I don't know how I got here

[Deleted]

En lejlighed ikke langt fra Den Utætte Kedel
@olive
Janaur 2054
Outfit

---

Klokken nærmede sig med hastige skridt de 18 om aften en ganske almindelig fredag aften. Det var i hvert fald en almindelig aften hvis man spurgte Alastair hvilket betød at han for det første havde været i gang med at spise diverse piller i et par timer og havde frosset sin røv i laser i de sidste par timer i et forsøg på at sælge stoffer for The Reaper Crew. Det var da også lykkes ham at komme af med en smule af det, men langt fra nok hvilket havde resulteret i at han selv havde taget et par stykker og dermed var langt væk i sin egen lille rus. Idet sneen stod ned udenfor og han ikke havde noget fast sted at bo selvom det ikke altid var det smarteste her i verden taget i betragtning af at han ikke alene var aurorstuderende, men han også var tatovør. Han havde bare ikke lyst til at bo derhjemme da han var sur på Collin og det var ikke fordi han havde lyst til at plage Keira i denne tid efter deres ikke helt så hyggelige jul hvor han havde fundet ud af hendes far og hans far var gift. Alastair gik en anelse i sin egen verden og forsøgte at få varmen i sin læderjakke hvilket bestemt ikke var det nemmeste her i verden da den trods alt var tynd og lagde derfor sin ene hånd ned i lommen på jakken hvortil han fandt en nøgle. Han stoppede let op for sig selv og kom pludselig i tanke om at det var en nøgle til Olives lejlighed der var lige rundt om hjørnet. Han bevægede sig derfor ganske målbevidst den vej og låste sig selv ind. Han tog ikke sine sko af som han fandt vejen til hendes sofa og faldt nærmest ned i den da han ikke alene var træt, men der var også bare helt enormt rart og varmt i lejligheden. Han regnede ikke med at hun kom hjem og hev derfor et tæppe over sig inden han faldt i søvn på hendes sofa stadig med sine slidte Dr. Martens på.

[Deleted]

Det var den sidste uge af juleferien, og selvom det havde været fristende at blive hos hendes veninde hen over julen eller bare blive Hogwarts. Havde Olive nu alligevel valgt at tage hjem til lejligheden, som hun havde skaffet til sig selv, med ikke helt lovlige metoder. Det havde været et forsøg på at grave flere ting op omkring hendes fars forsvinden, trods at det efterhånden så mere og mere ud som om at han var død.
"Undskyld kan jeg komme til?" en ældre herres stemme vækkede hende fra den spiral af tanker, der havde gjort hun havde stået og stirret på dåse med hakkede tomater, de sidste ti minutter. "Oh, ja selvfølgelig''.
Hun rykkede til siden, så han kunne komme til, og lagde selv dåsen med tomater ned i den stadig utrolig tømme kurv. Heldigvis for hende, havde hendes far som var mugglerfødt stadig brugt almindelige supermarkeder som Tesco, så hun havde en idé omkring hvordan det hele fungerede.

En halv time efter, kæmpede hun sig igennem vinden og sneen der væltede ned over London. Fingrene som var beklædt i handsker, føltes alligevel som om de var ved at falde af, det skulle blive godt snart at komme hjem til lejligheden. Nøglen gled nemt i, hun åbnede døren og fik skubbet sig ind i lejligheden med en pose i hver hånd, fyldt med de aller vigtigste ting, inden hun skulle tilbage til skolen. Hun rynkede dog brynet og stillede poserne fra sig, da hun kunne se afskygningen af våde skoaftryk. Hvad fanden?
Handsker og hue, derefter jakke blev lige så stille taget af. Da hun var afklædt for overtøj og sko, hun kunne fra gangen se en skikkelse der rørte lidt på sig i sofaen. Og varsomt gik hun på tåspidserne hen til sofaen. Forbavselsen var står, da hun så hvem det var der lå og tog sig en lur på hendes sofa. Alastair, men hvordan? Oh, jo selvfølgelig han havde fået en nøgle.
Hun tog en dyb indånding, da hun mærkede grebet omkring maven og brystkassen, hvorfor havde han også sådan en effekt på hende, når hun vidste han ikke var interesseret i hende på den måde? Hun daskede til hans fødder da hun lagde mærke til han ikke en gang havde fjernet sine sko. "Du kunne i det mindste fjerne dine sko, inden du lægger dig i min sofa" mumlede hun tørt, og gik tilbage i gangen for at tage hendes indkøbsposer ind i køkkenet.

[Deleted]

Alastair vågnede op fra sin søvn og så sig forvirret omkring da det pludselig gik op for ham hvor det var han var henne. Eller i hvert fald hvem det var som snakkede til ham. "Eh hva laver du her?" spurgte han ganske forvirret indtil han flyttede sine ben ved at hive dem til sig for så at vende sig rundt for at sætte sig op i stedet for. Han kløede sig ganske let i nakken. "Oh yeah.. Jeg er hos dig" sagde han med et ganske let grin inden han lænede sig frem for at løsne sine sko for så at tage dem af da han bestemt havde tænkt sig at blive hvor han var. Det var koldt udenfor og han havde intet rigtigt sted at bo så han havde ikke lyst til at gå nogle steder. "Oliiive jeg må da gerne sove her i nat. Må jeg ikke?" spurgte han med et varmt smil over sine læber. Han vidste faktisk ikke om hun stadig følte for ham. Han havde jo sagt til hende at det ikke var synderligt smart når han var glad for Keira, men han kunne jo ikke være sammen med hende. Det var virkelig alt for klamt hvis man spurgte ham og han havde behov for at være nær nogen. Han følte sig ensom for efter han havde skredet fra sit hjem hvor Collin og Leslie også boede så havde han nærmest kun haft Keira og hende var han nød til at holde en mindre pause fra efter den juleferie.

[Deleted]

Lyset fra køleskabet lyste hende op og resten af rummet, da hun stadig ikke havde tændt noget af lyset, til hensyn for manden der havde ligget og sovet i hendes sofa. Hun fik stillet de sidste ting på plads, lukkede døren og foldede poserne pænt sammen og lagde dem i en kurv hvor andre plastikposer lå.
En dyb indånding blev taget, hvor efter hun vente sig imod ham. Et nej lå på spidsen af tungen, hun følte virkelig ikke var nogen god idé, taget i betrækning af deres historier. Men det smil der mødte hende, havde jo forhelvede en tendens til at gøre hende blød i knæeen. Og pludselig lå ordet ikke så nemt i munden, et spinkelt ja forlod læberne, før hun rømmede sig og lagde armene over kors. Så nemt skulle det alligevel være!
"Jeg har ikke tænkt at sende dig ud i stormen... Men har du ikke andre du kan være hos?" det var tydeligt at andre havde impliceret kvinden som Alatsair havde følelser for. Eller det var i hvert fald det han havde fortalt, da han til sidst havde taget tyreren ved hornen og sagt at deres forhold skulle stoppe. Et fnys forlod hendes næse, ja hvis man da overhoved kunne kalde det dét. Hvor dum hun dog havde været. Hvor dum hun var!
Hun vente sig rundt og begyndte at rumsterer rundt i køkkenet "Går ud fra du ikke har spist noget endnu" lyset blev tændt, og hun fandt en gryde frem for at gå i gang med at lave en ganske simple tomat suppe.

[Deleted]

Alastair sukkede og rystede ganske let på hovedet. ”Så fik jeg nævnt overfor dig at jeg var hjemme til jul og min stedfars datter var der? Eller hvad damn det nu hedder” sagde han med et dybt suk og rejste sig op for at tage fat i sine sko og gå ud mod gangen for at sætte dem pænt. Man kunne høre hans fodtrin give genlyd henover gulvet inden han kom tilbage igen. ”Nåh, men altså jeg har aldrig set hende fordi min far er en damning prick og guess what. Det er så hygsomt at det var Keira så jeg har virkelig intet sted at bo” sagde han med et ganske dybt suk og havde virkelig svært ved at sige navnet Keira ovenpå det der. Han mistede ganske let sin balance og var lige ved at falde over sine egne fødder som han bevægede sig mod køkkenet. ”Spist?” spurgte han en anelse forvirrede inden der gik noget tid før han rystede på hovedet og kunne pludselig høre sin egne mave lave rumle lyde fordi han var sulten. ”Ikke så meget som en gang hele dagen” mumlede han ganske lavt og bed sig en anelse i læben. Han kunne ikke lade være med at betragte hende en smule for hun var trods alt en virkelig smuk kvinde. Selvom hun egentlig blot var en pige, men han så hende som en ung kvinde. Han havde jo egentlig heller aldrig holdt Olive hundred procent hen med vilje da han ikke havde lyttet omkring hendes følelser før han selv havde indrømmet sine omkring Keira.

[Deleted]

Hun vente sig imod ham, da han begyndte at snakke omkring hvad der var sket i hans jul. Hun prøvede virkelig at have medlidenhed med ham, men efter alt hvad hun var gået igennem, faldt det hele lidt til jorden for hende. Men efter en dyb indånding, fik hun dog følelserne på plads og nikkede kort. Da han var lig ved at falde var hun henne ved ham i et split sekund, vent, var han høj? Hun himlede med øjnene, og vandrede tilbage ind i køkkenet, og lod fingrene glide hen over den løse herre t-shirt som hun var iført, hen over nogle meget slidte og hullede jeans.
"Så må vi jo hellere sørger for at du får noget at spise" hun greb fat omkring det blonde hår og førte det op i en knold så det var lettere for hende at arbejde. Ingredienserne blev fundet frem, og ganske hurtigt fik hun hakket løg, peberfrugter og puttede det ned i gryden der allerede stod og syede med olie i bunden. Det hele blev krydderet godt til med diverse urter og salt og peber.
"Jeg er ked af du ikke har haft en nem jul.. og at det viste sig Keira var et familiemedlem..'' hun vente sig imod ham, med hænderne i et fast greb omkring køkkenbordet.

[Deleted]

Han ønskede heller ikke hendes medlidenhed for det ville være som at række fanden en lille finger. Så ville han tage hele armen. Det var både sikkert og vist. Alastair var ikke bare alene høj. Han var stopfyldt af E og sprut. Det var også derfor han faktisk ikke kunne huske hvordan han overhovedet var nået frem til hendes lejlighed og i starten var han endda sikker på at hun havde været i hans lejlighed hvilket på ingen måde ville give mening for ham. ”Nej nej det er ok. Jeg er faktisk langt mere tørstig” sagde han og åbnede munden ganske kort for at ubevidst understrege præcist hvor tørstig han faktisk var. En del af ham var dog sikker på at han ville blive enormt upopulær hos hende hvis han selv forsøgte at finde et glas lige nu. Det var trods alt også helt med vilje at han blev i døren og betragtede hende i stedet for. At hans mave så igen rumlede over hendes mad var så noget andet så det modsagde sig selv en smule. ”Sådan er det bare. Jeg skulle virkelig aldrig have afvist dig Olive. Det havde været meget bedre for mig” sagde han med en ganske skæv grimasse over sine læber. Han snakkede også ganske direkte fra leveren af fordi han var så påvirket.

[Deleted]

Da han begyndte at snakke omkring at han var tørstig, fandt hun et højt glas frem og begyndte at fylde det med vand. Det blev hurtigt rakt til ham, hvilket gjorde hun var ganske tæt på, da han begyndte at snakke om at han aldrig skulle have afvist hende. Det gippede i hele kroppen, og fik kuldegysningerne til at rejse sig ned af nakken og på armene. Først troede hun på ham, også kunne hun se det. Hans pupiller var alt for store taget i betrækning hvordan han stod i lyset. Han var ikke bare høj var han? Glasset blev presset hårdt imod hans hånd "Hvad er du på?" pressede hun på, hun kunne ikke tro et eneste ord han sagde, og alligevel var der noget tilbage i hende der håbede han sagde sandheden. Også overtog fornuften ret hurtigt, han sagde han ikke skulle have afvist hende. Som i, at han bare skulle have spillet med på hendes lille fantasi, det var jo ikke det hun ønskede! Hun ønskede han havde følt præcis det samme som hun havde, at han gengældte hendes følelser. Hvilket han jo ikke gjorde, hun greb fat i håret og rystede på hoved. "Bare drop det, vi ved begge hvorfor du valgte at gøre det" sagde hun mut og gik over for at fortsætte madlavningen, i håb om at få lidt mere fatning sammen.

[Deleted]

Han smilede varmt da hun fandt ham et glas og tog en stor tår af det. Det var virkelig en skøn følelse at få noget væske inden bors. ”Mig? Er jeg på noget?” spurgte han med et ganske let grin da han faktisk ikke kunne huske det lige nu. Det var først efter nogle sekunder det gik op for ham hvad det var hun spurgte ham om. ”Lidt E, lidt booze. Jeg har det super skøn” sagde han med et smil og nikkede ganske let for sig selv. Han sagde skam sandheden. Faktum var at det havde været nemmere at være glad for Olive i stedet for Keira. Det var derfor han havde sagt som han havde gjort. Ikke kun i forhold til at spille med på hendes fantasi, men det havde været bedre at være faldet for hende. Det var jo et faktum. ”Det ændre ikke på det havde været bedre for alle at være vild med dig i stedet for. Så havde du ikke været blevet såret, så havde jeg aldrig skadet Keira, så havde det været ligemeget med vi er i familie. Alt havde været så meget nemmere hvis mit hjerte havde valgt dig i stedet” sagde han med en skæv grimasse og gik imod hende kun for sætte glasset ved hendes side. Han havde det virkelig ikke spor godt og alt i ham gjorde ondt. ”Så havde jeg faktisk et sted at bo i stedet for at gå rundt og have ondt og vide jeg gjorde dig ondt” sagde han med et svagt suk og var lige ved at miste sin balance.

[Deleted]

Suppen simrede stille, da hun havde fyldt tomater i og vand samt ris. Hun prøvede virkelig at vende det døve orde til, da han begyndte at snakke om hvor meget bedre det havde været, hvis han havde valgt hende i stedet. Hun ville ikke høre det! Hun ville videre, hun ville være en normal 16 årig pige, som forelskede sig i en fra hendes egen årgang. Ganske normal familie, som ventede på hende når hun kom hjem fra Hogwarts på juleferie, eller sommerferie.
Men i stedet var hun fanget her, med en ikke bare skæv person men også fuld. Som hun havde fundet tryghed hos, som hun var faldet så hovedkulds for, at hun ikke havde set alle varseltegnene.
Hun hørte det lille klink fra glasset der blev stillet ved hendes side, og hun vente sig rundt for at kigge ham ind i øjnene. Og lagde en hånd imod hans skulder da han så ud som en, der var ved at miste balancen.
"Hvad er det du vil have?" spurgte hun så, hun forstod ikke hvorfor han sagde det her nu. Var det for at sige undskyld, var det fordi han nu gerne ville prøve det af? Hvad var det helt præcist han ville! "Men du sårede mig, og det du siger nu, gør det bestemt ikke bedre." hendes bryn rynkede sammen, og det var tydeligt at denne pige, ikke længere var 16 år i sind. Hændelserne havde skabt en hård skal og øjne der reflekteret en person der havde oplevet store omvæltninger.

[Deleted]

Han mærkede hånden på skulderen og stoppede op hvilket fik ham til at genfinde balancen. ”Jeg vil ikke have noget som helst. Den ene mulighed er vammel, den anden mulighed er at vælge en pige jeg kun vil såre i processen så jeg vil faktisk ikke noget som helst” sagde han med et ganske bestemt nik. Det var jo ikke fordi han ville til at være med hende. Det ville bare have været lettere hvis det var hende han havde været glad for. Det betød bare ikke at han ville noget som helst. ”Jeg ved godt jeg sårede dig. Det var aldrig min mening. Jeg havde stoppet hvis det var gået op for mig hvordan du havde det” sagde han med et ganske skævt smil og tog let fat i bordkanten for ikke at miste balancen igen da han virkelig var langt væk lige nu. ”Men faktum er det havde været nemmere for alle hvis jeg havde set det og været faldet for dig. Det betyder da ikke at jeg vil have dig nu” sagde han stille og bed sig ganske let i læben. Han overvejede lidt at hoppe op på bordet da det havde været en anelse nemmere hvis han skulle være ærlig, men han lod være da han ikke var klar over hvordan hun havde det med det. Han var trods alt ked af at han havde såret hende da det aldrig havde været hans mening og selvom det ik var præcist det samme han havde udsat Keira for i sin tid så mindede det virkelig meget om det. Det fik ham måske en anelse til at føle at andre godt kunne elske ham, men han bare ikke måtte elske andre for et eller andet højere shit i univserset.

[Deleted]

"Du seriøst dum at høre på lige nu." brummede hun utilfreds, da han synkede skibet lige så hurtigt som han havde ladet det komme ud på vandet. Typisk at hun lige nåede at få nogle forhåbninger, når hun udenmærket godt vidste hvem hun havde med at gøre! "Tror du skal drikke noget mere vand, du ligner en der vælter rundt på gulvet lige om lidt" informerede hun, da hun igen kunne se at han var ved at vælte. Det var da også utroligt, at hun skulle hænge på en fuld og høj, ja hvad fanden skulle man kalde dem? For hvor hun havde troet hun havde en kæreste, havde han jo tydeligvis set det som noget andet. Nej! Nu måtte denne tankegang simpelthen stoppe, det kunne ikke blive ved med at køre i den her syndflod af overtænkning.

"Nemmere for alle? Hm, jeg ved sgu ikke... ville du været stoppet med stofferne? Var du begyndt at tage dit liv seriøst? Behøver du mennesker i dit liv for at få det bedre.. for hvis det er der vi er henne, så har du nok brug for hjælp.. og det er mere hjælp end jeg kan give dig" hun lød måske hårdt, men det var lige så meget bekymring der lå bag. Det var som om det hele bare var eskaleret for ham, siden at hun havde mødt ham. Hun var ikke en gang sikker på, at den mand der stod foran hende, var den hun havde forelsket sig i? Og var det, for det at han havde været farlig og der havde ligget noget bag facaden der bestemt ikke var kønt, havde da sikkert været en del af det som hun havde fundet tiltrækkende. Men det her, det her var for meget.

[Deleted]

Han hævede ganske let det ene øjenbryn da han ikke selv kunne se hvorfor han var dum at høre på. Han nikkede ganske let til han skulle drikke noget mere vand og tog glasset op for at række det ud mod hende for at bede pænt om mere vand. ”Pretty please” sagde han med et smil for ligesom at rent faktisk sætte ord på at han gerne ville have mere at drikke. Han vidste lige nu ikke at han var til besvær, men det ville han helt klart komme i tanke om når han ville vågne næste morgen.


”Ok en ting af gangen Olive. Ikke alle de spørgsmål på en gang” sagde en anelse forvirret da han virkelig ikke kunne følge med. Hun snakkede virkelig alt for hurtigt til hans tempo lige nu. Han var virkelig alt for påvirket til det her. Lidt mad ville dog tage toppen af det. Han havde trods alt ikke spist hele dagen så maden ville helt klart tage toppen af det sprut som var i hans blodbaner. ”Jeg har totalt styr på det hele. Det eneste hjælp jeg har behov for er et sted at sove, lidt mad og et virkelig godt selskab og så er det jo perfekt du er hjemme” sagde han med et varmt smil over sine læber og lænede sig frem for at give hende et kys på kinden. En del af ham regnede vel også med at hun var videre og derfor ville det være ok. Han havde virkelig bare behov for en ven lige nu og hun var den eneste han følte han kunne stole på.

[Deleted]

Hun tog glasset fra ham, med et overdrevet suk over hans barnlige væremåde. Var de sikker på, at det ikke var hende der var ældre end ham og ikke omvendt? Vandet blev fyldt i glasset før hun stillede det foran ham. Hun tog grydeskeen og begyndte at røre rundt i suppen, så den ikke skulle brænde på, hvor efter at blikket vendte op imod uret på væggen. Det fortalte hende at der var cirka femte minutter igen, før at de kunne spise den. Eller i hvert fald så risene ville være kogte, hvilket typisk var en lidt mere behagelig oplevelse, end at spise dem underkogt.

Totalt styr på tingene? Han sejlede, kunne knap nok stå på sine ben eller forstå hvad det i virkeligheden var han sagde. Men hun snerpede blot munden sammen, og bed den irritable bemærkning i sig. Det ville alligevel ikke virke, i hvert fald ikke nu. Hun veg dog tilbage da hun pludselig mærkede hans varme læber imod hendes kind. Elektriciteten der skød igennem hende, var svar nok på at hun bestemt ikke var over ham. Hun sank nervøst det mundvand der havde dannet sig på tungen, og vendte derefter hurtigt tilbage til madlavnings projektet. "Ja det var heldigt.. var?" mumlede hun en smule fraværende.

[Deleted]

Det var som sådan ikke fordi han var barnlig, men han var virkelig noget så langt væk. Det var det som gjorde det og desuden kunne han heller ikke se det barnlige i at sige ’pretty please’. Da hun stilte glasset foran sig tog han det op og tog en tår af det. Det var virkelig forfriskende at få sig noget mere vand og ligeså snart han ville få mad indenbords ville det jo også hjælpe på hans påvirkning fra alkoholen og så ville han minde meget mere om sig selv. Han fulgte hendes blik da hun så op mod uret uden at vide hvorfor, men det var ganske alm. Reaktion på hendes handling.


Alastair følte jo selv at han havde styr på tingene. Også selvom han godt vidste et sted at han faktisk ikke havde det. Han var trods alt virkelig påvirket og derfor følte han at han havde styr på sine ting. Også selvom faktum var at hele hans liv faktisk var godt på vej til at smulre helt. Ikke alene havde han intet sted at bo længere, men han var også begyndt at tage langt flere stoffer end han allerede gjorde. ”Så fordi jeg ik er vild-vild med dig så må jeg ikke være her mere? Hør Olive jeg kan jo ikke gøre for det. Jeg forsøgte aldrig at udnytte dig. Jeg er bare virkelig helt enormt blind overfor følelser” sagde han med et ganske let suk og følte faktisk hans alkoholrus var begyndt at fortage sig.