The Show Must Go On...

[Deleted]

@joey

---

Audrey sad i en af de mange sofaer i det store backstagelokale, og var glad for at aftenens show endeligt var slut. Audrey havde altid hovedpine efter hans shows, nok fordi at hun tænkte så meget over de ting han sang og tænkte meget på de ting hun havde været igennem det sidste stykke tid. Hun hadede at de skændes på den måde,men hun var så sur og skuffet over det han havde gjort, ligesom at hun ikke kunne forstå hvorfor han ikke kunne se at hun ikke havde skyld i det med Lucas, og havde det mindst lige så dårligt som Joey havde det, om end ikke mere.
Hun følte sig så krænket og hun havde kvalme hver eneste gang hun tænkte på den oplevelse.

Mitch havde været henne og sige hej til hende, hun kunne stadig ikke lide den fyr, men i det mindste virkede han til at have mere forståelse for situationen end Joey og det gjorde hende alligevel en smule glad. Hun havde da også bare nikket til ham da han spurgte. Audrey overvejede om hun skulle gå i seng, klokken var snart et og det så jo ud til at Mitch havde godt gang i en eller anden blond tøs og Joey kunne hun ikke umiddelbarrt få øje på, så han hyggede sig sikkert allerede med en eller anden tøs.
Hun tog en tår af sin drink, hun havde kun fået to genstande, så hun var langt fra beruset eller fuld, men det havde hun heller ikke tænkt sig at være.

[Deleted]

Det var sent. Joey sad nede bagerst i lokalet, foran ham stod der en halvtom flaske vodka som han havde likvideret i løbet af aftenen til hans danseres store underholdning. Lige nu sad der tre tøser og to fyre som lige havet givet ham en dare til at drikke mere, Joey rystede lidt opgivende på hovedet og slog let ud med hånden. "Nej jeg må hellere melde pas, jeg har en sang igen i morgen aften.." Han tænkte lidt over sin sætning inden han rettede sig selv, "en koncer!" Han smilede bredt og rystede på hoevdet af sig selv.

I et forsøg på at komme på benene væltede han næsten over bordet og nåede kun lige at redde sig selv fra at stå på røven. "Ups.." mumlede han og rettede sig op. "Se selv, ikke mere til mig!" Sagde han i en fordrukken stemme.
Han drak ellers stort set aldrig, han hadede tanken om at folk skulle se ham gøre åndsvage ting, men her til aften havde han virkelig haft brug for det. På lettere skælvende ben fik han kæmpet sig gennem menneskemyldret til han fik øje på Audrey der sad på en af de store sofaer. Godt, han havde alligevel lige nogen ting lige skulle sige til hende.
Han satte tempoet op og gik mod hende hvorefter han snublede over en taske på gulvet, snurrede en halv gang rundt og landede på ryggen for Audreys fødder lang som han var. Han op på hende med et lidt forvirret blik fordi verden ikke rigtigt ville stå stille. "Hej!" Hilste han med et smil som var de bedste venner. "Du er pæn."

[Deleted]

Audrey så godt at Joey kom gående, og han så ikke ligefrem helt ædru ud. Hun rynkede lidt på panden, ikke sikker på om hun havde lyst til at han kom over til hende, men at dømme på hans lidt slingrende retning havde hun ikke noget valg. Audrey kunne da også godt drikke sig en lille skid på sammen med veninderne, men det havde hun ikke lyst til her.
Som Joey pludseligt væltede og lå på gulvet foran hende, rømmede hun sig lidt og rystede på hovedet: "Vær sød at gå, Joey" sagde hun blot og kiggede lidt rundt for at se om folk kiggede på dem, men alle havde vidst travlt med deres egne ting og det kunne hun ikke helt håndterer.

Audrey sukkede, hun magtede ikke Joey på denne her måde og hun ville egentligt bare gerne være i fred for ham. Hun havde ikke engang lyst til at hjælpe ham op og dte var ret tydeligt for hende at han var meget fuld: "Hvor meget har du lige drukket?" spurgte hun, han stank jo langt væk af alkohol.
Audrey ville ikke være sammen med ham når han var fuld, generelt var hun ikke så tryg ved fulde mennesker, det havde hun aldrig rigtigt været, men hun havde svært ved at sige hvorfor, måske fordi at de var så utilregnelige?

[Deleted]

Joey lå lidt og prøvede at få verden til at stå stille inden han rullede om på alle fire for derefter at komme næsten op og vælte igen. Han sukkede lidt og besluttede så at det måske var lettere hvis han bare blev siddende her i stedet.
Derfor satte han sig ordentlig op og smilede til hende på ny. "Hej." Gentog han og bed sig lidt i læben, "jeg skal nok gå, det er bare fordi at jeg lige ville snakke lidt." Sagde han og rumpede sig lidt tættere på hende som skulle han til at indvige hende i en dyb hemmelighed. "Jeg har kun drukket lidt," sagde han samtidig med han demonstrerede "lidt" mellem pege- og tommelfinger. "Jeg har jo det der sang...halløj morgen...du ved mig der synder og piger der skriger...højt..." Han drev lidt væk et par sekunder inden han vendte tilbage.

Igen forsøgte han at komme op, denne gang lykkedes det ham at dumpe ned på sofaen ved siden af hende. "Det er bare fordi at jeg savner dig," sagde han ærligt -og i en fuld stemme. "Jeg har sagt undskyld og undskyld og undskyld maaange gange." svarede han dramatisk og så på hende. "Det er bare fordi at jeg så gerne vil have du kan li mig igen, for jeg er ikke så slem." Han så bedende på hende, "det er bare fordi at jeg elsker dig Audrey." Han havde ikke sagt de ord til hende før, men han mente at det var på tide, for det var jo sandheden. "Jeg elsker dig og jeg vil gøre alt for at bevise det for dig!"
Med de ord kravlede han op på bordet og rejste sig op og hvorefter han begyndte at tilkalde sig folks opmærksomhed. Da de fleste kiggede mod ham og musikken blev stoppet rettede han blikket ud mod dem. "Jeg vil gerne lige lave en statement!" Sagde han og tog en øl op der stod på bordet ved siden af ham. "Jeg ELSKER Audrey Parker!" Råbte han ud i rummet. "Skål og kom godt hjem." Han hævede sin øllen til fælles skål og tømte den uden at ane hvis det var.

[Deleted]

Audrey kiggede i mod ham, som han forsøgte at komme op på benene, og så snart han begyndte at tale rystede hun bare på hovedet: "Det er fint Joey, men jeg vil ikke snakke med dig" snærrede hun og overvejede et øjeblik om hun bare skulle rejse dig op og gå. Det var jo inderligt ikke fordi at hun hadede ham, men hun var så skuffet over at han bare havde tænkt sig at udnytte hende, uden at tænke sig om.
Som Joey pludseligt sagde at han elskede hende, blev Audrey en smule mere stille og kiggede på ham med et overrasket blik. Ja hun vidste godt at han var fuld og nok ikke mente det, men det var første gang hun havde hørt ham sige det, og hun ville da virkeligt gerne tro ham og bare kaste sig i armene på ham og sige at hun også elskede ham, men så simpelt var det ikke.

Som Joey begyndte at rejse sig om endnu engang rystede hun på hovedet og tog fat omkring hans arm, men nåede det knapt før han stod: "Joey! Stop" sagde hun i en lav og dog irriteret stemme, åh Gud skulle han nu til at være pinlig igen? Det magtede hun virkeligt ikke.
Som han havde lavet sin annoncering, havde Audrey mest lyst til at dø og grave sig ned under gulvtæppet: "Nogen gange er du simpelthen sådan en idiot" sagde hun i en såret stemme, og gik så sin vej ud af rummet. Det her var ikke til at holde ud, hendes følelser var over det hele på både godt og ondt og hun anede ikke hvad hun skulle føle.

[Deleted]

Joey følte sig ramt på ny da hun ikke ville snakke med ham, men det skulle ikke forhindre ham i at sige hvad han ville sige! Hun skulle vide at han elskede hende, for det gjorde han. Det var bare ikke rigtigt gået op for ham endnu hvor meget. Ikke før han havde mistet hende, men sådan var det vel altid, man lærte først hvad man mistede når man ikke længere havde det. Han havde den følelse!
Det lod dog til at hans ord alligevel rørte hende, bare en lille smule hvilket lettede hans hjerte. Han kiggede ned på hende fra sin plads på bordet som hun bad ham stoppe. Var hun nu ked af det? Han havde så svært ved at finde ud af hvad han skulle gøre for at gøre det hele godt igen.

Da hun begyndte at går var hans intention at følge efter hende, men i stedet halvt om halvt væltede han ned fra bordet. Han undskyldte meget til den person han væltede ind i og gik op mod baren for at købe pigen en ny drink eftersom den hun havde købt lå ud over hele gulvet.
Så snart den nye drink var givet til rette vedkommende skyndte han sig ud af døren til Audreys værelse der lå ved siden af hans eget. Han bankede forsigtigt på, helt sikker på at Audrey måtte være derinde. "Audrey? Du må ikke være sur på mig, jeg hader det hele er sådan her," beklagede han sig. Da der ikke kom noget svar satte han sig med ryggen mod døren. "Jeg bliver lige her til du har tilgivet mig!" Sagde han og lagde stædigt armene over kors. "All by myyyseeelf," begyndte han at skråle nærmere end at synge, han ville bare have hendes opmærksomhed.

[Deleted]

Audrey var egentligt gået i mod toilettet, hun havde bare lyst til at græde og måske slå nogen ihjel. Men hun nåede ikke så langt før Mitch havde grebet fat i hende og spurgt hvad der foregik. Audrey havde forklaret sig, grædende, hvilket naturligvis havde fået Mitch til at reagerer.
Ikke fordi de to som sådan var venner, men Mitch vidste jo godt at han var nødt til at hjælpe hende hvis dette her skulle gå og det var jo lige så meget af egoistiske grunde. Haymitch og Audrey havde haft en kort snak, hvilket faktisk gjorde at Audrey kunne lide ham om ikke andet en smule bedre, han var faktisk en ganske sød mand.

Mitch havde besluttet at Audrey kunne låne hans sofa, for at der ikke ville blive problemer med Joey og de var nu begge på vej op af trappen for at komme ned til værelset hvor Mitch boede. Som de gik ned af gangen, kiggede Audrey kort i mod sit værelse og fik øje på Joey. I et kort sekund skabte hun øjnkontakt med ham, og fortsatte så med at gå ned af gangen med Mitch.
Hun ville ikke snakke med ham, hun vidste slet ikke hvad hun skulle sige, hun følte sig så slukket og såret lige nu og hun vidste ikke hvordan at livet skulle gå videre når alt dette her var som det var. Hun havde virkeligt ikke regnet med at dette her skulle være måden hendes forhold med Joey skulle slutte.

[Deleted]

Joey kiggede opgivende mod den lukkede dør og følte sig komplet efterladt. "Kan du ikke lukke op så vi kan snakke?" Spurgte han i en lidt opgivende tone, "du behøver da ikke være så skide sur altså!" Han tav idet han fortrød sine ord. "Uuuundskyyyyld, Audrey luk mig nu ind." Han hadede dette her.
Det var i dette sekund han rettede blikket mod gangen hvor han fik øje på Mitch og Audrey. Hvad pokker forgik der der? Siden hvornår var de blevet så gode venner.

Joey kom på benene og gik hen mod dem med et mistroisk udtryk. "Hvad laver I?" Spurgte han en lille smule hårdere end ment. Han så fra den ene til den anden og forventede en god forklaring, især fordi det bestemt ikke lignede at Audrey havde været på vej til sit eget værelse.
"Hvorfor er du sammen med ham?" Spurgte Joey så denne gang henvendt til Audrey. Han var lige ved at spørge om hun også havde knaldet med ham, eller var på vej til det, men besluttede sig dog at det nok ikke ville være det aller smarteste hvis han prøvede at vinde hende tilbage, alligevel kunne han mærke hvordan han sitrede af vrede.

[Deleted]

Audrey havde det virkeligt forfærdeligt med situationen, og det at Haymitch havde tilbudt hende at sove på hans sofa, havde virkeligt betydet en del for hende, for hun havde ikke lyst til flere sammenstød med Joey når han var fuld, for det sårede hende virkeligt.
Som de vendte ryggen i mod Joey og gik hen af gangen, kunne hun pludseligt høre ham tale og hun stoppede op for at kigge i mod ham, og havde egentligt ikke noget at sige til ham. Lige nu ville hun bare gerne være i fred og tænke det hele igennem endnu engang for dette her gjorde simpelthen for ondt, hun hadede at spille skuespil overfor hele verden og hun hadede at hun havde så inderligt ondt i sjælen hver gang hun så på ham, fordi at han var så svær at komme sig over.

"Fordi Mitch hjælper mig, Joey please bland dig udenom" sagde hun blot, han fattede jo ingenting og endnu mindre når han var fuld, hun ville bare gerne trække vejret og være fri for alt dette her.
Hun sukkede og kiggede i mod Mitch, som ville hun have han også sagde et eller andet klogt. Hun følte sig hverken fuld eller beruset, hun var mere bare træt og ville gerne i seng, denne her dag var nærmest endeløs.

[Deleted]

Mitch vendte sig sammen med Audrey i mod Joey som han snakkede: "Joey, burde du ikke gå i seng?" spurgte Haymitch i en venskabelig stemme, han kunne jo godt lide Joey og han ville gerne hjælpe ham og Mitch vidste udemærket godt at Joey var ved at damne dette her endnu mer eop for ham selv, og det ville Mitch naturligvis gerne hjælpe med at stoppe, for selvom de to nogengange var meget uenige, så ændrede det ikke på at de var venner og på at de andre været venner i mange år. Mitch ville tilhver en tid hjælpe Joey hvis det blev nødvendigt, og lige nu var nok desværre en af de gange.
Mitch var ikke selv fuld, men en smule beruset og lige ærgelig over han måtte forlade blondinen han havde stået og snakket med.

"Skal jeg ikke få dig ind i seng Joey?" spurgte Mitch i venlighed og gik hen i mod Joey: "Du kan bare vente på mit værelse, Audrey" sagde han og ville hen for at hjælpe Joey ind på sit værelse, hvis han da overhovedet vidste hvor han boede.
Der var vidst overhovedet igen der var itvivl om at Joey havde fået alt for meget at drikke og at han skulle sove den ud fr at hans fornuft forhåbenligt kom tilbage.

[Deleted]

Joey følte sig meget forvirret lige nu og det gjorde ham rasende. Mest fordi han ikke kunne gennemskue hvad der forgik, hvilket hans fuldskab på ingen måde hjalp på. Nu var det ikke første gang at hans kærester havde været sammen med andre. Og nej Audrey havde ikke gjort det med vilje, og det havde ikke været med Mitch, men det gjorde fandme ondt og han frygtede at nu hvor Audrey var "fri på markedet" ville hun måske finde sammen med en anden og Mitch var jo en flot fyr i kvinders øjne.
Han rettede blikket mod Mitch, "du skal fandme ikke smide mig i seng! Hvad er det der forgår Mitch? Er I to sammen nu eller hvad?" Joey så rasende på ham uden at tage hensyn til at han måske bare misforstod situationen.

"Hvorfor skal hun vente på dit værelse?" Nærmest råbte han så med et rasende blik og skubbede så Mitch tilbage. Havde han været ædru ville han nok kunne se hvor meget han overdrev og at han ikke behøvede at hidse sig sådan op. Måske han var blevet såret og vred, men han ville nok have taklet det en hel del bedre end han gjorde det lige nu.
Men sådan lå landet nu bare ikke lige nu. "Hvad sker der for jer?" Udbrød han såret og kunne slet ikke holde sin vrede tilbage mere, og han hadede at Mitch snakkede til ham som var han et lille barn, han var jo ikke dum. Igen så Joey slet ikke at Mitch gjorde det i venlighed.

[Deleted]

Audrey rullede med øjnene af ham. Ja det havde været virkeligt sødt han havde stået og sagt at han elskede hende, men han havde jo bare været fuld og desuden var han gået over stregen: "For det første Joey, så rager det ikke dig hvad jeg laver med andre længere og for det andet, er du så direkte dum?" spurgte hun irriteret, som om hun nogensinde ville være sammen med Mitch.
"Jeg har brug for at sove Joey, vil du ikke nok gå" sagde hun i et suk. Hun havde lyst til at græde hver gang de her situationer kom, hun var så ked af at hun ikke var sammen med ham, for hun holde så inderligt af ham men det var svært når de var så forskellige og når han havde løjet sådan overfor hende.

Hun havde ikke engang overskud til at overbevise ham om at hun ikke var sammen med Mitch, bare fordi han virkede så dum og paranoid, at han overhovedet tvivlede? Mitch var overhovedet ikke den type mand hun ville rende rundt med.
"Joey! Stop!" bad hun som han skubbede til Mitch, og havde endnu engang lyst til at spørge om han overhovedet var Joey, men den vej gad hun ikke gå ned af igen, for bare det at tænke på det gjorde ham ked af det.

[Deleted]

Haymitch rystede på hovedet som det eneste svar. Godt nok var Mitch en idiot når det kom til piger og den slags, men at være sammen med Audrey som Mitch udemærket godt vidste betød noget for Joey var alligevel over hans grænse, og var det ikke fordi at Joey havde været så fuld havde han da nok også været en smule mere fornærmet over anklagen end som så.
"Joey du er fuld... Lad os tage denne her i morgen" sagde han i et suk, han ville virkeligt ikke til at starte et skænderi med Joey. Mitch var i forvejen irriteret over athan havde mistet den blonde pige han havde snakket med nede i baren, bare fordi at Joey skulle spille smart.

"Du ender med at være på forsiden i morgen, som om du ikke allerede er det" sagde han og gik hen i mod Joey som han mærkede skubbet og Mitch kunne hurtigt mærke hvor meget det dirrede i ham for at skubbe igen. Mitch var ikke voldelig, men han slog da gerne folk i byen hvis de ikke talte pænt.
"Okay jeg vælger at ignorere det der fordi du er min ven, men Joey... Gå.. I... Seng" sagde mitch i enbestemt stemme og håbede virkeligt at Joey ville høre ham denne gang, han orkede ikke at stå og lave en scene.

[Deleted]

Joey var så frustreret og han havde svært ved at stå på benene i sin brandert. Han så såret på hende da hun sagde at det ikke ragede ham, det der gjorde mest ondt var jo at hun havde ret. Han åbende munden for at svare, men der kom ingenting ud. "Ja det er jeg åbentbart!" Vrissede han tilbage, hvorfor skulle hun være sådan, han prøvede jo at overbevise hende om at han ville være sammen med hende, men hun blev ved med at afvise ham.
Han vidste da godt at han nok ikke ligefrem var den bedste til det, men det var da om ikke andet så håbløse forsøg.

"Jeg er IKKE fuld!" Sagde han vredt, og var da godt selv klar over at det var en let gennemskuelig løgn. "Og jeg er ligeglad! Jeg er ligeglad med forsiderne, jeg vil bare have hende tilbage, men hun gider mig ikke!" Han slog dramatisk ud med hånden. "Det her er altsammen din skyld! Du fik mig overtalt til dette her! Jeg sagde nej og alligevel pressede du mig!" Nu var det bare lettere at lade det gå ud over Mitch.
Han skubbede til Mitch igen. "Nu har jeg det bare dobbelt så slemt som jeg havde før! Jeg skulle aldrig have lyttet på dig!" Han var så vred og såret og han havde brug for at komme ud med det nu. 

[Deleted]

Audrey sukkede, hun ville så gerne tro på ham, hun ville inderligt gerne tro på ham fordi at alt dette her også gjorde ondt på hende. Joey havde været den første fyr hun havde været oprigtig god ved hende, den første fyr hun havde været i seng med og den første fyr hun virkeligt havde lukket ind i sit liv, så det svigt han havde givet hende kunne ikke sammenlignes og Audrey var mere end sikker på at det var noget hun aldrig rigtigt ville komme sig over.
Audrey lyttede til samtalen, men hun vidste ærligt ikke hvad hun skulle sige, hun havde tænkt over alle de her ting så mange gange og det virkede så nytteløst hele tiden at snakke om det samme.

"Joey, kan vi ikke tage den i morgen når du ikke er fuld? Jeg har ikke lyst til at snakke med dig lige nu" sagde hun i en rolig stemme og rystede på hovedet.
Atter engang kunne hun mærke lysten til at græde komme over hende og hendes øjne blev også et kort øjeblik helt blanke. Det var så svært at have en indre kamp mellem sit hjerte og sin hjerne, og det havde hun hele tiden for tiden. Hun turde ikke stole på ham, men hendes hjerte ville bare så gerne, han var sådan en fantastisk fyr og der var intet bedre end at være sammen med en som ham, men det her var bare for meget.