In the jungle, the mighty jungle

[Deleted]

Jacob De Loughrey

Amazonas junglen

Omkring middag

Outfit

---

Jacqia havde aldrig været naturpige. Hun hadede alle de kravl og ubehagelige ting der kunne gemme sig og bare det at vide at hun skulle bruge de næste par dage i en jungle var nok til at hun havde ligget søvnløs de sidste par nætter inden hun tog afsted. Forholdet mellem hende og Kendall var heller ikke det bedste for tiden. Det virkede som om at det var begyndt at glide lidt fra hinanden, eller det var de måske ikke, måske var det bare fordi der havde været lidt flere diskussioner mellem dem på det sidste og altid omhandlende komplet ligegyldige ting.
Da hun havde fået tilbudt at tage til Amazonas i et par uger og lave nogle fotoshoots havde hun sagt ja først uden at snakke med Kendall, men da hun efterfølgende havde nævnt det lod det heldigvis ikke til at Kendall blev sur over det. Måske havde de bare lige brug for et par ugers adskillelse efter at have boet sammen så længe. 

Hun rettede lidt på hatten og skubbede de store solbriller på plads som hun kiggede på de små hytter som hun, fotograften og de andre crewmembers skulle bo i de første par dage. Allerede ved solnedgang skulle de tage de første shoots ved et eller andet vandfald inde i junglen som de skulle sejle til. Hun havde overhørt en af mændende snakke om at nogle kraftige regnskyld havde fået nogle af floderne til at gå over deres breder, men fotografen havde slået det hen, "det var jo bare lidt vandi" - havde han sagt.
Jacqia havde besluttet at hvis han var ligeglad var hun også, så hendes største bekymring lige nu var de ufattelig mange insekter samt luftfugtigheden der fik hendes hår til at blive fladt og kedeligt.
Kufferten blev placeret i den ene hytte som hun betragtede med et skeptisk blik inden hun atter bevægede sig udenfor. De skulle til at afsted hvis de skulle nå frem til solnedgangen, det var nemlig et par timers sejltur væk, så nu manglede det bare guiden.

[Deleted]

Jacob havde boet i udkanten af Amazonas i lige godt tre år efterhånden. De tre år havde givet ham en hel del erfaring i junglen og regnskoven, så han vidste hvad han lavede. Dog var hans accent stadig britisk, han havde bare ikke været i England siden han var flyttet derfra.
Han kunne mærke og se, at det var begyndt at trække lidt op, og han af alle vidste, hvor slemt det kunne blive, men hvis de satte tempoet lidt op, så burde de kunne nå til vandfaldet ingen det blev for slemt, så var det bare en helt anden sag, at skulle tilbage igen, men så måtte de overnatte på den anden side.

Han blev ofte hyret som guide af alle mulige forskellige typer mennesker, men det var dog første gang, at det var til et photoshoot, men det skulle nok blive interessant. For det meste var det store grupper af turister, familier eller folk som ville studere dyrelivet.
Han steg af sin hjuldamper, efter at have styret den ind til bredden, og lagde en blanke mellem båden og bredden, som de kunne gå hen over, for at komme om bord, "Velkommen til Amazonas, mit navn er Jacob Carter og jeg er jeres guide, kaptajn og alt der i mellem. Dumme spørgsmål findes og vil ikke blive besvaret. Alle ombord," sagde han og gjorde en gestus med sin ene hånd som tegn på, at alle skulle stige på. Det var dog utroligt, så meget de skulle have med, af kameraer og diverse lamper, og dimser til, at få det helt rette lys og den rette vinkel.

Outfit

[Deleted]

Efter et sidste utilfreds blik rundt i hytten hørte hun et par råb komme udefra og hun stak hovedet ud af døren hvor hun så den store båd sejle til kajen. Hun havde faktisk ikke forventet at den ville være så stor, den så langt fra særlig luksuriøs ud med dækket der kun lige var overdækket af en presenning samt hængekøjerne der hang mellem nogle af bjælkerne.
Det ligende mere en lidt fancy hjemmelavet tømmerflåde end reel båd.
Solbrillerne blev trukket af som hun forlod hytten og gik tættere på imens arbejderne allerede var igang med at læsse udstyret op på dækket. Det var her hun også fik synet af guiden. Hvor pokker havde de sog opsnuset ham henne. Lidt diskret stillede hun sig ved kameramanden Ben - det var nok ham hun kendte bedst af dem der var med. "Er du sikker på at det er ham der er guiden, jeg mener han ligner nærmere en der har dræbt guiden og selv overtaget hans plads for et par håndøre." Skepsissen i hendes stemme var ikke til at tage fejl af, hun var en overklassestøs og det ville hun nok altid være.

Kameramanden lo blot hjerteligt af hendes ord. "Han skulle være den bedste indenfor sit felt." forsikrede han roligt, "Ja hvis hans felt er hulemand tror jeg på dig." Mumlede hun lidt arrogant tilbage og gik derefter helt op til både, "eh undskyld mig sir," begyndte hun og rettede lidt på hatten. Skønt hun var yderst "professionel" til at vade rundt i alt for høje hæle med stor elegance, kom hendes talent alligevel på prøve her i den bløde-ikke-asfalterede jord. Hun vaklede en enkelt gang før hun stod på den lille landgang. "Er de sikker på at denne her..båd-" hun ville have kaldt den noget mere passende såsom møgbunke, men besluttede sig dog for at hun ikke havde lyst til at blive direkte uvenner med kaptajnen. "-er sikker?" Hun skævede atter lidt til den under sin hat.
Det fugtige klima gjorde bestemt ikke noget godt for hendes hår og hun glædede sig faktisk allerede til at komme hjem til sin luksirøse lejlighed.

[Deleted]

Jacob bemærkede godt den ene model, som så knapt så tilfreds ud, men var egentlig ret så ligeglad, det var ikke hende som betalte ham, ergo hun havde intet at skulle have sagt. Det var ikke meget mere end et par uger siden, at han havde været guide for en familie på fem, hvor den ene havde været en teenage pige på omkring de 16-17 år. Det værste alder, hvis man spurgte Jacob. Hun havde hængt på ham som en eller anden sugemalle, at han til sidst havde smidt hende overbor. Selvfølgelig havde han været nødt til, at få det til at se ud som et uheld og været nødt til at redde hende op igen bagefter, men den tilfredsstillende følelse af at se hende pjaske rundt i vandet, havde været det hele værd.

Han vendte rundt og så på kvinden, "Jacob, bare kald mig Jacob," sagde han som røgen fra hans cigaret forlod hans mund og næse. Sir, det lød som om hun snakkede til hans far eller sådan noget. Helt ærligt, så gammel var han da heller ikke. Han så lidt op og ned af kvinden foran ham med et hævet øjenbryn, og smed så skodet på jorden og trådte på det så det slukkede, "Langt mere sikker end dit skovalg, frk.." forsikrede han i en ret tør tone, og hoppede selv ombord.
Han fjernede landgangen og stillede sig bag roret, "Så sejler vi, hold venligst arme og ben indenfor båden under hele turen, der er alligatorer, krokodiller, slanger og andre dyr i floden, og jeg bliver ikke betalt for at redde nogen op af vandet, ergo vil frivillige, såvel som ufrivillige svømmeturer i vandet blive anset som eget ansvar," sagde han med et lidt for stort smørret smil på læberne, før han blinkede til kvinden der før havde kaldt ham sir.

[Deleted]

Jacqia var virkelig ikke sikker ved denne situation. Båden så i hendes øjne temmelig valkelvåren ud og den såkaldte "kaptajn" lignede en der kunne finde på at kidnappe dem alle. Hun fattede slet ikke hvorfor hun var den eneste der lod til at være påvirket af det.
Hun så kort op og ned af ham, "okay Jacob, er du sikker på at båden er sikker?"[/b] Gentog hun med himlende øjne for at understrege at hendes i forvejen minimale tålmodighed var ved at være brugt op. Da han kommenterede hendes sko sendte hun ham et fornærmet blik. "Undskyld mig? Det her er Gucci sko, den nyeste kollektion og de er helt fine til lejligheden tak." Hendes blik lynede. Han skulle da ikke stå der og tro at han vidste noget som helst om fodtøj.

Hun gik helt om bord sammen med de andre og stillede sig op af en af kahytten for at have noget at holde ved hvis nu det gik hen og blev en ustabil sejltur. Som han snakkede om de væmmelige skabninger der lurede under vandoverfladen kunne hun ikke lade være med at kigge lidt forsigtigt mod bådens kant som frygtede hun at de skulle kaste sig op på dækket. Hun følte sig pludselig endnu mere usikker end før.
"Hvor lang tid går der før vi er fremme?" Spurgte hun ham som hun bevægede sig over mod roret. Hun ville egentlig bare gerne have billederne i kassen så hun kunne komme hjem, måske var denne her tur ikke helt så god en ide som hun havde syntes da hun skrev under på papirerne.

[Deleted]

Jacob måtte slippe et opgivende suk. Det ville virkelig blive en lang tur det her, hvis hun havde tænkt sig, at blive ved med at åbne munden. Hun var meget smukkere, når hun holdt sin mund lukket og bare sad og så godt ud. Ikke at hun overhovedet var hans type. Han havde slet ikke været i nærheden af en anden kvinde efter hans kones død. Han gik da også stadig med vielsesringen, dog ikke på hans finger, men i en halskæde om halsen, som var gemt væk under hans tøj.
Han sendte hende et overbærende smil, "Det er fint, du er tilgivet, sæt dig nu ned," sagde han, da hun undskyldte, velvidne om, at det nok ikke lige var sådan hun havde ment det. Men helt ærligt, han kunne da ikke være mere ligeglad med hendes uha uha så fine sko.

Endnu et suk forlod hans læber, som kvinde endnu en gang kom mod ham. Havde hun ikke et par negle hun kunne file eller sådan noget? Han var nok fyldt op af fordomme omkring modeller. De var ikke andet end tomhjernede dukker i hans øjne. Alligevel lykkedes det ham, at fremprovokere et nyt smil, som dog var en del mere anstrengt end det forrige, da hans tålmodighed ligeledes blev sat på prøve lige nu.
"En halvtime, tre kvarter," svarede han en smule koldt og vendte blikket mod himlen. Han håbede virkelig, at de ville kunne nå det før stormen tog til. Han havde dog sine lidt bekymrede anelser, hvis han skulle være helt ærlig, da han allerede var begyndte, at kunne mærke at det blæste op.

[Deleted]

Jacqias mund gled op i et perfekt o som han afslog hende kommentar som havde hun undskyldt for sit beklædningsvalg. "Jeg undskyldte ikke for min udsøgte smag af skovalg." Argumenterede hun irriteret. Han var da noget af det mest ucharmerende hun længe var stødt på - og hun havde uden tvivl mødt sin del af utiltalende mænd gennem tiden.
"Tre kvarter?!" Udbrød hun utilfreds og sukkede endnu mere dramatisk end før. "Kan De ikke bare skyde en gangvej eller noget? Jeg orker ikke at være på vandet længere tid end højest nødvendigt, her er alt for mange insekter." Beklagede hun sig som hun viftede et par myg væk med hånden.
Dette her var virkelig ikke et sted for hende og hun fortrød næsten endnu mere at hun havde sat sig selv i denne situation. "Har De eventuelt noget insektspray?" Hun var kun lige trådt om bord på båden og hun var allerede ved at blive vanvittig af de små kryb.

Hun stillede sig ved siden af ham og holdt nøje øje med hver en bevægelse han foretog sig, hun stolede stadigvæk ikke den aller mindste smule på ham og hun skulle være sikker på at han ikke sendte skjulte signaler til eventuelle venner på flodbredden er kunne kapre dem jo tættere de kom ind i den tætte jungle.
Floden blev smallere nogen steder og bredte så ud igen, hun kunne se dyrelivet i form af fugle og mindre pattedyr snige sig rundt i underskoven og et sted eller to mente hun også at spotte en mørk skikkelse i vandet, om det så var en krokodille,alligator eller bare en træstamme var hun ikke sikker på, men på den anden side ville hun helst heller ikke vide det når det kom til stykket.
"Så hvor længe har De været junglemand?" Spurgte hun ind uden rigtigt at skjule den lidt nedladende tone i sin stemme.

[Deleted]

Jacob vendte blikket mod kvindens sko, "Det burde du ellers," svarede han og vendte blikket tilbage på hende, med et lettere flabet smil, som dog hurtigt blev efterfulgt af en rullen med øjnene. Han ville nok aldrig lærer at forstå modeller, eller generelt folk som var så fine på den.
Endnu engang måtte han sukke let, som han gned sine tindinger med sine pege- og langefingre, som han mærkede en hovedpine snige sig ind på ham. Han vendte så blikket imod hende igen, skubbede sine solbriller op på hovedet, lagde armene mod roret og så på hende med et ganske alvorligt blik, "Jo da, giv mig lige to minutter til at skifte, til mit lændeklæde og så svinger jeg os fra træ til træ, på ingen tid. Er du klar, Jane?" svarede han og sendte hende et stort falsk smil, før han sukkede og skubbede solbrillerne ned på plads igen, hvor han rullede med øjnene.
Han sukkede lidt og nikkede så til hendes spørgsmål om insektspray. Han stak det ene ben lidt frem, "Lommen," svarede han en smule opgivende, og egentlig ret ligeglad med, om hun skulle stikker sin hånd i hans ene lomme, for at finde den. Han havde begge hænder på roret, og kunne jo ikke bare give slip, da det var begyndt at blæse mere og mere.

Han sukkede lidt, da hun stillede sig bag ham. Kunne hun ikke bare sætte sig ned og nyde turen? Han følte sig altid så forpligtet til, at snakke med passegerne når de stod ved ham, men han var ikke særligt socialt anlagt. Han så dog lidt på hende da hendes spørgsmål, hvori hendes tonefald tydeligt afslørede hendes holdning eller fordom eller hvad det end var.
Han rettede ryggen smule, "En del år efterhånden," svarede han blot, uden at gider, at gøre et større nummer ud af det. Han skævede lidt mod den ene bred af floden, hvor han kunne se vandet begyndte at trække sig op, hvilket betød, at det snart ville trække sig tilbage igen. Han vendte blikket mod hende igen, da han egentlig ville bede hende som, at sætte sig ned og holde fast, da han fik øje på en pænt stor edderkop på hendes skulder. "Ehm.." begyndte han, personligt var han bedøvende ligeglad med edderkopper, men hans erfaring fortalte ham, at det bestemt ikke var alle, især kvinder, som havde det på samme måde. Han var nødt til, at fjerne den, uden hun gik i panik. "Kom her," sagde han og rakte hånden ud efter hende, måske han ville kunne aflede hendes opmærksomhed ved, at stille hende foran roret, lade hende styre i det øjeblik det ville tag ham, at fjerne edderkoppen.

[Deleted]

Hun sendte han er giftigt blik og munden blev presset sammen til en tynd streg. "Undskyld mig sir, men jeg tror ikke en af din samfundsklasse har ret til at udtale sig om min tøjstil." Om hun følte sig bedre end ham, ja, ingen tvivl der. Han var da noget af det mest forfærdelige og uinspirerende menneske hun nogensinde havde mødt - og det sagde altså ikke så lidt, men nu havde hun jo også temmelig høje standarter med hvem hun omgik.
Endnu et lynende blik kom som følger af hans kommentar. "Ellers tak, fyre i lændeklæde er slet ikke min stil, jeg har standarter forstår du nok." Hun lod armene falde over kors og afslørede med hele sin arrogante kropsholdning at hun var godt tilfreds med sig selv over det snedige comeback.
Jacqia stirrede på ham i foragt. "Du tager pis på mig ik?" Hænderne blev sat i siden og hun udviste tydelig væmmelse, "jeg har sguda ikke tænkt mig at rage på dig bare for at du kan då en eller anden pervers tilfredsstillelse!" Det var i hvert fald hvad hun var overbevist om var meningen med det. I øjeblikket glemte hun endda helt den "høflige tiltale" hun ellers havde forsøgt at fastholde.

"Det overrasker mig faktisk ikke." Kommenterede hun tørt og trak på skuldrene. Hun var sådan set heller ikke interesseret i at holde en samtale med ham, men hun stolede ikke på ham og ville helst ikke lade ham ude af syne.
Jacqia var så opmærksom på ham at hun slet ikke opfattede den uønskede passager på hendes skulder. Det var nok også ret heldigt ellers var der ret stor chance for at hun ville gå fuldkommen i panik.
Som han bad hende komme tættere på trådte hun i stedet et skridt tilbage, "nej jeg vil ikke! Hvorfor?" Hun så vredt på ham, havde han ikke fattet hendes afslag første gang? Hvem helvede troede han egentlig at han var!

[Deleted]

Jacob sukkede lidt, "Du er et meget undskyldende menneske.. Kan du ikke bare undskylde for, at have åbnet munden, holde den lukket resten af turen og så er alt tilgivet?" spurgte han ganske seriøst, dog i en rolig tone, så det kunne være svært, at høre i hans stemme om han rent faktisk mente det eller om han lavede sjov, hvilket egentlig også lidt var meningen.
Han vendte blikket mod hende med et blik, som primært var reseveret til det blik de fleste børn havde når de fik af vide de skulle spise deres grønsager, "Har du, standarter? Waw, der kan man bare se," sagde han og kløede sig lidt i nakken, mens hans blik hvilede frem for ham, uden så meget som han overvejede at se på hende, da han var en del mere optaget af flodens forløb, selvom han selvfølgelig fandt hende smuk, så var hun langt fra hans type. Hvis han endelig skulle finde sig en tøs, så skulle hun have lidt mere mellem ørene end sig selv og sine gucci-tasker - vel og mærket ikke dem som var indbygget alle kvinder.
"Nej jeg gør mig ikke i, at tage pis på folk.." svarede han ganske roligt, men da kun lige til hendes næste kommentar lød, hvortil han spærrede øjnene op, "Eeew.. Tak for den billedrige kommentar, men nej tak," sagde han i en grimasse, hvorefter han selv stak hånden i lommen og kastede insektsprayen til hende, og gøs så lidt. Det havde på ingen måder været hans bagtanke, at hun skulle rage på ham.

Jacob sukkede uinteresseret, "Nej, det gør det nok ikke.." mumlede han og rettede lidt på sine solbriller. Nogengange var det ham virkelig en gåde, hvorfor han havde sagt ja til, at blive guide. Penge ja, men resten, hvor herre til hest, det var opad bakke nogen gange.
Da hun trådte et skridt væk fra ham i stedet for, at komme tættere på ham, så han kunne fjerne den finurlig fætter på hendes skulder, måtte han bide sig hårdt i læben og måtte krumme tærene. For pokker, kunne det kvindemenneske ikke bare, gøre hvad der blev sagt? Bare for en gangs skyld? "Hvis jeg siger det, er chancen for, at en kvinde som dig, går pænt meget i panik, men fair nok.. Du har en edderkop på skulder og jeg vil bare fjerne den for dig, så kom nu stille og roligt her hen," sagde han med den bedst mulige pædagogiske stemme, han kunne fremmanere og sendte hende så et anstrengt smil.

[Deleted]

Hendes blik lynede ved hans ord. Hvem fanden troede han egentlig at han var? Han kunne da ikke tillade sig at snakke sådan til sine kunder! Ikke at hun lige umildbart havde en ide om hvem hun skulle klage til, men hun havde lyst til at gøre det.
"Det kaldes almen høflighed, du skulle prøve det en skønne dag." Vrissede hun tilbage og lod armene falde over kors for at understrege sin bitterhed. Ikke at hun troede det ville påvirke ham, junlgemanden lod til at have mistet sit greb om virkeligheden.
Nu var Jacqia heller ikke helt selv kendt for at være det mest høflige individ på planeten, men det betød ikke at hun ikke følte sig forpligtiget til at bede alle andre om at kende deres plads når de var omkring hende.
Hun rankede ryggen en smule og lod hovedet falde på skrå, "ja det overrasker mig da ikke hvis du ikke aner hvad jeg snakker om, de eneste kvinder jeg går ud fra du er vandt til at kigge på at jungledamer." Gav hun spydigt igen. Hvor hun dog pludselig glædede sig til at denne her tur var overstået.

Jacqia var ikke en kvinde der var let at stille tilfreds så da han afslog og næsten lød som om at det var med afsky i stemmen mærkede hun igen raseriet boble indeni. Troede han at han var bedre end hende, når det så tydeligt var omvendt. Så var det dog en anden ting gik op for hende og hun fik i det samme et mere forstående glimt i de mørke øjne, "under normale omstændigheder ville jeg have taget den kommentar ret fornærmende, men det gik lige op for mig at du jo tydeligvis ikke spiller på mit hold, det er jo sådan set ikke din fejl." Der kunne ikke være andre forklaringer end at han måtte være homoseksuel, ingen normal mand ville da være i stand til at modstå hende.
Hun sendet ham et nyt hårdt blik, så det var med den på, han troede simpelthen ikke at hun kunne håndterer hvad end han ville fortælle hende. Hun skulle lige til at give ham en lang smører omkring ligestilling og den slags da ordet edderkop fik hende til at tøve. Hun sank lidt, nu var hun ikke panisk bange for edderkopper, ikke de helt små af dem i hvert fald, men som hun meget langsomt drejede hovedet og fik øje på den krabat der sad på hendes skulder mærkede hun blodet forlade hendes ellers perfekte rosa kinder.
Hun gav et hvin fra sig og gik omgående igang med panisk at fægte med armene, hun kunne jo ikke vide om den var giftig, det var den sikkert eftersom de befandt sig i regnskoven. "Få den væk fra mig!" Klagede hun højlydt og skyndte sig hen til ham for at han kunne fjerne den, inderst inde hadede hun at han havde ret i hun panikkede, men for fanden hun skulle ikke ende sit liv på en sølle udgave af en tømreflode fordi en edderkop så sig sur på hende.

[Deleted]

Jacob rullede let med øjnene bag solbrillerne og sukkede så opgivende, "Det har jeg skam prøvet. Det var den værste dag i mit liv," svarede han og sendte hende et lettere flabet smil, som han skævede mod hende over sine solbriller, før han rystede lidt på hovedet, og vendte blikket tilbage frem for sig, så han kunne se, hvor han sejlede. Modeller. Han ville aldrig nogensinde lærer, at forstå dem.
For et øjeblik overvejede Jacob virkelig bare, at give Jacqia ret, i et desperat håb om at få fred, men samtidig var der også bare noget indeni ham, som ganske enkelt nægtede. Hun skulle ikke have det sidste ord her. Han fnøs let, "Junglekvinder? Virkelig?" spurgte han tørt og rullede endnu engang med øjnene bag solbrillerne, før han vendte blikket mod hende, selvom hans øjne dårligt kunne skimtes gennem de næsten sorte glas, "Du ved intet om, hvilket kvinder jeg kigger efter, men bare rolig sveske, du er ikke min type," sagde han sammenbidt. Den eneste kvinde som havde hans interesse havde været hans kone, men hun var død takket været den stodder af en auror til Trescott Roden. Han havde lovet dem vidnebeskyttelse, men de var dårligt nået ud af domstolen, før hans kone var blevet dræbt for øjnene af ham. Hvilket var hele årsagen til, at Jacob var endt i Amazonas i første omgang. Ellers var han nok selv endt i Azkaban for mord på en auror.
Han vendte endnu engang blikket mod hende, og satte denne gang sine solbriller op på hovedet, mens et flabet smil meldte sig på hans læber, "Well, du skal være så hjertelig velkommen til, at tage det som en fornærmelse, for nej, jeg er ikke homo," påpegede han og vendte blikket tilbage mod floden, mens han rystede lidt på hovedet. Kvinder nogengange! Kunne hun ikke bare lukke munden og se godt ud i stedet for?
Han skulle lige til, at tilføje, at edderkoppen selvfølgelig kunne blive en langt bedre model end hende, da et hvin pludselig lød fra hende. Han satte en finger for det øre som var tættest på hende, og gned sit øre en smule med en skæv grimasse, "Årh slap dog af, det er bare en edderkop," vrissede han og sukkede. Han spærrede dog øjnene op, da hun pludselig stod langt tættere på ham, end han rent faktisk brød sig om. Havde hun ikke hørt om intimegrænser eller hvad? Han måtte dog bide sig lidt i læben for ikke at grine af hende, "Selvfølgelig. Lige så snart du har sagt undskyld, for at være en kælling," forhandlede han sig med et stort smørret smil på sine læber, vel vidne om, at den edderkop der var på visit på hendes skulder ikke var farlig overhovedet. Selvfølgelig ville det nok gøre ondt, at blive bidt af den og hun ville måske få et rødt mærke, men så var det heller ikke værre end det.

[Deleted]

Hun afspejlede hans øjenrul til perfektion og rystede på hovedet så de mørke krøller svejede bag hendes ryg, "af en eller anden mærkelig årsag så tror jeg på det." Mumlede hun. Han virkede i hvert fald ikke ligefrem som typen man inviterede med til middag..om middagen så blev afholdt af hulemænd var hun sikker på at de havde flere manerer end han billirerede med.
Med et slank hævet bryn lod hun atter armene falde over kors som han påstod at hun ikke var hans type. Den eneste grund til hun ville godtage ikke at være "en mands type" var hvis han var homoseksuel, alt andet var uacceptabelt.
"Nu har du jo ikke så mange andre muligheder vel Tarzan, medmindre du selvfølgelig er mere til aber." Okay det bar et ret lavsit comeback, men varmen var ulidelig og hun bildte sig selv ind at det havde påvirkning på hendes tankegang.
Hun sendte ham et lynende blik og læberne blev presset sammen til en tynd streg. I sit stille sind spurgt hun lidt sig selv om hvad hun i det hele taget stadigvæk lavede heroppe, hun behøvede jo ikke stå at diskuterer med denne bondeknold hun kunne jo bare gå ned til de andre. Alligevel følte hun at det ville være som at trille om på ryggen og overgive sig hvis hun bare gik og den sejr skulle han ikke have! "Nej du slår mig i hvert fald heller ikke som typen der ville indrømme det." Svarede hun køligt.

Hvad hun havde sendt ham af hadefulde blikke var ingenting i forhold til det giftige blik der blev sendt i hans retning som han forsøgte at forhandle sig frem til en undskyldning. "Få den væk eller du vil ende med min stillethæl så langt oppe i røven at du alligevel vil overveje din seksualitet!" Hun var ikke helt sikker på hvordan han ville tage hendes trussel, sikkert langt fra som hun håbede på, men lige nu var hun ligeglad hun ville bare have det klamme kryb væk!
Hun hadede virkelig junglen, dette her skulle have været en kæmpe oplevelse, men ærlig talt tog hun hellere billederne i en botanisk have fremover!

[Deleted]

Jacob sukkede lidt over Jacqias mumlen, "Det ville nok lidt svare til, hvis du skulle gå en hel dag, uden din gucci-taske. Som en del af en selv er blevet taget fra en," sagde han i en tone som snakkede han til en 5 årig, som han prøvede meget pædagogisk at forklare meningen med livet. Problemet var nok bare lidt, at han ikke var særligt pædagogisk anlagt.
Han vendte blikket frem for sig, i et håb om, at de ikke behøvede at snakke sammen mere nu, men nej. Selvfølgelig skulle hun blive ved. Nogen mennesker vidste virkelig ikke hvornår de skulle stoppe. "Om valget så stod mellem dig og en abe, så ville jeg stadig vælge aben. Den har trods alt mere at rykke rundt på, på første salen," svarede han tørt og gjorde et kort host. Om hun så var den sidste kvinde på jordens overflade, ville han ikke røre hende med en ildtang. Jovist hun var en smuk kvinde, men den der attitude, kunne han jo slet ikke arbejde med.
Han skød kæben lidt til den ene side og hævede et øjenbryn, "Jeg mistede min kone for tre år siden, så tillad mig for, ikke at finde dig som Guds gave til menneskeligheden," kommenterede han med sammenbidte tænder. Han snakkede meget sjældent om sin kone, mest af alt fordi det selvfølgelig gjorde ondt inden i, men også fordi han blev så rasende indeni hver gang, fordi hans tanker blev ledt hen på Trescott, som havde lovet Jacob og hans kone vidnebeskyttelse, hvis de vidende i den magiske retstol, hvilket var præcis hvad der havde slået hans kone ihjel.
Han kunne virkelig ikke lade vær med, at morer sig over edderkoppen som havde besluttet sig for, at joine hendes skulder, "Det ville kræve, at du i første omgang, ville nå at få sin højt elskede sko af, dernæst ofre den på at stikke den op i min røv. Så hvorfor ikke spare os begge to for besværet og bare undskylde?" spurgte han ganske afslappet og måske en tand provokerende, uden at gøre tegn til at fjerne husdyret på hendes skulder, før hun havde sagt undskyld.

[Deleted]

Hun skulede let til ham, "faktisk er det Louis Vuitton," rettede hun ham i en monoton tone. Hvis han skulle disse hende kunne han sguda som det mindste få sine facts på det rene! At hun så havde Guccitasker derhjemme som hun ganske nødigt ville undvære var så en anden historie, men det behøvede han jo ikke at vide.
Egentlig var hun ikke helt sikker på hvorfor hun stadigvæk førte en samtale med ham, han var jo tydeligvis en sær snegl og hun spildte sin tid - ikke at der var bedre ting at tage sig til her på "båden" -eller hvad han nu kaldte det. "Selvfølgelig ville du det, du ville jo vide at du aldrig ville kunne leve op til mine standarter." Svarede hun igen med et snedigt smil. Han var simpelthen for meget.
Jacqia var ikke normalt typen der bare lige fik ondt af folk - og da slet ikke bumser som ham, men selvfølgelig var det da frygteligt at han havde mistet sin kone, men nu kendte hun jo ikke historien bag "og nu skal jeg have ondt af dig fordi din kone skred?" Spurgte hun uanende om den tragiske historie der lå bag. "Jeg mener, jeg havde også engang nogle nøgler, nu de væk det ik' så rart, men man bygger en bro og kommer videre." Hun rettede sig lidt selvsikkert op, "og just fyi, så jo, jeg er faktisk Guds gave til menneskeligheden." Hendes selvtillid fejlede absolut intet.

"Tro mig det er ligefør det er det værd." Hvæsede hun arrigt. Med den ene hånd gjorde hun en meget hurtigt bevægelse og fik skubbet edderkoppen af sig med en panisk lille dans til følge. Hun stirrede tilbage på ham. "Hvis jeg møder nogle indfødte på denne tur vil jeg omgående forslå dem at rive de hugger dit hoved af og bruger din mund som askebæger." Rasede hun inden hun med en sur mine og meget bestemte skridt kæmpede sig ned af den lille trappe til det lavere dæk hvor hun med meget møje og besvær fik kæmpet sig op i en af hængekøjerne. Måske hun bare lige trængte til at lukke øjnene et par timer så ville de være fremme og alt dette her ville være overstået.
Hun rettede blikket mod himlen da et tordenskrald lød i det fjerne, men tog det ikke for noget andet end hun ikke orkede at tage fotoshoot i regnvejr! Hendes hår ville jo klaske helt sammen. Var der da ingen der kunne sætte sig ind i hendes problemer?!
Med et dybt suk lukkede hun øjnene.