You Don't Get To Choose Your Family...

[Kaya Elisabeth Hansen]

@ashton - Selskabslokale i Danmark - Outfit

Kaya havde aldrig været det helt store familie menneske, slet ikke efter hun var blevet varulv og stort set hele familien havde slået hånden af hende. Men efter hun var flyttet fra England og tilbage til Danmark, havde hun fået en smule kontakt til familie længere ude. Hendes mors moster, hvis hun ikke tog helt fejl. Anyway, så var hun blevet inviteret til bryllup, og selvom hun havde haft lyst til, at sige nej, så var hun på en eller anden måde alligevel endt her, hun havde dog ikke været med i kirken, det var ikke lige et sted for hende.
Hun gik roligt ind i lokalet, som var fyldt af mennesker. Nogle enkelte kendte hun, andre var fuldstændig fremmede for hende. Hun vendte blikket mod bordplanen som hang på væggen for, at finde sin plads. "Det løgn.." mumlede hun let for sig selv og vendte rundt på hælene for, at danne sig et overblik, mens hun prøvede, at slå koldt vand i blodet. Ashton var et meget almindeligt navn. Det behøvede jo ikke nødvendigvis, at være ham.
Hun sukkede lidt for sig selv og tog så imod en velkomst drink, før hun gik mod sin plads og satte sig, ligesom de andre mange gæster gjorde. Hun havde ikke snakket med Ashton i ret mange år efterhånden, faktisk ikke siden han havde overhørt hende fortælle Jayden, at han var faren til det barn hun havde været gravid med dengang, selvom der også havde været en chance for, at det var Seth, som hun også havde sagt det samme til. Ja okay, hun vidste godt, den måske ikke var helt god, men barnet var dødt anyway, og det samme var Jayden.

[Deleted]

Outfit

Ashton var taget til bryllup, i Danmark af alle steder. Han havde været på tour her før, så han kendte det lidt, men han var stadig ikke helt sikker på, hvorfor han var her. Han og Chris' moster havde overtalt dem til at tage afsted og hun havde endda betalt for deres fly og hotelværelse for en enkelt nat. De havde begge misset kirken, men nu var de lige ankommet til receptionen. De styrede direkte op til der hvor bordplanen hang og han fandt hurtigt sit eget navn, uden at tænke videre over, hvem han skulle sidde ved siden af. "Nåh, vi ses vel senere, når maden er slut," sagde han til Chris og gav sin bror's skulder et hurtigt klem, før han forsvandt hen mod det bord, hvor han skulle sidde.

Da han kom derhen rynkede han panden, da han opdagede, hvem der allerede sad ved bordet. Han kiggede sig hurtigt rundt omkring for at være sikker på, at det her rent faktisk var hans bord, men det så desværre sådan ud. Han gik rundt og kiggede på navneskiltene der var sat op og erfarede, at han desværre skulle sidde ved siden af Kaya. Han udstødte et suk og lod sig så dumpe ned på sin stol. "Hej," mumlede han, uden så meget som at kigge på hende, men han håbede på, at de ikke var tvunget til at tale mere sammen end det overfladisk høflige hej.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya lod sit blik glide roligt rundt på de mange gæste, men som hendes blik fangede Ashton, gled hendes mund en smule op. Det var bare løgn. Helt automatisk blev hendes kropssprog meget lukket, hun lagde det ene ben over det andet og armene blev lagt over kors, mens lysten til, bare at rejse sig og gå voksede næsten helt ustyrligt i hende, men en smule opdragelse havde hun trods alt.
Hun hævede kort det ene øjenbryn, da han satte sig og rent faktisk sagde hej til hende, selvom det var en mumlen. "Waw, den kan tale.." sagde hun ret spydigt. Hun ejede nok ikke helt den samme overfladiske høflighed som Ashton gjorde.

Hun mærkede hvordan hun måtte kæmpe en indre kamp for, at bevare kontrollen over sin øjenfarve, som tanken ramte hende. Hvis Ashton var her, så måtte det betyde at Christopher også var. Og hvis de begge to var her, så var chancen for at Amelia også var, ret så stor. Men som hun lod blikket glide rundt, kunne hun kun få øje på Christopher, hvilket var slemt nok, men dog ikke så slemt, som hvis Amelia var der. "Hvor er hun?" spurgte hun en del hårdere end meningen, og antog helt automatisk, at Ashton vidste præcis, hvem Kaya snakkede om.

[Deleted]

Ashton hævede et øjenbryn, da han hørte Kaya's kommentar. Han drejede langsomt hovedet mod hende og kiggede på hende med det mest ligegyldige blik han kunne mønstre. Han kunne huske da de var små og de altid legede sammen, men nu var det helt anderledes. Han havde først ikke talt med hende længe på grund af deres moster, som Chris og Ashton var havnet hos, efter deres forældre døde. Efter det havde de mødtes igen, da Ashton fandt ud af, at Seth var sammen med hende og hun bildte ham og en anden ind, at de begge var faren til hendes barn. Det gjorde Ashton vred, at hun ikke kunne fortælle sandheden om et barn, så nu havde de ikke snakket sammen længe. "Den kan opføre sig ordentligt," sagde han og løftede hagen en anelse, så han kunne kigge ned på hende i hendes sæde. Han var stadig højere når de sad ned.

Da hun spurgte hvor 'hun' var, vidste han selvfølgelig godt hvem hun mente. Deres moster kunne på ingen måde lide varulve, hvilket var grunden til, at de var stoppet med at snakke på 5. årgang på Hogwarts. "Åh, du mener moster?" spurgte han med en afslappet og næsten overlegen tone til sin stemme. Det morede ham en anelse at se hende nervøs, vred, eller hvad hun var, for, om Amelia var med til brylluppet. "Bare rolig, det er kun Chris og jeg. Selvom jeg ikke kan skrive under på, om han vil opføre sig ordentligt, når han opdager du er her," sagde han med et let skuldetræk. Godt nok var han vred på hende, men han måtte indrømme at det gjorde ham nervøs, tanken om, at Chris måske ville gøre noget dumt, hvis han opdagede, at Kaya var her.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya vidste godt hun til tider kunne være lidt en kælling, selvom folk blot prøvede, at være høflige eller venlige mod hende. Hun huskede trods alt også, hvor tætte de havde været da de havde været små. På mange punkter havde Ashton været Kayas bedste ven, men det var så mange år siden og der var sket så meget efterfølgende, at hun ikke tænkte over det mere.
Et lettere hånligt fnøs lød fra hende, "Well, det er aldrig forsent, at lære en gammel ugle nye tricks, åbenbart," sagde hun og blinkede flabet til ham. Der skulle en del til, før hun følte sig truet eller bare intimideret i det hele taget.

Kaya mistede et kort øjeblik kontrollen over sin øjenfarve, selvom det ikke skete ret tit, hvilket afslørede de ravgule øjne, som dog hurtigt blev brune igen, "Din moster, den kvinde har intet med mig at gøre," sagde hun hårdt. Amelia havde siden femte årgang, ikke været Kayas moster, den kvinde var noget af det værste som fandtes. Kaya ville endda gå så langt og sige, at Amelia var værre end både Ashton og Chris.
Kaya mærkede hvordan Ashton bare lige vidste hvilke knappe han skulle trykke på, for at pisse hende af. Desværre virkede det. Hun blev mere og mere hidsig indeni, selvom hun af alle kræfter prøvede, at holde sin vrede tilbage. "Jeg er pisse ligeglad med Christophers opførelse, det ville fandme ikke komme bag på mig, hvis han er ligeså hjernevasket af Amelia, som du er," snærrede hun og talte til ti inden i hovedet, for ikke at miste fatningen fuldstændigt.

[Deleted]

Ashton rullede med øjnene ad hendes flabede kommentar og besluttede at spille hendes eget spil, og droppe høflighederne. Der var åbenbart ingen chance for, at hun gad tale ordentligt til ham, hvilket jo også var en af de grunde til, at han aldrig havde genoptaget kontakten til hende, da han fandt ud af hvilken slags person hun var blevet. Han brød sig på ingen måde om det, og selvom det udelukkende var fordi hun var en forfærdelig person han ikke talte til hende, tænkte han, at hun stadig troede det var på grund af Amelia. Men den eneste grund til, at de havde mistet kontakten på 5. årgang, var fordi at han ikke ville trodse kvinden, der havde været venlig nok til at tage ham og hans lillebror ind, han var bange for, at de ville blive smidt på gaden, hvis de ikke føjede Amelia i hendes varulvehad. Han ville ikke risikere, at de havnede på børnehjem. "Nogle ugler er klogere end andre, åbenbart," smed han tilbage og smilede en anelse hånligt til hende.

Han hævede overrasket og en anelse nysgerrigt det ene øjenbryn, da han lagde mærke til, at hendes øjne skiftede farve. Det måtte være ulvegenet i hende der gjorde det, men han vidste ikke helt hvorfor. Måske var det rent faktisk fordi, at hans tilstedeværelse på en eller anden måde gjorde hende utilpas, højest sandsynlig irriteret, eller ligefrem vred. "Hun er stadig din moster af blod, uanset hvad du gør," sagde han og trak på skulderen, som om det var ligegyldigt. Han havde ikke ligefrem det tætteste forhold til Amelia, siden han var flyttet hjemmefra for nogle år siden. Han var taknemmelig for, at hun havde taget han og Chris ind, og hun havde faktisk også været god ved dem. Det største problem var, at hun havde så stort et had til varulve, og derfor havde valgt at cutte kontakten til egen familie, da de blev varulve. Men Ashton ville stadig ikke se Kaya, selvom det åbenbart var sværere at slippe for hende, end han troede. "Jeg er i stand til at tænke selv, tak," sagde han i et irriteret tonefald. Selvfølgelig troede hun, at Amelia havde fået ham til at tro på det samme som hende, men det var langt fra tilfældet. Det var mere Chris hun havde fået til den slags, og det have Ashton faktisk dårlig samvittighed over.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya var ikke altid lige god til, at styre sit temperament, selvom hun prøvede. Af en eller anden grund så blev det altid værre, når hun var i nærheden af sin familie, og uanset om hun ville det eller ej, så var Ashton hendes fætter og der var intet at gøre. Af en eller anden grund, så vidste han da også bare lige, hvordan han skulle snakke til hende, for at pisse hende mest muligt af.
"Det er næsten sødt, at du har så høje tanker om dig selv," svarede hun og blinkede flabet til ham med et falsk, lettere overbærende smil, som sikkert så ægte ud på afstand, da hun trods alt ikke ville skabe drama her, eller endnu værre ødelægge hele brylluppet for brudeparret.

Hun kneb øjnene en smule sammen, "Hvad?" spurgte hun irriteret, da han hævnede det ene øjenbryn, hun håbede nok lidt, at han ikke havde bemærket hendes øjne skifte farve, det skete trods alt ikke så ofte mere, hun havde efterhånden fået ret god kontrol over det meste, men det kunne godt glippe for hende, når hun blev virkelig sur eller irriteret. "Når hun kan vælge mig fra fordi jeg blev bidt, tro mig, så kan jeg også vælge hende fra uanset blod," svarede hun i en hård tone, selvom gæsterne omkring dem, var begyndt at kigge lidt på dem.
Et lettere hånligt grin forlod Kayas læber, mens hun rystede lidt på hovedet, før hun vendte blikket direkte i mod ham, "Yeah right, Ashton, hvis du virkelig havde kunne det, så havde du været pisse ligeglad med, at Amelia slog hånden af mig dengang, men du gjorde jo præcis det samme," sagde hun bittet og rullede let med øjnene og vendte blikket frem for sig. Kaya havde en klar forstilling om, at selvom alt det med Seth og barnet havde haft en indflydelse, så var det mere det faktum, at hun var blevet varulv, at de var gledet fra hinanden.

[Deleted]

Ashton nikkede en anelse og tog imod den verbale lussing, selvom det ikke ramte ham så hårdt som hun nok havde håbet det ville. Han havde virkelig mistet al respekt for hende, dengang med barnet og Seth. Det havde gjort ham ukarakteristisk kold overfor hende, hvilket nærmest var uhyggeligt, for han var normalt aldrig rigtigt kold overfor nogen. "Jeg har højere tanker om mig selv, end jeg har om dig," sagde han med et let skuldertræk, og det var faktisk også rigtigt, selvom det måske fik ham til at lyde en anelse opblæst. Men hellere opblæst end dum nok til at bilde to fyre ind, at de begge var far til et barn. 

"Du er vist ikke så god til at styre det der ulve halløj," svarede han bare, i et ligegyldigt tonefald. Han var ikke bange for hende, for han var faktisk ret så sikker på, at selvom de på ingen måde brød sig om hinanden, så ville hun aldrig gøre ham ondt. Og han kunne huske nok fra timerne på Hogwarts til at vide, at ved hjælp af Stormhatteeliksiren, kunne hun styre sig selv i fuld ulveform under fuldmånen, og han var overbevist om, at hun tog den eliksir. Selvom han selvfølgelig aldrig kunne være sikker, ville han nu alligevel tro, at hun aldrig ville gøre andre mennesker fortræd med vilje. Han rullede med øjnene over hendes ord. Det var selvfølgelig forståeligt at hun troede, at han havde stoppet med at tale til hende dengang for mange år siden, fordi han var blevet hjernevasket af Amelias had til varulve. "Måske skulle du overveje, at der rent faktisk godt kan være andre grunde til, at jeg 'slog hånden af dig', som du så fint udtrykker det," sagde han. Hun havde absolut ingen idé om, hvordan det var at være 15 år gammel, forældreløs og have ansvaret for sin lillebror og sin egen sikkerhed, det havde desværre krævet nogle ofringer han ikke var helt stolt af. Han havde aldrig fået chancen for at forklare hende hvordan landet lå dengang, for da han så hende igen, havde hun ødelagt det hele for sig selv, og nu fandt han det ligegyldigt, at forklare det til hende.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya rullede let med øjnene. Nogengange kunne det altså være virkelig rart, hvis man bare selv kunne vælge sin familie, men nej, sådan skulle det åbenbart ikke være. "Nogen skal jo have det," svarede hun i en kølig tone. Hun havde bestemt ikke høje tanker om Ashton, hun så ham ikke som andet end en opblæst nar, som dømte uden at kende årsager eller grundlaget for, hvorfor Kaya havde gjort som hun havde dengang.
Hun vendte et irriteret blik mod ham, "Jeg har været varulv i snart syv år, jeg har kontrol, men tak for din bekymring," svarede hun og tog ud efter sit vinglas, hvori der var blevet hældt vin i, af en af tjenerne som gik rundt. Det her krævede alkohol, også selvom hun godt vidste hun burde lade vær, når hun i forvejen var på nippet til, at gå amok.

Selvfølgelig kunne hun aldrig finde på, at gøre Ashton eller nogen andre skade, eller det var nok lidt løgn, hun havde trods alt siddet i Azkaban af en årsag. Men hun tog sine forholdsregler, dog tog hun ikke stormhatteeliksir, da den for det første var virkelig svær at skaffe, og for det andet, fordi hun mente det var synd for ulven i hende. Lige på det punkt var hun nok ret sær.
Hun hævede en smule overrasket det ene øjenbryn, "Virkelig? Og hvad skulle de andre grunde så være?" spurgte hun i et toneleje som nok var mere ligeglad, end den rent faktisk var interesseret. Det værste ved alt dette her, var nok, at de nok havde mere tilfælles end, hvad Kaya i hvert fald ville indrømme. Det kunne godt være, at Ashton havde mistet sine forældre alt for tidlig, men i den proces havde Kaya også mistet sin ene moster. Hun havde heller ikke kontakt til sine forældre, de kunne ligeså vel være døde og hun ville ikke engang bemærke det, da hun ikke havde snakket med dem i mange år efterhånden.

[Deleted]

Ashton nikkede. "Jeg ser bare realistisk på tingene," sagde han i et ligegyldigt tonefald. I det mindste havde han noget at have det i, at han var en bedre person end hende. I hvert fald ud fra den episode med Seth og ham den anden, for noget tid siden. Han kunne selvfølgelig ikke dømme andre aspekter af hendes personlighed, for han kendte hende ikke, og det havde han ikke gjort i syv år, men han mente, at episoden med Seth var al den information han behøvede om hende, til at dømme hende. Det var nok ikke helt fair, men på den anden side, havde hun på ingen måde været fair overfor Seth heller, og han var et af Ashton's bløde punkter. "Ingen bekymring herfra, men jeg ville nu stadig sige, at det ikke er alle mennesker, der pludselig får gule øjne," sagde han med et skuldertræk. Tydeligvis kunne hun ikke styre det, lige så godt som hun troede.

Han tænkte sig en anelse om, ved hendes spørgsmål. Han var ikke helt sikker på, om hun rent faktisk var interesseret i at vide det, selvom hun lød som om hun var ligeglad. Uanset hvad var han ikke specielt interesseret i at sidde og tale om den slags til et familiemedlems bryllup, det var en alt for lang og følelsesladet samtale, og han følte ikke at hun fortjente at kende til hans følelser. "Måske at du er en dårlig person, hvem ved," sagde han bare, og tilføjede endnu et skuldertræk, før han også rakte ud efter sit vinglas. Normalt drak han sig ikke fra sans og samling i sådanne situationer, men lige nu havde han ærlig talt meget lyst til det. Men han turde alligevel ikke helt, i frygt for at komme til at gøre eller sige noget dumt, foran Kaya. Han kendte dog til nogle gode steder at gå i byen i landet, da han trods alt havde været der før med bandet, så han kunne altid stikke af på et tidspunkt.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya rullede let med øjnene, "Det er nok et definitions spørgsmål," sagde hun tørt. Hun vidste godt, at Ashton ikke altid havde haft det lige nemt, og der var engang, hvor hun havde haft ondt af ham, men det havde hun langt fra mere. I Kayas optik, var Ashton ikke andet end en opblæst nar, som kun tænkte på sig selv og kun så, hvor hårdt han selv havde det.
Det var ikke fordi hun havde noget som helst behov for, at blive BFF med Ashton igen, som de havde været som små, hun havde efterhånden vendt sig til tanken om, at hun ikke havde anden familie end Harper og Harpers børn, selvom deres familie egentlig var ret så stor. "Nej selvfølgelig ikke, du bekymre dig jo ikke for andre end dig selv. Nej, og det er åbenbart heller ikke alle mennesker som ved, hvornår de brude lukke røven," svarede hun irriteret. Hvor var det dog indbydende, at smække ham en.

Lige nu kunne Kaya faktisk ikke rigtigt tænke på andet, end hvor meget hun ville ønske, hun snart kunne tillade sig, at gå igen. Hun var her udelukket for, at se den side af familien hun ikke havde set i så mange år, og de havde inviteret hende. At de så også havde inviteret Ashton, ville hun godt have haft en advarsel omkring. Men sådan skulle det ikke være.
Et kort hånligt grin forlod hendes læber, "Så siger vi det, Ashton.." sagde hun og himlede let med øjnene, før hun tog en ny tår af sit glas. Hvis han ikke engang kunne fortælle hende, hvorfor han hadede hende så meget, så var hun faktisk bare endnu mere overbevist om, at det var fordi Amelia havde hjernevasket ham til, at hade varulve ligesom Amelia selv gjorde.

[Deleted]

Ashton hævede et øjenbryn af den måde hun talte til ham på. Hun lagde absolut ikke skjul på, at hun på ingen måde brød sig om ham, han ville nærmest vove og påstå, at der kunne være mulighed for, at hun hadede ham. Han ville ikke gå så langt som at sige, at han hadede hende, men han kunne virkelig ikke lide hende, så det passede ham egentlig fint, at hun havde så meget imod ham også. Dog ville han ikke selv tale så groft til hende, selvom han ikke kunne lide hende. Han var af den opfatning, at man skulle opføre sig høfligt overfor alle, selv folk man ikke kunne lide, og han ville ikke synke ned på hendes niveau. "Nårh nej, jeg har jo slet ikke familie og venner, jeg holder af og bekymrer mig om," svarede han, hvorefter han rullede med øjnene ad hende. Det virkede som om, at hun var blevet vred på ham uden anden grund overhovedet, end at hun troede, at Amelia havde hjernevasket ham til at hade varulve. Ja, det var forfærdeligt, at han var stoppet al kontakt til hende for alle de år siden, men han forstod ikke, at hun ikke kunne se det fra hans synsvinkel, og forstå, hvorfor han ikke bare kunne gøre oprør mod Amelia, og risikere at han og Chris blev smidt ud.

Han rystede en anelse på hovedet og tømte sit vinglas, hvorefter han lod blikket glide rundt, for at spotte den nærmeste tjener, så han kunne se cirka hvor lang tid der var til, at hans glas ville blive fyldt igen. "Det lyder lidt som om du ikke tror mig. Så jeg siger det igen, denne gang så der ikke er grund til tvivl: du er en dårlig person, hvilket er derfor jeg slog hånden af dig," sagde han i et fast tonefald, der også var en anelse ligegyldigt. Han havde været klar til at genoptage kontakten med hende, efter han var flyttet hjemmefra, men da han så hvordan hun behandlede Seth og den anden, der potentielt kunne have været far til hendes barn, forsvandt al lyst han havde haft til at se hende igen. Han kunne ikke overskue så dårlig en person i hans liv, det ville ikke bringe noget godt til ham, og så så han ingen grund til at kontakte hende igen, efter Amelia havde tvunget ham til at stoppe kontakten.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya vidste ikke om hun direkte hadede Ashton, men hun holdt bestemt ikke af ham, på noget som helst plan. Men generelt hadede hun faktisk ikke ret mange mennesker, og der skulle overraskende nok en del til, før nogen nådede helt derud, hvor hun direkte hadede dem. Rita og Ramon var dog nogle af de få, som hun virkelig, inderligt, hadede. Selvom Rita også var familie, dog lidt længere ude end Ashton var.
Kaya havde et grimt sprog, og det vidste hun godt, men hvis folk ikke kunne håndtere det, så måtte de jo smutte, det var nok lidt hendes overbevisning. "Familie ligefrem? Amelia og Christopher, moster Fifi? Waw, så stort et hjerte du dog har, det beklager jeg inderligt, min fejl," sagde hun i en tone som nok nærmere var tør og ligeglad, end den var noget andet. Hun havde elsket som lille, at komme hjemme hos Amelia og lege med både Chris og Ashton, sove hos dem og alle de oplevelser de havde haft sammen, sad jo stadig som minder i hendes hjerne. Især fordi hendes egne forældre aldrig rigtigt havde haft tid til hende, men det var ikke andet end minder for hende mere.

Da Ashton fik tjeneren hen til sig, fik Kaya af samme omgang også genopfyldt sit glas, hvorefter hun vendte blikket imod Ashton igen, "Tror du jeg fik bidet af egen frivilje eller hvad? Det er fint nok, du syntes jeg er et dårligt menneske, det kunne faktisk ikke rage mig mindre, Ashton, men at du ikke engang kan gro nogle nosser og have din egen mening og holdninger omkring varulve, det er fandme for lavt, selv af en som er opdraget af Amelia," snærrede hun og tog en tår af det nyopfyldte vinglas.
Den tjener kunne ligeså godt, have ladet flasken stå, den skulle nok hurtigt forsvinde. At Ashton mente hun var et dårligt menneske af en helt anden årsag end, det faktum, at hun var blevet varulv, men det faktisk var fordi hun havde håndteret det med barnet og de to mulige fædre på en ret egoistisk måde, havde hun ikke fanget.

[Deleted]

Ashton skulle holde sig selv tilbage, for ikke at skære en grimmasse ad hendes kommentar. Det sjove var, at hun forsøgte sig at udtalte sig om hans liv, selvom han intet kendte til det. Hun kunne selvfølgelig godt have læst om ham og hans band i en avis eller to, hvis altså ikke hun undgik alt der omhandlede ham med vilje, men det ville stadig ikke give hende nogen som helst indsigt i, hvordan han havde det med de nærmeste i hans liv. "Det er ikke alle der ser ordet familie som kun omhandlende dem man har blodrelationer til," sagde han bare. Han så sit band som sin familie, de andre var som brødre for ham, og han værdsatte dem meget, for han vidste hvor hurtigt de kunne forsvinde ud af hans liv, ligesom hans forældre, uanset om det var med deres gode vilje eller ej. 

Igen måtte han himle med øjnene ad hendes kommentar. Det var helt tydeligt ud fra det hun sagde, at hun slet ikke kunne se ud over sin egen lille næsetip og åbne øjnene overfor, hvorfor det var han havde valgt ikke at genoptage kontakten til hende. Det virkede på ham som om, at hun ikke kunne forstå, at hun havde gjort noget galt dengang. "Jeg har skam dannet min egen mening om dig, og jeg kunne ikke være mere ligeglad med, om du er varulv. Jeg kan selvfølgelig ikke vide, om det gør dig til en dårlig person, pointen er, at det er hvad du er," sagde han, da han følte sig irriteret over, at hun blev ved med at nævne, at han var blevet hjernevasket af Amelia. Det var jo langt fra tilfældet, han havde en temmelig neutral holdning til varulve. Selvfølgelig ville han være bange, hvis han mødte en forvandlet varulv, men det var også noget helt andet, end at hade dem uanset hvilken skikkelse de havde.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Det her var nok det sidste Kaya orkede, at bruge sin dag på. En ting var, at de var til bryllup for et familiemedlem som var så langt ude, at Kaya ikke engang var sikker på, helt præcist, hvad de var til hende, en helt anden ting var, at hun så samtidig skulle sidde her og høre på Ashton. "Well, når man ikke har sin egen, må man vel nøjes," sagde hun spydigt, vel vidne om, at hun gik så langt over strengen, at det ikke længere var en streg, men en prik i det fjerne, ved at hentyde til, at hans forældre var døde. Hun havde intet til overs for ham, og det eneste tidspunkt hun ville opføre sig, bare nogenlunde ordenligt overfor ham, var når Seth var i nærheden.

Hun rynkede forvirret på panden. Hun havde hele tiden troet, at Ashton havde droppet kontakten til hende, fordi hun var blevet varulv og Amelia havde påvirket ham, så det var grunden til, at hele deres venskab var gået fuldstændigt i stykker. Hun tømte sit glas igen, og fik tjeneren til at genopfylde igen. Det kunne umuligt ende godt, når hun allerede var på tredje glas og de havde kun nået forretten. "Så fortæl mig det. Hvis det ikke har noget, at gøre med, at jeg er varulv, hvad er det så helt præcist, der gør mig til så dårligt et menneske?" spurgte hun og hævede lidt det ene øjenbryn. Denne gang nok en del mere interesseret i, hvad han havde at sige, end hun havde haft på noget som helt tidspunkt i den her samtale.