This was NOT what I'd planned

[Deleted]

Endnu engang så han til med tilfredshed i blikket som hun så på ham. Han kunne nærmest høre hende bande indvendigt i hvert flad hvis han gik ud fra det giftige blik hun sendte ham. "Åh jo du gjorde og jeg tror du kunne lide det," okay nu var han ved at begive sig ud på tynd is, men muligheden var simpelthen for perfekt til ikke at køre den videre.
Det var som en besættelse af en art, han kunne ikke stoppe sig selv fra at gå hende på nerverne når først han var gået i gang. Sandheden var måske desværre at han havde nydt det mere end hende, men det behøvede han jo ikke at fortælle hende, så hellere smide det over på hende som var det den anden vej rundt.
Selv som han lagde hovedet på puden havde han stadigvæk det lidt for brede smil placeret på læberne. Hvorfor skulle hun gøre det så nemt for ham? Man kunne vel egentlig næsten argumenterer for at det var hendes egen skyld at han altid var efter hende, hun gjorde det simpelthen så let.
Smilet blev dog fjernet igen som hun beklagede sig over han flyttede puden mellem deres ansigter. "Altså er du bange for at jeg nikker dig en skalle i løbet af natten eller hvad?" Han forstod måske lidt nærmere at pudemuren var mellem resten af deres kroppe så ingen af dem fejlagtigt ville smide armen om den anden, men ved ansigtet var det bare latterligt. "Jeg gider ikke ligge med en pude helt oppe i ansigtet." Sagde han så i barnlig stædighed og rykkede den ned i rækken.
"Desuden hvad får dig til at tro at jeg ville hyggesnakke med dig, du har jo alligevel intet spændende at berette." Han ville ikke vove den påstand at sige at hun kendte ham rigtigt, men hun vidste uden tvivl langt mere om ham end han vidste om hende og det var faktisk en anelse frustrerende.
Nu var det ham som hævede et bryn, "om ikke andet ville du sikkert gøre det bare for at få lov til at betragte min flotte overkrop." Han sendte hende et kækt smil med det tykke lag af arrogance der gjorde ham så genkendelig. Egentlig var det ment som en joke, men det kom nok bare ikke helt ud på den måde.

[Deleted]

Leia havde nok aldrig før været så sammenbidt, som hun var lige i dette øje blik. Hvad i alverden bildte han sig ind?! Den lille mide troede han kunne komme her og... fortælle sandheden. Det var vitterligt bare det han gjorde. Men det blev da over hendes lig, om han nogensinde skulle finde ud af, at han lige havde røbet sandheden om det åndssvage kys. Hun havde ikke engang lyst til at indrømme det overfor sig selv, at det faktisk ikke havde været helt dårligt at kysse ham. Hun skubbede også tanken væk nu, så hurtigt som overhovedet muligt, hvorefter hun rullede med øjnene. "Åh ja, helt sikkert, for jeg er lige som alle de andre piger, der bare dåner over at få lov til at røre en Price," sagde hun og sørgede for, at ironien dryppede af hvert et eneste ord hun sagde. Hun havde mest af alt lyst til bare at vende ryggen til ham og ignorere ham, til han gav op og hun kunne sove i fred. Men et eller andet holdt hende fra at gøre lige præcis det. Endnu engang måtte hun rulle med øjnene ad hans dumme kommentar. "Jeg kan jo ikke risikere, at du begynder at kysse mig igen," gav hun igen, med et næsten tilfreds smil om læberne. Det var meget lille og nemt at overse, men det var der, i et øjeblik. Hun lod ham dog lægge puden ned i fodenden alligevel, og valgte så fortsat at kigge op i loftet. Det var nemmere end at kigge på ham. "Næ, du har ret, jeg har et umådeligt kedeligt liv, i forhold til dit. At være model er jo ingenting sammenlignet med at arbejde i Ministeriet," sagde hun, igen med ironien dryppende af hvert ord. Hun havde dog et nærmest uskyldigt lille smil på læberne, da hun drejede hovedet for at kigge på ham, inden hun sagde det. Hendes blik vendte dog hurtigt tilbage til loftet igen. Hun følte sig ovenpå igen, efter han havde valgt at nævne kysset. Det gjorde bare, at hun havde endnu mere lyst til at vinde over ham. Bevares, hun kunne godt lide at konkurrere, men når det handlede om ham, ville enhver fiber i hende gøre hvad hun kunne for at vinde deres, hvad der virkede som uendelige kamp.
"Mmh, ja, for det er jo slet ikke fordi jeg bare gerne vil have varmen. Du kan godt tage kulden, du er jo en mand," sagde hun og lagde drillende tryk på ordet 'mand', som om hun nærmest mente, at han bare var så langt fra at være en mand. Det var slet ikke fordi hans overkrop ikke var pæn at kigge på, tværtimod. Men hun ville ikke give ham - eller hende selv - fornøjelsen af, at hun stirrede lidt for meget på hans overkrop. 

[Deleted]

Igen vendte det alt for selvsikre udtryk tilbage på hans læber og han nikkede som han komplet ignorerede hendes sarkasme - igen. "Præcis, du er en af de heldigt udvalgte." Kommenterede han en smule for muntert. Dette her passede ham virkelig storslået, han elskede at have noget at kunne bruge mod hende. Desværre kunne han ikke benægte at kysset også havde været nydt ligeså meget fra hans side som det nok havde fra hendes - hvis det i det hele taget havde været nydt fra hendes side.
Kommentaren fik også et svagt smil til at bryde frem på hans læber, udelukkende fordi han ikke kunne lade være med at more sig lidt ved tanken, "som om du ikke ville elske hvis jeg gjorde," gav han simpelt tilbage. Det var så underligt både at hade hende så inderligt og så alligevel at være blevet lidt varm på hende, hvordan var det i det hele taget sket? Hvordan var han endt med at falde for hende, når han ikke kunne udstå hende.
Han sukkede lidt for sig selv og løftede så sit hoved så det hvilede på hans hånd, "jamen udmærket Callahan, hvorfor har en perfekt kvinde som dig, med det perfekte job og verdens mest spændende liv ikke nogen kæreste?" Skønt hans tone var en smule spydig, var han faktisk oprigtig interesseret i at høre det. Han ville jo gerne vide mere om hende, om ikke andet så bare for at hun ikke var den eneste der vidste en hel masse om ham. Måske der var noget han kunne bruge imod hende når han en skønne dag kom til fornuft og ikke længere havde en tendens til at få dårlig samvittighed over det.
Denne gang kunne han ikke holde en kort latter tilbage. Den nærmede sig nok at være den mest oprigtige latter han havde haft i hendes selskab, "Altså jeg har da et par natbukser du kan låne hvis du fryser så meget frosenpind." Gav han tilbage, hans toneleje var langt mere drilsk end hånligt lige nu. Måske søgte han lidt ubevidst at bryde isen imellem dem, ellers ville det nok ende med at blive en meget lang nat selvom de jo selvfølgelig kunne sove sig ud af det meste af den.

[Deleted]

Leia rullede øjnene, da han fuldstændig ignorerede hendes sarkasme. Hun kunne slet ikke arbejde med ham, hun anede ikke om han gjorde det med vilje, eller om han rent faktisk var for tykpandet til at forstå sarkasme, når det omhandlede hans ego. Det var noget så irriterende og trættende, at han var så opblæst som han var, hun kunne slet ikke forstå at nogen kunne opføre sig så upassende. En ting var at være glad for sig selv og sin krop, en anden ting var at forgude sig selv, som han åbenbart gjorde. "Jeg føler mig simpelthen så heldig, at en opblæst, egoistisk nar vil tale til mig," sagde hun, og gjorde denne gang både brug af sarkasme og grimme ord omkring ham, bare så hun kunne være sikker på, at han ikke kunne misforstå det, om det var med vilje eller ej. Hun rynkede panden og rystede på hovedet, nok mere i ren stædighed end noget andet. "Hvorfor ville jeg elske at en slimet type som dig gjorde det igen?" spurgte hun med en spydig og stædig tone. Hun ville ikke indtage alkohol i nærheden af ham igen, da hun tydeligvis ikke kunne stole på sig selv i sådan en situation, og hun ville virkelig ikke udsætte sig selv for en skrækkelighed som denne igen. Det her ville også være første og sidste gang, hun satte fod i hans hjem. "Jeg ved heller ikke hvorfor du overhovedet kyssede mig i første omgang," sagde hun, det var faktisk nok mest fordi hun egentlig gerne ville vide det, fremfor at det var en måde hvorpå hun kunne få ham til at lade være, som hun bildte sig selv ind det var. "Fordi jeg ikke behøver en kæreste for at fuldende mit liv og gøre mig lykkelig, spade. Mit liv handler om mig, ikke om at finde en at dele det med," fortalte hun ham og blev faktisk en anelse overrasket over, hvor ærlig hun var overfor ham. Det lød måske som noget hun havde læst som et inspirerende citat et sted, men hun havde lært uafhægighed fra barnsben af, hvilket havde kommet hende en del til gode i model verdenen, og hun var ikke typen der sukkede desperat efter en kæreste og ledte efter en omkring hvert hjørne. Hvis der kom en der fangede hendes interesse, så var det bare bonus. "Ellers tak, jeg nøjes med dynen," sagde hun og så en anelse undrende på ham, da hun godt bemærkede, at hans tonefald ændrede sig fra det sædvanelige spydige og overlegne han gjorde brug af. Hun vidste dog ikke hvorfor.

[Deleted]

Han førte en knyttet næve op til sin mund som han rømmede sig en smule ved hendes udtalelse. "lækker" rettede han hende og gentog så sætningen for helhedens skyld. "Egoistisk, opblæst, lækker nar." Han sendte hende et selvsikkert smil. Hvor han dog elskede at gå hende på nerverne, sommetider følte han at det var den eneste fornøjelse han havde i sig ellers så triste og forpligtende liv.
Begge bryn blev skudt i vejret ved hendes barnlige kommentar, "slimet? Er det virkelig det bedste du kunne komme op med?" Han forsøgte meget ihærdigt at skjule hvor underholdt han var af det udelukkende fordi han mente at han havde grinet nok i hendes selskab for én aften.
Spørgsmålet fik ham faktisk til at reflektere lidt. Han vidste jo godt hvorfor, det var fordi han var fuld og havde et mindre crush på hende, men det kunne han jo aldrig fortælle hende. På den anden side ønskede han faktisk heller ikke at være voldsomt flabet overfor hende eftersom det måske var hans eneste chance for at aflæse om hun måske havde bare en lille bitte smule for ham også. Noget hun sikkert lynhurtigt ville kunne skjule i afsky hvis han var provokerende. "Jeg var fuld og lod mig rive med i et kort svagt øjeblik, sagsøg mig bare." Han betragtede hende kort og lod sig efterfølgende falde helt om på ryggen med en arm under hovedet og stirrede op i loftet.
"Det er sjovt som du altid beskylder mig for at være den uhøflige, har du bemærket hvor meget du har svinet mig til indenfor de sidste ti minutter når jeg bare forsøger at have en normal samtale med dig." Kommenterede han og drejede så hovedet mod hende igen, "men okay, det lyder temmelig kedeligt i længden." Svarede han så og drejede sig tilbage om på siden for bedre at kunne se på hende igen, "desuden hvem siger ikke at dit liv ikke kan handle om dig selvom du får en kæreste. Han - eller hun - kunne vel godt berige med nogle ting?" Nu var det ikke fordi Vince selv gik med planer om at blive gift og den slags for når det kom til stykket regnede han ikke med at have det store valg anyway, i hvert fald ikke når Leia og han sluttede deres løgn.
Han trak på skuldrene, "det styrer du selv, hvis du ombestemmer dig ligger de i nederste skuffe i komoden." Informerede han ligegyldigt.

[Deleted]

Leia kiggede på ham i et par øjeblikke, mens hun forsøgte at finde ud af, om han mente hvad han lige havde sagt. Men selvfølgelig gjorde han det, han var umådelig opblæst og tænkte kun på sig selv, ingen andre. Og så synes han vel også alt det her var en stor joke. Han kunne nok slet ikke tage noget seriøst, overhovedet. "Egentlig ikke," sagde hun så bare, mens hun rynkede en anelse på næsen. Jo, han så godt ud, men det var hun på ingen måde parat til at indrømme, for det ville udelukkende give ham mere selvtillid, hvilket han virkelig ikke havde brug for. Plus hun var sikker på, at han aldrig ville lade hende glemme det, hvis hun erklærede sig enig i, at han var lækker. Hun hævede et øjenbryn. "Nej, langt fra. Hvis du ikke har bemærket det, har jeg kaldt dig mange andre ting, og jeg kunne sagtens komme op med et værre ord at bruge om dig, men modsat dig, er jeg rent faktisk et ordentligt menneske," sagde hun, hvorefter hun rullede med øjnene. Han ville helt sikkert også sige et eller andet åndssvagt til det. Alt hvad der kom ud af hans mund var utroligt dumt at høre på. Hun sagde intet, da han forklarede, hvorfor han havde kysset hende. Det var en ret god undskyldning han kom op med, en hun selv kunne bruge, hvis han spurgte hvorfor hun havde kysset ham tilbage. En hun faktisk også kunne bruge overfor sig selv. Det ville hun overbevise sig selv om, var sandheden; hun havde bare været fuld. "Kalder du virkelig det her en normal samtale? Så gad jeg virkelig ikke have en unormal samtale med dig," sagde hun og måtte endnu engang rulle med øjnene. Nogle gange var han simpelthen for dum at høre på, og han mente åbenbart, at der intet var galt i hvad han sagde. Ikke at hun forventede andet fra ham, når hun havde set hvordan hans forældre var, så var det klart deres barn var blevet sådan som Vincent var. Hun trak på skulderen. "Det kan det også. Men du spurgte hvorfor jeg ikke havde nogen kæreste, hvis mit liv var så perfekt, som om det ikke kan være perfekt uden en kæreste. Og det kan det sagtens," sagde hun, selvom hun tvivlede stærkt på, at han var enig. Hun svarede ikke på hans kommentar om natbukserne, hun kunne ikke se hvorfor hun skulle. Hun ville ikke have mere af hans tøj på end højest nødvendigt.

[Deleted]

Det smørrede smil voksede kun i takt med hendes frastødte udtryk. Han var godt klar over at han nok ikke ligefrem lå som nummer et på hendes hitliste over fyre, men det bedtød jo ikke at han ikke kunne spille lidt på sin charme alligevel. For charme mente han helt sikkert var en egenskab han besad.
Skulle sandheden frem anede han faktisk ikke om han var hendes type udseendesmæksigt, men på den anden side havde han heller aldrig troet at han ville falde for en rødhåret - de havde alt for meget temperament, en teori Leia jo sådan set kun havde bekræftet.
Desværre efter at have lært hende at kende og alt det havde hans syn på hende ændret sig, skønt han slet ikke kunne gennemskue hvad det var hun gjorde der var årsag til at han lod sig selv hive ind i hendes net når han burde løbe skrigende den anden vej.
Han fnøs i tydelig benægtelse, "et ordentligt menneske? Det skjuler du godt." Han hævede hovedet op så det hvilede på hans hånd imens albuen var solidt plantet i puden.
Som havde han læst hendes tanker tilføjede han så, "men jeg kunne selvfølgelig også spørge dig om hvorfor du kyssede mig tilbage?" Brynene blev atter skudt i vejret og han så nysgerrig på hende. Dog var han ikke helt sikker på om han havde lyst til at kende svaret. Forklaringerne han kunne komme op med inde i hans hoved ville nok lyde langt bedre i hans øre end hvadend for en undskyldning hun ville give ham.
En smule irriteret over at hun ikke følte samtalen indgik under kategorien "normal" sendt han hende blot et skeptisk blik, "hallo, den er da mere civil og normal end hvad vi plejer at snakke om." Svarede han stædigt.
Han betragtede hende bare i nogle lange sekunder uden at sige noget, som forsøgte han at læse hende som en åben bog. Ikke at det fungerede for ham, men han forstod bare ikke helt hendes syn på kærestedelen. Eller måske gjorde han, det var jo heller ikke fordi han selv længtes efter en kæreste, nærheden måske, men ikke hele showet med at lære hinanden at kende og alt det. Måske fordi han ikke så nogen pointe i det hans forældre havde jo sikkert en helt ide om hvem der var værdig nok til at bære deres efternavn. Om Leia var en af "de få udvalgte" vidste han faktisk ikke, de lod til at kunne lide hende, men det betød jo ikke noget når hun aldrig ville falde for ham.
Han tvang sig selv lidt ud af tankerullen som det gik op for ham at han havde ligget og stirret på hende i akavet lang tid. "Jeg lærer nok aldrig at forstå dig." Konkluderede han så og sukkede let som han trak på skuldrene.

[Deleted]

Leia måtte endnu engang - en ud af utallige gange, efterhånden - rulle med øjnene af en kommentar han kom med. Hun vidste at hun var et ordentligt menneske, måske var hun ikke sit bedste jeg overfor ham altid, men det var altså altid kun når han fortjente det, at hun ikke var flink mod ham. Han bragte det værste frem i hende, fordi han altid, uden nogen som helst grund, gik hende på nerverne. Og hun havde faktisk ved flere lejligheder vist ham, at hun stadig kunne behandle ham godt, selvom han var lidt af en tumpe. "Jeg er her, på trods af at det strider imod alt i mig, er jeg ikke? Det havde jeg ikke gjort hvis jeg ikke var et ordentligt menneske. Jeg får intet ud af det her selv, det er udelukkende for din skyld, så dine forældre kan tro du rent faktisk dater en fuldblod," sagde hun, med en utålmodig undertone til sin stemme. Hun blæste det måske lidt op, for havde hun virkelig slet ikke haft lyst, var hun jo aldrig dukket op. Hun var nok mest bare nysgerrig efter at vide, hvordan der var i hans hjem, og om hans forældre var lige så slemme som han gjorde dem til - og det havde hun så erfaret, at det var de. Hun mærkede hendes kinder varme en smule op, men hun håbede på at mørket kunne skjule den svage rosa farve der tittede frem på dem. "Fordi jeg var fuld, og jeg ikke anede hvad jeg lavede," svarede hun ham, og man kunne langt fra spore i hendes stemme, at hun var pinlig berørt over det, eller at hun løj så det drev. Det ville hun jo heller ikke indrømme overfor sig selv, så det var nok derfor det lød så overbevisende. Hun sukkede en anelse og kiggede op i loftet. "Det har du så ret i," mumlede hun lavmælt, da det ikke ligefrem glædede hende at give ham ret. Men heldigvis var det da en lille ting at give ham ret i. Da der pludselig blev stille fra hans side, vendte hun sig om for at kigge på ham med et spørgende udtryk i ansigtet, men han så ud til at vende tilbage til denne verden i det øjeblik hun kiggede på ham. "Til det kan jeg kun sige i lige måde," sagde hun så, hvorefter hun tog en beslutning om at det var mere end rigelig snak mellem dem. Hun trak dynen op til hagen og vendte sig med ryggen mod ham, og lagde sig godt til rette. "Godnat," sagde hun, en anelse afmålt, før hun lukkede øjnene. Hun var en anelse i tvivl om, om hun overhovedet ville kunne falde i søvn med ham så tæt på sig.

[Deleted]

Den næste sætning satte faktisk tankerne igang i hovedet på ham eftersom hun jo havde ret. Hun fik jo sådan set ikke noget ud af at møde op her, ærlig talt havde han stadigvæk ikke forstået hvorfor hun var her. På den ene side havde han lyst til at komme med en flabet kommentar om at hun jo kun var kommet fordi hun ikke kunne lide at sige nej, men på den anden side så ønskede han for én gangs skyld ikke at være en røv omkring det.
Det betød dog ikke at han ikke var nysgerrig omkring det. "Så hvorfor vil du egentlig hjælpe mig? Jeg troede du hadede mig overalt på jorden." Hans stemme var ikke hånlig nærmere uforstående og skeptisk, sidstnævnte fordi han synes det var en underlig situation hun havde sat sig selv i hvis hun virkelig hadede ham så inderligt.
Svaret omkring kysset var ikke lige det han havde håbet på, men han lod det gå for nu. "Fair nok," mumlede han bare. Han var ellers sikker på at han havde følt kemi imellem dem, så det var bare voldsomt fustrerende hvis han var den eneste der havde mærket det. Noget sagde ham at hun også havde følt det i kysset, men at hun - som han - bare var for stolt til at indrømme det. Eller også var det bare et falsk håb fra hans side. For pokker hvor var han hårdt ramt efterhånden.
"Jeg har ofte ret faktisk og alligevel bliver du altid overrasket." Konkluderede han som var det en hver mands viden.
Han kunne ikke helt lade være med bare at kigge på hende som hun slog fast at hun ville sove. Det var meget underligt for ham at ligge så tæt med hende og han kunne ikke helt finde ud af hvordan han skulle håndterer det. På den ene side havde han lyst til prøvende at ligge en arm omkring hende og på den anden side modstod han fristelsen til at skubbe hende ud af sengen. Han var ikke længere i tvivl om at han desværre havde fået et mindre (eller større) crush på hende, men han kunne bare ikke afgøre med sig selv om han skulle agerer på det eller ignorerer det. "Godnat." Svarede han knap hørbart. Han blev simpelthen nød til at finde en løsning på dette her, men for nu måtte han også hellere få lidt søvn.

[Deleted]

Leia var mildest talt dybt frustreret over, at han valgte at stille hende det spørgsmål. Hun kendte jo ikke engang selv svaret. Hun anede simpelthen ikke, hvorfor hun havde valgt at stå op i dag, tage et af sine bedste outfits på og tage hele vejen herhjem. Selvfølgelig havde hun været tæt på at vende om, da hun næsten fortrød, efter hun havde ringet på, men da havde det været for sent. Når hun ikke engang selv kendte svaret, hvordan i alverden skulle hun så kunne svare ham på det? "Det.. det er kompliceret," sagde hun, men fortrød det så snart ordene var ude af munden på hende. Hun bed sig i læben og rynkede panden en anelse. Hun ville jo ikke give ham en forkert idé, hvilken idé han ville få ud af så svævende et svar anede hun ikke, men det kunne jo være han ville ende op med at tro et eller andet. "Jeg ville bare være flink, okay? Hvis du ikke bryder dig om det, så kan du selv få lov til at fortælle dine forældre, at det hele var løgn," skyndte hun sig at tilføje, med den samme gamle irriterede tone, som hun havde så fint reserveret til ham, efterhånden. Hvis bare han havde holdt sig fra at stille det spørgsmål, men nogle gange var det altså bare som om han kunne se direkte ind i hendes hoved, for at se hvad hun bare absolut blev mest frustreret eller irriteret over, og så gjorde eller sagde han absolut lige det aller værste han kunne. Hun kunne simpelthen ikke komme på nogen mere irriterende end ham. Hun fnøs bare en anelse, da han sagde han ofte havde ret. Det passede jo langt fra, det vidste hun godt, og hun ville egentlig bare hellere sove, end at diskutere videre med ham, for det var som om de aldrig kom til en afslutning. Der var hele tiden et eller andet mellem dem, de gik hinanden vanvittigt meget på nerverne, og alligevel var det nogle gange nærmest elektrisk mellem dem. Hun hadede den tanke, så hun valgte hurtigt at tvinge sig selv til at tænke på noget andet i stedet.

Tid

Egentlig vågnede Leia op med en god følelse i kroppen. Hun havde sovet ret godt, havde ikke haft nogen alarm sat til der vækkede hende på en ubehagelig måde, og solen strålede ind gennem vinduet. Det virkede til at det ville blive en god dag. Det var så lige inden hun huskede, hvor hun befandt sig. Hun rynkede panden, stadig med lukkede øjne, da hun pludselig mærkede en arm omkring sig. Det kunne simpelthen ikke være rigtigt. Hun åbnede øjnene og stirrede direkte ind i ansigtet på en sovende Vincent. Hun gav et lille gib i hele kroppen, da hun fik et chok over, at hun var så tæt på ham, at hun kunne se de individuelle øjenvipper på hans lukkede øjne. Hun drejede hovedet og kiggede sig lidt omkring, så godt som hun nu ellers kunne, da hun var fanget under hans arm. Puderne hun havde lagt som en barriere mellem dem aftenen før lå spredt hulter til bulter ud over hele sengen, så det ud til, og dynen var skubbet ned til deres hofter. Hun kunne mærke Vincent's vejrtrækning gennem hans næse på sit ansigt og hun rynkede en anelse på næsen, mens hun overvejede, om hun skulle lade ham vågne af sig selv og opdage hvordan de lå, eller om hun skulle være ond og vække ham på en voldsom måde, ved at rive sig selv væk fra ham.

[Deleted]

Der herskede ingen tvivl om at hendes mindre indrømmelse den forgående aften havde sat sine spor i ham. Hun havde gjort det fordi hun ville være flink overfor ham det havde han helt ærligt aldrig troet skulle overkomme hende. Han havde haft så meget lyst til at spørge videre ind som fx. hvorfor hun havde ønske om at være sød ved ham og om hvor længe hun have tænkt at spille med på løgnen, men på den anden side havde det føltes lidt som at presse citronen og det ønskede han heller ikke.
Kunne det være det lillebitte hul han havde ledt efter, hans minimale chance for at charme sig ind på hende? Et eller andet måtte jo have fået hende til at ville hjælpe ham om det så var kysset, om hun følte at hun stod i gæld til ham - hvilket var yderst tvivlsomt - eller om det var en helt tredje årsag anede han ikke, men han havde simpelthen ikke kunne slippe tanken igen og han havde brugt ufattelig lang tid på bare at ligge og vende og dreje sig i sengen, imens hans hjerne arbejdede på højtryk.
Det der var så frustrerende var at hun altid havde det med at overraske ham, både på godt og ondt. Bedste som han troede han havde regnet hende ud slog hun helt over i den anden boldgade. Han var først faldet i søvn længe efter han havde hørt hendes vejrtrækning blive tungere og han havde brugt lange minutter på bare at ligge og studerer hendes afslappede ansigt, skønt det lød lidt creepy når han tænkte en ekstra gang over det.
Resten af natte havde ligeså været urolig for ham. Han havde været vågen en del gange både fordi det havde virket underligt at ligge sammen med hende, men også fordi han havde haft en masse underlige drømme omkring hele situationen. På et tidspunkt havde han skubbet nogle af puderne væk fordi de generede ham og først da var han endt med at falde i søvn.
Det var ikke solens lune stråler gennem vinduet der vækkede ham, ej heller var det følelsen af at dynen var blevet skubbet ned så hans bare overkrop lå fri. Det var bare den der fornemmelse der fortalte at der foregik et eller andet omkring ham. Han forsøgte at ignoerer det til at starte med og nægtede egentlig at vågne op, han sov lige så godt. Han varmede sig dejligt op af personen ved siden af ham fordi hans arm holdt hende tæt ind til sig. Måske var det i virkeligheden det der vækkede ham. Bevidstheden om at der lå en i hans arme og at personen var begyndt at vågne.
Træt og uoplagt åbnede han langsomt øjnene og blinkede et par gange imod det skarpe lys fra solen der stod lige ind i ansigtet på ham. Det var her han så hende. Meget tæt på hans ansigt lå ingen anden end Leia Callahan og stirrede tilbage på ham.
I brøkdelen af et sekund vendte hele den foregående aftens minder tilbage til ham og han kastede sig baglæns i sengen og trak i samme proces armen til sig som havde hun brændt ham. Han følte sig pludselig meget vågen som han stirrede på hende med et forvirret blik.

[Deleted]

Leia kunne ikke lade være - hun endte op med at grine, da der gik meget få øjeblikke fra da Vincent først begyndte at røre på sig, til han åbnede øjnene og pludselig kastede sig væk fra hende, da han opdagede, at de lå tæt på hinanden. Godt nok nåede hun ikke at vække ham på en tarvelig måde, men det her var også sjovt, heldigvis. Og et eller andet sted, ville hun gerne have at han opdagede, at han havde haft armen om hende, ikke omvendt. Hun havde været fuldstændig låst inde i hans greb, og havde ikke kunnet flytte sig, uden at han var vågnet af det. "Nåh, du er vågen," sagde hun, som om han ikke lige havde kastet sig væk fra hende på en meget dramatisk måde. Hun satte sig op i sengen og strakte sig, uden at kommentere på, at de nærmest havde ligget flettet ind i hinanden. Hun var meget sikker på, at han ville kommentere på det. "Sovet godt?" spurgte hun så, mens hun lod en hånd glide let gennem det røde hår, for at rede det en anelse, samt at sætte det lidt bedre, end det uden tvivl havde gjort lige da hun var vågnet. Heldigvis så hun godt ud med halvrodet hår, syntes hun i hvert fald selv. Endnu engang strakte hun sig, hvilket resulterede i, at hans trøje faldt en anelse ned og afslørede hendes ene, blege skulder. Hun så sig omkring i værelset, der så ud som det havde gjort aftenen før, nu bare badet i sollys. Hun rejste sig op og gik over mod altanen, hvor hun kiggede ud. Hvor lidt hun end kunne lide det her, indenfor i huset, i selskab med Vincent, som altid irriterede hende grænseløst, og hans blodfanatiske forældre, måtte hun indrømme, at der var utrolig smukt i omgivelserne omkring huset. Hun kunne ikke lade være og åbnede dørene til altanen, så den kølige luft ramte den bare hud på hendes ben. Hun gik derud, selvom det var utrolig koldt på hendes fødder, men hun smed armene om sig selv, som om det hjalp overhovedet. Hurtigt så hun sig omkring og tog området ind, før hun gik tilbage ind på værelset, dog uden at lukke altandøren igen. De havde godt af noget luft. "Jeg håber ikke dine forældre forventer vi spiser morgenmad med dem?" spurgte hun med et hævet øjenbryn, hvorefter hun gik hen i sengen, nuppede dynen der alligevel bare lå i fodenden af sengen, og viklede den om så sig selv, mens hun satte sig i sengen igen.

[Deleted]

I nogle korte sekunder var Vince hoved et stort virvar af tanker og følelser. Både vrede, forvirring og desværre også en rar varm følelse der var kommet af at ligge tæt med hende. Der var bare noget over at få lov til at holde hende ind til sig, men igen var det en af de ting han aldrig nogensinde ville indrømme.
Han mumlede et eller andet utydeligt som svar på hendes spørgsmål som han trillede om på ryggen og lod hånden glide ned over sit ansigt. Han havde fundet hendes pudemur uhyre morsom om aftenen, nu var han bare lidt irriteret over at den ikke havde holdt. Han gned sine øjne let og drejede så langsomt hovedet for at kigge på hende.
Hvordan kunne hun se godt ud selv når hun lige var vågnet, ja hendes hår var uldret, men ellers var hun da stort set fejlfri. Denne konstatering udløste et nyt højlydt opgivende suk og han lod den ene hånd glide gennem hans lyse hår der strittede uvilkårligt i alle retninger.
De blågrå øjne faldt atter på hende som hun strakte sig, hvor var det dog belastende at han havde fået et crush på hende som han ikke helt var i stand til at stoppe igen. Han kunne også mærke hvordan hjertet speedede op som blusen gled ned og hendes ene skulder kom til syne. Han bed sig en smule i læben og tvang blikket væk så han ikke bare endte med at ligge og stirre på hende (alt for længe af gangen).
Han hævede sig selv på på albuerne bag sig. Nu var det ikke fordi han selv mente at han var morgengrim, ja hans hår strittede temmelig ureagerligt og han så en smule søvndrukken ud, men det var da også det. "Jeg sov gankse glimrende tak." Svarede han i en ligegyldig tone, uden at have lyst til at bringe den uheldige opvågning på banen. "Hvad med dig?" Nu var det ham som satte sig op. Han strakte sig som hun havde gjort kort forinden inden han slog dynene til side for at rejse sig helt op og strække sig på ny.
Han sendte hende et ret sigende blik da hun snakkede om morgenmaden, "selvfølgelig forventer de at vi spiser sammen," besvarede han og gik over til sit klædeskab, "faktisk undre det mig lidt at der ikke har været nogen og vække os endnu," han holdt en kort tænkepause, "de må tro at vi har været oppe det meste af natten." Han sendte hende et lidt sigende blik og trak et par store lyse badelagner frem. "Kunne jeg friste med et morgenbad?" Spurgte han så og så på hende med et kryptisk smil som havde han ikke lige kastet en pervers hentydning i hovedet på hende. Selvfølgelig mente han ikke at de skulle bade sammen, men han fik det bare bedre med sig selv hver gang han prikkede lidt til hende.

[Deleted]

Leia var egentlig ligeglad med hans svar om, om han sov godt. Men det kom faktisk en anelse bag på hende, at han sagde han sov godt. Hun havde sovet gennem hele natten selv, og anede derfor ikke, hvor længe der var gået, før han havde skubbet puderne væk og havde lagt armen om hende, men uanset hvornår det var sket, havde det stadig været en del af hans søvn, som han nød. Hun sendte ham et blik som om hun synes han var underlig, men valgte ikke at kommentere på det. Hun trak på skulderen. "Jeg sov fint," svarede hun kort for hovedet. Det undrede hende egentlig lidt, for hun plejede ikke at sove så tungt, når hun sov nye og uvante steder. Hun plejede at være længe om at falde i søvn, samt sove uroligt gennem natten og vågne flere gange. Men i nat havde hun sovet som en sten, af en eller anden grund. Dog glædede hun sig til at sove i sin egen seng i nat. Hun rullede med øjnene, da han allerede så ud til at være hans normale, irriterende jeg. Det tog godt nok ikke længe, fra han var vågnet til han nåede dertil. "Det kunne være de ikke havde noget imod at sende en husalf op med morgenmad til os på sengen," sagde hun og trak endnu engang på skulderen. Hun kunne ikke se hvorfor han overhovedet ville overveje at spise morgenmad med sine forældre, og især ikke sin far, efter gårsdagens episode ved aftensmaden. "Tror du overhovedet de vil spise med os efter i går?" spurgte hun, uden egentlig at tænke over, at han måske ikke ville tale om det. Men hun nævnte jo ikke noget specifikt, så umiddelbart troede hun, at hun var uden for farezonen. Hun rynkede panden med hans lumre kommentar om, at hans forældre troede de måtte have været sent oppe. Godt nok havde de talt en del, før de var gået i seng, men så sent var det heller ikke blevet, og hun brød sig ikke om tanken om, at hans forældre regnede med, at de fjollede rundt i sengen, mens de var i huset. Dog nåede hun ikke at kommentere på det, før han foreslog et bad. Endnu engang måtte hun rulle med øjnene. "Jeg har intet skiftetøj, så selv hvis jeg ville i bad - alene - vil jeg ikke tage mit beskidte tøj på, når jeg har været i bad," sagde hun og rystede lidt på hovedet. Hun kunne ikke rigtigt se pointen i et bad, når hun var tvunget til at tøffe rundt i kjole og høje hæle.

[Deleted]

Han var nok et eller andet sted lettet over at hun også valgte bare at slå det hen uden at kommenterer på at han havde holdt hende fast i et jerngreb til morgen. Det var underligt for han havde aldrig haft piger overnattende herhjemme før og sov han hjemme ved en pige - hvilket kun var sket ganske få gange - plejede han som regel at være ude af døren inden hun vågnede op.
Vince kunne ikke undgå at smile underholdt ved hendes naive tankegang, "jeg tror aldrig nogensinde jeg har spist mad i sengen, ikke engang når jeg har været syg," kommenterede han ærligt. Maden blev altid spist i spisestuen uanset hvad, om det var fordi at "familien skulle spise sammen" eller fordi hans mor ikke gad have pletter på sengetøjet kunne han kun gisne om.
Da hun valgte at bringe gårsdagens hændelse op forsvandt smilet og han kiggede på hende med et lidt gennemtrængende blik lidt som om at han forsøgte at vuderer om han havde lyst til at bevæge sig ind på det ret følsomme emne med hende.
Han valgte dog lidt tøvende at give det en chance. "Tja, der bliver nok en lidt akavet stemning hvor min far sidder og skuler til mig over maden imens han ignorerer alt jeg siger, sådan vil han nok være de næste par dage, men der er intet nyt under sole der." Sætningen blev afsluttet med et skuldertræk som betød det ingenting, selvom hans blik og den bitre undertone i hans stemme meldte en lidt anden historie.
I virkeligheden kunne han slet ikke fordrage når hans far ignorerede ham udelukkende af den grund at de ikke var enige om tingene. Han hadede at hans far så ham som familiens store fiasko og det gjorde faktisk ondt selvom han ville gøre alt for at skjule det. Det var anstrengende altid at skulle kæmpe for sin fars accept, men han nægtede at giver efter på de punkter hans far ville have ham til om det så betød af accepten aldrig ville tilsmile ham.
Opslugt af sine tanker gik der lige et par sekunder før det gik op for ham at hun snakkede til ham igen, et svagt smil krængede sig op i den ene mundvig da hun tydeligvis havde fanget hans drilagtige hentydning, "jeg havde da ikke tænkt mig at gå med dig og skrubbe dig på ryggen," kommenterede han som havde hun misforstået ham fuldkommen. "Men altså, jeg har et par jogginbukser og en tshirt du kan låne, medmindre du selvfølgelig gerne vil spise morgenmad i gallatøj?" Åh ja han nød nok denne her situation en kende for meget til sit eget bedste.