Just a friendly meeting

[Deleted]

Hun fjernede hænderne fra hofterne, for i stedet at lægge armene over kors. Hans image, hendes ene bryn var hævet, da han vente sig rundt for at smile til hende. Den frække idiot, troede han virkelig han kunne sige sådan noget også bare smile, også var problemer væk? Men selvom tankerne måske var sure, viste ansigtet hurtigt at hun ikke tog det så tungt alligevel. For mundvigen var bestemt hævet op i begge sider.
"Nå, så at blive set med en Raveclaw er dårligt for dit rygte var?" kom der tørt fra hende, så hun skulle gemmes væk som en styg hemmelighed? Selvom han måske fik det til at lyde som om det var for sjov, var der et snert af hende der regnede med at det han sagde ikke var særlig langt væk fra sandheden. "Så du tror, at jeg ville gå ud med dig bare for at booste min omgangs-" hun blev afbrudt ganske brat, da en snebold ramte hende lige i ansigtet. Hun spruttede efter vejret og fjernede den hurtigt. "Thats it!" råbte hun, og satte i løb imod ham, for at kaste sine arme omkring ham og forhåbentlig bringe ham ned i dyngen af sne, der var bag ham.

[Deleted]

Alle Olives kommentarer til det han sagde, var fantastiske. Han havde håbet hun ville blive bare lidt sur, for han var jo ligesom ude på at drille hende.
Da snebolden ramte Olive lige i ansigtet, begyndte Rowan at skrald grine. Hun kunne bare lade være med at være så mobset, altså!
Han klappede sig selv på lårende, for det havde set så sjovt ud, at han på ingen måde fortrød det.
Derfor opdagede han heller ikke at hun kom farene hen mod ham og fik ham væltet ned i sneen. Alligevel grinede Rowan videre, for hvad var det lige hun prøvede på? ”Jeg behøver ikke minde dig om hvem der er stærkest?” spurgte han drilsk og blev bare liggende med hende oven på. Med sin ene hånd samlede han en klump sne om og smaskede den blødt ind i siden på hendes ansigt, for efter at sætte sig op, og håbe på at hun blev skubbet af. ”Sig til hvis det bliver for koldt!” grinede han videre, for nu var han faktisk lidt ligeglad med om hun var kold.

[Deleted]

At han kunne grine sådan af hende! "Tydeligvis dig, siden det tydeligvis er dig som der er øverst!" svarede hun tilbage, hun kunne dog ikke holde et lille hvin tilbage, da endnu mere sne blev kastet imod hende, og gled ned af hendes hals. Men trods for det burde være koldt, var det som om hun var ved at brande op. Hun greb omkring den jakke hun havde op og hæv den af. Nu kun iført den lidt for store grønne strik med høj hals, der af og til var for kort så den viste bare hud. Det var bestemt ikke den slags tøj, man burde have på når man var i en sne slås kamp. Men heldigvis var hun jo ikke kold!
Hun fik dog et chok da han satte sig op, men hendes ben forsvarede hurtigt balancen. De ændrede hurtigt deres stilling fra at lægge på knæ, til at lægge sig omkring hans hofter. "i lige måde!" grinede hun nu tilbage, og greb sne i begge hænder, for at drysse det ud over ham.

[Deleted]

Rowan undrede sig lidt over hvorfor Olive pludselig smed jakken. Det var jo minus grader! Hun var dog heldigvis stadig med på legen, og en bunke sne lagde sig i det brune hår.
”Det sner!” udbrød han, til hun var færdig med den bunke hun havde samlet. Rowan følte ikke det store behov for at kaste rundt med Olive i dag. Hun skulle vel også have lov til at give gengæld, bare en smule.
Sneen blev børstet af håret, men først nu tænkte Rowan over hvordan det måtte se ud fra andre, at de bare sådan halvt lå i sneen. Han lagde sig i stedet på siden i sneen og kiggede på Olive.
”Man skulle være ærlig, ikke?” spurgte han så pludseligt, dybt seriøst.
Han ventede et øjeblik på bekræftelse før han fortsatte. ”Du er en svækling.” Armene blev flyttet ind foran hovedet, for der ville sikkert komme en portion mere sne rettet mod ham, efter den kommentar.

[Deleted]

En krystal klar latter forlød læberne, da han pludselig udbrød at det sneede. Han var en af de eneste som hun kendte, der kunne frembringe så barnlig en del af hende frem i lyset. Han fik lov til at børste sneen u af håret, mens hun ventede på hvad han nu havde tænkt sig at gøre.
I ren og skær forbavselse, udbrød hun et lille råb, da han pludselig valgte at lægge sig på siden. Og da hun lige som havde fat i hans hofter, betød det at hun fulgte med. Det var hellere ikke fair han var så meget mere stærk end hun var.
Hvis det nu ikke ville være snyd, kunne hun sagtens tage ham med sin magiske kunnen. Hun blev dog hurtigt hævet tilbage til virkeligheden, da han spurgte ind til at man skulle være ærlig. Og med den meget seriøse stemme, kunne hun ikke lade være med at spidse øre. "Jo?" medgav hun, og ventede på hvad han havde at sige.

Svækling?! hun stirrede måbende på ham, var det virkelig det bedste han kunne komme op med? Hans arme havde flyttet sig hen foran hoved. Så hun så sit snit, og greb om så meget sne hun kunne. Med en hurtig bevægelse greb hun fat omkring bunden af hans jakke og hvad hun også håbede var hans trøje, og i bedste forsøg prøvede hun at få skovlet så meget sne ind under som muligt.

[Deleted]

Da sneen ikke kom, kiggede Rowan igenmen fingrene, for så at mærke noget koldt på sin mave. Han næsten skreg, fordi hans maven havde været dejlig varm inden. ”Det er koldt” udbrød han og gjorde sit for at børste det ud.
Det hele kom ikke ud, men det ville hurtig tø alligevel. I stedet tog Rowan fat i Olives arme og rullede rundt så det faktisk var ham der var øverst nu. Et sejrs smilede spillede på hans læber. ”Vil du have samme tur?” spurgte han, men ville ikke putte mere sne på Olive, fordi hun ikke havde sin jakke på og det så ville være koldere. Hvorfor han ønskede at beskytte hende, var han ikke helt klar over, for der var ikke noget sjovere end at lege i sneen.
Med sine ben pressede han hendes ned og hans hænder pressede hendes ned i sneen. ”Du kunne også sige undskyld. Så skal jeg nok lade den lille svækling slippe” drillede han videre.

[Deleted]

Hun grinede i triumf over at det lille trick havde virkeligt, hvilket dog gjorde hendes ben havde sluppet taget omkring ham. Nok ikke det bedste træk i bogen, det kunne man nok hurtigt blive enig om. For før hun vidste af det, var det nu hende der lå nederst og ham der lå overst.
De store blå øjne kiggede op på ham, hvor efter et kækt smil formede sig på hendes læber. "Du kommer bare an!" hun var klart i samme båd som ham, når det kom til at lege i sneen, der fandtes næsten ikke noget bedre. Det eneste der fremviste hun havde det koldt, var kun fingrene der stikkede lidt ubehageligt efter hun havde tvunget sne op på hans mave. Men der ud over, synes hun stadig det var utrolig varmt.
Hendes vejrtrækning fortalt også, at hun var forpustet af den lille kamp de havde haft.
"Det ord findes ikke i mit ordforråd, er jeg ked af!" svarede hun igen, mens hun blev pressede længere ned i sneen. "Synes vi er endt lidt i samme situation som sidst Rowan, så hvad vil du gøre nu?" hun løftede sit øjenbryn og kiggede udfordrende på ham.

[Deleted]

IGEN!? Hvorfor skulle hun pine ham sådan og ikke lade ham få sejren! Det var ret så frustrerende, men smiltet forblev på hans læber.
Sidste gang, havde det endt ud ret akavet. Rowan prøvede at skubbe sine minder om det væk, for han skammede sig faktisk over sin reaktion. Selvom han ikke vidste hvad han ellers skulle have gjort. Samme galte for nu, for han ville ikke bare lade hende slippe igen.
”Hvad jeg ville gøre nu? Man skal være ærlig, ikke?” gentog han fra før. Rowan lod impulserne strømme ind over sig og lænede sig ned mod Olive for at presse sine læber mod hende. Kysset ville sikkert være halv dårligt, og meget tilbageholdet, for han var klar på at hun ville slå ham, da hans greb om hendes hænder havde løsnet sig.

[Deleted]

"Haha, jep det skal man!" sagde hun med en glad stemme, og havde ingen idé om hvad det i virkeligheden var han tænkte.
Hendes smil ændrede sig dog til undrene, da han pludselig lænede sig ned imod hende, og så skete der noget mærkeligt. Hun mærkede hans læber imod hendes, og selvom det bestemt var ganske akavet. Kunne hun mærke en kildrende fornemmelse skylle igennem hende, hendes øjne var først åbne i forvirring over hvad der skete. Også lukkede de sig i. Den tilbageholdenhed som der blev udvist, så hun mere som usikkerhed. Var han sikker på han virkelig ville det her, hvad med den pige han kunne lide? Men hun ville ikke have det til at stoppe, mærkeligt nok.
Hun trak sig lidt væk og tog en dyb indånding, gennem halv åbne øjne betragtede hun ham. Luften blev trukket dybt ned i lungerne, mens hendes hjerne prøvede at få styr på hendes mange tanker, der farede gennem hoved på rekord tid.

[Deleted]

Det var bedre end han havde troet. Bedre end nogen havde fortal det ville være. Rowan kunne mærke en energi strømme igennem hele sin krop, som bare råbte på mere. Der kom intet slag, og det varede da også et sekunds tid før det var slut igen. Han trak sig også lidt op fra hende for at hun kunne få luft. Han søgte hendes ansigt efter svar; Hvad tænkte hun mon på? ”Undskyld” mumlede han så, selvom det ikke lød oprigtigt. Hendes korte tavshed, var svær at få noget ud af og måske ville hun bare verbalt afvise ham. Rowan var i vildrede, om Olive havde det på samme måde som ham, eller at alt var ødelagt nu.
”Ærlighed kommer man længest med” mumlede han så, og gjorde sig klar til at trække sig helt væk fra hende.

[Deleted]

Undskyld?
Totalt forvirret over situationen, gled øjenbrynene sammen og dannede en fuge imellem hinanden. Næste sætning forvirrede hende lige så meget, men det betød vel at han ikke havde fortrudt det. Han havde trukket sig lidt længere væk fra hende nu, og med det lod hun sin venstre hånd glide om bag hans nakke. Med et lille smil, fortsætte hun sin tavshed. Hun lagde pres på den højre underarm, som gav hende mulighed for at møde ham halvvejs som hun trak ham tættere på. Hoved blev lagt lidt på skrå, inden hun pressede sine læber imod hans den her gang. Hvor han havde været mere tilbageholden, gik hun ind i kysset fuldstændigt. Hendes læber begyndte at massere imod hans, mens følelsen af små elektriske stød gik igennem hendes krop. Armen hun støttede på, gav op og fik hende til at falde tilbage imod sneen.

[Deleted]

Da Rowan mærkede armen i nakken, fulgte han den ned til Olives ansigt. Et øjeblik troede han at det kom tættere på, hvilket næppe var tilfældet, men da han kunne mærke hendes ånde og de varme læber igen, vidste han at det havde være sandt.
1000 ting gik igennem hans hoved. Hvor dejligt det var, hvor skøn Olive var, men nok mest, hvorfor. Han havde regnet med et afslag, men i stedet fået et kys tilbage, mere end han havde håbet på.
Det var mærkeligt nok nemt at forholde sig til, - hvad man skulle gøre, så han efterlignede bare hendes bevægelser. Da hendes hoved sænkede sig, fulgte hans med. Det skulle ikke slutte så hurtigt. En hånd blev lagt under hendes hoved som støtte og en anden, mod hendes kind, som føltes varm, mod hans kolde hånd.
Da luften var opbrugt, bøjede han hovedet, så kysset blev afbrudt. Han næsten hev efter vejret, fordi hjertet bankede så hurtigt. ”Jeg kan virkelig godt lide dig Olive” indrømmede han og aede hendes kind med tommelfingeren.

[Deleted]

Det hele smeltede sammen, som noget der passede rigtig godt. Den kolde hånd imod hendes kind, var næsten lige så behageligt som kysset de delte. Hun havde aldrig i sin vildeste fantasi troet, at hun skulle ende med at ligge og kysse en på den her måde. Kulden omkring hendes ryg og ben var fuldstændig glemt. Og selv da kysset sluttede kunne hun ikke tænke på andet.
Hendes egen vejrtrækning matchede Rowans ganske godt, og hun måtte bide sig selv i læben for at få den bare nogen lunde under kontrol. De ord der så kom ud af hans mund, var noget hun aldrig troet hun skulle høre. Hun grinede sagte, og lagde sin pande imod hans. "Jeg kan godt lide når du er ærlig" mumlede hun sagte og lod fingerne der lå på hans nakke glide lige så stille op i hans hår. "Jeg tror også, jeg virkelig godt kan lide dig." men hun kunne ikke helt fjerne tvivlen fra hendes brystkasse. Hvis han ikke ville have hans venner så dem samme, hvor satte det dem så lige, eller havde det bare været en joke?

[Deleted]

Det var behageligt at blive nusset i håret og Rowan ville da også gerne blive hvor han var, men det var koldt og så pressede han jo Olive mere ned mod sneen.
”Du tror?” drillede han, og hev hende med op og sidde. Han strøg hendes kind en sidste gang før han rejste sig op, og gik over, tog et par tæpper og den tilbageværende sandwich. ”Hvis du bliver syg er det ikke min skyld” kommenterede han og placerede sig overfor hende, og svang tæppet om hendes skulder. Sandwichen lagde han i sneen mellem dem, så Olive kunne tage den hvis hun havde lyst.
”Hvis du ikke spiser den, så gør jeg det” sagde han så, for at være sikker på at hun spiste noget.

[Deleted]

Hun lod sig blive hævet op, og sad lidt og tænkte over hele situationen.
Et smil blev sendt hans retning, da hun mærkede varmen var tæppet der blev lagt rundt omkring hende. "Så det godt jeg sjældent bliver syg" sagde hun drillende igen, og pakkede sig godt ind i det, måske var det alligevel lidt koldt. Da han nævnte noget at spise, kunne hun alligevel mærke sulten gnave i hende, og hun trak den til sig og tog sin første bid. Efter hun havde slugt det hun havde i munden, lod hun de blå øjne hvile på ham igen. "Jeg kan også virkelig godt lide dig" sagde hun så, meget mere sikker i sin sag end før. Der var et eller andet over ham, som hun ikke helt kunne placerer. Hun ville hele tiden være sammen med ham, og hun havde bemærket hendes tanker glide over på ham, mere end hun normalt tænkte på folk. Men igen kom hendes usikkerhed boblende frem. "Men hvis du ikke 'kan' ses sammen med mig, hvordan ... hvad havde du tænkt dig der skulle sket nu?" mumlede hun stille, og tog endnu en bid af sandwichen.