Shake It Off

[Deleted]

@beau og @ray - Januar 2053 - Hjemme hos Raven.

Raven var lidt over seks måneder henne i sin graviditet. Hun måtte nok indrømme, at hun var begyndt at glæde sig så meget, at hun slet ikke kunne være i sig selv mere, men lige den her dag, var noget helt andet. Hun var nervøs som bare pokker. Hun kunne slet ikke finde ud af, hvad hun skulle af sig selv, men hun vidste det var nødvendigt og som hendes mor altid havde lært hende, så hvis man var gammel nok til, at have samleje, så måtte man også være gammel nok til, at tage ansvar for, hvad end der måtte komme ud af det.
Det var egentlig ikke fordi hun var direkte bange for, at skulle stå ansigt til ansigt med Collin igen, men tanken huede hende bestemt heller ikke og han lignede ikke ligefrem typen som, man skulle ønske sig, at blive uvenner med. Hun var nervøs og bekymret, for hvordan Collin ville reagere, hvilket var årsagen til, at hun havde bedt sin kæreste Dylan og Ray om at tage med hende. Ray kendte ligesom Collin og vidste hvor han boede. Dylan var hun tryg ved og han var hendes kæreste, så selvfølgelig skulle han med.
Hun havde været i et afstressende varmt bad, fået tøj på og make-uppen var også på plads. Hun burde egentlig tage ud og købe noget mere graviditetstøj, hun kunne jo ikke rigtigt være i sine bukser mere, så det var primært kjoler hun gik i, det var det da også blevet til denne dag. Hun kørte børsten i gennem det stadig en smule fugtige hår, før hun lagde børsten fra sig og gik ind på det børneværelse som næsten stod klart til når den lille ville melde sin ankomst. Hun vidste godt der stadig var nogle måneder til, men hun ville hellere være i god tid, end at skulle stresse over det også.
Hun smilede lidt som hun sit blik glide rundt, alt var i intetkønsfarver, da hun ikke ønskede at vide kønnet på barnet før det var blevet født. Det skulle være en overraskelse. Hun tænkte stadig meget over, fordele og ulemper ved, hvem der end måtte vise sig, at være faren. Både Dylan og Ray havde jo sagt de ville være der, uanset hvem det var, men hun havde stadig ikke tilgivet Ray, og ville nok aldrig komme til det, selvom hun var taknemlig for, at han ville tage med hende og Dylan til Collin.

[Deleted]

Dylan var lykkelig over at være sammen med Raven og han var ikke blevet mindre lykkelig af at finde ud af, hun var gravid. Om det så var Ray, Collin eler ham selv der var faren - så ville han elske det barn noget så højt og stadig opføre sig som en far for barnet. Han forstod godt Raven ville have back up med ud til Collin, da han heller ikke virkede som en fyr, der ville tage sådan en besked med et smil. Han forstod ikke helt hvorfor Ray skulle med, men det var Ravens valg. Han tænkte som end bare, at det var alt det der var sket mellem dem for omkring seks måneder siden. Han brød sig dog hverken om Ray eller Collin. Dylan havde valgt at transfere sig afsted, da det gik hurtigst. Han havde det et eller andet sted underligt med, at de ikke boede sammen. Han synes dog heller ikke de var langt nok inde i deres forhold til egentlig at bo sammen, og alligevel så var de altid sammen... Men det var samtidig rart at have et sted, der var helt ens eget. Især når han skrev og han gik til de diverse inspirationelle væsker. Han landede udenfor Ravens dør og tog fat i den, da han havde været her så meget efterhånden at han  bare gik ind, når han kom. Han tog sine sko af og gik ind. "Hey skat," prøvede han for at høre hvor hun var henne. 

[Deleted]

Stod det til Raven, så boede hun skam sammen med Dylan, men hun turde ikke spørger ham, om han ville flytte ind. Både fordi de jo ikke havde været kærester så længe igen, men også fordi hun vidste at Dylan havde brug for roen til, at skrive og når først babyen var født, så var det nok ikke ro der ville være aller mest af hjemme hos Raven.
Hendes smil voksede som hun hørte Dylans velkendte stemme melde sin ankomst. "Hej skat," sagde hun og forlod børneværelset for at gå ud i gangen til ham. Hun følte sig mere og mere som en flodhest på to ben. Hun smilede kærligt til ham, som hun kyssede hans læber ganske blidt, før hun lagde en hånd på sin mave. Det var underligt, hver eneste gang hun kyssede Dylan, sparkede den lille i hende. Det var næsten som om, at den kunne fornemme, Ravens kærlighed til Dylan.
"Jeg tror, Ray er på vej. Er du sikker på, at du er okay med det hele?" spurgte hun og lagde også den anden hånd på sin mave, med blikket mod den. Hun var så bange for, at presse ham til noget, han ikke var klar til eller ville. Men hun var nok endnu mere bange for, at det var Collin som var faren. Hun ville slet ikke vide, hvad hun skulle gøre, hvis Collin var faren og han gerne ville have noget med barnet at gøre. Hun havde ikke hjerte til at nægte ham det, men det ville bestemt heller ikke hue hende. Hun vidste Ray, ligesom Dylan, også gerne ville være der for hende, lige meget hvis barn det var. Hendes drøm var dog uden tvivl, at det var Dylans og de bare kunne få lov til, at leve lykkeligt til deres dages ende.

[Deleted]

Dylan ville gerne bo sammen med Raven, det var slet ikke det. Det handlede om, hvor skulle de bo? Selvfølgelig, så havde Raven jo barneværelset her, men Dylan havde alle de ting, han havde brug for, for at kunne forfatte sig. Han kunne selvfølgelig bruge stedet som et fristed for at lade kreativiteten flyde og være familiefar hos Raven. Han var alligevel her det meste af tiden, da han gerne ville støtte sin kæreste.
Han smilede, da hun anerkendte hans tilstedeværelse. Han betragtede hende med et smil og synes hun var vanvittig smuk, som hun gik der med sin store flotte mave. Han var sikker på det var hans barn. Ja, han kunne nærmest mærke det. Om det så var Rays eller Collins, så ville det stadig være hans barn. Han var klar på at være far. Han smilede kortvarigt til hende og gengældte hendes kys ganske ømt. ”Sparker barnet igen?” spurgte han med et smil på sine læber. Han havde prøvet at mærke, når det sparkede før trods alt.
”Garanteret,” sagde med et nik. Han havde det ikke godt med at Ravens ekskæreste skulle være her, men det var jo en del af det. Han vidste trods alt hvor Collin boede, og han forstod også Raven gerne ville have opbakning med, han lød ikke ligefrem som en behagelig type. ”Og ja, jeg er helt fin med det hele, skat. Hvis Collin rør så meget som dit hår, så får han med mig at bestille,” forsikrede han hende og strøg hende blidt over kinden.

[Deleted]

Ray selv havde selv arrangeret langt største delen af det her. Han vidste han var nød til at være der når det handlede om Collin selvom han egentlig ikke helt havde lyst. Han vidste godt at Collin næppe ville tage det spor pænt og han regnede måske lidt et sted at Collin også ville nægte alt. Han glædede sig også til at møde denne Dylan som han havde hørt så meget om for hvis han skulle være ærlig så var han glad for at hun havde fundet lykke. Hun skulle ikke lide under hverken hvad han havde gjort ved hende eller hvordan hans eget forhold var begyndt at køre skævt af det her. Ray selv var ikke hundred procent klar til at være far hvis det faktisk var hans, men han mente at man skulle stå til ansvar for sine egne handlinger og ville blive klar hvis hun bad ham om hjælp. Nu var han så også kun 20 år og hans kæreste var en dreng på 15, snart 16 år der på ingen måde var sprunget ud af skabet.

Ray selv bankede let på da han var kommet til hendes lejlighed og var glad for at han havde kunne finde vej for da de havde været kærester havde hun trods alt stadig boet hjemme. Og de havde mest bare måtte mødes i Hogsmeade ligesom han igen var tvunget til fordi Charlie var så ung. Han rømmede sig en gang da mens han ventede da han var nervøst for hvad Dylan ville sige til ham.

[Deleted]

Raven smilede lidt i kysset, før hun slap det og nikkede til Dylans spørgsmål, "Hver gang du kysser mig," svarede hun og så kærligt på ham. Havde det ikke været fordi, at der var flere mulige fædre i alt dette her, så var hun sikker på, at det her ville være den lykkeligste tid for hende, nogensinde. Hun skulle være mor, hvilken større gave fandtes der? Ingen hvis man spurgte Raven.
Hun fortrød noget så inderligt, at hun havde været dum nok til, at gå i seng med Collin, og kunne hun gøre det om, så gjorde hun det uden at tøve, selv hvis det betød, at hun så ikke ville være gravid nu. Heller intet barn som var Collins, end et barn som var hans. Dog prøvede hun hele tiden, at sige til sig selv, at det ikke nyttede noget at tage sorgene på forskud, men hvor hun dog ville ønske det var Dylans eller Rays.
Hun smilede lidt da Dylan lagde sin hånd mod hendes kind, "Jeg ønsker ikke det skal ende i en eller anden slåskamp. Han skal bare have besked, og så kan vi tage hjem igen," sagde hun, selvom hun godt selv kunne høre, hvor naivt det måske var af hende. Det gav et mindre sæt i hende, da det bankede på, ikke fordi hun ikke forventede det, men fordi hun nærmest følte hendes hjerte sad i halsen, over alle dem som skulle være i samme rum på en gang. Hun placerede et blidt kys på Dylans kind, før hun gik hen til hoveddøren og lukkede op. "Hej Ray," sagde hun og sendte ham et lille smil, før hun lagde armene om ham i et kort kram, hvorefter hun trådte til siden, så han kunne komme indenfor. "Ehm.. Ray - Dylan, Dylan - Ray," præsenterede hun dem kort for hinanden, mens hun mentalt bare bad til, at de begge to ville opfører sig ordenligt.

[Deleted]

Han smilede varmt til hende og så mod hendes smukke mave. Han glædede sig til, at hans barn ville komme til verden. Det kunne godt være han ikke vidste noget om det endnu, men han havde en fornemmelse af det var en pige. Det var sådan set ikke en gang hans krop, det gik udover, men ja. Det var bare en følelse. ”Virkelig?” spurgte han og strøg hende over kinden. Han elskede hende virkelig så forbandet meget, at det halve kunne være nok. Om det var Collins, Rays eller hans egen, så ville han også elske the crap out af det barn, som de skulle have. Han nikkede lidt. ”Nej, det skal selvfølgelig undgås. Han lyder bare ikke som en rar dude,” pointerede han, mens han forsøgte at skjule sin bekymring. Det gik egentlig også meget godt – han ville også gerne være manden i den her situation. Det gik ikke, at han så ud som om han frygtede det her allerede. Han så mod døren, da Ray meldte sin ankomst og gik med sin kæreste ud til døren. Collin lod sit blik glide nedefra og op, for at se hvad Ray var for en type. Han klemte sine øjne sammen, tydelig analyserende i den måde, som han så hvordan Raven og ham opførte sig i nærheden af hinanden, mens han lavede en profil af denne ’Ray’, selvom den store og afgørende tekst i Ray’s profil var: RAVENS EKSKÆRESTE. Dylan smilede sammenbidt i det, han virkelig ikke kunne lide fyren foran ham. ”Goddag, Ray.” hilste han, uden at række sin hånd frem, men sendte ham et nik som hej.

[Deleted]

Ray mærkede godt Dylans øjne på sig og bed sig ganske let i læben. Han forstod ikke helt hendes skift i type, men han var jo sådan set ikke spor bedre da han trods alt selv havde haft skiftet fra hende, til Collin som var en tydelig bad boy og over til Charlie som var i den helt modsatte retning af Collin. Charlie ville også bare være totalt uforstående når han kom til at finde ud af at Ray havde været sammen med Collin, men det var ikke lige noget som han havde lyst til at dele med ham. Det var slet ikke nødvendigt. Ray var så heller ikke videre imponeret over denne Dylan, men han sagde ikke noget til det for han var jo sikker på at Dylan var god for Raven. ”Hey” sagde han med et varmt smil over sine læber og skulle til at række sin hånd frem, men da Dylan ligesom ikke gjorde det træk han den hurtigt tilbage. Der ville så ikke være noget problem fra Rays side af da han var sådan en godhjertet person der ikke ønskede ufred til nogen. Det var slet ikke hans stil. ”Skulle vi?” spurgte han roligt og bed sig selv ganske let i læben.

[Deleted]

Raven nikked lidt med et smil på læberne og mærkede Dylans hånd mod sin kind. Hun glædede sig bare til, at hun havde født, så hun kunne finde ud af, hvem der var faren, for selvom hun selvfølgelig noget så inderligt ønskede det var Dylans og egentlig havde overvejet i desperate øjeblikke, bare at lade vær med, at få barnet testet og bare leve i den lykkelig verden, hvor det var Dylan som var faren. Men det ville jo ikke være fair, hverken overfor barnet, eller overfor Ray og Collin, og slet ikke Ray, når han havde sagt, at han gerne ville tage ansvar, hvis det var hans.
Hun vidste godt, at det her måske ikke var det mest optimale møde. Møde mellem eks-kærester og nuværende kærester, var aldrig sjove. Hun syntes faktisk bare det var utroligt akavet. Hun prøvede lidt at smile til dem begge, selvom hun virkelig følte sig om den berømte lus mellem de ligeså berømte negle. Hun nikkede lidt, "Ja, lad os det," svarede hun, hun ville bare gerne have det overstået. Hun bukkede sig lidt ned efter sine sko, selvom selv det var en udfordring med den efterhånden ret så store mave og tog så sin jakke på. "Har du nøgle med?" spurgte hun Dylan, da han trods alt også havde en nøgle til hendes lejlighed, hun åbnede døren og forlod lejligheden. "Går det ellers godt?" spurgte hun Ray, om ikke andet, så for at bryde den akavet stilhed.

[Deleted]

Dylan så en anelse på Ray med væmmelse i ansigtet, som Ray rakte sin hånd frem mod ham. Han havde ikke tænkt sig at give ham hånd efter den måde, som han havde behandlet en fine woman som Raven på. Han havde trods alt så også altid haft et anstrengt forhold til Ray - også inden han overhovedet havde mødt fyren. Det skyldtes primært, at han havde været forelsket i Raven fra første gang han mødte hende og han følte, Ray havde stjålet hende lige foran øjnene af ham - og inden han overhovedet havde kunne gøre noget ved de følelser han havde. Han vidste godt inden i, det ikke var Rays skyld, men det gjorde ikke at han kunne lide ham mindre. Det var altid nemmere at give andre skylden end sig selv. Han havde stadig sit overtøj på, da han trods alt netop var ankommet. "Ja," svarede han med et blidt smil inden han kyssede hendes kind. Han så mod Ray, som de gik ud ad døren. "Måske du skulle tranfere os derhen?" spurgte han og tog fat i Ravens hånd, og ville lade hende om at snakke til Ray og holde fast i ham, da han helst ikke ville røre ved ham. 

[Deleted]

Ray havde så aldrig haft gået efter Raven hvis han havde vidst hvad Dylan følte og ikke følte for hende. Mest af alt fordi han faktisk bare ikke brød sig at komme i mellem andre. Sådan var Ray slet ikke. Han var måske egocentreret på mange andre områder, men ikke lige den del. Kun hvis det var fordi Raven virkelig gerne ville have ham. Det var ikke fordi ham og Collin havde været kærester, men Ray havde tit ønsket det. Han synes måske også lidt det var akavet, men han kunne leve med det. Han skulle lige til at svare Raven, men nåede det ikke for Dylans spørgsmål og nikkede blot i stedet for. Desuden ville han helst ikke snakke om sig selv. Nok havde han Charlie og var glad for ham, men han skulle møde Collin for første gang i virkelig lang tid og han var ærlig talt bange for resultatet. Ray tog fat i Ravens hånd ganske blidt og svang sin stav for at ende op lige foran Collins lejlighed i det skumle kvarter. Han pegede mod hvilken vej de skulle og nåede da også helt frem til døren hvortil han bankede ganske forsigtigt på, men nok til at man ville kunne høre det.


Collin Kieran Fitzgerald

[Collin Kieran Fitzgerald]

Collin havde en eller anden luder af et kvindfolk på besøg, som ham netop lige havde afsluttet i det sekund, det bankede på døren. Han sukkede irriteret og kiggede lidt på pigen, der lå i hans seng. "Øjeblik!" råbte han mod døren, velvidende at personen udenfor ikke kunne høre det. Han fandt sine boxers og sine bukser og hev dem op over sine hofter og spændte dem. Han fandt sine smøger frem tog én i munden og tændte den, mens han apatisk bevægede sig mod døren. Han så en vodkaflaske på vejen og tog en tår. Han var trods alt ikke på stoffer lige nu, så en eller anden form for dope måtte han jo have i blodet. Han hev døren op i en voldsom, næsten aggressiv bevægelse. Nu var det bare sådan han generelt åbnede døren. Han kørte sin frie hånd op i gennem håret, tog en hvæs af smøgen og kiggede op for at få øje på ingen ringere end... Ray. Han kunne mærke hvordan hans hjerte decideret sprang et slag over og han måtte knuge hånden sammen ind mod sin mave. Hans overkrop var også jævnt bar. Han tog et hiv af sin smøg, da hans hjerte fungerede normalt igen og kunne nu for alvor se sig ordentligt omkring. Hans blik faldt først på den anden fyr, som han ikke anede hvem var. Det var også tydeligt at se i hans ansigt, at det var en han ikke kendte. Hans blik faldt derefter på Raven. "Du er blevet fed," kommenterede han henvendt til Raven med et grin over sine læber. Han måtte erkende at han ikke lagde mærke til at hun var gravid og han skulle komme igen efter at have været stille så lang tid han havde. Han så endnu en gang på Ray. "Hvad vil I, bøsserøv?" spurgte han med hårde øjne hvilende på Ray, som endnu en gang var al han så i sin nærhed. Han tog endnu et hiv af sin smøg og pustede røgen ud i ansigtet på Ray. "Og hvem er han?" spurgte han irriteret og pegede med sin smøg mod Dylan. Pigen på hans værelse kunne da også høre han snakkede og gik ud for at kigge hvad der skete. "Forsvind," bed han hårdt af pigen, der stak ham en lussing inden hun ilede ud i gennem den lille horde af mennesker, som var samlet omkring ham og Leslies hjem. 

@raven1

[Deleted]

Raven prøvede virkelig ikke, at tænke over, hvordan Dylan og Ray behandlede hinanden. Et sted kunne hun jo godt forstå, at Dylan ikke var vildt begejstret for Ray, det var trods alt Dylan som havde lagt øre til, hver gang hun havde været uvenner med Ray, da de havde været kærester, for slet ikke at nævne utroskabet. Hun havde da heller ikke selv tilgivet Ray, for at have været utro, men det betød ikke, at hun ikke kunne snakke pænt til ham, for det kunne hun sagtens. Hun smilede varmt til Dylan da han kyssede hendes kind og tog så imod hans hånd, før hun kort efter også mærkede Rays hånd. Det her var virkelig ikke en situation som hun nogensinde havde troet, at hun skulle stå i.
Normalvis generede det hende slet ikke, at tranfere, men hun kunne godt mærke, at det var endnu en af ulemperne ved, at være gravid. Det var dog ikke værre end, at hun blev en smule svimmel og det gik hurtigt væk igen, så hun kunne orientere sig i et forsøg på, at finde ud af, hvor de var. Hun bed sig svagt i læben, da Ray bankede på døren.
Det gav da også et sæt i hende, da døren blev revet så voldsomt op, og hendes blik faldt på den halvnøgne Collin. Endnu en ulempe ved at være gravid = risikoen for kvalme over alt og intet, var stor. Hvorfor var det helt præcis, hun havde været i seng med ham? Hun vømmede sig ved tanken, men ikke halvt så meget som hun gjorde ved hans ord. "Det kaldes, at være gravid," svarede hun og vendte blikket væk fra ham, mens hun rystede på hovedet. Hun skulle lige til, at smide bomben, så det hurtigt bare var overstået og de kunne komme hjem og væk igen, da en pige pludselig kom til syne. Det var næsten fristende, at give pigen en high five, da hun stak Collin en lussing, i stedet rykke hun sig blot lidt til siden, så pigen kunne komme væk. Stakkels pige. Raven vendte blikket tilbage mod Collin. Hvorfor havde hun gjort det her mod sig selv? Dengang havde det været for, at ramme Ray, det fortrød hun så i aller højeste grad.

[Deleted]

Hvis Dylan selv skulle sige det, så behandlede han Ray med ultimativ tålmodighed og pænere end han behandlede så mange andre. Han havde trods alt et ry for at behandle folk, som han selv synes det. Han følte trods alt også han kunne behandle folk som han ville ligesom han analyserede folk som han ville. Han så da også analyserende på Collin, da han åbnede døren aggressiv og tydeligvis lige var kommet ud ad sengen. Han kunne nærmest lugte alkoholen hvorfra han stod fra Collin af. Han knugede sin næve i det Raven blev kaldt fed og bevægede sig også med hastige skridt tættere på ham, men stoppede op da en pige kom ud af lejligheden. Hvad var det her? En joke eller hvad? Dylan lagde en arm om Raven, da han virkelig ikke stolede på Collin, han havde en auror af noget andet. "Rager det dig hvem jeg er?" spurgte han irriteret, og betragtede Raven som hun smed en bombe hos Collin. Det spændende var mest af alt, hvordan han ville reagere. 

[Deleted]

Det gav et kæmpe stik i Rays hjerte ved synet af Collin i bar overkrop på den der måde. Han slog dog hurtigt tanken ud af sit hoved da han virkelig ikke havde lyst til at betragte Collin og lade sig påvirke af ham. Han havde jo Charlie som han elskede noget så inderligt. Ray skulle lige til at sige noget da Raven sagde at hun var gravid og bed sig ganske let i læben. ”Det er sådan set derfor vi er her Collin. Du bad mig jo om at holde mig væk ikke?” sagde han ganske roligt inden han nervøst bad sig i læben igen og vidste godt at Collin næppe ville have den her samtale, men det var han altså ligesom nød til. Også selvom han sikkert næppe ville tage ansvar for hvad han gik og lavede. Ray var dog lidt ligeglad. Det ville jo bare være lidt typisk Collin. Nogle gange forstod han slet ikke at han havde været vild med ham til det stak om muligt endnu hårdere i hjertet ved synet af pigen der kom ud fra hans lejlighed af. Ray sank engang ved Dylans ord om hvad det ragede Collin. ”Collin det er Ravens kæreste. Mener er ikke relevant” sagde han ganske roligt og nikkede med sit hoved for ligesom at gøre tegn til om de måtte komme indenfor. Han skulle nok se om han kunne gøre det kort så Dylan og Collin ikke ville slå hinanden halvt ihjel.