The Show Must Go On...

[Deleted]

"Du er fuld Joey, hør nu hvad Audrey siger og lad os tage denne her i morgen, du ende rmed at dumme dig" sagde Mitch i en rolig stemme, det var ikke så ofte at Joey dummede sig, men Mitch kunne godt mærke at det var på vej den vej hvis han ikke snart tog sig sammen og det ønskede Mitch for alt i verden ikke.
"Hold nu op Joey, vi snakkede jo om det og desuden sagde jeg til dig at du ikke skulle få følelser for hende, så var det her ikke sket" sagde Mitch irriteret og rullede dramatisk med øjnene, hvorfor skulle alt det kærlighed altid komme i vejen.

"Hvis du nu bare ikke have været så pisse sur på Isadora, så havde vi jo bare haft hende med" sagde Mitch og forstod stadig ikke hvorfor at han ikke bare kunne fortsætte med Isadora, hun var god for hans karriere og alle hans fans forgudede jo kvinden, fordi hun var så smuk, selv de mandelige fans kom jo til koncerterne bare for at få et glimt af Isadora.
"HEY! Stop! Men at skubbe til mig!" sagde Mitch surt og skubbede hårdt til Joey for at give igen, han var lidt træt af at han skulle have skylden for det hele når han bare havde prøvet at hjælpe.

[Deleted]

Joey svarede ikke Audrey, lige nu lod han sit raseri gå ud over Mitch da det var lettere. "Nej jeg er ej!" Argumenterede han vredt. Igen en åbenlys løgn eftersom han dårligt kunne stå på benene. "Og jeg synes vi skal tage den lige nu!" Det hele var nok vokset ham lidt over hovedet lige nu og han havde brug for at komme ud med det.
Han kunne bare slet ikke magte at se på Audrey og gå op og ned af hende når ikke han kunne få hende. Det var så hårdt, men det værste var at hun ikke stolede på at hans følelser for hende var reelle, hvilket de var.

"Hvordan skulle jeg kunne undgå det?" Råbte han, "bare fordi jeg ikke er en kold skid som dig!" Han var så frustreret over det hele. Da Mitch så valgte at bringe Isadora på banen mærkede Joey hans raseri stige til helt nye højder. "Du skal ikke bringe Isadora ind i dette her! Jeg vil fandme ikke finde mig i at min forlovede ligger og knalder min bror, det var hendes skyld at hun røg ud!"
Det ville han holde fast på til evig tid. "Desuden er Isadora komplet ligegyldig nu for jeg har ikke følelser for hende mere!" Det var underligt at sige det højt, men igen var det jo sandt. Hans hjerte lå ved Audrey, og hun gad ham ikke. Da Mitch skubbede til ham væltede han baglæns ind i væggen, hans balance var ellers normalt ret god, men med alkohol i blodet var det en smule svært. 
Han vendte et rasende blik mod Mitch og valgte så at løbe direkte ind i ham imens han svingede om sig med knytnæverne.

[Deleted]

Audrey sukkede, hun anede slet ikke hvad hun skulle gøre for at gøre situationen bedre eller bare i det mindste mere rolig: "Joey please, du har drukket for meget" sagde hun næsten opgivende, hun havde ikke lyst til at snakke med ham når han var i dette her humør, hun ville bare gerne vente til i morgen, og desuden var der vel slet ikke noget at sige lige nu.
Audrey kiggede i mod Mitch som de to drenge begyndte at snakke: "Mitch, kom nu" bad hun, hun ville virkeligt gerne tage denne her snak i morgen, og ikke lige nu hvor Joey tydeligt ikke rigtigt havde sans for hvad han selv lavede.

"Stop! JOEY! STOP!" skreg Audrey da Joey pludseligt begyndte at slå efter Mitch, et øjeblik overvejede hun at stille sig imellem dem, men hun vidste udemærket godt at det nok ikke ville ende med at være en særlig klog beslutning.
Hun tog i stedet fat omkring Mitch' arm som en hentydning til om han ikke nok ville stoppe så de kunne komme i seng, Joey havde allerede lavet nok ballade for nu og hun ønskede ikke at skabe en scene, tænk hvis nogen så det?

[Deleted]

Lige nu ønskede Mitch faktisk også bare at få Joey i seng, han virkede altid så over dramatisk når han blev fuld og Mitch vidste at det nok ville blive bedre hvis de bare alle sammen sov lidt på det: "Lad nu være Joey! Isadora har jo været sammen med mange imens i var sammen... Sådan er hun bare" sagde Mitch og rullede med øjnene, okay måske ikke det mest geniale svar, men han kunne da bare være bedre til at holde på hende, nu havde Audrey jo også været ham utro også selvom det ikke var med vilje.

Som Joey slog ud efter ham, ramte han Mitch' hage, og Mitch greb fat efter Joey's håndled for at stoppe ham: "Joey! Stop! Du tænker ikke rationelt lige nu" sagde han blot og forsøgte stadig at få fat i hans arme for at stoppe ham.
"Lad os nu bare gå i seng og finde ud af tingene i morgen..." sagde Mitch en smule hektisk imens han stadig prøvede at stoppe Joey og han bemærkede slet ikke at Audrey prøvede at stoppe dem ved at ligge en hånd på hans arm.

[Deleted]

Joey var helt ude af den i bar raseri over at Mitch og Audrey tilsyneladende havde noget sammen, eller måske havde, anyway det var nemmere bare at gå ud fra det, det ville jo være typisk hans held. "Isadora har hvad?!" Råbte han og blev endnu mere arrigt. Havde Isadora været sammen med andre end Lucas? Hvornår var det sket og hvordan kendte Mitch til det. "Hvorfor siger du det?"
Han så rasende på Audrey da hun forsøgte at trække Mitch med sig. "Nej jeg vil ikke stoppe det!" Råbte han videre og slog ud efter Mitch på ny.

"Jo jeg gør! Og nej jeg vil ikke stoppe! Jeg vil ikke finde mig i at I sover sammen!" Han var så rasende over at Mich kunne finde på at gøre dette mod ham, han knyttede sin næve og slog igen ud efter Mitch ansigt.
Han havde bare brug for at komme ud med alle sine aggressioner, han var så vred over at de slet ikke tænkte på hvordan han havde det med dette her, hvorfor var alle så ligeglade? Han ville jo bare gerne have Audrey tilbage, ikke kaste hende i armene på Haymitch. "Du kan simpelthen ikke være det bekendt Mitch!" Råbte han.

[Deleted]

Audrey var så ked af at dette her blev ved, hun havde lyst til at græde og skrige på samme tid og hun ville bare så gerne at de alle sammen kunne have det godt: "Please, Mitch, Joey... stop! Kan vi ikke nok tage den i morgen?" sagde hun, nok mest af alt i håb om at de begge havde glemt det i morgen, for hun orkede ikke alle disse her debatter, faktisk så ville hun bare gerne overleve tournéen.
Som Joey slog ud efter Haymitch, havde Audrey bare lyst til at skrige, var han virkeligt blevet fuldkommen skør? Audrey kiggede i mod dem begge og endte med at forsøge at stille sig imellem dem.

"Stop! Please, stop lige nu!" sagde hun og forsøgte at mase sig imellem dem. Pludseligt blev hun helt stille og et skrig forlod hendes læber, som hun mærkede Joey's næve ramme hende direkte henover kindbenet og den rungende fornemmelse fik hende til at hæve hånden op til stedet han havde ramt.
"STOP! STOP STOP STOP" skreg hun imens hun mærkede tåre springe frem i hendes øjne, hun var aldrig blevet slået af nogen før, og fornemmelsen var helt igennem ubehagelig, hvorfor var han pludseligt sådan?

[Deleted]

"Det ved du jo godt Joey! Lad nu være med at lade som om du ikke har vidst det" sagde Mitch, Isadora var lidt af en rundetrunte, det vidste alle jo. Selv pressen havde haft teorier omkring det: "Vi sover sammen fordi hun ikke kan holde dig ud, lad nu være med at være så dramatisk" sagde hun blot.
Han sukkede roligt for sig selv og anede ikke hvad han skulle sige omkring det. Joey ramte ham kort over næsen og Mitch prøvede igen at stå fra med begge hænder.

"Se nu! Joey for helved, hvad går der af dig!" sagde Mitch som han ramte Audrey, og han tog kort fat omkring hende skuldre: "Hey, er du okay?" sagde han i en hektisk stemme og kiggede i mod Audrey, inden han kiggede tilbage i mod Joey.
"Gå nu i seng..." sagde han i et roligt suk og rystede på hovedet, det her var virkeligt for dramatisk.

[Deleted]

Jeoy var virklig fuld og alt det raseri han havde følt gennem så lang tid kom endelig ud. Om det gik helt tilbage til alt det med Isadora kunne han ikke helt bedømme, men han havde en fornemmelse af at det bare var alt de svigt gennem tiden og nu var bæret bare flydt over. Ikke at de ting havde været Mitchs skyld, men at give ham skylden var bare en stor lettelse.
"NEJ!" Råbte han tilbage, han kunne slet ikke klare tanken om at hun skulle have været sammen med andre en Mitch og måske set i bakspejlet vidste han godt at det var sandt, men sandheden gjorde bare for ondt.

Det var først da det gik op for ham at han havde ramt Mitch at han stoppede, han blev ligbleg og kiggede på hende med et udtryk der mest af alt lignede en forskræmt lille dreng. "Audrey jeg...undskyld.." Han ville ligge hånden på hendes skulder, men ombestemte sig, hun ville nok skubbe den væk anyway.
I stedet tog han et skridt tilbage og kunne mærke hvordan kvalmen skyllede over ham, både på grund af væmmelse ved sig selv og den alt for store mængde af alkohol. Maven snørrede sig sammen og han nåede lige at dreje hovedet til side som han kastede op ud over gulvet. Det var godt nok længe siden at han havde haft det så skidt. Han lænede sig lidt op af væggen med en ene hånd og kom med en klagende lyd, han måtte hellere finde noget at tørre op med.

[Deleted]

Audrey tog sig til kæbebenet og fik en lyst til bare at slå igen, eller løbe sin vej og græde: "Joey, forhelved..." sagde hun blot og mærkede en tåre løbe nedover hendes kind, hun havde det ikke særligt godt, hun var aldrig blevet slået og det at Joey havde ramt hende, ramte hende ikke kun fysisk men også ind i sjælen.
At han ikke lagde hånden på hendes skulder var nok ganske fornuftigt for hun ville ikke godtage den alligevel, hun havde ikke lyst til at han rørte hende eller var i nærheden af hende lige nu, det gjorde simpelthen for ondt. Han var så fantastisk og sød en fyr, og det var han var voldelig, også selvom det ikke var med vilje, dne havde hun ikke set komme.

"Jeg vil gerne i seng nu" sagde hun og kiggede i mod Mitch som en hentydning til om de ikke nok kunne gå, men hun endte med ikke at sige noget og vendte roligt rundt på gangen for at gå sin vej.
Hun gik ned af gangen og ventede foran Mitch's dør for at han også ville komme hen til hende, hun ville ind og sove og håbe på at alt ville blive meget bedre den kommende dag.

[Deleted]

Mitch kiggede i mod Joey, han kunne slet ikke forstå hvad der gik af ham, han var bare så anderledes med alle de her ting, som om der var sket noget i hans indre som han ikke kunne placerer: "Joey... Gå nu i seng" sagde han.
Han nikkede i mod Audrey som hun gik, det var jo fair nok at hun ikke ønskede at stå sammen med de to lige nu og Mitch vidste at selvom han havde lyst til at tage den med Joey lige nu eftersom han var lidt en in-the-moment fyr, så vidste han også godt at det var dumt at tage den lige nu.

"Joey... Gå nu ind i seng" endte Mitch blot i et suk og gik så hen i mod Audrey. De fik låst sig ind på værelset og Mitch tog sengen imens Audrey sov på den store sofa, heldigvis var det jo rimeligt fancy når man boede sådan et sted og der var plads nok.
Mitch sov fint den nat, selvom han da ærligt var irriteret over at han ikke havde fået en pige med hjem som jo ellers var planen. Altså han havde jo fået en pige med hjem men ikke lige på den måde som han havde forventet.

[Deleted]

Joey var så såret og frustreret over alt det der havde forgået. Han hadede at Audrey gik med Mitch for han stolede af en eller anden årsag slet ikke på at de ikke ville lave noget og tanken alene gjorde ham endnu mere utilpas. Det havde jo aldrig været hans mening at ramme Audrey, eller gøre hende ked af det. Alt dette her var jo lige netop det han ville have undgået til at starte med.
Han så ned på den uigenkendelige masse på gulvet og mærkede hvordan maven truede med at sende en ny ladning afsted. Han lukkede øjnene og så i stedet efter dem som de gik hen mod Mitchs værelse. "Ja, når jeg har tørret op," mumlede han lidt dramatisk og gik i modsatte retning, hvordan kunne de dog forvente at han ville kunne sove efter dette her.

***TIME***

Næste morgen vågende Joey med en ganske massiv hovedpine. Han missede med øjenene og kiggede mod det store gulv-til-loft vindue hvor solen skinnede ind. Lidt forvirret kiggede han ned af sig selv, han var stadigvæk iført tøj og sko som begge havde nogen lidt mistænkelige pletter på sig.
Sengen var ikke redt hilket fortalte ham at han bare havde kastet sig på sengen uden at tænke over at flytte sengetæppet. Han førte en hånd gennem håret og udstødte en lidt klagene lyd, det gjorde fandens ondt. Han lå lidt og forsøget at huske hvad pokker han havde lavet aftenen før, men det var kun ganske få brudstykker der dukkede op. Havde han været oppe og slås med Mitch eller var det bare en drøm? Han sukkede og lukkede atter sine øjne.

[Deleted]

Mitch vågnede omkring halv elleve, han var ret så træt selvom han jo ikke havde lavet det vilde den foregående nat, hvilket i sig selv forstyrrede ham en hel del, han hadede at tingene var på denne her måde, men på den anden side så gav Mitch, Joey den primære grund til det. Audrey sad inde i sofaen og Mitch havde sagt til hende at hun bare kunne få sig lidt morgenmad, han ville gerne lige ind og tjekke til Joey.
Mitch vidste ikke helt hvad han skulle forvente, men han regnede da med at Joey var på sit eget værelse, og at han var nogenlunde vågen, eller ihvertfald levende som minimum.

Mitch slog døren op, uden at banke på ind til Joey's værelse: "Jamen dog, Jamen dog... Du lever... Interessant, jeg var ellers sikker på at igår havde slået dig ihjel" sagde Mitch og blinkede en smule flabet til ham.
Det var sjovt at være sammen med Joey for selvom ham og Haymitch var meget forskellige og da også nogengange gik hinanden på nerverne, så kom der nu alligevel altid noget ganske sjovt ud af det: "Du var godt nok vild i går..." sagde Mitch og rystede let på hovedet, ikke sikker på hvor meget Joey overhovedet huskede, men han håbede da at han havde en idé om det, for man kunne jo ikke ligefrem sige at de beslutninger han havde taget havde været blandt de klogeste, det var jo også derfor Audrey havde sovet ved ham.

[Deleted]

Joey sukkede opgivende og tog sig let til hovedet der dunkede og hamrede. Det gjorde det da heller ikke bedre da døren kort efter fløj op og Mitch marcherede ind på værelset med en alt for kæk attitude. Joey sukkede dramatisk og vendte blikket mod Mitch, "det tror jeg også at den gjorde." Mumlede han og lod hånden glide ned over ansigtet. "Jeg skal aldrig drikke igen." Konstaterede han og fugtede de tørre læber.
Da Mitch hentyede til at han havde givet den gas rettede Joey sig lidt op i sengen, hvilket han for et par lange sekunder fortrød da kvalmen skyllede ind over ham. Heldigvis var han dog i stand til at holde det nede. "Hvad mener du?" Spurgte han og forsøgte at genkalde sig minder fra den forgående aften. "Jeg kan næsten ikke huske noget," han sukkede igen og skar en grimasse.

Blikket gled rundt i rummet og han så undrende på en gulvspand og en mobbe der lå og flød foran sengen. En svag erindring om at han havde stjålet den fra et kosteskab fordi han skulle tørre bræk op. "Jeg tror jeg kastede op i går." Mumlede han med afsky i stemmen. Han hadede at kaste op, det var så klamt, og det værste var at han kunne ikke helt huske hvor han havde gjort det henne.
Hovedet hamrede så meget at han nærmest ikke havde lyst til at skulle op på scenen i aften, høj musik og en masse dansen virkede som ren tortur lige nu, der var jo en grund til at han aldrig drak!

[Deleted]

"Hvad siger du? Har du ondt i hovedet min ven?" spurgte Mitch i et skummelt smil og klappede ham ovenpå hovedet, nok en smule hårdere end hvad der var helt kærligt, men han kunne ikke lade være med at more sig en smule, denne her havde Joey virkeligt selv været ude om: "Du var også virkeligt pinlig i går" sagde Mitch og rullede med øjnene, det var jo ikke ligefrem løgn, men Mitch vidste jo godt at han kunne bilde Joey hvad som helst ind, så han skulle vælge sine ord med omhu.
"Audrey sov inde ved mig fordi at hun ikke kunne klare det, men vi lavede ikke noget, så bare roligt" sagde han, han ville helst ikke have tæv af Joey en gang til: [color=b4a177}"Hun er ret chokeret efter i går"[/color] sagde Mitch blot.

Han vidste ikke hvor meget han skulle fortælle Joey, men han kunne jo lige så godt have det en smule sjovt med det, når nu Joey ikke rigtigt kunne huske noget: "Virkeligt? Er det lugten, smagen eller det faktum at dine bukser er smurt ind i det der gav dig et hint?" spurgte Mitch i en flabet stemme.
Han havde det en smule sjovt over at Joey havde det som han havde det, mest fordi at det normalt altid var Mitch der plejede at ligge med de ondeste tømmermænd, så at Joey havde æren denne gang, gjorde ham bestemt ingenting: "Du ved godt at du har en koncert i aften, ikke?" spurgte han, Joey kunne jo ikke rigtigt aflyse.

[Deleted]

Joey kom med en irriteret lyd og skubbede dovent Mitchs hånd væk da han provokerende klappede ham på hovedet. "Du er en idiot." Mumlede han og sukkede uden at lyde bebrejdende, det var jo bare Mitch i en nøddeskal. "måske en smule.", mumlede han med et suk. Selvom det jo sådan set var ret meget. Han havde det elendigt og turde dårigt sætte sig op i frygt for at kaste op ud over det hele.
Dog fik han et ganske bekymtet udtryk i ansigtet som Mitch afslørede at han havde været pinlig. "Hvad mener du?" Hans stemme var ganske bekymret. Han kunne virkelig ikke huske hvad han havde lavet, kun ganske små brudstykker. Han tænkte lidt, var det forkert husket at han havde været oppe og slås med Mitch? Tanken om at han og Audrey havde sovet sammen gav ham en smule kvalme, han lukkede øjnene igen. "Okay," mumlede han en smule surt.

Øjnene blev åbnet på ny og han kiggede lidt ned af sig selv. "Nok lidt af det hele." Sagde han som havde det været et reelt spørgsmål. "Jeg var en ret stor idiot i går var jeg ikke?" Spurgte han en smule skamfuldt. Han havde det så dårligt med hvis Audrey blev mere frastødt af ham nu end hun havde været før.
Påmindelen fik Joey til at sukke meget dramatisk og trække puden over over hovedet. "Jeg ved det. Jeg gider ikke," klagede han. Eller han ville jo gerne, han kunne bare ikke overskue det fordi han havde det så skidt. "Jeg har det dårligt, jeg er bange for at brække mig på scenen." Han bed sig i læben under puden.