Just a friendly meeting

[Deleted]

Lige uden for Hogsmeade
  Køligt, men ingen nedfaldene sne
Tag: @olive
 Januar  
Outfit

Det havde været fuldt ud løgn, hvis Rowan sagde at han i den løbende uge, havde tænkt på alt andet end Olive. Hun havde været der over det hele. Alle der lignede hende, førte tankerne derhen, og når det så var hende, så undgå han at gå i samme retning. De lektioner de havde sammen, sørgede han også for at komme sidst og gå først, så de ikke skulle snakke sammen.
Om det hjalp på hans drømmeri? Ikke det mindste. Vennerne tog ham endda i at sidde og dagdrømme. Selvom det var ved spisebordet, hvor de fleste jokes blev kylet ud.
Det var derfor umuligt at se hvordan Rowan nogensinde skulle komme til sig selv igen. Kun hans egne drømme om natten var frie fra pigebarnet, men bare fyldt med andre ting fra fortiden… Og fremtiden.
Det var endelig blevet lørdag… Eller uheldigvis blevet lørdag. Alle tankerne om deres aftale var blevet skubbet væk, så nu her en time inden at folk tog afsted, tog Rowan en beslutning. Næh nej om det skulle fortsætte på den her måde. Han gjorde alt hvad han kunne for at nå sine planer inden han tog afsted, som den aller sidste, så ingen lagde mærke til ham.
De tre koste var udelukket. Vennerne ville gøre grin med ham, og de havde vidst også snakket om at lave et eller andet nummer, der inkluderet vand derinde, i dag.
Nu manglede der kun en ting. At Olive blev informeret om de ændret planer også. Hvad med ikke havde i viden, havde man i omgangskreds, så det lykkes Rowan meget let at få en besked videre. Først til en 4 årig fra hans eget kollegium, så til en fra Ravenclaw, som så til sidst ville bringe den videre til Olive ude i Hogsmeade.
Væk fra alle andre, med hænderne fulde, og pakket godt inde fra kulden, travede Rowan igennem byen, videre ud til det lille skovstykke mellem det hylende hus og byen. Ingen kom her, og sneen lå da også stadig i et mellem tyk lag.
Denne blev skubbet af vejen, med håndkraft, mens alt blev gjorde klart., inkl. bålet som lyste den ellers mørke skov op

Besked til Olive 

Mød mig ved det store egetræ,
inde i skoven
- RDS

[Deleted]

Outfit

Måske var Olive ikke den skarpeste til at opfange situationer blandt mennesker, eller generelt vide hvornår hun skulle sige ting og ikke skulle. Hun var måske hellere ikke den første til at opfange at noget var galt, eller generelt hvordan personer de blev påvirket af hvad hun sagde. Men det var så tydeligt, sådan som Rowan havde undgået hende siden deres samtale i vejledernes opholdsrum, at hun slet ikke vidste hvordan hun skulle tackle det. Hun havde ikke nogen hun rigtig kunne snakke med det omkring, ud over Sarah, men på en eller andet punkt så virkede det aldrig rigtig at snakke om sådanne ting med hende. Så som ugen gik på hæl, så begyndte hun at sande at måske havde hun ødelagt venskabet fuldstændigt. Selvom hun stadig ikke helt forstod hvad det var hun havde gjort, som havde ødelagt det. Derfor havde hun kort overvejet slet ikke at tage afsted, hvad nu hvis han var på de tre koste også valgte at ignorere hende igen? Der var kun så meget, som en person kunne tage at blive ignoreret før det påvirket en for meget. Og hun var så småt ved at nå der til, hvor hun bare ikke kunne holde til mere. Især når man tænkte på de ting hun havde fortalt ham, ting som hun kun havde fortalt til en anden. Måske var det derfor? 

Men i sidste øjeblik havde hun taget mod til sig, og valgt at tage afsted alligevel. Nogle piger fra hendes egen årgang, havde tvunget hende med vel og mærke. Noget med at de synes hun skulle komme ud af opholdsstuen, måske det kunne gøre hende noget godt! Det var dog noget af en overraskelse, da de næsten var nået til de tre koste, at en dreng fra årgangen over hende kom hen og afleveret et brev. Forvirret tog hun imod det, og mumlede noget med de andre bare skulle gå i forvejen. Endnu mere overrasket blev hun, da hun læste hvad brevet indeholdt, egetræet? 
Uden at tænke ret meget mere over det, vente Olive kroen ryggen og begav sig med hastige skridt imod mødestedet. 

Hendes ænder var begravet dybt i jakkens lommer. Tøjet hun havde på, var ikke just det hun plejede at gå i, men igen havde pigerne synes det var super sjovt at gøre lidt ekstra ud af hvordan hun skulle se ud. Heldigvis havde hun dog formået at undgå deres make up idéer, så håret var bare blevet sat op i en enkelt lidt rodet knold. Hun stoppede op, da hun så lyset fra flammer og tog en dyb indånding. Hvad havde han i tankerne? Fyldt med nervøsitet og spænding, vadet hun igennem det høje sne og fik banet sig resten af vejen hen imod bålet.

[Deleted]

En masse tanker gik igennem Rowan som han lagde alt klar. Ville hun overhovedet komme? Ville hun kunne finde stedet? En stor bunke tæpper lå på jorden nær bålet, som nu var ryddet fra sne. En flettet kurv med mad og drikkelse, stod lige sådan klar. Maden havde han taget fra køkkenet, hvilket han ikke havde nogen kvaler over.
Men selvom bålet varmede, og jakken holdte kulden ude, føltes han indre iskoldt. Det var ligesom at skulle til fremlæggelse eller værre, eksamen. Selv hvis Olive kom, så var det jo ikke sikkert at hun var tilfreds. Rowan var dog selv ret overrasket over sin impulsive planlægning, som ikke så ud til at mangle noget.
Fodtrin i sneen, fik ham til at trække staven, - det kunne jo være et vildt dyr… Eller andre elever. Det blonde hår bekræftede ham dog om at det var Olive og staven blev gemt væk. Et smil spillede på hans læber, et smil som ikke normalt kom frem, når han så sine venner efter længere tid.
”Hey” sagde han først akavet og gjorde håndtegn mod bålet. Han gik selv derhen og regnede med at Olive ville følge trop.
”Jeg tænkte at det ville være lidt mere hyggeligt at være herude, end at tage ind på de tre koste, hvor der altid er så proppet.” Han lød stadig folegen, hvilket irriterede ham.
Rowan tog et tæppe, og gav det til Olive, hvis hun også satte sig ned.

[Deleted]

"Hey" sagde hun med et smil, og var bare glad for at han endelig snakkede til hende.
Hun skulle til at gå hen for at give ham et kram, men han var hurtigt videre og hun så sig nødsaget til blot at følge efter. Hun nikkede så eftertænksomt til det han sagde, mens hun tog tingene ind. Hvor havde han fået alle disse ting fra. Da det gik op for hende, kunne hun ikke lade være med at lave et kort opgivende ansigtstræk. Det forsvandt dog hurtigt, da han rakte hende tæppet som hun satte sig ved siden af ham.
Igen var hun ved at kommenterer på det han havde sagt med et, er du sikker på det ikke bare er fordi alle dine venner befinder sig der? Men igen, nåede hun at klappe i. Det skulle lige passe at hun igen gik og trådte i spinaten og sagde noget, som ville gøre ham ukomfortabel på den ene eller den anden måde. "Du har helt ret, her er super hyggeligt" fik hun frem i stedet, og sendte ham et varmt smil. Men køligt, hun havde bestemt ikke taget nok tøj på til at sidde her. Dog hjalp tæppet utrolig meget, og da hun strakte hænderne frem og lod dem varme imod ilden, var det hurtgit slet ikke slemt mere.
"Så, hvad gjorde du ændrede mening?" som lige så godt kunne tolkes som et spørgsmål til, hvorfor de ikke bare mødtes inde ved Hogsmeade. Som et spørgsmål, til hvorfor han pludselig snakkede til hende igen.

[Deleted]

Hun synes det var hyggeligt!? Kulden fra før, ændrede sig til en behagelig varme, som han var begyndt at være ret glad for.
Måske havde det ikke betydet noget at de ikke havde snakket siden sidst. For da hun ikke nævnte det lige med det samme, måtte det jo betyde at hun var okay med det.
Ændrede mening? Rowan tyggede lidt på ordene, for de kunne betyde mere end en ting. Hans første tanke var hvorfor han overhovedet var kommet, for det var da tæt på at han ikke var det, men de havde jo haft en aftale, så det gav ikke mening.
”Tjo altså” Han rakte ud efter madkurven, som han placerede mellem dem, og derfor kunne rykke lidt tættere på Olive. Da han åbnede for den, kom et par sandwich til syne og to dunke, med en skummende væske. ”Græskar juice” forsikrede han hende, og tog selv den ene.
”Som sagt ville det være mere hyggeligt her og jeg ville nødigt have at vi skulle blive våde igen” sagde han, men indså hurtigt at hun næppe ville forstå hvad han mente. ”En lille indendørs regnsky vil gøre alle gennemblødte om ca. 20 min. Mine venner… De fortalte mig hvad de var ude på.” Mens han talte, blev der kigget på uret om håndledet. Rowan tænkte dog at det var en selvfølge at han ikke havde fortalt dem om mødet med Olive.
”Men du skal altså sige til hvis det bliver alt for koldt!” skyndte han sig at sige, for det ville ødelægge alt hvis Olive frøs og derved fik en dårlig oplevelse.

[Deleted]

Hun løftede nysgerrig sit ene øjenbryn, da han begyndte at fortælle. Men da han stillede madkurven imellem dem, og kom lidt tættere på. Var det pludselig egentlig ikke så vigtigt, hun tog den anden dunk og grinede lidt. "Tak" mumlede hun og satte den forlæberne og lod den læskende drik forme sig i hendes mund. Hendes blik vente sig imod ham, da så endelig begyndte at forklare. Hun var lige ved at spytte græskarjuicen ud, da han fortalte at de ville lave en regnsky. Men formåede at drikke det, før hun brød ud i latter. Det var simpelthen for sjovt! Hvorfor havde hun aldrig tænkt på det? Selvfølgelig, kunne hun hellere ikke gøre disse ting længere, med hendes status som vejleder.
"Ja okay, så er jeg ganske taknemmelig for, at du fik mig ud derfra inden det show begyndte" grinede hun, og smilede stort fra for sig. Hendes blå øjne betragtede de flotte flammer, og trak tæppet lidt tættere omkring sig. Med et glint i øjet, vendte hun sig imod ham og skulle lige til at sige de var jo heldigvis to, som ikke de kunne holde varmen. Men igen slugte hun ordene, det var lidt svært at hun hele tiden skulle være så forsigtig. "Skal jeg nok, tak Rowan" kom der taknemmeligt fra hende, og hun tog endnu en slurk af græskar juicen.

[Deleted]

Hendes latter, fik blot bålet til at lyse klare. Kontrasten af de røde flammer, sneen og hendes blege hud og hår, fik Rowan til at se på hende på en anden måde. Det var også første gang at han havde lagt mærke til hende, værende klædt i andet end skoleuniformen. Det var altid så spøjst at se hvordan folk gik klædt, og så sagde det tit meget omkring deres families status. Rowans eget tøj, var mærkevare købt i Italien, men stadig ikke prangende. Han fortalte ikke folk om hans families rigdomme.
”Det ville have været ret koldt” kommenterede han, men blev så stille, fordi Olive også gjorde det. Der blev bare givet et nik, da hun igen takkede ham, og for en stund var det kun den knitrende lyd fra den magiske ild, blandet sammen med vinden, som var at høre.
”Jeg tænkte på” sagde han meget forsigtig og lænede sig mod sin arm. Sneen var kold mod hans fingre, men så kunne han være blot et par centimeter tættere på hende.
”Da du spurgte mig om det der spørgsmål… Er det så fordi du selv har prøvet at… kysse nogen.” Ordene væltede lidt hen over hinanden, men Rowan forholdte sig stadig roligt og så mod Olive. Han håbede selvfølgelig at hun også var uerfaren, men det var næppe tilfældet, sådan som hun havde spurgt.

[Deleted]

Stilheden var ganske rart, som de sad der og kun bålet lavede lyde. Hun havde altid haft en hvis fascination af ild, et eller andet over roen den kunne skabe. Især når den kunne være alt ødelæggende, behandlede man den på andre måder. Hun vente sig imod ham, da han snakkede igen. Tænkte på? Hun løftede spørgerende et øjenbryn, og blikket faldt ned på hånden hvis arm støttede ham også op imod hans ansigt igen. Mundvigen trak op, da de kom ind på det spørgsmål hun havde spurgt ham for snart en uge siden. Et lidt mysterisk smil bredte sig hen over hendes læber, og fingrende klemte lidt omkring beholderen af drikken. Hvor fyren nok helst ville altid ville svare ja på sådan nogle spørgsmål, så ville piger nok egentlig helst sige nej. Især hvis de havde gjort med en, hvor det bestemt ikke havde været med kærlighed involveret. Men hun havde tænkt sig at være ærlig.
Igen vente hun sit blik imod ham "Ja" hun kunne mærke træerne der krummede sig lidt i hendes sko "Desværre" kom der så bagefter, og blikket faldt igen ind i ilden. "Alle burde få at vide, det er så meget bedre at vente.. og gøre det med en som du er helt sikker på er den rigtige" hendes blik rettede sig nu op imod himlen, hvor stjerner nok for alvor snart ville begynde at titte frem. Hun satte sine hænder bag ud og lænede sig vægt imod dem, mens hun prøvede at nyde den kolde luft der lagde sine hænder imod det varme ansigt.

[Deleted]

Da svaret blev et ja, forlod alt luften Rowan. Okay så. Da hun så tilføjede et desværre så han undrende på hende.
Hendes forklaring, gjorde det bare umuligt at få luft. ”At vente?” gentog han, men fattede så hvad hun mente. Det at kysse en anden var ikke SÅ stort at man skulle vente, men at gå skridtet videre var måske. Olive havde været i seng med en person, og nu stod Rowan tilbage helt uerfaren.
Han kiggede skamfuldt den anden vej. Han var bagud, måske kom han aldrig til det punkt med nogen, fordi han var sådan et fjols.
”Hvordan ved man så om det er den rigtige” sagde han så. Benene blev trukket ind under sig og Rowan stirrede bare ind i ilden. Hans stemme var stærkt præget af at han var skuffet over hendes svar. Han ville ikke have haft hun løj, men hvem kunne ændre på sandheden, eller… fortiden.
”Og om man er klar” tilføjede han. Overfor Olive kunne han godt stille sådan nogle spørgsmål. Hun gjorde ikke grin af ham, men ved vennerne, var der ingen nåde. Derfor var hans informationer omkring emnet, meget begrænset og forvrænget.

[Deleted]

Det var så tydeligt malet i hans stemme, at det ikke var dét svar han ønskede. Egentlig forstod hun faktisk ikke hvorfor han tog det så ilde op, måske fordi han ikke selv havde gjort det? Hun kunne godt forestille sig, at drenge kunne være frygtelige med deres kommentarer og hån. Selvom hun var ret sikker på, at selv dem som gjorde grin med andre, nok ikke en gang selv havde prøvet. Hun tog en dyb indånding, og vente sig så imod ham, både blik og krop. Nu sad hun med tæppet omkring sig, og ilden der varmede den venstre side af kroppen.
"Jeg tror ikke jeg er den rigtige at svare på det spørgsmål, for jeg har endnu ikke fundet den rigtige - og jeg var ikke klar" hun gumlede lidt på læben og et tænkende udtryk gled hen over hende. "Men.." startede hun ud og lagde armen omkring hendes ben, der lige som hans var blevet trukket ind til brystkassen. "Det skal vel følelse naturligt?" svarede hun så "Så når du endelig er sammen med personen, så finder du på undskyldninger til at være bare lige det stykke tættere" nikkede hun og lagde hoved på sine knæ "Og når du så endelig finder dig selv i situationen, selv bare i kysset kan du... mærker du det. Det er der første ting sker, som om i kysset fortæller dig om det er forkert eller det helt rigtige.. Eller det ville jeg gå ud fra?" tilføjede hun til sidst. Hun bed sig i læben, og kunne ikke længere holde de andre spørgsmål væk "Hvorfor pludselig så åben, og interesseret i ... emnet?"

[Deleted]

Olives forklaringer, var ikke helt let at forstå. ’Det skulle føles naturligt’, men hvordan føltes dét? Da hun nævnte det med at være tættere på en person, rykkede han pludseligt kroppen lidt væk. Måske var han for nem at læse, at hun allerede havde set igennem ham, men hvorfor var hun så ikke gået?
Det var svært for Rowan at lytte så meget til et emne han ikke forstod, akkurat ligesom i undervisningen. Når det var fra Olive, havde han dog interesse i at forstå det.
Et stød gik igennem Rowan da han blev spurgt ind til det. Han ønskede virkelig ikke at svare, for det ville bare ende skidt ligesom sidste gang.
Alligevel mandede han sig op og så mod hende. ”Jeg prøver bare at finde ud om… Om jeg selv er klar. Jeg synes ikke det er noget ligegyldigt.” svarede han. Olive ville uden tvivl ikke være tilfreds med svaret, så hjernen blev hurtigt gennemsøgt efter uddybelse.
”Der er den her pige jeg godt kan lide, men jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre.” Kinderne ændrede farve, og blikket hurtigt fjernet. What! Hvorfor sagde han det! I det mindste havde han ikke sagt hvem det handlede om, men nu havde han da skrevet sin egen dødsdom.

[Deleted]

"Oh" sagde hun stille til det første han sagde, det var faktisk. Hun kunne mærke noget der klikkede ind i hende, men hun kunne ikke helt forstå hvad det var. Hun vrikkede lidt med tæerne i hendes sko, og bed sig i læben. Det her var virkelig en mærkelig samtale, som hun ikke helt vidste hvor komfortabel hun var i det. Og pludselig gik det også langsomt op for hende, hvad det egentlig var hun havde sagt. Mon han vidste, at han troede? Farven matchede ret godt hans egen da han så sagde det næste. Nå, han kunne lide en pige. Hendes hjerteslag blev lidt hurtigere, men det gav vel god mening at han ville spørger hende så. Igen, det var vel ikke noget man snakkede med sine drenge venner omkring, vel? Men i det mindste var de da venner, siden han følte sig komfortabel nok til at stille hende det spørgsmål?
Hun lagde kort sin hånd på hans skulder, lidt for at fortælle ham det var okay. "Du ved Rowan, jeg har virkelig prøvet at sige det her mange gange, men det som om intet godt virkelig når igennem den skal" hun tog en dyb indånding og lagde hoved en smule på sned "Du er sød, du er sjov og du er så fyldt med overraskelser." hun grinte lidt, da hun kom i tanke om sidst de havde snakket ordenligt sammen, som egentlig havde startet ud som noget der ikke var så godt, eller sjovt. Men så var der tankerne da de havde startet ud med at studerer sammen, og dagene efter der havde været super hyggeligt. "Du burde virkelig have mere tillid til dig selv. Nogen gange er det bedre at prøve at kaste sig ud i det, snak med hende, sig du kan lide hende. Og hvis hun gengælder, så tager man det derfra" prøvede hun ad og var lige ved at tage hans hånd, men lod være "Det er ikke noget man burde være bange for at snakke om. Og jeg lover ikke at gøre grin af dig" sluttede hun af med, da det typisk lignede at det var dét, som han var allermest bange for. At gøre sig selv til grin.

[Deleted]

Igen måtte Rowan suge alt ind som Olive fortalte. Hun havde heldigvis ikke lurede ham, så i det mindste kunne han slappe af igen. Det med selvtilliden var heller ikke noget han så som et problem, det var nok mere selvværen.
”Okay så vær ærlig. Aha.” Han kunne ikke lade være med at smile, for det var en underlig samtale. Det var ikke fordi han som sådan havde brug for at snakke med piger, men mere hvordan man sorterede de forkerte fra og hvad man så gjorde derefter.
Hånden på skulderen havde han ikke lagt så meget noteret fordi jakken var for tyk til at han kunne mærke den. Han havde dog godt set ud af øjenkrogen at den var der.
”Piger er et mysterium, så jeg kan vel lige så godt give op nu” sagde han så drilsk og rejste sig op. Med sig tog han dog lige en sandwich, som blev pakket ud. ”Eller er du uenig?” Rowan stod nu og kiggede ned på Olive, mens han gumlede på maden. En pludselig trang til at samle en ordentlig snebold op, skød igennem ham, men han fik hurtigt forsikret sig for at det måske ikke var en helt fair kamp, for Olive.

[Deleted]

"Ja, vær ærlig! Det vil jeg i hvert fald helst ønske folk var over for mig. Også selvom ærlighed kan gøre ondt." det sidste mumlede hun stille, og gumlede lidt på læben. Mens hun tænkte lidt på det hun havde sagt, jo, jo hun ville helst have folk bare var ærlig over for hende. Hun var træt af folk som der ikke fortalte hele sandheden, eller direkte løj over for hende.
Da han sagde piger var et mysterium, kunne ikke lade være med at grine, og betragtede ham som han rejste sig op. "Tror piger er lige så stort et mysterium som drenge" hun kneb øjnene sammen, og betragtede ham som han stod der og spiste sin sandwich. Det var stadig mærkeligt, at han havde valgt det her sted og pludselig valgte at snakke så åbent omkring ting. Eller, åbent og åbent, faktisk var det kun hende der havde snakket omkring tingene og ham der havde stillet et spørgsmål eller to. Hvad foregik der virkeligt? Hun rejste sig op, og satte hænderne i siden. "Så, på den note, vil du så forklare hvorfor du har ignoreret mig hele ugen?" spurgte hun og hævede det ene øjenbryn, mens hun lænede sig lidt tættere på ham.

[Deleted]

Rowan trak på skulderen til at fyre også var et mysterium. Nogle gange ja, men de var sikkert svære at forstå, når man ikke selv var en.
Han havde næsten fået sin sandwich galt i halsen, da hun kommenterede på at han havde undgået hende. Så måske var hun ikke så ligeglad som han havde troet. Var det mon meget skidt så?
Først begyndte Rowan at grine og så gik han en meter væk fra hende.
”Mit image kan ikke have at jeg bliver set med en vejleder.” Han sendte et stort smil til hende over skulderen, for ligesom at vise at det var for at drille. Maden blev spist færdig og han bøjede sig ned til sneen.
”Prøv at tænkt på hvad de andre ville sige. ’EN RAVENCLAW!?’ ville de sige dømmende… Nah måske er det bedst sådan. Dog kunne du måske få et lille boost i din omgangskreds hvis du… lade os sige… Gik ud med mig offentligt.” Med sine sidste ord, havde Rowan formet en snebold og kastede den mod Olive. Han havde simpelthen ikke kunne holde sig tilbage, og det var jo kun en lille en, så hun ville nok ikke blive sur.