You Don't Get To Choose Your Family...

[Deleted]

Ashton blev tydeligt overrasket over det næste hun sagde. Han spærrede øjnene op og hans mund gled en smule op, målløs over, at hun virkelig ville gå så langt. Hele deres venskab da de var små og nu deres uvenskab.. aldrig havde han alligevel forestillet sig, at hun ville gå så langt, som at tale om hans forældre på den måde. Hans afdøde forældre. Det var direkte respektløst, ja faktisk inhumant, og selvom han jo godt vidste, at hun var en dårlig person, troede han alligevel på ingen måde, at hun kunne finde på den slags. Der var grænser, men denne grænse havde hun overtrådt i en ufatteligt voldsom grad. Ashton pressede sin mund hårdt sammen, da han gik fra at være overrasket, til at blive vred, for at holde sig selv fra at sige noget grimt tilbage. Han ville hæve sig langt over hende, når nu hun var sunket så lavt. Men han måtte indrømme, at han sjældent blev så vred, som han var lige nu. "Så jeg kan altså konkludere, at du er løbet tør for comebacks, når du tyer til at bruge mine døde forældre," sagde han bare, og følte sig egentlig godt tilfreds med, at han havde formået ikke at lade sin vrede vise på andre måder, end den måde han kiggede på hende på. For hvis blikke kunne dræbe, var Kaya faldet død om på stedet.

Han hævede et øjenbryn, som hun pludselig rent faktisk virkede ærligt interesseret i hans argument for, hvorfor hun var en dårlig person. Dog havde han stadig på ingen måde lyst til at komme med den virkelige grund til, at han mente hun var et forfærdeligt menneske. Til gengæld havde hun lige serveret et nyt argument for ham på et sølvfad, så det var let nok at komme uden om den virkelige følelsesmæssige grund til, at han på ingen måde brød sig om hende. "Hvis du ikke engang selv kan se det, efter den kommentar du lige fyrede af før, så vil det ikke gøre nogen forskel, om jeg fortæller dig det eller ej," sagde han med et skuldertræk. Han var stadig vred på hende, langt mere end han havde været efter episoden med Seth, selvom det også havde gjort ham rasende. Men hun smed bare brænde på det bål, der var hans syn på hende.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya vidste udemærket godt, at hun var gået utroligt langt over strengen, ved sin hentydning af hans forældre, og hun vidste også godt, at det på ingen måder var i orden. Men hun var så indebrændt på ham, at hun slet ikke kunne tænke klart eller fornuftigt, hvilket hun ellers var blevet bedre til, efter hendes barn var blevet tvangsfjernet.
Hun vidste også godt, at det skulle da lige have været Ashton som havde sagt noget i den dur til hende, så var hun flippet fuldstændigt skråt på ham, ligeglad med hvor de var og hvem der hørte dem. Hun kneb øjnene en smule sammen, "Hvad var det du sagde til mig tidligere? Nååh ja, jeg ser bare realistisk på tingene," svarede hun og blinkede flabet til ham.

Hun kunne godt mærke, at hun snart havde brug for noget frisk luft. Et sted dybt og langt inde, kunne hun dog også mærke, at hun var gået så langt over strengen, at hun næsten følte for, at sige undskyld. Alligevel var hun for stolt og stædig til, rent faktisk at gøre det, da han alligevel sikkert ikke ville tage imod hendes undskyldning, hvis hun endelig valgte at give ham en.
"Så jeg er et dårligt menneske, fordi jeg pointer, at man må nøjes med ikke-blodrelateret familie, når den blodrelateret er gået bort?" spurgte hun med et hævet øjenbryn, og med en del mere respekt i stemmen end før. Det var jo i realiteten det eneste hun havde sagt, hun havde jo ikke direkte sagt noget om hans forældre. "Men fair nok, Ashton, hvis du ikke vil fortælle mig det, så lad vær, det må være din hovedpine, ikke min," sagde hun og fik tømt det tredje vinglas. Okay måske hun skulle til, at passe lidt på. Der var trods alt familie omkring dem, og hvis Chris også var der somewhere, så ville det nok være meget godt, hvis hun havde bare lidt hjerne tilbage til efter maden.

[Deleted]

Ashton virrede en anelse med hovedet samtidig med han rullede med øjnene. Han var ikke vant til at føle sig så vred som han gjorde lige nu, og han vidste ikke helt hvordan han skulle håndtere det, andet end at holde det nede. Det var måske ikke den bedste idé i længden, for der var en reel mulighed for, at han så pludselig ville eksplodere, og det ville aldrig ende godt. Men på den anden side ville han virkelig heller ikke lave en scene her, på en dag der skulle forestille at være fantastisk - i hvert fald for brudeparret. "Åh ja, lad os endelig bringe døde familiemedlemmer op, for det er jo så fornuftigt," sagde han og måtte nærmest bide sig selv i tungen, for ikke at tilføje en masse grimme ting han kunne finde på om hende. Hun anede virkelig ikke noget om ham, og alligevel var hun dum nok til at udtale sig som om hun gjorde, og samtidig bringe emnet om hans forældre på banen. Han følte nærmest, at hun besudlede deres minde ved at tale om dem.

Han udstødte et kort humorforladt og hånligt grin. "Det var på ingen måde det du sagde. Jeg må ifølge dig nøjes med venner, siden jeg ikke har nogle forældre," sagde han og rullede endnu engang med øjnene. Det var temmelig ironisk, at hun pludselig vendte på en tallerken og påstod, at der intet var galt i hvad hun havde sagt til ham før. Det eneste det gjorde var at bevise overfor ham, at han hele tiden havde haft ret i, at hun var en dårlig person. "Det er jo så lige præcis ikke min hovedpine, det er lidt det der er pointen med at cutte folk ud af sit liv," sagde han og trak på skulderen. Han drak selv langsommere end hende, for han turde ikke stole på sit fulde jeg i denne situation. Han havde nemlig aldrig været i sådan en situation før, så han anede ikke hvordan han ville reagere, hvis han smed hæmningerne. Hvad han dog vidste var, at det på ingen måde ville blive kønt, uanset hvad der skete.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya så på Ashton med et blik som nok tydeligt fortalte, hvor ligeglad hun faktisk var. Hun vidste godt, at hun var langt over strengen, men hun var så indebrændt på Ashton, at hun faktisk var ligeglad. Den korte følelse af dårlig samvittighed, var hurtigt forsvundet igen.
Hun satte en hånd for sit hjerte, "Oh undskyld, sårede jeg dine følelser?" spurgte hun i en falsk bekymret tone, hvorefter hun lod sin hånd falde igen og himlede lidt med øjnene. Hun tog sig hurtigt en tår mere af sit glas, selvom hun godt vidste, at det nok ikke var det smarteste, at sidde og drikke så meget vin, og slet ikke i selskab med Ashton og velvidne om, at Christopher var her et eller andet sted.

Hun mærkede, hvor meget det pissede hende af, at han fordrejede hendes ord, men hun prøvede, at holde sit temperament nede. "Du får det til, at lyde som en dårlig ting. Ja, med mindre du ser dine venner, som noget bedre at have i dit liv, end dine forældre var, så er det sgu da, at nøjes," svarede hun og satte en hånd for panden. Det var da lige til, at få hovedpine af dette her.
Hun himlede lidt med øjnene, "Whatever Ashton," mumlede hun, nok mest i et desperat håb om, at de kunne afslutte samtalen nu. Hun havde virkelig ikke behov for, at snakke mere med ham. Hun syntes han var alt for egocentret til, at hun kunne trænge igennem til ham, og et eller andet sted, så var hun faktisk også ret ligeglad, selvom hun selvfølgelig stadig ønskede en forklaring på, hvorfor han havde cuttet hende ud af sit liv, hvis det var ikke fordi hun var blevet varulv.

[Deleted]

Ashton fnøs en anelse, da Kaya spurgte, om hun havde såret hans følelser. Det var langt fra første gang, at nogen havde bragt hans døde forældre op på en mindre rar måde. Ja, han blev vred lige nu, selvom han faktisk plejede at være bedøvende ligeglad. Men det var så også fordi, at der sjældent var mennesker, han brød sig så lidt om som Kaya, og nu mente hun, at hun åbenbart var god nok til at tage hans forældre op - hvilket hun langt fra var. "Hvis jeg blev såret over dine kommentarer ville det betyde, at jeg rent faktisk ikke var ligeglad med dig. Og jeg kunne virkelig ikke være mere ligeglad," sagde han med en neutral tone, mens han lænede sig nonchalant tilbage i sin stol.

Han rullede med øjnene ad hendes kommentar. "Det er virkelig ikke at nøjes. Det indebærer, at man selv kan vælge, og det er jo en smule svært," sagde han og så sig omkring efter Chris. Kunne hans lillebror ikke komme og redde ham? Det ville være usandsynligt rart, hvis han, eller bare nogen, kom for at redde ham. I stedet kom der en tjener for at fjerne deres forrets tallerkener, for at gøre klar til hovedretten, der nok ville blive serveret om få minutter. Det ville nok være for dumt at smutte før hovedretten overhovedet var blevet sat på bordet, så han måtte bare bide i det sure æble og vente med at gå, i det mindste til desserten blev serveret.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya rullede lidt med øjnene, "Hvis du virkelig var så ligeglad, som du påstår, så ville du slet ikke have et behov for, at pointere det," sagde hun i en kølig tone og tog en ny tår af sin vin. Måske hun skulle til at passe lidt på, med at drikke så meget. Godt nok var det kun tredje glas, men stadig.
Hun magtede slet ikke dette her. Hun var ikke taget afsted for, at sidde og 'hygge-snakke' med Ashton hele aftenen, så hun håbede bare, at de snart var færdige med maden, så hun kunne komme væk.

Et lettere hånligt grin forlod hendes læber, "Selvfølgelig er det svært Mr. Popstjerne, livet er andet end dig og dine små trommer og trommestikker, men det er jeg sikker på du nok vil opdage en dag. Lad os bare håbe det bliver før, du møder dine forældre igen," sagde hun som den spydige tone var vendt tilbage.
Hun rettede ryggen en smule og satte albuerne mod bordet, og lod hagen hvile på den ene håndryg, før hun vendte blikket mod ham med et lettere provokerende smil, "Men du kan jo altid hilse dem fra mig, når du ser dem," sagde hun i en overlegen tone og blinkede flabet til ham.

@christopher

[Deleted]

Christopher havde siddet i modsatte ende af festlokalet med ryggen til Ashton. Desværre. Han ville have elsket, hvis han havde kunne sidde og lave sjove grimasse til sin storebror. Generelt elskede Chris bare, at hyle Ashton ud af tingene. Men sådan var det bare. Nu var der i hvert fald lige en kort pause, før desserten ville blive serveret, hvilket fik Christopher til at rejse sig. Han lod blikket gilde lidt rundt, før han fik øje på sin bror og satte retningen direkte imod ham med et smil på læberne. Selvom det smil hurtigt faldmede, da han fik øje på hvem der sad ved siden af Ashton.

Hans smil forsvandt som dug fra solen og han var klar til, at slå sin første varulv ihjel. Selvom det var mange år siden, at han havde set eller snakket eller hørt fra Kaya i mange år, så kunne han sagtens genkende hende. Det var nok mest fordi, at han fulgte så meget med i alt, hvad der rørte sig ude i verden.
"Puha, jeg syntes nok der lugtede lidt af hund," sagde han i en hård tone, som man ellers normalvis ikke hørte ret ofte hos Chris. Men på grund af Amelia, så Chris rødt når han så varulve. Han havde skam også tænkt sig, at han ville joine Amelia en dag, når han var blevet lidt ældre, hvilket dog ikke var noget han ville fortælle til Ashton, for så vidste Chris jo godt, at Ashton ville prøve at snakke ham fra det. "Har du brug for noget luft?" spurgte han som han vendte blikket mod Ashton. Han havde heldigvis, for Kaya, ikke hørt noget af det, som de to andre havde snakket om.

[Deleted]

Ashton havde aldrig nogensinde før følt sig så vred, i hele sit liv. Han spærrede øjnene op, da hun fortsatte med at smide fornærmelser i hovedet på ham, omkring hans forældre, han havde faktisk ikke troet, at hun kunne finde på at sige den slags. Men her sad hun og nærmest nød at tale om hans afdøde forældre på den måde som hun gjorde, og det bragte seriøst hans blod i kog. Han anede ikke hvad han skulle sige til hende, han var tom for ord, og han havde ærlig talt mest af alt lyst til at pande hende en, hvilket var den eneste rimelige ting han kunne finde på at gøre ved hende, lige nu, for hun var simpelthen forfærdelig. 

Han åbnede munden for at smide et spydigt svar tilbage til hende, da han pludselig opdagede, at Chris kom hen til dem. Der gik et øjeblik, før det gik op for ham, at det rent faktisk kunne ende ud i et slagsmål det her, så han skyndte sig at rejse sig op og lægge en hånd på Chris' skulder. "Det er på tide vi kommer ud herfra, tilbage til hotellet," sagde han, henvendt til Chris, før han kiggede på Kaya med det mest giftige blik han kunne mønstre. Han greb sit glas og tømte det, før han fjernede sig fra bordet, hele tiden med øjnene på Chris, så han kunne stoppe ham, hvis han skulle til at gøre noget irrationelt. 

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya vidste godt hun var langt over strengen ved, at snakke om Ashtons afdøde forældre, men hun var så inderligt indebrændt på ham, at hun bildte sig selv ind, at det var okay. Det var nok et af hendes største problemer, selvom hun godt vidste noget var forkert, så havde hun det med, at gå ned af den sti alligevel, hvis hun følte sig presset eller pisset på, og det følte hun i den grad af Ashton.

Hun hævede lidt det ene øjenbryn, da Ashton åbnede munden, men der ingen ord kom ud, "Hva så? Blev man mundlam?" spurgte hun med et lettere flabet smil på sine læber, lige indtil hun hørte en stemme. Hun vendte blikket mod stemmen, men der gik et par sekunder, før det gik op for hende, at det var Chris. Det var så mange år siden hun havde set ham, at hun dårligt kunne genkende ham.
Hun klemte læberne lidt sammen, "Af hund? Waw, er dét det bedste du kan komme med?" spurgte hun og hævede lidt det ene øjenbryn. Hun så lidt på Ashton da han pludselig rejste sig og hurtigt var henne ved Chris. Hun lod sine læber glide op i et koldt smil, over Ashtons giftige blik. "Pas på du ikke drukner," sagde hun og blinkede til Ashton, da han tømte sit vinglas.

[Deleted]

Chris mærkede Ashtons hånd på sin skulder og prøvede virkelig af alle mentale kræfter, at forholde sig i ro. Han nikkede lidt til Ashtons ord, "Ja, lad os det.." sagde han med sammen bidte tænder, ikke fordi han var den mindste smule sur på Ashton, men alene synet ved Kaya - en varulv - satte hans blod i kog.
Han skulle lige til, at vende rundt og rent faktisk lade dette her glide ud i sandet, men så hørte han Kayas kommentar, hvilket fik ham til, at stoppe brat op, og vende sig mod Kaya, "Er det en udfordring?" spurgte han og skubbede Ashtons hånd væk fra sin skulder, og gik over i mod Kaya.

Lige nu var det nok meget godt, at der var et bord i mellem ham selv og Kaya, et bord hvorpå Chris satte sine håndflader, og lænede sig lidt ind over det. "Pas du nu hellere selv på, når du skal alene hjem i aften, det bliver trods alt hurtigt mørkt og man ved aldrig, hvad der gemmer sig i skyggerne," sagde han i en truende tone.
Hvis det ikke fordi de var et sted, hvor der var så mange mennesker og fordi at Chris trods alt ikke ønskede, at ødelægge et helt bryllup, så havde han nok smækket Kaya en. Eller to. Han skulle virkelig koncentrere sig for, at det ikke skulle slå klik. Han rettede sig op og vendte blikket mod Ashton, "Du kommer og besøger mig i Azkaban, hvis jeg kommer til, at myrde den en dag ik?" spurgte han sin storebror.

[Deleted]

Ashton havde langt lettere ved at ignorere Kaya end Chris havde, også selvom hun gjorde alt hvad hun overhovedet kunne, for at trykke på alle hans knapper. Det var lykkes hende at sende ham fuldstændigt op i det røde felt, men hans fornuft havde heldigvis trådt til det øjeblik Chris dukkede op, for selvom Chris ikke havde hørt alle fornærmelserne mod deres forældre, skulle der ikke meget til, før han rent faktisk ville ryge i totterne på Kaya. Udelukkende fordi hun var varulv. Og derfor var han nødt til at få sig selv til at slappe af igen, så han kunne sørge for at holde styr på Chris. Han spærrede øjnene op, da Chris pludselig snurrede rundt og skubbede hans hånd væk, men denne gang var det mere af bekymring for, om hans lillebror kunne styre sig, eller om der om et øjeblik ville være to, der ødelagde hele brylluppet.

Han ignorerede fuldstændigt Kaya's kommentar om vinen, den var lam sammenlignet med hvad hun tidligere havde sagt, og han ville bruge hele sin fokus på, at få Chris trukket væk, før der skete noget fysisk. "Chris, stop det. Det er ligemeget, hun er ikke det værd," sagde han hurtigt, mens han lod sit blik glide rundt i lokalet, for at spotte den nærmeste udgang. Om han så skulle trække sin lillebror ud herfra, så var det det han ville gøre. Det var trods alt bedre, end at de to kom op og slås. Nok var Kaya ikke specielt stor, men han vidste godt, at som varulv havde man ekstra styrke. Han vidste heller ikke præcis hvor langt Chris ville gå, men tanken om, at han måske ville forsøge at slå Kaya ihjel hujede ham ikke. Han lagde hånden på Chris' skulder igen, denne gang i et fastere greb. "Jeg kommer ikke og besøger dig, for du skal ingen steder hen. Andet end ud herfra," sagde han, i et meget bestemt tonefald.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya var ikke bange for Christopher, eller Ashton for den sags skyld, hun havde ingen respekt for nogen af dem, de var begge to, to opblæste idioter, hvis man spurgte Kaya. Hun himlede let med øjnene, "Hvorfor? Føler du dig udfordret allerede?" spurgte hun og lod et flabet smil spille på sine læber, som hun skævede lidt mod Ashton
Hendes blik blev dog hurtigt vendt tilbage på Chris, da skubbede Ashtons hånd væk og kom over imod hende, selvom der var et bord i mellem dem. Hun rejste sig op, mest fordi hun ikke brød sig om, at han stod så tæt og så ned på hende, så ville hun hellere være i øjenhøjde.

"Tror du jeg er bange for dig eller hvad?" spurgte hun snærrende, da Chris begyndte at true hende, hvorefter hun vendte blikket mod Ashton, da han sagde hun ikke var det værd. Selvom hun ikke ville indrømme det, så ramte hans ord selvfølgelig, men hun lod sig ikke slå ud verbalt, hun lagde blot armene over kors.
Dog kunne hun ikke lade vær med, at komme med et kort hånligt grin, "Som om, du ville klare en eneste dag i Azkaban," sagde hun morende og rystede lidt på hovedet. Hun vidste godt, hun var ret provokerende lige nu, men hun var faktisk også ret overrasket over, at Ashton prøvede at få Chris væk, og ikke bare lod ham gå i kødet på Kaya.

[Evanna Brown]

Evanna var ikke en del af den her familie, men eftersom hendes 'far' havde så mange kontakter rundt omkring i verden, så var Danmark ingen undtagelse. Det var lidt forskelligt, hvem der blev sendt afsted, når de blev inviteret til sådanne nogle selskaber, men for det meste var det Evanna som tog en for holdet, så og sige.
Det var ikke meningen hun skulle komme under middagen, men bare lige skulle kigge forbi, ønske brudeparret tillykke på hele familien Browns vegne, aflever en gave, og så faktisk bare gå igen. Hun havde som sådan ikke noget imod det, hun tjente lidt ekstra på det, og hvilket ung kvinde nød ikke, at have en undskyldning for, at hoppe i en fin kjole, sætte håret og bruge lidt mere tid foran spejlet end normalt.
Hun kom roligt ind i lokalet, det så ud til, at hun var kommet på et ret godt tidspunkt. Hun gik over med gaven på gavebordet og fandt så hurtigt brudeparret, som hun ønskede tillykke. Nu var planen faktisk bare at komme hurtigt ud igen og videre, hun skulle holde fordrag i Tyskland dagen efter, så hvis hun kørte inden for et par timer, så burde hun kunne nå det hele.
Men som hun satte retningen mod udgangen, fik hun øje på et velkendt skikkelse, hvilket fik et smil frem på hendes læber. Hun skiftede retning og gik direkte mod sin veninde. "Kaya? Waw, det er godt nok længe siden, hvordan går det?" spurgte hun og gav Kaya et kram, før hun vendte blikket mod de to andre som Kaya stod sammen med, for at præsentere sig, dog gik det ret hurtigt op for hende, at det nok ikke blev nødvendigt. "A-Ashton?" spurgte hun tydeligt overrasket over, at se ham her, nok mere ham end Kaya, hun vidste trods alt godt, at Kaya var dansker, eller ihvertfald halvt. Hun ville gerne spørger ham, om hvad han lavede der, men hun var så overrasket, at hun slet ikke kunne finde ord. Hun glemte alt om, at præsentere sig for den anden fyr, som hun jo godt vidste var Christopher, men det betød ikke, at han vidste hvem hun var.

Outfit

[Deleted]

Ashton var stadig vred på Kaya, men han havde meget lettere ved at skubbe det af vejen, når hans lillebror stod klar til at ryge i totterne på hende. Normalt ville han nok tænke to gange over at stoppe ham, især efter hvad hun havde sagt til ham, men når de var til så fint et event, ville han ikke lade Chris ødelægge det, bare for at banke lidt fornuft ind i hovedet på en, der var under deres værdighed. "Hun er under vores værdighed, Chris, husk det," mumlede han, så kun Chris kunne høre det, mens han stadig holdt godt fast i hans skulder. Godt nok var Ashton stærkere end sin lillebror, men Chris havde vrede på sin side, hvilket altid gjorde folk stærkere end hvad de normalt var.

Han lagde godt mærke til, at der kom en eller anden for at hilse på Kaya, men der gik et par øjeblikke, før det gik op for ham, hvem det var. Da hun vendte sig om mod ham, stirrede han på Evanna med store øjne. Hvad i alverden lavede hun her? "Evanna?" sagde han overrasket, og blev ved med at stirre på hende. Til sidst rystede han på hovedet og vendte sig mod Chris, for at sende ham et undrende blik, men han anede jo heller ikke, hvorfor hun var der. "Hv-hvorfor er du her?" spurgte han så, langt om længe, og han havde fuldstændig glemt alt om sin vrede. Han slap Chris' skulder uden at tænke over det, fordi han bare glemte det hele, nu hvor han var så overrasket over, at Evanna var der. De var jo i et andet land.

[Deleted]

Chris havde virkelig lyst til, at fyre Kaya en knytnæve direkte i hovedet på hende, men Ashtons greb på hans skulder, holdt ham tilbage. Han måtte nok indrømme, at Ashton havde en god pointe, i at Kaya var under deres værdighed og ikke mindst deres standart. Tænk at de rent faktisk var i familie.
"Du burde være bange tøs, bare vent og se!" sagde han vredt, han tog gerne et par år eller 15 for mord på en varulv i Azkaban, men han vidste godt, at hvis han endelig gjorde det, så ville han højst sandsynligt også miste Ashton i samme omgang, hvilket afholdt ham fra det.

Han blev dog revet ud af sin vrede for et kort øjeblik, da en brunette sluttede sig til dem. En som tydeligvis kendte både Ashton og Kaya. Uden tvivl en virkelig smuk kvinde, og havde Chris ikke været helt oppe i det røde felt lige nu, så havde han nok allerede fyret de første fem score replikker af.
Han vendte blikket mod Ashton som han vendte blikket mod Chris, og trak mildt på skulderne. Evanna.. Det navn sagde ham noget. Vent var det hende som Ashton havde sovet hos, dengang de havde været på ferie sammen i Skotland? Et ansigts udtryk som tydeligt bar præg af, at to brikker ramte hinanden. "Ehm.. Jeg går ud og får noget luft," mumlede han og nikkede blot som hilsen til Evanna, før han satte retningen mod udgangen.

//OUT