hun normalt ville falde for, men på den anden side havde hun jo også haft mere travlt med at læse bøger end at jagte fyre som mange af hendes veninder gjorde.

Hun blinkede et par gange, men brød så ud i en hjertelig latter i den tro at han var sarkastisk og tog pis på hende. Selvfølgelig havde hun ikke den fjerneste chance for at vide at han faktisk havde fortalt en del af den skindbarlige sandhed. "Ja den er god!" Lo hun videre og tørrede en tåre væk fra øjenkrogen med pegefingeren. Han var virkelig sjov.
Det var rart at sidde og grine igen, hun følte virkelig at hun havde boet under en klippe siden hende og Lawrence brød op. Hvis man kunne kalde det det siden de jo teknisk set ikke havde været kærester.
Hun sukkede lidt opgivende og nikkede så. "Okay så lad gå, men så kommer du til at bære mig hjem hvis jeg ender med ikke at kunne gå." Jokede hun uden at mene mere med det. Hendes tankegang var nok lidt naiv og uskyldig når det kom til flirterier.

[Deleted]

Aimee var en køn pige og selvom Steve ikke ligefrem havde svært ved at score, så var han typisk typen der så et mål og angreb det, nok lidt som han gjorde med så meget andet i sit liv. Alligevel så følte han ikke for at ligge et move ind lige nu, fordi noget i ham sagde at han nok gerne ville se hende mere end en gang.
Alligevel var det udelukket at have et forhold med nogen, han dyrkede ikke følelser på den måde, han brugte dem bare til at få hvad han ville have og han kunne typisk snørkle folk præcist som han ville fordi han var charmerende og veltalende.

"Det skal jeg nok, men fortæl mig lige din adresse inden du bliver for fuld, ellers er du nødt til at låne en sove" sagde han i et smil, hun var sød og pludseligt kunne han bedre leve med at han lige havde mistet en stor sum penge.
"Så fortæl mig, hvad går du og laver til dagligt?" spurgte han, og havde nærmest glemt at han faktisk ikke kendte hendes navn, men han havde nok bare haft lidt travlt med at lære hende at kende. Det var jo også en smule mere vigtigt.

[Deleted]

Aimee anede ikke helt hvad der gik af hende, hun plejede jo slet ikke at være typen der bare faldt i snak med fyrerne, den romance der foregik i hendes liv skete for det meste gennem de bøger hun læste og det var hun vandt til at stille sig tilfreds med. Men det havde selvfølgelig også været før hun mødte Lawrence. Dumme, irriterende, alt for veltalende og tiltrækkende Lawrence Grey.
Det havde været et longshot at regne med at hun havde bare den mindste chance hos ham. Hun havde da også opgivet at gøre noget som helst for det, det var jo trods alt hende selv der var gået, men måske hun havde håbet lidt på at han havde stoppet hende. Hun var blevet klogere.

Hun sendte ham et drillende mistroisk blik - hun var på ingen måder mistænkelig over ham, men det var bare lidt sjovt at spille. "Nu synes jeg du er lidt krævende, desuden er det modigt af dig hvis du tør være alene med mig når vi lige har mødt hinanden, jeg kunne jo være en eller anden psykopat" jokede hun og blinkede til ham. Hun var ikke sikker på hvorfor hun pludselig opførte sig så flirtende, måske havde hun bare brug for at komme lidt på tanker der ikke involverede millionæren der knuste hendes hjerte. Det lød dramatisk, men det var sådan hun følte det.
Hans spørgsmål fik omgående blikket til at lyse op i begejstring eftersom hun havde en enorm pasion for det hun lavede. "Jeg arbejder i en boghandel." Fortalte hun stolt som var hun jagerpilot eller noget andet imponerende. "Jeg er ret glad for bøger og viden," informerede hun og mærkede rødmen snige sig frem på kinderne igen.

[Deleted]

Steve smilede let til hende, han ville ikke have noget i mod at kigge lidt nærmere på hende, men på samme tid så gjorde han jo hvad han kunne for altid at virke som en gentlemand: [b9"Ja man ved aldrig... Du ligner også en med psykopatiske træk"[/b] drillede han.
Takes one, to know one, var den bedste tanke han lige kunne komme på. Hun så ganske sød og uskyldig ud, han kunne ikke ligefrem tro at hun kunne overraske ham så meget som han måske kunne ende med at overraske hende, men det var nok ikke ligefrem en side hun ville se i ham.

"Aha... Hvad er din yndlingsbog?" spurgte han roligt,han havde da læst en del i sine unge år, og ellers så kunne han helt sikkert fake det: "Jeg læste meget da jeg var yngre, men jeg har ikke tid til det længere" sagde han.
Hans arbejde som auror tog jo trods alt en del af hans tid, og når han ikke arbejdede der, så havde han jo andre ting at se til. Han håbede da at han kunne fange hendes opmærksomhed længere tid end bare i aften, det var ikke så ofte der bare sådan var kvinder han interesserede sig for.

[Deleted]

Hun lo kort, men latteren bar præg at ægte morskab. Hvor var det dog længe siden at hun havde siddet på denne måde og bare nydt en andens selskab som ikke var hendes veninders. Bruddet med Lawrence (hvis man kunne kalde det det) havde faktisk taget hårdere på hende end hun lige havde regnet med, men hun havde ikke været interesseret i at fortælle sine veninder om ham eftersom de jo ikke var rigtigt kærester og hun havde ikke brug for deres belærende ord.
"Ja du skulle bare vide," jokede hun videre og blinkede muntert til ham. Hun var nok den person i verden der havde mindst ondt i sig lige bortset fra nyfødte børn. Hun var typen der hellere bar edderkopperne udenfor end at slå dem ihjel skønt hun ikke kunne fordrage dem.

Ansigtet blev lagt i alvorlige folder for et kort øjeblik, "der er så mange," indrømmede hun som hun lagde ansigtet i tænksomme folder. "Jeg vil tro at det er Borte med Blæsten," sagde hun stille, hun vidste godt at det var noget så tøset når ens ynglingsbog var noget så klicheagtigt, men hvad kunne man gøre, hun var virklig romantisk anlagt også på trods af at der ikke fandtes nogen form for romance i hendes liv.
Det var nok også derfor hun var faldet så hårdt for Lawrence, hun havde håbet på at hun kunne ændre ham. Bad boy going soft og alt det pladder som altid fungerede i bøgerne.
"Ja sommetider kunne det være rart med lidt ekstra timer i døgnet," sagde hun let smilende og bed sig i den bløde underlæbe. "Men hvad var din ynglingsbog så?" Nu havde han jo spurgt og hun var blevet ret nysgerrig på ham.

[Deleted]

Steve smilede til hende, hun var en køn pige og han tog i mod hendes joke med et varmt smil. Steve var egentligt altid ganske afslappet omkring tingene, men det var ikke så ofte at han tog på dates og den slags, han kunne aldrig have en kæreste anyway med sine to jobs, han hade jo nærmest kun tid til at sove og arbejde.
"Åh romantik, er lige din stil?" spurgte han i et smil, Steve var som sådan ikke romantisk, egentligt var han jo ingenting udover det han besluttede sig for at være, det var fordelen ved ikke at have nogen følelser, man kunne være lige præcist hvem man ville, når det passede ind.

"Ja det kunne det virkeligt" sagde han roligt og kiggede så i mod hende som hun spurgte efter hans yndlingsbog, han havde læst en del, men som altid tænkte han langt mere taktisk end med sine følelser, hvis hun kunne lide romantik så måtte han jo gøre et forsøg på at matche det.
"Farven Lilla, kender du den?" spurgte han roligt og afventede hende, sørgelig og trist bog - der havde en grad af håb fra det gamle USA. Det måtte da lige være noget en som hende satte pris på. Han nippede kort til sin kaffe og skuede til klokken, måske han burde gå ned og se om hende tøsen var vendt tilbage til butikken, inden han tog hjem.

[Deleted]

Hun smilede lidt til ham ved hans spørgsmål og mærkede en mild rødmen snige sig ind på hendes kinder. Hun var ikke meget for at indrømme det, mest fordi det altid fik hende til at fremstå naiv og blåøjet, men jo, hun elskede romantik. De forbudte kærlighedshistorier med to der ikke burde være sammen, men var det alligevel. Det var da fantastisk.
Dog blev hun enig med sig selv om at der ikke rigtigt var nogen grund til at lyve overfor ham, lige nu sad de jo bare og snakkede og hun havde ingen planer om at det skulle blive til andet end det. "Ja det er jeg nok." Indrømmede hun med et roligt smil på læben. "Men jeg er jo også pige." Kvinder virkede oftest til at være mere inde i det romantiske end mænd.

Hun tog endnu en tår af sin drikkelse og kiggede så lidt ned i det næsten tomme glas. De himmelblå øjne blev dog atter rettet mod ham som han nævnte sin ynglings bog. Med en betænksom mine forsøgte hun at fremkalde sig nogen form for erindring om den nævnte titel, men det sagde hende ærlig talt ikke rigtigt noget.
"Nej den kender jeg ikke," svarede hun ærligt og vendte front mod ham med et nysgerrigt udtryk malet i det uskyldige ansigt. "Hvad handler den om?" spurgte hun og smilede.

[Deleted]

Steve vidste godt at han måske ikke var helt normalt, men det behøvede andre mennesker jo ikke at vide og så længe han kunne spille det cool så var restenjo fuldkommen ligegyldigt: "Ja det er du jo, og en meget smuk en af slagsen" sagde han i en rolig og flirtende stemme, som han smilede til hende.
Hun var virkeligt køn og han kunne mærke han ikke havde alle de samme tanker som han normalt havde i sit hoved, han var faktisk en smule interesseret i at vide mere om hende og det var bestemt ikke sådan det normalt foregik i hans hoved når han så det modsatte køn.

"Det er en bog om racisme..." sagde han i en rolig stemme: "Om en ung pige der bliver mishandlet på grund af hendes farve" sagde han roligt og tænkte sig om: "Ondskabens øjne er også god... Har du læst den?" spurgte han roligt.
"Den handler om en sociapat der manipulerer alle folk omrking sig, og slår folk ihjel.. Han er kannibal, ret brutalt" sagde han, men spændende og Steve nød at sidde og fordybe sig i den slags bøger, når han en sjælden gang imellem havde tid, selvom teater nu var det bedste han vidste.

[Deleted]

Hun tav omgående og rettede de babyblå øjne mod ham imens hendes kinder blussede op. Kaldte han hende lige smuk? Hun var ikke vandt til at fyre bare sagde det på den måde. Hun anså ikke sig selv som værende grim, men hun så virkelig heller ikke sig selv som direkte smuk. Måske nærmere et sted i midten, sådan helt normal - agtig.
Hun kiggede ned på sin drik i et forsøg på at skjule den rødmen han umuligt kunne have undgået at se. Aimee havde altid været elendig til at reagerer på mænds flirterier. "Tak," svarede hun stadigvæk tomatrød i ansigtet.

Som opmærksomheden blev ledt tilbage til noget af det hun faktisk vidste noget om - bøger - mærkede hun hvordan hun faldt lidt ned igen. Hun lyttede til hans forklaring om bogen og måtte erkende at den faktisk lød ret god. "Hvor spændende! Eller altså uhyggelig tragisk, men spændende." Det var faktisk lidt skræmmende at tænke på hvordan folk ofte elskede at læse og se udsendelser om andres elendighed. Det var naturligt.
Hendes øjne glimtede let da han nævnte Ondskabens Øjne, "åh jo, Hannibal Lector, den kender jeg godt. Det er en fantastisk bog!" Sagde hun og rettede sig helt op i stolen af begejstring. "Det er super uhyggeligt at han virker så "normal" udadtil, men at der i virkeligheden forgår så mange skræmmende ting indeni hans hoved." Svarede hun og tog en ny tår af sin drik.