This was NOT what I'd planned

[Deleted]

Leia stod en anelse akavet helt henne ved døren. Hun havde godt set at Vince havde stået ude på balconen, da hun kom ind på værelset, men han havde alligevel hørt, at hun var kommet ind. Hun trak på skulderen, da han sagde at han troede hun var taget hjem. "Lidt svært at forklare det overfor din mor," sagde hun og så hurtigt væk. Hun vidste ikke helt hvordan hun skulle opføre sig overfor ham lige nu. Ikke efter hans far havde behandlet ham så dårligt, fuldstændig ligeglad med, at Leia sad og hørte på det. Hun kunne slet ikke forstå, at han var sådan, også selvom Vince havde fortalt dårlige ting om sin familie. Hun var nok for godtroende omkring mennesker, til at kunne forestille sig nogen være sådan. Hun bed sig lidt i læben og kiggede sig lidt akavet omkring. "Jeg tror.. Jeg tror jeg skal sove her," sagde hun så, hvorefter hun rettede sig op og kiggede hen på ham. Hun vidste ikke helt hvordan han ville reagere på det, han ville nok også være en anelse overrasket over, at hans mor havde ment de skulle sove sammen. Eller, det regnede hun i hvert fald med han ville, medmindre hans mor og ham havde talt om det tidligere, selvfølgelig. Det fik hende til at føle sig en anelse underligt tilpas, tanken om, at de to kunne have talt om hende. Mest af alt fordi hun ikke vidste hvad de havde talt om, det kunne være hvad som helst. "Det er ikke fordi jeg vil blive her, tro mig, men din åndssvage løgn har trukket os så langt ud, at det også ville have konsekvenser for mig, hvis vi stoppede det her, uden at gøre det ordentligt," sagde hun i et irriteret tonefald. Hun gik ud fra, at han ikke var for sårbar til, at gå direkte tilbage til sit gamle selv og bide ad hende. 

[Deleted]

Vince var ikke helt sikker på om Leia var her fordi hun ville hoverer overfor ham - for man kunne sige hans far måtte have givet hende rigeligt at arbejde med. Han hævede et bryn og trådte ind på værelset med det mistroiske blik rettet mod hende. "Jah..hun kan være ret overbevisende sommetider," mumlede han en lille smule usikkert og slog blikket ned.
Det næste fik dog de gråblå øjne til at møde hendes blik på ny, en smule panik var at spore. "Hvad? Sove her?!" Han kiggede mod dobbeltsengen og så tilbage på hende hvorefter han rømmede sig en smule med en hånd foran munden. "Øh, ikke for at være en lyseslukker eller noget med øh.." En lille pause, "jeg har altså kun en dobbeltdyne." Han lod sigende armene falde over kors som han så afventende på hende og afventede en reaktion.
Ja han var efterhånden blevet klar over og accepteret at han ikke hadede hende helt så meget som han havde gjort før. Det ændrede selvfølgelig ikke at han var pisse irriteret på hende eller at han aldrig ville fortælle hende det.
Han himlede dramatisk med øjnene af hende da hun fik den velkendte attitude på igen, hvor han dog ikke orkede det lige nu, "ja ja Callahan bare tvær den over på mig, men husk lige på at jeg ikke på nogen måde har tvunget dig til at komme til aften, det var helt og holdent din egen beslutning." Han syntes stadigvæk at det var underligt hvis hun kun var kommet for at være høflig. Hun skyldte jo ikke hans forældre noget, hvis hun ikke kunne lide ham kunne hun da slet ikke lide dem, det kunne han i hvert fald ikke forestille sig.
"Nåh men" han lukkede altandøren og gik hen til sengen for at trække det store sengetæppe af, "hvor har du så tænkt dig at sove?" Ikke at der rigtigt var andre muligheder end sengen og det vidste han også godt, men han kunne da godt tænke sig at høre hendes løsningsforslag.

[Deleted]

Leia trak på skulderen og slog ud med armene. "Jeg ved virkelig ikke hvorfor hun regner med, at jeg skal sove her," sagde hun og sukkede dybt. Hun vidste ikke hvordan hun skulle snige sig udenom den, men hun havde lidt håbet på, at Vince ville hjælpe hende med det - om hun så skulle klatre ned fra hans altan, eller noget i den stil, for hun havde virkelig ikke spor lyst til at tilbringe natten i Vincent Price's hus. Fyren der aldrig stoppede med at gå hende på nerverne. Hele denne situation var bizar nok i forvejen for hende, ingen grund til at gøre det værre. Hun hævede et øjenbryn, da han dog virkede til på ingen måde at have tænkt sig at hjælpe hende ud af den knibe. Han kunne da ikke bare acceptere at hun sov her, uden at gøre bare en lille indsats for, at det ikke skulle ske. "I må vel have et tæppe," sagde hun bare, en undrene tone var at spore i hendes stemme. Hun troede ærligt at han i det mindste ville komme op med en eller anden åndssvag forklaring overfor hans mor. Men det så ikke ud til at være tilfældet. "Du ved godt hvor slemt det ville være gået ud over os begge to, hvis jeg ikke var dukket op!" bed hun tilbage, eller det var i hvert fald hvad hun havde overbevist sig selv om; hans forældre ville blive rasende på ham, når de fandt ud af, at det hele bare var en stor løgn, og hun ville miste troværdighed overfor mange indenfor hendes industri. Det ville hun aldrig byde sig selv med vilje, og det var jo ham der havde rodet dem ind i det her halløj. Men så snart det her var overstået kunne de gå hver til sidst og opfinde en grund til, at de havde 'slået op', så de begge kunne komme videre med deres liv - hver for sig. Hun så virkelig frem til det, for hun var noget så træt af at trækkes med ham. Hun rynkede panden en anelse, da han spurgte hende om, hvor hun ville sove. "Øh, i en gæsteseng? På en sofa?" sagde hun spørgende, hun kendte jo ikke hans hus overhovedet, så hun fandt det mærkeligt, at han spurgte hende om det. Hun gik ud fra, at de måtte have et gæsteværelse, siden de boede så fornemt. Og ellers ville hun tage hvad som helst, så længe hun ikke skulle dele seng med ham. Hvis det kom så langt ud, ville hun endda sove i en hundekurv, eller noget, så længe hun kunne slippe for at være alt for tæt på ham.

[Deleted]

Vince hævede et dovent bryn af hende. Kunne hun virkelig ikke forstå det eller var det bare frustration over at hun ikke havde været i stand til at afslå. Tanken morede ham en lille bitte smule, hvilket var dejlig forfriskende nu hvor han ellers var i så u mådelig dårligt humør.
Han bed sig let i læben og tiltede hovedet let på skrå, "tja det ved jeg sørme ikke," besvarede han sarkastisk, "kunne det måske have noget at gøre med at hun tror vi er kærester?" Den havde hun nok godt regnet ud selv, men derfor var det alligevel sjovt at pointerer overfor hende.
Han betragtede hende lidt, "vi har skam et tæppe, men jeg sover ikke med det, det er simpelthen for koldt." Sagde han stædigt, "desuden ligger det nede i stuen og min mor vil sikkert bare undre sig hvis vi henter det." Han trak på skuldrene. Desuden havde han ikke den store lyst til at bevæge sig ud på et område hvor han kunne risikerer at støde ind i sin far.
Endnu engang blev brynet skudt i vejret, sagde hun lige "os begge", "awww Callahan, bekymre du dig for mig? Jeg føler mig næsten smigret." Hvorfor var det lige at hver gang den ene af dem udviste bare den mindste smule venlighed eller hjælpsomhed, så skulle den anden komme med en åndsvag kommentar. "Men for at være ærlig så anede jeg slet ikke at de havde inviteret dig før kort før middagen, de havde nok en ide om at jeg ville skrive og advare dig." Han vendte hende ryggem og rettede atter blikket udover området neden for hans altan. Måske han snart burde komme indenfor og lukke så de ikke begge to endte med at ligge med forkølelse i morgen.
"Kan du måske se nogen gæsteseng eller sofa herinde?" Kommenterede han lidt mere afslappet end han måske normalt ville være i den givende situation, men diskussionen med hans far havde bare taget en del energi og han orkede ikke også at have en med hende, han orkede dårligt at vende sig rundt igen for at se det fornærmede ansigtsudtryk som han var ret overbevist om at hun bar lige nu.

[Deleted]

Leia skulle koncentrere sig en del, for ikke at skære en grimasse over Vincent's sarkasme. Det drev hende til vanvid, når han talte til hende på den måde, som om hun var mindre begavet. "Mmmh, og hvis skyld er det så, at hun tror det?" spurgte hun og hævede et øjenbryn, mens hun lagde armene over kors. Alt det her ville jo aldrig være sket, hvis ikke han havde besluttet sig for at være en kæmpe torsk, selvom han selv troede han havde været dagens helt i skysovs. Hun var efterhånden også temmelig træt af at spille hans kæreste, det var svært at lades som om hun kunne lide ham. Hun kiggede undrende på ham, da han bare kom med en masse argumenter for, hvorfor de ikke skulle hente et tæppe, som hun kunne bruge til at sove med. Selvfølgelig måtte hun himle med øjnene, da han nægtede at sove med et tæppe selv, fordi det var for koldt. Sikke en gentleman. Der gik heller ikke længe før hun igen måtte rulle med øjnene over hans kommentar. "Selvfølgelig gør jeg ikke det, men måske kan du få din egoistiske bagdel i gang, når du ved det ville gå ud over dig selv også," sagde hun med et skuldertræk. Han ville jo ikke gøre noget for hende, måske medmindre han selv fik noget ud af det. Hun sukkede en anelse, da han sagde at han ikke selv vidste hun ville blive inviteret, før hun nærmest stod og ringede på døren. Hun vidste ikke helt om hun skulle tro ham, men hun kunne ikke rigtigt gøre noget alligevel. Dog kunne hun ikke lade være med at tænke over undskyldninger for, hvorfor hun skulle tage hjem 'før tid' - i hans forældres øjne - fordi hun ikke var sikker på, at hun kunne holde ud at være her. Og hun spekulerede lidt på, hvordan morgenmaden ville være i morgen, når hans far var så rasende på ham som han var. Over det mest latterlige, i øvrigt. Hun kunne ikke lade være med at skære en grimasse denne gang, men han stod også med ryggen til hende alligevel, så han kunne ikke se det. "Jeg har langt fra set hele jeres hus, jeg aner da ikke om I har et gæsteværelse et eller andet sted," sagde hun irriteret og håbede næsten, at hun kunne brænde et hul i hans ryg med sit blik.

[Deleted]

Vincent åbnede munden og i et splitsekund var han ved at påpege at det var hendes skyld, men han vidste godt at det ikke passede og endnu værre; han vidste at hun også vidste det. Hvor var det dog irriterende. Det var pudsigt som de kunne gå hinanden voldsomt meget på nerverne uden selv at tænke over det. "Det er vores begges skyld." Sagde han for stædig til at tage hele skylden på sine skuldre uanset om det så var rigtigt eller forkert.
Alt dette her var virkelig noget roderi, det værste var jo at han havde brug for at hun spillede hans kæreste bare lige lidt endnu fordi han ikke orkede at hans forældre skulle finde ud af at det var en løgn, han havde ikke brug for at bringe mere skam over familien end han allerede havde gjort. Desuden var der også en god ting i det, så længe forældrene troede at han var sammen med en fuldblodsmagiker ville de måske lade ham slippe for at høre om "fornuftige ægteskaber," så situationen kom faktisk ham lidt til gode så længe han kunne få hende til at spille med.
"Du kan da selv være egoistisk." Mumlede han fladt og slog armene lidt om sig selv. Det var virkelig bidende koldt, men den friske luft hjalp ham til at køle lidt ned. Han var så flov over at hun havde overværget det hele. Hun måtte virkelig have elsket at se hans far træde ham ned i sølet som var han et lille barn.
"Palæ," rettede han hende. "Eller gods kan du også kalde det." Et hus var en tarvelig underdrivelse. "Men altså vi har rigeligt med gæsteværelser, men eftersom du er min kæreste er det forventet at du sover herinde sammen med mig så suck it up." Kommenterede han og vendte sig atter mod hende. Han vidste godt at hun ikke var hans rigtige kæreste, men det troede hans forældre jo.
Han sukkede dybt og kiggede mod sengen, hvis han skulle overtale hende til at blive for natten måtte han hellere komme op med nogle løsninger frem for bare at spænde ben hver gang hun forsøgte at snige sig udenom. "Min seng er ret bred. Hvis nu du bare holder dig på den ene side og jeg holder mig på den anden så kan vi vel håndterer det som voksne mennesker?" Han vendte sig mod hende med et udfordrende blik og kom så indenfor. Han lukkede dørene til den kolde vinternat efter sig og så afventende på hende med armene over kors.

[Deleted]

Leia stirrede på ham, som han påstod, at det var deres begges skyld, at de var havnet i den her situation. Hun kunne slet ikke tro at han sagde det, når han udmærket godt vidste, at det var ham der havde startet det hele, uanset om han mente det han havde gjort var det rigtige eller ej. Det var hans skyld, ingen tvivl om det. "Har du virkelig lyst til at rode dig ud i en diskussion om det?" spurgte hun og hævede et øjenbryn på en udfordrende manér. På det punkt var hun ham klart overlegen, og det var hun helt sikker på han godt vidste. Han var bare for dumstædig til at ville indrømme han havde gjort noget forkert. Ikke at hun var meget bedre til det, i hvert fald ikke når det kom til ham. "Du ved jo godt jeg har ret," tilføjede hun så, for at tvære det ekstra meget ud i hans ansigt. Måske var det ikke det han havde brug for lige nu, efter det råberi med hans far. Men på den anden side havde hun ikke lyst til pludselig at behandle ham bedre, bare fordi hans far var en nar overfor ham. Det fortjente han simpelthen ikke. Hun udstødte et kort, hånligt, dog lavmælt grin, da han kom med en utrolig barnlig bemærkning. Det lød seriøst som om han var fem år, og det betød, at hun havde vundet, det vidste de begge godt. Når han ikke kunne komme med flere ordentlige argumenter, smed han altid den slags kommentarer i hovedet på hende, som om det ville gøre hende noget. Hun måtte endnu engang hæve et øjenbryn, da han rettede, at hun kaldte det et hus. Var han virkelig så selvoptaget og arrogant, at hun ikke engang måtte kalde hans hjem et hus? Tydeligvis, når han mente det var vigtigt nok til at rette på. Hun rystede en anelse på hovedet og valgte dog at ignorere, for at vise, at hun var den mest fornuftige af de to - også selvom hun ikke var sikker på han ville fange den. "Hvad er chancen for, at de finder ud af vi ikke har sovet på samme værelse? Vi kan stå tidligt op og rede sengen på gæsteværelset, så det ikke ligner nogen har sovet der," foreslog hun og slog lidt ud med hånden. Hun ville gøre stort set alt for ikke at skulle sove i samme seng som ham. Hun rynkede panden, da han åbenbart mente, at det var nødvendigt at de sov i samme seng. "Læg puder i midten, ellers nærmer jeg mig ikke din seng," krævede hun og kastede et blik på sengen, som om den var lavet af noget ulækkert. Måske var det hende der var barnlig nu, men hvis hun absolut skulle dele seng med ham, ville hun ikke risikere at vågne op til, at han var trillet hen til hende.

[Deleted]

Han så lidt afmålt på hende som forsøgte han lige at gennemskue hvad et smart svar ville være til dette retoriske spørgsmål. Han var jo - som hun også vidste - udmærket klar over at det var hans ringe fortjeneste at de sad hvor de sad nu. "I bund og grund kan det vel være ligegyldigt hvem der startede det ændre jo ikke på at vi står her nu." Sagde han og smed armene over kors. På den måde havde han ikke benægtet at det var hans skyld, men han havde så sandelig heller ikke givet hende ret i at det var.
Han bed tænderne hårdt sammen ved hendes hånlige latter. Det klædte hende ikke at være skadefro, det var mere hans opgave skulle han mene. Hvor var det dog bare provokerende af hende at understrege at hun godt vidste at han var løbet tør for argumenter. Han forsøgte dog at overhøre det uden at skære en irritabel grimasse, dog uden et store held.
Forslaget om at de kunne sove hver for sig og derefter slette deres spor, fik ham til at stirre på hende i nogle lange sekunder som var hun lige faldet ned fra månen. Det måtte da være en joke. Troede hun virkelig at de ville være i stand til at skjule det for hans forældre? Han havde aldrig været i stand til at skjule noget for sin mor, derfor var det også ekstraordinært at deres løgn endnu ikke var blevet afsløret.
Denne gang var det ham der udstødte en hånlig latter, "hvad er der galt Callahan? Er du bange for at jeg ligger og piller på dig i løbet af natten? For i så fald kan jeg forsikre dig om at du intet har at frygte," hans ansigt forvrængedes i væmmelse og han gik hen til sengen for at trække sengetæppet af. Heldigvis havde han faktisk en del puder så det ville ikke være et problem at ligge en mur imellem dem. "Du kan selv lave din pudemur, så går jeg ud og gør mig sengeklar." Informerede han og forsvandt ud på værelsets tilhørende badeværelse. Han lukkede døren og trak hurtigt i nattøjet som bestod af et par stribede pyjamasbukser og bar overkrop - sidstenævnte for at provokerer Leia mest muligt.
Han kom atter ind på værelset og stirrede så på hende uden den mindste antydning af generthed. "Skal du låne noget at sove i?" Spurgte han ind som var det det mest normale i verden.

[Deleted]

Leia sukkede og rullede med øjnene, da han nægtede at indrømme, at hun havde ret. Hun vidste bedre end at tro, at han nogensinde ville give hende ret i noget som helst, mest af alt fordi hun heller aldrig ville give ham den sejr at få ret. Også selvom han rent faktisk havde ret i, at det ikke nyttede noget at pege fingre ad hinanden lige nu, for det ville de ikke komme nogle vegne ved. Det var nok det mest fornuftige han havde sagt i lang tid, længere tid end hun kunne huske. Hun valgte dog ikke at kommentere på det, da det var nemmere end at erklære sig enig med ham. Hun måtte dog lægge armene over kors og hæve et øjenbryn, da han straks var tilbage til sit sædvanelige, ufornuftige og egoistiske jeg. "Alting handler langt fra om dig, Price. Se dog ud over din egen næse en gang i mellem," sagde hun i et irriteret tonefald. Hun troede da godt nok aldrig ved sine fulde fem, at han ville prøve på noget som helst i løbet af natten. Sidst havde været en fejl mens de var fulde og ikke i stand til at styre dem selv, eller det forsøgte hun i hvert fald at overbevise sig selv om. Og nu var de begge pinligt ædru, så hun ville virkelig ikke røre ham med en ildtang. Da han forsvandt ud på badeværelset, gik hun stædigt i gang med at bygge den pudemur. Når hun åbenbart ikke havde andre valgmuligheder end at sove i samme seng som ham, skulle der ikke være nogen chance for, at han kunne røre ved hende på den mindste måde. Da hun var færdig vendte hun sig om til at se, at han var kommet tilbage fra badeværelset. Hun rynkede på næsen, da han kun havde pyjamas bukser på, men reagerede ellers ikke. Hun var virkelig glad for, at hun havde bygget den pudemur. "En t-shirt ville være rart," sagde hun, dog temmelig modvilligt. Tanken om at have hans tøj på hujede hende ikke, men hun havde ikke ligefrem tøj på der ville være behageligt at sove i. Hun følte sig nødsaget til at sluge sin stolthed bare i et øjeblik, så hun kunne undgå at blive kvalt i sin kjole, eller noget i den stil. Mens hun ventede på, at han ville finde en t-shirt, begyndte hun at tage hårnålene ud af håret, så hendes lange, røde hår til sidst hang om hendes skuldre igen. Hun gned sig lidt i hovedbunden, eftersom det føltes rart at hendes hår ikke længere sad stramt, og lod sine fingre løbe igennem håret.

[Deleted]

Han smågrinede lidt for sig selv, tydeligvis ganske underholdt af sin egen kommentar og hendes reaktion på den. Han ville da ikke røre hende med en ildtang! Det var i hvert fald hvad han forsøgte at bilde sig selv ind, desværre var sandheden nok en lidt anden, det havde han da opdaget under to forskellige lejligheder nu. Han kunne selvfølgelig skyde skylden på alkohollen begge gange, men selvom det måske kunne narre alle andre, kunne han ikke narre sig selv - heller ikke selvom han forsøgte meget ihærdigt.
Blikket havnede på den række puder der nu delte sengen op i to og han hævede et bryn af hende, "Seriøst? Er du 5 eller sådan noget?" Han rystede på hovedet af hende, "man skulle tro du aldrig havde sovet sammen med en fyr før Callahan." Han havde ikke tænkt sig at svinge armen omkring hende når de sov eller noget så det var komplet unødvendigt. Eller det ville sige nu kunne han godt finde på det udelukkende for at provokerer hende når nu hun gjorde så meget ud af at han ikke skulle komme i nærheden af hende.
"Okay," han gik over mod komoden bag hende og sørgede naturligvis for at strejfe hendes arm som han passerede, åh hvor han dog elskede at tricke hende.
Han bukkede sig og tog en sort t-shirt op af skuffen som han vendte sig om og så til imens hun slog håret ned. Han kunne dufte hendes shampoo som det røde hår faldt ned over hendes skuldre og han kunne på ny mærke hjertet slå en smule hurtigere. Han var virkelig på dybt vand og han måtte finde en måde at komme over dette her på.
Han rømmede sig og rakte t-shirten frem mod hende. "Her," annoncerede han og forsøgte på ikke at virke for åbenlys omkring at han lige havde stået og stirret på hende. Forhåbentlig havde hun ikke bemærket det.

[Deleted]

Leia skar en grimasse ad hans kommentar om puderne, men hun stod stadig med ryggen til ham, så han kunne heldigvis ikke se det. Hun vidste godt det måske ikke var det mest modne i verden, sådan at lægge en masse puder op som en slags mur, der skulle skærme hende mod ham. Men selv hvis han slet ikke havde planer om at røre ved hende, kunne man jo aldrig styre, hvad man gjorde i søvne. Og hun havde ærlig talt heller ikke lyst til, at vågne op og stirre direkte ind i hans ansigt, hvis han stadig sov når hun vågnede. Bare tanken om det fik hende til at få gåsehud. Nej, det var en dårlig idé, så hellere fremstå lidt småbarnlig og lægge puderne mellem dem. Hun valgte dog resolut at ignorere kommentaren om, at hvad hun havde gang i var barnligt. Men da han fyrede den næste kommentar af var hun færdig med puderne, så hun drejede rundt og kiggede på ham med et hævet øjenbryn og hænderne på sine hofter. "Jeg har aldrig sovet sammen med en fyr jeg ikke kan fordrage før, Price," sagde hun, hvorefter hun trak på skulderen. Hun sparkede sine sko af og blev et par centimeter lavere, hvilket irriterede hende en anelse, men hun kunne jo ikke ligefrem sove med sko på. Endnu engang måtte hun rynke på næsen, da hans arm strejfede hendes, som han gik forbi hende. Hun rykkede sig hurtigt væk fra ham, af ren refleks, og hun trådte et lille skridt bagud. Dog ville hun ikke give ham tilfredsheden af at kommentere det. Det mest irriterende var nok, at hans aftershave, eller hvad det end var, duftede ret godt. Han havde taget den helt rette mængde på, og det var heller ikke en der var alt for kraftig i duften. Hun rystede hurtigt på hovedet for at stoppe med at tænke på det, hvorefter hun vendte tilbage til værelset med sine tanker, hvor Vince straks efter vendte sig om og rakte hende en t-shirt. Hun tog imod den og forsvandt ud på badeværelset, hvor hun lagde sine smykker og forsøgte at komme ud af sin kjole. Men det var ret svært, når hun ikke kunne nå lynlåsen og hun havde efterladt sin stav nedenunder, som hun havde brugt til at lyne den tidligere. Hun sukkede irriteret, hvorefter hun gik tilbage ind på værelset. "Du bliver nødt til at hjælpe mig med lynlåsen på min kjole. Medmindre du vil gå nedenunder efter min stav," sagde hun, med en anelse kommanderende stemme. Hun kunne ikke holde ud at tænke på, at han måske skulle åbne hendes kjole om et øjeblik.

[Deleted]

Endnu engang havde han svært ved at finde det rette comeback. Hvorfor skulle hun altid være så forbandet flabet? Ikke fordi det var han jo også, men som han havde erfaret igennem mange års provokation mellem de to så var det kun okay når ]i]han[/i] var flabet, når hun var det var det bare irriterende.
"Hør her jeg ville hellere stikke mit hoved ned i et akvarium fyldt med piratfisk end jeg ville røre ved dig," hans stemme bar præg af den sædvanlige arrogance. "På den anden side er det måske okay, så slipper jeg for at du ligger og klister dig op af mig hele natten." Havde han kunne give sig selv en highfive uden at se komplet idiotisk ud, så havde han gjort det. Han var i hvert fald temmelig tilfreds med sit eget comeback lige der.
Et lille næsten usynlig smil af tilfredshed gled over læberne på ham som hun trådte lidt tilbage, åh hvor han dog elskede at gå hende på nerverne, det var lidt som om at var der gået for lang tid uden hans dosis af at pisse hende af, så blev han sur og irritabel, så kunne han træde lidt på hende og vupti så havde han det godt igen.
Uden en lyd så han bare efter hende som hun forsvandt ud på badeværelset. Blikket gled ned på sengen og han rystede let på hovedet, hvor var det dog dumt, han bukkede sig ned for at barnligt at ødelægge hendes mur da døren til badeværelset atter gik op og han rettede sig hurtigt op som havde han gjort noget ulovligt.
"Fint så kom herhen." Kommanderede han tilbage og valgte alligevel med at gå over til hende. Han stillede sig bag hende og tog en lidt dyb indånding, det var en meget mærkeligt fornemmelse at fange hendes lange røde hår med den ene hånd og føre det om foran og dermed blotte hendes nakke. Han sank og kunne mærke en irriterende varme sprede sig i hele kroppen.
Fingrespidserne fangede lynlåsen og han lynede langsomt ned og forsøgte virkelig at skjule hvordan det påvirkede ham som hendes bare ryg kom til syne under kjolen. Måske skulle han alligevel lade den der pudemur bestå. Han bed sig en smule i underlæben.

[Deleted]

Leia sendte ham et blik der sagde, at det var en mærkelig udtalelse han kom med, da han sagde det med piratfiskene. Hun havde da godt nok heller ikke regnet med, at han ligefrem planlagde at han skulle holde om hende hele natten, men man vidste jo aldrig hvad der kunne ske, når de begge sov og ikke var bevidste om, hvad de havde gang i. Hun skulle lige til at sige noget tilbage, før han selv nåede at tale igen, og hun kunne virkelig ikke lade være med at grine igen. "Tror du virkelig du er så fantastisk skøn, at jeg nogensinde ville røre dig med mere end en ildtang?" spurgte hun, da hun var færdig med at grine, mens hun lagde armene over kors og hævede nærmest udfordrende et øjenbryn, mens hun kiggede på ham. En lille stemme i hendes baghoved mindede hende om, at han i hvert fald kunne smide et kort på bordet der beviste, at hun en gang før havde mere end bare rørt ved ham. Men kysset de havde delt var lige så meget hans fortjeneste som hendes, så hun regnede stærkt med, at han ikke ville nævne det, da han selv virkede til at ville gøre noget nær alt for at glemme det. Han så også lidt for tilfreds ud med sit så kaldte comeback, til at hun ville lade ham få den, for det var da virkelig noget sært noget at sige, syntes hun. Hvad end der fik ham til at tro, at hun kunne finde på at ligge op ad ham når de sov, skulle han straks få ud af sit store, opblæste hoved.
Hun nåede ikke at røre sig ud af stedet, før han var henne ved hende. Hun panikkede en anelse i et øjeblik og overvejede kraftigt at flygte tilbage ind på badeværelset, og bare sove i kjolen, eller noget i den stil, for at han åbnede den for hende, kunne virkelig ikke være det værd. Men den var alt for stram til at sove i, så hun måtte bare bide i det sure æble og lade ham hjælpe, selvom tanken om det gav hende myrekryb. Desuden nåede hun slet ikke at reagere, før hun mærkede hvordan han flyttede hendes hår, før hun selv nåede dertil. Hun stod fuldstændig stille og kneb øjnene sammen det øjeblik hun mærkede, at han greb fat i lynlåsen. Det tog uendeligt lang tid for ham at lyne kjolen ned, syntes hun, alt for lang tid. På et tidspunkt brød gåsehud frem på hendes arme, hvorefter hun åbnede øjnene igen og snurrede rundt, for at få ham til at give slip på lynlåsen, selvom hun ikke engang vidste, om den var åbnet helt endnu. Men nu måtte det være nok. "Det er fint, tak," sagde hun stift, uden egentlig at kigge på ham, hvorefter hun marcherede tilbage ud på badeværelset, hvor hun lukkede døren en anelse for hårdt bag sig. Hun tog et par dybe indåndinger, mens hun stædigt tvang sig selv til at tømme sit hoved for tanker, mens hun fik viklet sig ud af sin kjole, for at tage t-shirten på. Den havde en svag duft af ham, men da den var helt ren, duftede den heldigvis mest bare af et rent stykke tøj. Hun samlede sin kjole og sine smykker sammen, hvorefter hun kom tilbage på værelset, hvor hun lagde dem på en stol. Hun havde det temmelig mærkeligt med kun at være iført hans t-shirt og et par trusser, men igen forsøgte hun ihærdigt ikke at tænke på det. Så hun valgte at kravle direkte ned i sengen, uden et ord til ham, hvor hun trak dynen helt op til hagen.

[Deleted]

Han kunne godt selv høre efter at have set hendes mærkelige udtryk at det måske havde været en lidt barnlig ting at sige, især når det ikke passede. Ikke fordi han havde lyst til at sove med hende i sine arme, men det kunne han måske godt have udtrykt lidt mere modent. På den anden side hvornår havde nogen af dem været modne overfor hinanden.
Der var da også en lille forræderisk del af ham der faktisk gerne ville sove sammen med hende. Det var den samme del af ham der havde drevet ham til at kysse hende 2 gange nu. Det var virkelig irriterende for han følte sig konstant splittet mellem at hade hende og være lidt desperat efter at hun så noget godt i ham, bare et eller andet. Folk havde nok ret når de sagde at der ikke var lang vej fra had til kærlighed - og omvendt.
"Øh ja?" Svarede han simpelt og med en lidt for selvsikker grimasse. Skulle han bringe kysset på banen der jo blot understregede at hvad hun sagde var løgn, eller skulle han lade være da det så let kunne komme til at bide ham selv i røven. Desværre havde Vince aldrig været fornuftigt når det kom til at kunne ramme Leia og derfor kunne han selvfølgelig ikke holde sig selv tilbage. "Der var da i hvert fald ingen ildtang involveret da du kyssede mig." Ja ja måske havde det været ham der kyssede hende, men hun havde da i hvert fald ikke strittet imod.
Som hun snurrede rundt og praktisk talt flåede lynlåsen ud af hånden på ham gloede han bare på hende lidt forvirret over den pludselige handling. Brynene formede sig i en undrende rynken eftersom han kun havde lynet den halvvejs ned. "Okay.." mumlede han bare og ærergede sig i sit stille sind over hun ikke havde ladet ham forsætte.
Han fulgte hende med blikket som hun stormede ud af rummet og tilbage på badeværelset. Hun var virkelig sær nogle gange. Med en mild hovedrysten gik han tilbage til sengen og lagde sig ned med hænderne bar nakken og blikket rettet mod badeværelsesdøren.
Som hun kom tilbage havde han svært ved at fjerne blikket fra hende, skulle hun absolut se uretfærdig godt ud i alt hun iførte sig? Han drejede sig mod hende som hun krøb under dynen og fjernede så den ene pude der lå i vejen for at han kunne få øjenkontakt med hende. "Nu håber jeg ikke at du er typen der stjæler dynen." Sagde han med et hævet bryn. Det der stadigvæk bestod af pudemuren var heldigvis nok til at holde dem adskilt nu hvor de lå under samme dyne. Det var en virkelig mærkelig oplevelse.

[Deleted]

Leia havde ærlig talt ikke forventet, at han ville svare sådan på den kommentar hun havde smidt i hovedet på ham, så et øjeblik blev hun hylet ud af den og stirrede vantro på ham. Men hun kom dog hurtigt til sig selv igen, for hvor tåbelig var hun lige, hvis hun ikke regnede med, at han havde så uhyggeligt stort et ego, for det vidste hun at han havde. Hvis der var noget hun fandt utiltrækkende, var det altså når folk havde alt for høje tanker om dem selv, og det havde Vincent virkelig. Hun rynkede på næsen og så på ham med det mest nedladende blik hun kunne mønstre, som om han var det laveste af alt på denne jord. Hendes ansigtsudtryk ændrede sig dog utroligt hurtigt, da han rent faktisk bragte det åndssvage kys på banen. Hun kunne nærmest mærke farven forsvinde fra hendes ansigt, og hun stirrede bare på ham, uden at vide hvad hun skulle sige. Denne gang tog det hende en del længere tid at få samlet sig sammen. "Jeg kyssede dig på ingen måde," sagde hun sammenbidt, men med en stædig undertone, dog uden at kigge ham helt i øjnene. Det var måske temmelig tamt sagt, men hun vidste virkelig ikke hvad hun skulle sige. Og hun ville på ingen måde tale om det åndssvage kys, det var nok den største fejl hun nogensinde havde begået. Hun ville ikke tænke på det, ikke engang nu, hvor han havde bragt det på banen, så hun sendte ham et advarende blik med lynende øjne. Han kunne lige vove på at bringe det op igen, for ellers ville hun.. forvandle ham til noget grumt, eller endnu bedre, fortælle hans forældre at hele deres forhold var falsk. Det var måske at gå over stregen, men hun var virkelig desperat for aldrig nogensinde at skulle tænke på dét der igen.
Som de begge lå i sengen og han fjernede den ene pude, så hun på ham med et hævet øjenbryn. "Hvor tror du lige den pude skal hen? Vi skal ikke ligge og hyggesnakke," sagde hun og forsøgte lidt at rette på puderne, så de ikke faldt sammen og dermed kunne give adgang til, at en af dem i søvne kom lidt for tæt på den anden, hvilket hun virkelig ikke ville risikere. "Jeg ved ikke om jeg er typen stjæler dynen, det må du jo finde ud af," sagde hun og vendte sig om på ryggen, så hun stirrede op i loftet. Det her var simpelthen for mærkeligt. Ikke nok med at hun var i Vincent's hus, hun var på hans værelse, nærmere bestemt var hun i hans seng, iført hans t-shirt. Noget hun aldrig nogensinde havde kunnet tro, i sin vildeste fantasi, ville ske. Hun brød sig virkelig ikke om at være her, hun havde en underlig følelse i maven over det, men lige nu havde hun vist ikke så meget valg, medmindre han gav hende en grund til at tage hjem igen.