This was NOT what I'd planned

[Deleted]

Dato: December, 2053

Tidspunkt: 18.07

Sted: The Price Mansion

Forbeholdt: @leia

Påklædning: Link

____________________________

Vince kiggede endnu engang på uret over pejsen hvorefter blikket igen gled ned mod den buldrende ild der sendte en næsten kvælende varme ud i rummet. Hans forældre havde kort forinden informeret ham om at de havde fundet ud af at han var begyndt at se denne her pige og de havde valgt at inviterer hende til middag uden at fortælle Vince om fortagnet.
Han havde en klam fornemmelse i hele kroppen. De vidste lige så godt som ham at hvis de havde fortalt at de havde planer om at inviterer hende ville han omgående afslå med diverse undskyldninger. Nu var der intet han kunne gøre, uglen blev sendt i går og han havde først fået det at vide over morgenmaden som han næsten havde kløjes i under samme lejlighed.
Desperat havde han forsøgt at bilde dem ind at Leia var udenlands for tiden med sit modeljob, men de nægtede at tro på ham, desværre var han ikke særlig god til at lyve når han blev presset eller overrasket. Nu kunne han blot håbe på at hun ikke dukkede op.
Han rejste sig fra lænestolen og gik ind i spisestuen hvor der var dækket flot op til begge forældre, ham og Leia. Han var ikke helt sikker på hvordan han skulle bortforklare hendes fravær for forældrene ville helt sikkert se det som værende utrolig uhøfligt af hende at blive væk  Han kunne jo selvfølgelig bare bilde dem ind at de havde slået op og han bare havde været for flov til at fortælle dem det især når han ikke engang var klar over at de vidste at de var sammen. Hvilket de jo sådan set heller ikke var, men takket være heksen ved modelfesten troede de nu på løgnen som alle andre og Vince røg bare dybere og dybere ud.
Han så på sin mor der kom ind i rummet, hun var klædt i stilede gevandter i mørkerøde farver, hans far havde et sæt på der næsten matchede Vince. Alle i Pricefamilien var altid meget formelt klædt på også selvom de var hjemme. "Jeg tror altså ikke hun kommer," informerede han lavmeldt, "hun har meget at se til med jobbet." Han sank. Selvfølgelig kom hun ikke, hun var jo aldrig for sent på den og nu skulle hun have været her for 7 minutter siden, hvorfor skulle hun dog også dukke op. Det var nok også for det bedste hvis hun ikke gjorde, især efter sidste gang. 

[Deleted]

Outfit

Leia stod ude foran døren ind til familien Prices hus. Egentlig var hun kommet i god tid, men hun kunne bare ikke tage sig sammen til at ringe på dørklokken. Hun anede egentlig ikke hvad hun lavede her og hun prøvede mest af alt på at finde på en grund til, at hun lige nu stod foran døren og stirrede på den, nærmest som om der ville dukke en brugbar forklaring op, hvis hun stirrede længe nok. Flere gange havde hun løftet hånden for at ringe på, men hun havde nået at stoppe sig selv inden. Hun anede egentlig ikke hvor længe der var gået siden hun var ankommet, det føltes både som et minut, men alligevel også som en evighed. Hendes tanker havde fløjet forvirret rundt i hovedet på hende, som forvirrede sommerfugle, siden den fest. Mest af alt havde hun stædigt forsøgt at ignorere det, men da den ugle var kommet i går med en invitation fra Vinces forældre om en middag hos dem, havde hun haft sværere ved at ignorere det. Hun havde sovet forfærdeligt, da hun bare havde ligget og vendt og drejet sig, og det var som om at hun i en eller anden zombie tilstand havde gjort sig klar og var taget afsted, uden rigtig at tænke på noget som helst. Lige nu var hendes hoved dog komplet blankt. Hun dog et dybt suk og løftede endnu engang hånden for at ringe på, mens hun bed sig i læben. Hun kunne høre det gav genlyd inde i huset, og hun trådte et skridt tilbage og forsøgte at se normal ud, modsat hvad hun følte sig. Det her var bare en fortsat del af deres skuespil, hun ville få en middag ud af det og fik lov til at klæde sig fint på, intet andet. Hun kunne måske også få noget at bruge imod ham næste gang han irriterede hende for meget, nu hvor hun fik lov til at møde hans forældre.

[Deleted]

Vince havde dårligt nok nået at fuldføre sætningen før dørklokken lød. Han rynkede overrasket brynene, det kunne da umuligt være hende. Hans mor sendte ham et lidt triumferende blik selvom hun var god til at skjule det. Antegnelsen til et smil lå under den ellers kølige fremtoning.
Han gik ud mod hallen udelukkende fordi han ville se om det måske kunne være en anden uanmeldt gæst, måske Xander kom tidligere hjem eller det kunne være Matthew der kom på besøg.
En af husalferne åbnede døren og bukkede dybt som den bød hende indenfor. Vince havde nær tabt både øre, næse og mund som han så Leia stå i døren. Hvad i alverden foregik der, hvorfor var hun kommet? Og hvorfor så hun så irriterende godt ud? Den sidste tanke blev hurtigt skubbet ud af hovedet og han gik lynhurtigt over til hende og skubbede alfen til side. Den beklagede sig ikke over den grove behandling, men tøffede bare afsted mod køkkenet.
"Hvad i alverden laver du her?" Udbrød i en ophidset hvisken. "Hvis du er smart så skynder du dig væk inden mine forældre.." Mere nåede han ikke at sige før han hørte den velkendte lyd af moderens høje hæle over det marmorbelagte gulv som hun kom ud i hallen for at se nærmere på Leia. Vince tav omgående og sendte Leia et sidste hjælpeløst blik inden han vendte sig mod sin mor, "mor, dette her er Leia Callahan..min..ja..du ved." Han kunne ikke helt få sig selv til at bruge ordet kæreste så han lod det i stedet flyde lidt ud.
Den slanke kvinde kom hen til dem. De grå øjne hvilede på Leia og det var tydeligt at hun så hende an. Vince trådte lidt tilbage og slog blikket ned. Dette her ville uden tvivl blive den værste aften i hans liv. "Så De er altså den omtalte Ms. Callahan," konkluderede hun afslappet og alligevel med en undertone af arrogance der fik Vinces til at ligne vand. Fra sin plads bag hans mor forsøgte han lidt forsigtigt at få øjenkontakt med hende imens han inderligt bad til at hun ikke ville sige noget forkert.

[Deleted]

Leia nåede flere gange at bestemme sig og ombestemme sig for, at flygte fra stedet. Hvis døren blev åbnet og ingen stod udenfor, ville de nok bare tro der var nogen der lavede fis med dem. Hun anede jo ikke hvad i alverden hun lavede her og intet godt kunne komme ud af det. Bedst som hun havde taget den endelig beslutning at tage hjem igen, blev døren åben. Desværre havde hun været for længe om at tage beslutningen, så nu måtte hun finde sin indre skuespiller frem. Hun rynkede dog panden, da det var en husalf, der åbnede døren. Det havde hun ikke regnet med, så hun anede ikke hvordan hun skulle reagere. Og så alligevel... hun vidste at familien Price havde mange penge og var en anerkendt fuldblodsfamilie, der støttede garden, så selvfølgelig havde de husalfer. Hun havde bare ikke skænket det en tanke. Da Vince dukkede op i døren og skubbede hun husalfen væk, så hun dybt utilfreds ud, og skulle lige til at give ham en hvæsende bemærkning om, at ingen levende væsner fortjente den slags dårlige behandling, men hun så panikken malet i hans ansigt. "Hvad-" begyndte hun, men blev afbrudt, da en kvinde pludselig stod bag ham. Hun måtte være hans mor, kunne hun gætte sig til. Tiden var kommet til at lades som om, hun rent faktisk brød sig om at begå den slags mennesker. "Mrs. Price," sagde hun, med den mest ydmyge stemme hun kunne mønstre, hvorefter hun kiggede ned mod gulvet i entreen og gav et hurtigt lille naj fra sig. Hun så op igen og rettede sig op i sin fulde højde. "Det glæder mig at møde Dem. Jeg har set frem til det længe," fortsatte hun, i en lidt mere almindelig tone, da de heller ikke skulle tro, at hun bare fandt sig i alt. Hun kiggede på Vince med et hævet øjenbryn, men tog sig på ingen måde af hans ansigtsudtryk og de blik han sendte. Hun stod stadig uden for, da hun mente det var høfligst at vente på at blive inviteret ind, før man bare vadede ind. Eller, det var hvad hun gættede på var høfligst i deres øjne.

[Deleted]

Han anede ikke hvad han skulle sige eller gøre lige nu. Han vidste at hele aftenen ville komme til at foregå med ham værende et nervevrag over hvornår det ville gå galt. Ikke hvis, hvornår. Ville det være når hun så hvordan familien behandlede alferne, eller når de kom ind på at snakke om blod - for den samtale ville helt sikkert bliver bragt op. Eller ville det være når de begyndet at snakke om børnebørn. Han følte en kvalmende fornemmelse brede sig i kroppe, please lad dem ikke begynde at snakke om børnebørn. Skreg hans indre jeg panisk.
Han kunne allerede se hendes trodsige blik som han havde skubbet alfen væk og han var endda den flinke i familien, skønt det godt kunne være svært at tro for en som hende.
Som hans mor begyndte at snakke til Leia førte han sin hånd op til munden og begyndte at bide let i neglene som en måde at udløse det høje stressniveau han var ved at nå. Han stoppede da i nogle få sekunder og gloede på hende overrasket over hendes ydmyghed. Den havde han da ikke set før.
Hans mor så på hende med antydningen af et smil i den ene mundvig, Vince nåede kun lige at se det før det atter var væk. Det var et godt tegn. I det mindste havde Leia gjort et godt førstehåndsindtryk. "Personligt havde jeg nu også set at det var blevet lidt før, men eftersom Vincent ikke selv overbragte mig nyheden tog det lidt længere tid." Bebrejdelsen i hendes stemme var tydeligt rettet mod ham. Han himlede svagt med øjnene bag hendes ryg. "Lad os gå ind, maden er klar." informerede hun så og strøg forbi Vince og ind i spisestuen med yndefuld elegance.
Vince fulgte hende med blikket til hun var uden for hørevidde og vendte så atter opmærksomheden mod Leia. "Vekommen til dragens hule." Mumlede han og tog hendes overfrakke for at hænge den op. "Jeg fatter stadigvæk ikke hvad der fik dig til at komme?" Måske aller dybest dybest inde havde han et lillebitte håb om at det var fordi hun gerne ville se ham, men han turde ikke håbe på at det var grunden, der måtte stikke noget mere under.

[Deleted]

Leia havde også fornemmelsen af, at det her ville ramle sammen om ørene på dem i en kæmpe eksplosion af kaos. Måske var det også lidt det hun egentlig håbede på, for efter sidst var kontrollen fuldstændig forsvundet ud af hænderne på hende, og det brød hun sig virkelig ikke om. Og en kæmpe eksplosion af kaos foran hans forældre, kunne være lige præcis det der skulle til for, at han rent faktisk begyndte at lade hende være. Det ville jo ikke gå ud over hende i sidste ende, hvis hans forældre kom til at hade hende, det ville udelukkende have konsekvenser for ham. Hun nikkede og sendte Vince et hurtigt blik, da hans mor påpegede, at han ikke selv havde fortalt om hende. Men hendes opmærksomhed røg hurtigt tilbage til kvinden foran hende. "Ja, jeg kan kun beklage dette. Jeg havde ellers opfordret ham til at sige noget, men... De ved jo lige så vel som jeg, hvordan han er," sagde hun, i et lidt mere muntert tonefald, dog med en snert af hånlighed. Hun kunne nu meget godt lide, at hans mor bebrejdede ham, og måske kunne de to rent faktisk bonde over, at bebrejde Vince sammen. Hun bøjede hovedet, da hun blev inviteret ind og gik indenfor, mens fru Price forsvandt længere ind i huset. Hun vendte sig mod Vince og kunne ikke lade være med at smile over hans kommentar om hans eget hjem. Dog blev hun en anelse overrasket over, at han rent faktisk var høflig nok til at tage hendes frakke, og hun sendte ham et lidt skeptisk blik. "Det var dine forældre der sendte en invitation, og nogle af os er rent faktisk ordentlige mennesker, der dukker op når de bliver inviteret," sagde hun spydigt, dog med lav stemme, da hun ikke ville have hans forældre skulle høre det. "Det hele er din egen skyld, så du kan godt droppe at spille offeret," tilføjede hun og sendte ham et af sine klassiske, irriterede blikke, som hun havde reserveret specielt til ham. Hun glattede sin kjole, hvorefter hun tjekkede om hendes hår stadig sad pænt i en knold og gik så ind i stuen med en mine som om hun ejede hele huset. 

[Deleted]

Vince var virkelig alarmeret over situationen. Hans aften var lige pludselig blevet langt værre end den havde været for bare 10 minutter siden og hvorfor var det lige præcis at hun skulle tilføje det overfor hans mor, hun havde opfordret ham til at sige det, pff sikke noget lort at fyre af.
Han kiggede på hende med et lidt irriteret blik, "og mange tak for at have min ryg dækket by the way." Ikke at hun skulle have den mindste grund til at hjælpe ham, men alligevel.
Han udstødte et sammenpresset fnys, "virkelig? Du er her fordi du er høflig," han så op og ned af hende, "det har jeg meget svært ved at se for mig." Han fastholdt blikket mod hende som hun så sig i spejlet. Han håbede virkelig ikke at hun bemærkede det, men han havde ærlig talt lidt svært ved at holde blikket fra hende. Irriterende stramtsiddende kjole!
"Vent, min skyld?" hidsede han som han fulgte efter hende mod den dør hans mor var forsvundet ind af sekunder før. "jeg prøvede bare at hjælpe dig," den undskyldning havde han tænkt sig at holde fast i til evig tid.
Han tav dog omgånede som de trådte ind i spisestuen, han ønskede ikke at hans mor skulle opsnappe løgnen. Han smilede derfor lidt henkastet til hende og sendte så Leia et lidt for venligt smil som han lade armen om hende, "vi sidder her," annoncerede han og guidede hende om til den ene side af bordet hvor to af stolene stod placeret.
Han vidste på forhånd at hans forældre gerne ville sidde overfor dem, så kunne de bedre udspørge dem om alle de forfærdelige spørgsmål der med sikkerhed ville dukke op og som han ikke havde den fjerneste anelse om hvad han skulle svare til. På den anden side ville det også være lettere at give Leia en uset albue i siden hvis hun bevægede sig ind på farligt territorium.
En alf dukkede op i døren ind til rummet, den havde et stort sølvfad med en steg svævende bag sig. Det var ikke den samme alf som havde åbnet døren for Leia, den så rundt på familien med lettere skræmte øjne og lignede mest af alt en som havde tabt væddemålet om at bringe stegen på bordet.
I det sekund fadet blev placere på bordet med et lille bitte bump vendte Mrs. Price sig mod det lille væren med lynende øjne, "pas nu på bordet!" hidsede hun faretruende. Alfen peb en forsigtig undskyldning som blev viftet af med en let og ligegyldig håndbevægelse fra den høje kvinde. "Gå nu bare op og hent Mr. Price." Kommanderede hun.
Vince sendte Leia et lidt usikkert blik og håbede at hun kunne holde sine kommentarer om alfers rettigheder for sig selv.

[Deleted]

Leia hævede et øjenbryn ad Vince, da han sagde tak til hende. Hun kunne ikke gennemskue om han mente det, eller var ironisk. Det irriterede hende grænseløst, at hun aldrig kunne læse ham, og hun aldrig vidste hvor hun havde ham. Det ene øjeblik mundhuggedes de konstant, det næste var de midt i en hed make-out session. Hun gøs bare ved tanken og skubbede den hurtigt fra sig igen, og håbede, at han ikke havde luret, at hun var kommet til at tænke på det. "Det er da overhovedet ikke for dig jeg er her," sagde hun i et stædigt tonefald, selvom det nok et eller andet sted var. Hvem skulle hun ellers være her for? På ingen måde hende selv, og der var ikke andre hun kunne gøre det her for. Hun valgte at beholde sine sko på, da hun godt kunne lide at være nærmere hans højde, end hun normalt var. Det var ikke fordi hun var lav, men når hun havde hæle på, var hun næsten samme højde som ham, og det fik hende af en eller anden grund hende til at føle sig bare en anelse mere i kontrol. Desuden matchede hendes sko resten af hendes outfit til perfektion, et outfit hun havde brugt ret lang tid på at vælge. Hun udstødte et lavt, hånligt grin, da han gav udtryk for, at hun ikke kunne være høflig. "Det er fordi jeg ingen grund har til at være høflig overfor dig," sagde hun og sendte ham et intenst blik over skulderen, før hun forsvandt ind ad døren fra gangen og ind i stuen. Hun hørte godt hans protester bag sig, men valgte ikke at kommentere, mest fordi de selvfølgelig ikke skulle afsløre noget overfor hans forældre, men også fordi de havde taget den diskussion så mange gange nu, og de virkelig ikke havde samme holdning til det. Hun måtte bide sig selv i kinden for at minde sig selv om, at hun ikke skulle skubbe ham væk, da han lagde armen om hende. Hun påklistrede bare sit bedste, falske smil, hvorefter hun satte sig på den ene af de to pladser Vince havde udpeget. Hun så på, mens husalfen kom ind med stegen, men hun fortrak ikke en mine, da Vince's mor skældte alfen ud, uden grund overhovedet. Dog måtte hun nok indse, at hendes kinder ville komme til at være bidt til blods, på det tidspunkt hvor hun senere ville forlade huset igen. Allerede nu brød hun sig på ingen måde om hans mor, men det var vidst også meget normalt i forhold, at man forargede sin svigermor, så hvorfor ikke også i falske forhold?

[Deleted]

Han havde ikke ment det positivt, det var da skide irriterende at hun havde kastet den over på ham som om hun havde været den fornuftige der havde bedt ham fortælle hans forældre om deres forhold og ham der ikke havde lyst til det. Hvor var hun dog forfærdelig irriterende som altid.
Måske var det også bare godt, for jo mere hun pissede ham af, jo mere blev han mindet om hvor meget han hadede hende. Dog var det tilsyneladende ikke nok til at smide hende ud. "Ih tak," mumlede han endnu mere sarkastisk end før. Her havde han "ofret sig" for hende og igen var hun den utaknemmelige af dem, typisk hende!
Naturligvis vidste Vince godt at det var ham selv der havde startet showet for normalvis var han jo utrolig selvisk på den måde. Det underlige var bare at ligemeget hvor meget han forsøgte at bilde sig andet ind, så kunne han simpelthen ikke få sig selv til fortryde hvad han havde startet op.
Endnu en spids kommentar fra hende og denne gang nåede han ikke engang at give igen. Man skulle ellers tro at han var på hjemmebane, men ærlig talt havde han følt sig langt mere sikker på Hogwarts end han gjorde i sit eget hjem. I hvert fald efter han havde fået mærket. Han forsøgte at trøste sig med at de var fra den gamle leder og at han ikke var inde i varmen ved den nye hvilket passede ham fint. Forhåbentlig ville han aldrig blive budt at slutte sig til dem igen. Måske en naiv tanke, men man havde vel lov til at håbe.
Som hun satte sig slog ham sig ned på stolen ved siden af hende. Han brugte lejligheden hvor hans mor skældte ud på husalfen til at sende Leia et lidt nervøst blik. Endnu engang måtte han erkende at han blev overrasket over at hun ikke fortrak en mine under sceneriet. "Når min far kommer ned, så bare forhold dig rolig og lad mig føre ordet." Beordrede han lavmeldt. Det sidste han manglede var at hun skulle kludre i det overfor hans far. Det var nok den person i verden Vince havde allermest respekt for fordi han var så intimiderende.
Der gik heller ikke mange sekunder efter alfen var forsvundet til der hørtes trin på trappen ude i hallen. En høj lyshåret man kom ind. Han havde samme markerede ansigt som Vince og de samme grå kølige øjne. Han var iført møre klæder og en lang kappe. Han så på Leia med et gennemtrængende blik der fik Vince til at flytte lidt utilpas på sig på stolen. "Far," hilste han formeldt, "dette her er.." "Ms. Callahan." Afsluttede han og gik frem mod bordet for så at sætte sig på pladsen overfor hende. "Model, ikke sandt?" Vince nikkede hurtigt "Jo hun-" "Jeg er ret sikker på at hun er i stand til at svare for sig selv Vincent." Mr. Prices stemme var hård og kold og Vince lukkede omgående munden, "ja sir." Mumlede han som den akavede stilehed spredte sig i nogle sekunder.

[Deleted]

Det var egentlig ikke fordi Leia ikke var nervøs og utrolig ubekvem i denne situation. Hun var bare utrolig god til at skjule det, for Vince skulle på ingen måde kunne opsnappe, at hun hadede at være her. Det var stadig umuligt for hende at finde ud af, hvorfor hun overhovedet var her, det var nærmest som om hun ventede på, at det ville gå sådan rigtigt op for hende, hvorfor hun var taget derhen, hvorefter hun ville rejse sig op og valse ud ad døren. Men det kom bare ikke til at ske, det var hun rent faktisk for høflig til. Og dum, egentlig, hvor var det dog dumt at komme her. Hun havde allerede set hvordan de behandlede deres husalfer, og et eller andet sagde hende, at det kun var toppen af isbjerget lige med hensyn til det. Hun havde jo hørt hvad Vince havde fortalt hende omkring hans familie. "Du skal ikke være nervøs på mine vegne, Vince," sagde hun med falsk munterhed i stemmen, da Vince lød som om han var gravalvorlig, da han omtalte sin far. Hun anede ikke hvad i alverden han var så forskrækket over, hun var sikker på, at hun ville kunne håndtere hans far. Det var vel ikke fordi han var manden med leen selv. Hun kiggede op, da en mand kom ind i stuen, han lignede Vince en del, bare i ældre udgave. Hendes arme blev fyldt med gåsehud over hans kolde, grå øjne og hun måtte endnu engang bide sig selv i kinden. Det ville nok være det eneste der ville få igennem denne aften. Til gengæld måtte hun undertrykke et grin, da Vince med det samme blev sat på plads af sin far, og nu forstod hun da, hvorfor han virkede så nervøs. "Goddag, Mr. Price. Det glæder mig at møde både Dem og Deres kone," sagde hun bare, da mandens opmærksomhed blev vendt mod hende, fremfor Vince. "Jo, jeg er model. I et bureau ledet af magikere, selvfølgelig," tilføjede hun, og lagde ekstra tryk på den sidste del af sætningen, så hendes far ikke skulle blive i tvivl om, at hun ikke mængede sig med mugglere, også selvom det var direkte løgn. Et hurtigt blik rundt i stuen kunne også fortælle hende, at der ikke var en eneste mugglergenstand i rummet, ej heller, gættede hun på, i resten af huset. "Jeg skal jo finde en måde at sørge for en god indkomst for mig selv, indtil jeg slår mig ned. Min far og jeg har allerede talt om, at Vincent er et godt parti, grundet familienavnet og så selvfølgelig jeres blod," talte hun videre, i et tonefald som om hun talte om vejret. Hun vidste fra Vince's fuldemandssnak, at hans familie gik utroligt meget op i blod, og hun vidste fra egne erfaringer, at det betød at de gik op i et godt familienavn, hvilket jo så betød mere end kærlighed, når det kom til at blive gift. For Leia selv var det noget værre vrøvl, men hun spillede sin rolle så godt hun kunne.

[Deleted]

Hans øjne lynede kortvarrigt som hun igen kaldte ham Vince, men han valgte ikke at starte en debat over det her og da slet ikke nu med hans mor i rummet, hun skulle jo helst tro at han havde var glad for Leia eftersom det nok var hvad den den skrubskøre kvinde havde sagt. Hvor var det dog irriterede at de havde mødt hende den aften!
Han kunne mærke hvordan nakkehårerne rejste sig som hans far kom ind i stuen. Han havde godt nok aldrig lagt en hånd på Vince eller de andre, men alle tre brødre respekterede ham og vidste godt at man ikke satte sig på tvært af ham.
Xander kunne dog aldrig gøre noget forkert i forældrenes øjne, men han var jo også aktiv dødsgardist. Matthew var en del bedre til at sige fra og han boede jo i Norge så han var ikke særlig tit hjemme og så var der Vince. Han havde nok altid været den mere forskræmte af dem fordi han altid var bange for at der skulle ske ham eller familien noget med den sti de havde valgt at gå ned af. Det forstod det jo selvfølgelig ikke fordi de satte ære over alt andet.
Vince sagde ingenting som Leia begyndte at føre samtalen med hans far, hans mund gled mere og mere op skønt han virkelig forsøgte at skjule sin overraskelse over hendes skuespil. Han var næsten sikker på at hun også ville kunne have narret ham til at hoppe på løgnen hvis altså ikke det var fordi han vidste bedre.
Selv hans far lod til at være imponeret hvilket ellers ikke skete så ofte. Vince havde også en ret god ide om at han nok var skuffelsen i familien, selvom hans forældre ikke sagde det direkte så kunne han alligevel føle det nogengange. Eller det bildte han i hvert fald sig selv ind at han kunne.
"Det glæder mig at De har så god sans for den slags Ms. Callahan, måske De kunne lærer min søn noget om at værdsætte det lidt mere." Det kolde blik blev rettet mod Vince der pludselig lignede en der havde bidt sammen om en citron. Skulle de virkelig til at bringe dét på banen nu?! "Jeg værdsætter da tingene," mumlede han og stak lidt fraværende til sin mad.
"Gør du virkelig Vincent?" Faderens stemme var hård og kold og fik Vince til at flytte ukomfortabelt på sig, Mrs. Price kiggede lidt alarmeret fra far til søn, "kære måske dette ikke er den rette tid at bringe det op." sagde hun lidt opgivende hvilket indikerede at det var en debat der havde fundet sted mere end én gang.

[Deleted]

Leia blev faktisk selv en anelse imponeret over sine egne skuespiller evner. Hun vidste godt at hun var god til at lyve og den slags, men hun mente alligevel der var forskel på at lyve, og så at få sig selv til at fremstå som en helt anden person. Det kom egentlig en anelse bag på hende, at Vince's far troede på hvad hun sagde. Ikke at hun ligefrem ikke havde regnet med, at han ikke ville tro på det, for hun havde ikke tænkt over hvad hun ville gøre, hvis hun pludselig blevet afsløret som løgner. Men alligevel var det åbenbart godt nok til, at det blev godtaget af forældrene. Hvis det ikke var fordi det var forfærdelige ting hun løj om, ville hun næsten være stolt af sig selv. Hun så en anelse forvirret på Vince, da der pludselig virkede til at komme en trykket stemning i stuen. Det var tydeligt at se, at han ikke var komfortabel med sin far, men hun havde alligevel ikke regnet med, at hun skulle være førstehåndsvidne til en af deres uenigheder. Hendes opmærksomhed blev vendt tilbage til hans far. "Der er slet ikke nogen tvivl om, at Vincent værdsætter det, Mr. Price. Jeg havde ikke siddet her, hvis han ikke gjorde," skyndte hun sig at sige, med så meget sikkerhed i stemmen, som hun kunne mønstre. Hun anede ikke hvorfor hun pludselig havde sat sig for at redde Vince ud af denne lille suppedas. Det var ikke til at sige, om hans far ville tro på hvad hun sagde, men i det mindste ville han måske holde op med at bebrejde sin søn midt i aftensmaden. "Han har bare ikke så meget tid til at være aktiv omkring det lige for tiden, grundet hans arbejde. Er det ikke rigtigt, skat?" spurgte hun og så på Vince med store øjne. Det var sværere at spille forelsket i ham, end det var at overbevise hendes far om, at hun troede på Dødsgardisternes sager. Det var dog utroligt. For at gøre det en anelse mere troværdigt, løftede hun sin hånd og placerede den oven på hans, mens hun kiggede tilbage på hans forældre.

[Deleted]

Vince havde det pludselig skidt, han havde mest af alt lyst til at gå sin vej for dette her var da dømt til at gå galt. De havde haft denne diskussion SÅ mange gange og han havde virkelig ikke lyst til endnu en runde og da slet ikke foran hende. Det tog ham dog fuldkommen med overraskelse at hun faktisk..forsvarede ham? For det var da det hun gjorde, var det ikke?
Han anede dårligt nok hvad han skulle svare, han var så overrasket og et eller andet sted også virkelig taknemmelig også selvom han havde en ide om at det var lidt pointless overfor hans far. Han mærkede hendes hånd i sin og han så på hende i kanten af den ene mundvig var antydningen af et smil. Et oprigtigt taknemligt smil. Det forduftede dog omgående som hans far igen åbende munden.
"Ms. Callahan jeg synes det er meget bemærkelsesværdigt af Dem at stikke op for Vincent, men vi ved allesammen godt at det ikke passer." Hans sendte Vince endnu et hårdt blik og den blonde fyr fik endnu et sammenbidt udtryk. Mrs. Price sukkede opgivende velvidende at der var en mindre eksplosion under opsejling.
"Bare fordi jeg ikke vil være med på dit meningsløse vandetta mod mugglerne betyder det ikke at jeg er utaknemmelig!" Sagde han og rettede ryggen en anelse som han begyndte at blive irriteret, han vidste at han ville ramme en nerve nu.
Dette fyrede da også op under den slumrende drage, Mr. Price fløj rasende op fra stolen og så på sin søn med et gennembordende blik, "Meningsløst?! Du følger mine regler så længe du bor under mit tag! Du er en Price og det er på tide at du begynder at leve op til dit navn!" Rasede han.
Vincent sendte ham et hårdt blik retur som han selv rejste sig ret pludseligt, ikke at han kunne måle sig med sin far, men sådan her endte diskussionerne altid. "I må have mig undskyldt, jeg har pludselig mistet appetitten." Svarede han i en dræbende kold tone. Lettere brutalt kastede han sin serviet ned på tallerkenen med den urørte mad og forlod så bordet. Han havde det næsten skidt med at efterlade Leia hernede på den måde, men i det mindste var det ikke hende hans far var sur på. "Du går ingen steder når jeg snakker til dig!" Brølede Mr. Price, men Vince ignorede ham og forsvandt med målrettede skridt op af marmortrappen og forsvandt ud af synes. Mr. Price var næsten rødglødende af raseri som han ligeledes undskyldte sig og forlod spisestuen gennem en dobbeltdør i den anden ende af rummet.
Mrs. Price så lidt trist mod Leia, "det er jeg altså frygtelig ked af du skulle opleve," skønt hun var arrogant var der ingen tvivl om at hun mente det. "Jeg kan få en af alferne til at vise dig op på Vincents værelse så kommer jeg op med et par rene håndklæder til i morgen tidlig?" Det var tydeligt at hun gik ud fra at Leia blev og sov. "Jeg er glad for at Vincent har fundet en som dig, det lader til at du måske kan komme lidt mere ind på livet af ham end vi har været i stand til gennem de sidste par år." Hun mente ikke kun med holdningerne, men bare generelt.

[Deleted]

Leia måtte endnu engang bide sig i kinden, da Vinces far gav utilsløret udtryk for, at hvad hun lige havde sagt var komplet løgn. Hun bed så hårdt, at hendes kæbe spændtes, men det var nødvendigt for at få hun kunne stoppe sig selv fra at sige noget dumt. Selvfølgelig var det en løgn, men det var ikke pointen. Hun kunne ikke tro, at den grand voksne mand sad der og kritiserede sin søn, bare fordi han ikke mente præcist det samme som sin far, og så endda foran selskabet af en person han aldrig før havde mødt, og endda en som man normalt burde gøre et godt førstehåndsindtryk på. Det var han åbenbart slet ikke bekymret om, for det gik da virkelig skidt. Selv hvis Leia rent faktisk ikke havde løjet om stort set alt hvad hun havde sagt, fra det øjeblik hun trådte ind i huset, ville hun ikke bryde sig om denne situation. Hun besluttede dog, at det var et godt tidspunkt at holde mund på, for ellers ville det her nok gå grueligt galt, og da det allerede var temmelig skidt, blot af andre grunde, ville hun ikke gøre ondt værre. Da Vince pludselig rejste sig op og trampede ud af lokalet, spærrede Leia overrasket øjnene op, hvorefter hun måtte se på hans far gøre præcis det samme, bare i en anden retning. Hun sad tilbage og følte sig utroligt underlig tilpas, sammen med hans mor. Et øjeblik glemte hun helt at kvinden var der, hun sad bare og stirrede tomt ned i sin tallerken, hvor hun knapt havde nået at tage en enkelt mundfuld mad. Da Mrs. Price talte, blinkede hun et par gange, før hun så op på hende, og kom så i tanke om, at hun stadig var der. "Åh, øh..." begyndte hun, men kom aldrig rigtig videre. Hun kunne simpelthen ikke finde på andet at sige. Dog blev hun revet tilbage til jorden, da Mrs. Price gav udtryk for, at der også skulle ske noget i morgen tidligt. "I m-morgen?!" udbrød hun overrasket, hvorefter det gik op for hende, hvor dum den udtalelse var. Der var jo slet ikke noget mærkeligt i, at hun ville sove her, når hun skulle forestille at være Vinces kæreste. Det havde hun bare glemt i et øjeblik. "Øh, jeg mener, ja tak," skyndte hun sig at sige, hvorefter hun rejste sig op. En alf strøg direkte hen til hende, bukkede dybt og begyndte så at gå op ad trappen. Leia skævede til Mrs. Price, da hun sagde, at hun var glad for, at Vincent havde fundet en som hende. Hun ville vel nok blive skuffet, når de 'slog op' en dag, meget snart. Kort efter nåede hun op til Vinces værelse, og alfen bukkede endnu engang, før den forsvandt ned ad gangen. Hun gættede på, at den helst ville undgå Vince, når han var i dårligt humør. Hun bankede på døren en enkelt gang, før hun åbnede den. "Din mor sendte mig herop," sagde hun bare, da hun trådte ind på værelset.

[Deleted]

Vince værelse var temmelig stort. Når man trådte ind på værelset kunne man se den store dobbeltseng stå midtvejs på den venstre væg så man kunne komme i sengen fra begge sider. På væggen overfor døren hvor man kom ind var der en dobbeltdør ud til værelsets tilhørende balcon. Den var ikke så stor, men stor nok til at man godt kunn stå nogen stykker derude. På væggen til højre for døren var endnu en dør der førte ud til et badeværelse med brusebad, vask og toilet.
Ellers var der ikke særlig mange ting i rummet udover en lænestol, et skrivebord og en komode samt et skab hvor han opbevarede sit tøj.
Lige nu var Vince gået ud på balconen hvor han stod med ryggen til døren og kiggede ud over forhaven. Han forventede hvert øjeblik at se Leia komme løbende hen over den grusbelagte sti nedenfor der førte til lågerne for enden og ud til vejen.
Han var stadigvæk rasende over hele situationen, han var så tosset på sin far tænk at han havde bragt det op foran hende. Det havde været så ydmygende. Hvorfor var det at han altid skulle ydmyges når hun var i nærheden. Det måtte være nemisis der ramte ham efter alle de års mobberier.
Som han hørte den blide banken på døren skulle han lige til at råbe at personen skulle gå væk og lade ham være i fred eftersom han gik ud fra at det var hans mor.
Han nåede dog ikke at sige noget før døren gled op og Leia trådte ind. Vincent stirrede overrasket på hende i nogle lange sekunder før han genvandt fatningen. "Hvad laver du her?" Hans spørgsmål blev hurtigt besvaret og hans vendte sig helt om stadigvæk uden at komme indenfor. Den kolde vind blæste lige igennem hans skjorte og fik nakkehårene til at rejse sig.
Han lænede sig lidt afslappet op af gelænderet og kunne ikke helt finde ud af hvilke folder han skulle ligge sit ansigt i, det var så underligt at se hende på hans værelse. "Jeg troede at du ville tage hjem." Indrømmede han dog uden sin normale arrogance i stemmen, han lød nok nærmere træt, opgivende, ikke overfor hende, men mere situationen i sig selv. Hvor var det dog pinligt at hun skulle se ham på denne måde, se hvor skuffet hans far var over ham, åh hun ville sikkert aldrig stoppe med at lade ham høre for det.