A boy or a girl?

[Deleted]

Hun kiggede roligt i mod ham, hun håbede ikke at han ville blive sur, og det var da også derfor hun undskyldte. Fordi at hun godt vidste det måske ikke var det fedeste hun lige havde sagt til ham: "Zeke, jeg har ikke tænkt mig at stikke af med ham" sagde hun roligt, det var vel ikke det han troede hun kunne finde på?
"Jeg kan bare mærke at jeg ikke kan slippe ham" sagde hun og kiggede ned på ham igen, som hun lænede sig ned for at give den lille dreng et kys på panden.
Hun havde ikke troet at hun rent faktisk ville have så stærke følelser for ham, men det havde hun.

"Så det du siger er at hvis jeg vil have min søn, skal jeg være i et forhold med dig?" spurgte hun for at sikre sig om de snakkede om det samme..
"Jeg ved ikke noget lige nu, jeg har ikke gennemtænkt situationen, jeg har bare ikke lyst til ikke at have ham" sagde hun og kiggede op i mod Zeke, hun havde dårlig samvittighed lige nu: "undskyld jeg trækker dig igennem alt det her" sagde hun.
Hun havde oprigtigt dårlig samvittighed over det her, hun ville ham jo så gerne, og hun håbede at han også ville hende selvomd et måske ikke var på det plan han ønskede.

[Ezekiel Amardeus]

Han svarede hende ikke. Han anede ikke hvad han skulle sige. Tingene gik bare slet ikke i den retning han havde håbet på. Han ville hade ikke at være en del af sønnens liv og det kunne da godt være at han kunne have ham engang imellem, men hvad så med alle de timer han ikke kunne være i nærheden af ham? Hvad når han tog sine første skridt eller sagde sine første ord? Det ville Zeke da også være en del af.
På den anden side forsøgte han virkelig ikke at tænke på den slags lige nu, han måtte tænke på hvad der var bedst for hans søn og det var uden tvivl at have sin mor i sit liv, så måtte Zeke ligesom bare indordne sig skønt det nok ville blive det sværeste nogensinde. Hans satte sig igen på stolen og stirrede tomt frem for sig. Dette her var slet ikke hvad han havde håbet på, han havde håbet at Ashleen ville bløde op, ikke at han nu ville miste dem begge.

"Hvad?" Han blev atter nærværende og rynkede undrende brynene, "nej det var overhovedet ikke det jeg sagde." Svarede han undrende. "Jeg siger bare at du bliver nødt til at forberede dig på at jeg bliver en del af dit liv hvis vi skal opdrage et barn sammen. Fødselsdage og den slags vil vi jo skulle holde sammen, der vil jo også være afhentning og aflevering og den slags." Hans stemme løs underlig hul, mest fordi han var så chokeret lige nu.
Han havde jo sagt at han ikke ville tvinge hende ind i et forhold og det ville han bestemt heller ikke, men hun kunne jo ikke afskære ham hvis de skulle have sønnen sammen.
Han tog en ny dyb indånding, "men du bliver nødt til at gennemtænke det før jeg kan sige ja." Sagde han så stille. "Jeg vil være sikker på at jeg også har noget at skulle have sagt, at du ikke bare beslutter ikke at involvere mig i hans liv fordi du ikke vil snakke med mig." Det var ikke godt nok for ham at hun ville finde ud af det hen ad vejen, han var parat til at de kunne dele forældremyndigheden, men så måtte hun sørme også give lidt igen den anden vej. Forsikre ham om at han ville få lige så meget tid med sønnen som hende. Han slog lidt ud med hånden som hun undskyldte igen, lige nu følte han at han var ved at miste dem begge så undskyldningen dækkede ikke rigtigt, han var ikke sur, bare bekymret for fremtiden.

[Deleted]

Intet af dette her var nemt. Ashleen havde været så sikker på at det rigtige ville være ikke at have barnet, og hun havde hele tiden sagt til sig selv at hun sagtens kunne gå igennem at cutte kontakten til Zeke og det barn hun havde i maven.
Alligevel havde hun været helt sikker på at det her var det rigtige, og nu sad hun så og fortrød. Hun ville have barnet i sit liv, hun kunne ikke slippe ham. Det var hendes søn, og ... Det betød bare utroligt meget for hende at sidde med ham: "Og hvis jeg ikke gør, så vil du tage ham fra mig?" spurgte hun i en rolig stemme.

Hun var bare nødt til at vide om han stod og truede hende lige nu, ikek fordi at hun kunne gøre så meget ved det, men det gjorde hende bare usikker: "Hvad med Vanessa? Skal hun også have noget med ham at gøre?" spurgte hun i en stemme der dryppede jalousi og lyst til mord.
Åh hvor hun ikke gad den kælling skulle nær hendes søn.
"Men ja jeg skal gennemtænke det, jeg har jo ikke engang penge" sagde hun i en ærlig stemme: "Vil du holde ham?" spurgte hun pludseligt, hun burde nok forsøge at lade ham holde drengen,s om om han ville løbe nogen steder med ham.

[Ezekiel Amardeus]

Han kunne slet slet ikke samle sig om noget som helst lige nu. Hvad havde hun tænkt sig at gøre nu? Bare tage deres barn og fordufte ud i solnedgangen? Han kunne ikke lige hvor dette bar hen, men han ville jo heller ikke være skeptisk, nu havde han jo selv opfordret hende til at tage intiativ i deres søn.
"Jeg har ikke tænkt mig at tage ham fra dig så længe du ikke har tænkt dig at tage ham fra mig." Sagde han roligt. "Jeg il jo helst at vi gør det her sammen, det har jeg hele tiden sagt." Han så på hende med påtaget ro i blikket, "ikke at vi behøver at have noget sammen, men jeg vil være lige så stor en del af hans liv som du er." Så kunne han vel ikke gøre det mere tydeligt?

Han rynkede atter brynene og trak på skuldrene. "Nej det går jeg ikke du fra, hun har ikke rigtigt noget med mit privatliv at gøre." Han ignorerede hendes jaloux undertone, hvorfor kunne hun ikke bare flytte ind og så ville alt blive godt? De kunne være en familie sammen.
"Det er også fint nok, men jeg skriver bare ikke under på noget før du kan forsikre mig om at det her barn er vores og vi opdrager ham sammen. Jeg er bare bange for at du ikke vil se på mig og at det så gå ud over mig forhold til ham." Indrømmede han lidt trist og slog igen blikket ned.
Hendes spørgsmål fik ham usikkert til at rette blikket mod hende uden at give hende noget egentlig svar. Han ville så gerne holde ham, men lige nu var alt bare så forvirrende.

[Deleted]

Hvis Ashleen skulle være helt ærlig, så anede hun slet ikke hvad hun skulle sige. Hun havde helt ind til for to minutter siden været sikker på at hun ikke skulle have noget barn, men hun var ikke så sikker mere. Hun ville jo gerne det her, eller.. Nok mere følte hun ikke at hun havde andet valg med mindre hun bare skulle hoppe ud af vinduet og slutte det hele.
"Jeg ved ingenting lige nu, jeg ved slet ikke hvorfor jeg har det sådan her... Men selvfølgelig har jeg ikke tænkt mig bare at stikke af med ham" sagde hun i en ærlig stemme, ikke med mindre Zeke pludseligt besluttede sig for at hun ikke måtte se ham.

"Går du ikke ud fra?" sagde hun, det betød vel teknisk set næsten ja... Hun anede ikke helt hvad hun skulle sige til det.
"Sig mig hvad tror du jeg er for et menneske? Tror du jeg bare kunne finde på at løbe og efterlade dig?" spurgte hun i en foraget stemme, hvad troede han dog om hende? Naturligvis havde hun da ikke tænkt sig at skade ham.
"Jeg har da aldrig gjort noget for at skade dig?" sagde hun overrasket over hans reaktion, hun havde gjort ting for at beskytte sig selv, men det var noget andet.

[Ezekiel Amardeus]

Nogengange følte han bare at de snakkede total forbi hinanden selvom de havde samme meninger. Eller i hvert fald nogenlunde samme meninger. "Det er også okay, men når du finder ud af det kan vi jo aftale hvad vi gør derfra." Sagde han roligt. Han kunne jo ikke bare sige; okay så overtager du bare vores søn, på grund af en beslutning hun havde taget lige pudselig.
Selvfølgelig måtte deres søn bo ved hende, men han ville bare ikke opgive forældremyndigheden før der var styr på tingene og de var enige om hvordan det skulle køre. Når det skete kunne de jo dele forældremyndigheden, den var han helt med på, selvom det ikke lod til at hun forstod det.

Han rystede på hovedet, "som sagt har hun aldrig blandet sig i mit privatliv så det kan jeg ikke se hvorfor skulle begynde at ske nu, jeg er jo ikke sammen med hende." Han trak let på skuldrene.
"Hold nu op Ash det var ikke ment på den måde," sagde han lidt opgivende, "hvorfor skal du altid gå i forsvar?" Han sukkede lidt og tog en dyb indånding. "Du må forstå at det var dig der sagde at det skulle være farvel for evigt sidst vi snakkede sammen, jeg tror ikke at du kunne finde på at stikke af," han troede det ikke om hende, men alligevel frygtede han det en lille smule, "jeg vil bare være sikker på at jeg har lige så meget at sige i opdragelse og at jeg kommer til at se ham lige så meget som du gør og at vi finder en løsning når vi skal hente og afleverer ham, for jeg regner ikke med at du har lyst til at flytte ind hos mig?" Hvor ville han dog ønske at hun ville. "Nej det har du ikke, ikke bevidst, som jeg ikke bevidst har gjort noget for at skade dig, men når man beskytter sig selv rammer man bare hinanden sommetider." Det var jo også det der var sket da han havde sagt stop, han havde beskyttet sig selv og det havde ramt hende skønt det ikke var intentionen.

[Deleted]

Hun havde ikke noget at sige til hvorfor hun altid gik i forsvar, måske det bare var fordi at hun slet ikke var så stærk som hun måske gerne ville være. Hun var jo glad for Zeke og hun ville jo kun det absolut bedste for deres forhold, men nogengange var det bedste og det rigtige altså bare ikke det samme.
"Du vil altid være en langt bedre far end jeg vil være mor, så naturligvis skal han være ved dig" sagde hun.
Ashleen tvivlede utroligt meget på sine egne evner, hun havde jo ikke ligefrem talent for at være mor: "Åh Gud, hvad vil Mitch ikke sige" sagde hun og rystede let på hovedet. Mitch vidste jo godt at hun var gravid, men hun havde jo sagt hun ikke skulle have barnet.

"Jeg vil ikke bo der så længe Vanessa er der" sagde hun i en bestemt stemme, hun havde ikke lyst til at glo på hende hver eneste dag, men på den anden side havde hun jo ikke nogen penge til huslejen, så det var jo ikke ligefrem nemt at sige at hun bare ville flytte ind ved ham, det gik jo ikke.
Ashleen var nok bare forvirret over sig selv lige nu.
Sådan her havde hun aldrig rigtigt haft det, men hun var bare så glad for ham, og hun ønskede ikke at tingene begyndte at blive akavede.[/b]

[Ezekiel Amardeus]

Igen blev Zekes bryn rynket let. Mente hun som i at sønnen skulle bo ved ham eller bare at han også skulle have lov til at være ved ham. "Jeg er da ikke bedre end dig, jeg er lige så ny i det og har lige så lidt forstand på det som du har." Sagde han stille. Han kunne slet ikke se hvordan han skulle være bedre for sønnen end Ashleen.
"Kan det ikke være ligemeget hvad andre siger?" Han trak let på skuldrene. Han håbede på at han måske kunne få Lorelai til at hjælpe sig lidt med barnet. Han regnede ikke med den store hjælp fra Jacqia af.

Igen gloede han bare på hende i nogle lange sekunder. Hun ville jo ikke have ham selv så hvorfor hun ikke klare at andre havde ham? Ikke at Vanessa havde ham, men hvis hun havde haft. "Altså hvor meget tror du Vanessa kommer rendende?" Spurgte han lidt undrende. Det var jo ikke fordi hun var der flere gange om ugen. Hun kom når han havde brug for det, sommetider var det 2 gange om ugen og andre gange var det 2 gange om måneden. Han havde vel sammenlagt været sammen med hende 7 gange eller noget i den stil.
"Du bestemmer selvfølgelig selv om du vil bo hos mig eller ej, jeg skal nok lade være med at hive hende hjem når du er hjemme." Sagde han lidt som et forslag. Han ville bare ikke sige at han ville droppe Vanessa hvis hun flyttede ind for så ville intet jo været ændre fra sidst udover de havde et barn sammen. Det var en anden sag hvis tingene imellem ham og Ashleen begyndte at udvikle sig.

[Deleted]

Hun lyttede til ham, for første gang havde hun egentligt ikke nogen idé om hvor denne her samtale skulle føre hen, og måske var det en god ting. HUn havde altid en idé om at hun enten skulle holde ham væk, komme væk eller noget andet. Men lige nu havde hun absolut ingen plan.
"Ikke med den karrierer jeg har, det er jo dér jeg tjener penge" sagde hun roligt.
HUn var jo en offentlig person og hun skulle helst være en god rollemodel og være dygtig, så hun kunne tjene penge ind til dagen og vejen. Lige for tiden havde hun jo ingenting, og det havde hun jo faktisk ikke haft i et stykke tid, nu hvor hun ikke havde arbejdet.

"Det ved jeg ikke, men fint... Så kan vi vel bare lave en aftale om jeg også kan have besøg af min dominant når du ikke er hjemme" sagde hun i håb om han kunne høre hvor sårende det lød når det blev sagt på den måde.
Hun kunne da sagtens finde en dominant: "Det kan være Alecander har lyst" sagde hun.
Det var ikke så meget fordi hun ville ramme ham, nok mere fordi hun ønskede han skulle forstå hvordan det var hun havde det med VAnessa, det her var simpelthen så langt ude, men altså hun ville da gerne finde ud af tingene om ikke andet med deres søn.

[Ezekiel Amardeus]

Han trak på skuldrene, nok mest fordi han jo ikke vidste hvor meget og hvor lidt skuespillere var fremme i medierne, han havde ingen viden på det punkt. Han var bare ikke god til film, for han havde ikke helt forstået hvorfor man skulle sidde og se en film om andre mennesker og deres problemer når man havde rigeligt i sit eget liv.
"Men er de ikke ligeglade med om du har et barn?" Spurgte han roligt, ikke for at være provokerende, men fordi han bundærligt ikke anede det.

Han kunne ikke lade være med at himle med øjnene af hende. Det kunne godt være at det ikke var ment for at provokerer ham, men det ramte alligevel en nerve. "Hvis du vil mødes med en Dominant må du tage hjem til ham. Det er trods alt mit hus." Sagde han køligt.
Det var også tydeligt at han lige måtte tælle til ti som hun nævnte Alecaner. "Helt ærligt så forstår jeg ikke hvorfor du hele tiden skal kaste sådan noget lort i hovedet på mig når jeg prøver at hjælpe dig." Sagde han lidt hårdt dog uden at råbe, "du vil jo ikke selv have mig, jeg har givet dig utallige chancer, jeg har sågar sagt at du ville kunne vippe Vanessa af pinden hvis du ville, men det vil du ikke, men jeg må heller ikke være sammen med andre?" Det var så frustrerende for ham. Han ville jo ikke skræmme hende væk, men han blev virkelig provokeret af hendes måde at takle tingene på, i stedet for bare at fortælle ham hvad hun følte gav hun bare igen.

[Deleted]

Hun rystede på hovedet: "Medierne kan være onde, især i muggler verdenen" sagde hun, desuden så kunne hun jo slet ikke arbejde hvis hun havde en søn som var spæd. Åh Gud alle de problemer der pludseligt meldte sig.
"Åh Gud, hvor har jeg bare ikke gennemtænkt det her" klagede hun og lod en hånd hvile på sin pande, det her var simpelthen så langt ude og hun kunne slet ikke finde hoved og hale i det lige nu, måske hun bare burde droppe det og overlade barnet til Zeke som aftalt.

”Jamen fint, så må du jo bare tage ham her, når jeg tager hjem og knepper some guy" sagde hun, okay den var lidt mere for at ramme ham. Men det var kun fordi hun ikke mente det var fair at han måtte have Vanessa rendende og hun så ikke måtte, ikke at hun havde lyst.
"Nej jeg kan da ej! Jeg har da tilbudt dig at jeg kan være hvad Vanessa er, men der vil du hellere have hende, den samtale har vi haft flere gange" sagde hun, han behøvede ikke gentage det hele igen.
Hun ville jo ikke have noget imod at have Zeke som sin dominant, selvom hun godt vidste det ville blive ufatteligt kompliceret.

[Ezekiel Amardeus]

Han sagde ikke rigtigt noget for det havde han ærligt talt intet begreb om. Han vidste en enkelte rapportere kunne være noget fjolser i den magiske verden, men han havde bare aldrig rigtigt bekymret sig om den slags, men nu var han heller ikke et ansigt der blev genkendt når han gik ned af gaden.
Hendes frustration fik ham til at smide hovedet lidt på skrå. Han kunne godt forstå at det måtte være svært for hende, men han kunne ikke rigtigt gøre mere for hende end det han allerede gjorde. Hvad hun ville måtte hun jo finde ud af med sig selv.

Han kunne mærke at han blev vred, men han forholdt sig roligt, "fint nok og så giver jeg dig en plan over hvornår du skal være ude af huset sammen med ham så jeg kan svinge Vanessa rundt i rummet." Gav han igen. Han vidste godt at det ikke hjalp at bekæmpe ild med ild, men hun kunne simpelthen gøre ham så hidsig.
"Ja og jeg har sagt at det kan jeg ikke fordi jeg elsker dig og vil have mere. Hvis du en dag er parat til at give mig mere end bare samleje så kan vi snakke om det." Sagde han koldt. Det var som om at hun slet ikke kunne sætte sig ind i hvor ondt det ville gøre på ham kun at måtte være sammen med hende på den måde. Vide at hun når som helst bare kunne smutte og vide at det intet ville betyde for hende andet end at han var god til at slå på hende. Det var jo sådan Vanessa havde det med ham og det var okay fordi han havde det på samme måde med hende, men det havde han bare ikke med Ashleen.

[Deleted]

"Zeke, jeg er ligeglad med hvad dig og Vanessa laver, så længe hun holder sig fra min søn" snærrede hun og kiggede tilbage på ham. Hvor var hun dog bare frustreret og hidsig lige nu, han fattede bare absolut ingenting, det var nok bare en mandeting at være så skide blind.
"Du vil jo ikke have andet end samleje, lad nu være med at være så pladder romantisk" sagde hun koldt, det var jo ikke ligefrem fordi han rendte rundt og søgte efter kærligheden, nej han havde bare fundet hende trunten i stedtet for. Hvor var det dog bare latterligt.

"Tænk at du skulle udvikle dig til at være en lige så stor idiot som Lawrence og alle de andre dominerende mænd" sagde hun. Når hun hørte ham tale, så var det som at høre dem. Hans følsomhed var forsvundet og nu stod han bare og spillede med musklerne ligesom hun også altid havde gjort det, men nu var hun jo også født i samme branche.
Hun kiggede ned af sig selv et langt øjeblik, hun ville fandeme ikke sidde og tude overfor ham lige nu, men hvor gjorde det dog ondt at det var sådan her imellem dem, nu havde de endda også en søn.
"Men når du nu vil have det skal være sådan" sagde hun til slut, hvor var det her bare langt ude.

[Ezekiel Amardeus]

Hun gjorde ham så rasende at han mest af alt bare havde lyst til at gå og sige hun kunne rende ham i røven. Han gjorde det ikke på grund af deres søn, men hvor var han tosset på hende igen lige nu. "Du ved tilsyneladende ingenting om hvad jeg vil have," sagde han koldt, "nej jeg har ikke brug for en ny kæreste lige nu fordi jeg stadigvæk har følelser for dig! Hvilket jeg har sagt tusindvis af gange nu," han tog en dyb indånding, "men hvis du prøver at skubbe mig væk, så bare forsæt af den sti der for jeg kan informere dig om at det er begyndt at virke! Jeg har tænkt mig at finde en jeg kan dele mit liv med Ashleen, måske ikke lige nu og her, men det er det jeg vil om det så blive med dig eller en anden." Han nægtede at lade hende køre ham rundt på den måde. Hvis hun ikke ville have ham skulle hun ikke forhindre ham i at finde lykke et andet sted. "Bare fordi du er så kold og kun vil have et forhold hvor du ikke behøver at give noget af dig selv, så betyder det ikke at alle andre har det på samme måde!"

"Og tænk at du virkelig er så stor en egoistisk kælling." Han havde aldrig talt så grimt til nogen før, men det var jo fordi hun ramte ham så hårdt og virkede så ligeglad med det.
"Jeg vil ikke have det skal være sådan, jeg vil have vi løser problemerne og snakker sammen som fornuftige mennesker, at du fortæller mig hvis det går dig på i stedet for at kaste lort i hovedet på mig!" Sagde han sammenbidt. "Jeg elsker dig Ashleen og jeg ved at du hader mig for det fordi at det forhindre dig i det du helst vil hvilket er at jeg ikke betyder noget for dig andet en samleje. Sorry, men det kan jeg ikke give dig." Han var så ked af det og vendte hende ryggen for at gå hen og stirre tomt ud af vinduet. Hvorfor var det at de hele tiden skulle ramme hinanden. Hvorfor kunne hun ikke bare være ærlig eller give det en chance i stedet for at rejse sig på bagben.

[Deleted]

Naturligvis gjorde det ondt på hende, at han sagde han så bare ville finde en anden, der var jo intet hun hellere ville end bare at få det til at fungerer: "Ja der er vi nok bare forskellige Zeke, for jeg kunne aldrig drømme om at finde en anden" sagde hun blot.
Jo en dominant, men hun vidste allerede med sig selv at hun aldrig nogensinde ville gå ud og udvikle følelser for nogen igen, det gjorde simpelthen bare for ondt dette her: "Jeg kan bare ikke forstå at du ikke kan give mig den tid jeg har brug for... Hvorfor skal hun absolut komme rendende? Jeg tilbyder dig at flytte ind hos dig med vores søn, og du smider lort i hovedet på mig" klagede hun. Han var da for langt ude.

"Egoistisk? Hvad fanden snakker du om?!" nærmest skreg hun, hvilket automatisk fik tårene til at komme frem i hendes øjne, det var da altid noget at den lille dreng sov lige nu, for Ashleen havde lyst til at slå ham ihjel.
"Men du vil jo ikke give mig nogen som helst chance, du vil åbenbart have vi skal være gift i dag eller ingenting" sagde hun. Hun havde lige tilbudt ham at flytte ind, og det eneste han tænkte på var at Vanessa stadig skulle komme rendnede, så var det jo lidt svært at tro andet.