Drove into infinity, I held you til you fell asleep.

[Deleted]

Charles Michael Lavoie

Outfit

Flora vågnede og strakte sig behageligt. Hun havde sovet ret godt og hendes seng føltes som en drøm at lægge i. Der gik et par øjeblikke før hun huskede, at hun var taget med Charles ud på en køretur aftenen før, men hun huskede ikke, at de var kommet tilbage. Det var ret underligt, egentlig. Hun slog øjnene op og stirrede direkte op i et ukendt loft. Hun rynkede panden forvirret og satte sig op, mens hun så sig omkring i et værelse hun på ingen måde kendte. Hvad i alverden der var sket havde hun absolut ingen erindring om, og hun følte sig ikke mindst utroligt forvirret, men også en anelse nervøs. Da hun kiggede ned ad sig selv opdagede hun, at hun stadig var iført gårsdagens tøj. Hun besluttede sig for at rejse sig op og se sig lidt omkring, så hun gik ud på badeværelset og tog noget vand i ansigtet. Ved nærmere inspektion lignede det faktisk et hotelværelse, men hun anede stadig ikke, hvordan hun var havnet her. Hun gik tilbage ind på værelset og fandt frem til en velkomstseddel ved telefonen ved siden af sengen. Alt hvad der stod på den var på fransk, hvilket kun forvirrede hende endnu mere. 

[Charles Michael Lavoie]

Outfit

Charles havde planlagt en weekend væk fra England og for at kunne overraske Flora havde han budt hende på en køretur. Det var trods alt sådan, at man kunne gøre til Frankrig, så det var selvfølgelig det han havde gjort. Det havde også kun taget lidt over 5 timer, men han var sikker på, at det ville være det værd. Han havde med vilje stået op før, han regnede med hun ville vågne også selvom han selv var træt. Han havde trods alt kørt den lange vej i en strækning og båret hende ind og sørget for, hun ikke vågnede. Han var lige nu nede for at sørge for, at hun kunne få noget ordenligt fransk mad. Charles talte trods alt fransk, fordi Lavoie familien var fransk og der var alt det med det årlige familie kom sammen, hvor det nærmest var forventligt at alle i familien kunne sproget. Charles kom ind ad døren for at tjekke til Flora. "Flora?" spurgte han med et smil inden han fik øje på hende. "Godmorgen solstråle. Har du sovet godt i nat?" spurgte han med et drilsk smil over sine læber, inden han gik over til hende. Han kunne ikke vente på at se hendes reaktion, for han kunne godt se noget forvirring i hendes ansigt. Han havde trods alt store planer. 

[Deleted]

Flora kiggede hen på døren, da den gik op, og forventede nærmest det værste. Hun åndede lettet fuldstændig op, da Charles trådte ind på værelset, og det var egentlig også det mest logiske. Men hun var så forvirret, at hun nærmest forventede, at hvem som helst kunne trampe ind på dette mystiske hotelværelse. Hun sendte ham et halvt bebrejdende blik. "Jeg har sovet fantastisk," sagde hun, og kiggede hurtigt hen på sengen, der faktisk så utroligt behagelig ud. Og hun havde virkelig sovet som en drøm i den. Hun nåede frem til den konklusion, at han måtte have båret hende herind, efter hun var faldet i søvn i bilen. Hun undrede sig over, hvorfor han havde gjort det, fremfor at vække hende, så hun kunne gå selv. Det måtte da have set utroligt mærkeligt ud for folkene på hotellet, da der kom en fyr med en sovende, tydeligt voksen kvinde i armene. "Hvor er vi? Hvorfor er vi på et hotel? Hvorfor er alt på fransk?" spurgte hun, med en svag krævende tone i stemmen. Hun var glad for, at hun var sammen med Charles, når hun nu skulle forvirres på den måde, men hun kunne stadig godt lide at have styr på tingene, og hun havde ikke styr på noget som helst, lige nu. "Du kørte og jeg faldt i søvn.. Og nu er vi på et hotel?" sagde hun i et spørgende tonefald, da hun søgte bekræftelse på, om hun havde ret. Der var ikke andre logiske forklaringer for hende.

[Charles Michael Lavoie]

Charles sendte hende et venligt smil, da han nåede ind ad døren. "Godt at høre, søde." sagde han med et grin, og havde godt lagt mærke til det bebrejdende blik i hendes øjne, som han egentlig bare fandt utroligt sjovt. Der skulle så heller ikke så forfærdeligt meget til at han morede sig, men han ville gerne gøre noget godt for hende og hvad bedre end at tage til Frankrig? Han havde jo alligevel tænkt sig at kysse hende for første gang, og selvom han havde været sur på Marc over han havde gjort det, så var det ligesom gået i sig selv igen. I hvert fald, hvis de lod være med at snakke om det. Marc var jo også væk i en eller anden anden, så vidt Charles havde forstået. Han havde kun sit hoved fyldt op med Flora lige for tiden, så han kunne altså ikke huske det. Selvfølgelig havde det set underligt ud, at han kom gående ind med en voksen kvinde. Han havde dog sørget for at checke dem ind først, inden han bar hende oven på. Det hjalp også, at han ikke skulle tage sig af deres bagage, for han havde jo sparet op til turen, så de kunne bo et godt sted. Faded Exit var jo ikke blevet så populært endnu, og huslejen og maden skulle betales så han kunne desværre ikke bare leve af musikken. Han grinte mildt over alle hendes spørgsmål. "Alt er på fransk fordi vi er i Frankrig.. Faktisk er vi i Paris." forklarede han med et lille nik for at understrege at han altså mente det. "Og da jeg sagde vi skulle ud på en køretur, så var det altså her vi skulle hen. Jeg kunne ikke bare komme herhen ved hjælp af magi, for så ville du jo bemærke det," svarede han med et grin.

[Deleted]

Flora blev en anelse slået ud af den, da han kaldte hende søde. Hun havde stadig ikke helt accepteret, at hun var godt og grundigt i gang med at falde for ham, men hun vidste godt, at det her var mere end bare hendes sædvanelige flirten med en fyr. Han var egentlig også den eneste der fik lov til, at tage hende med på en køretur midt om natten. Men hun stolede også på ham - hvilket hun et eller andet sted var en anelse småirriteret på sig selv over - og hun vidste, at han kun mente det godt, når han sådan ville se hende på sådan et underligt tidspunkt. Hun vidste også godt, at han ikke bare ville udnytte hende , så hun kunne roligt følge med ham hvorend det skulle være. Derfor kunne hun mærke en svag varme stige op i hendes kinder, da han kaldte hende søde, en varme hun slet ikke var vant til at mærke. Men det var jo meningen, at hun skulle bebrejde ham for at lade hende vågne op på et tilfældigt hotelværelse, også selvom hun ikke kunne være sur på ham. Da han svarede på alle hendes spørgsmål måtte hun spærre øjnene op og stirre uforstående på ham. "Frankrig? Paris?" spurgte hun og følte sig helt underligt tilpas. Han havde kørt hende hele vejen til Paris! Det var alligevel lidt af en tur, vidste hun, så at han havde gjort det, var faktisk ret imponerende i hendes øjne. Og hun forstod slet ikke, at hun var faldet i søvn og var sovet igennem det hele. Det måtte være fordi hun følte sig helt og aldeles tryg ved ham. "H-hvorfor er vi her?" spurgte hun, da hun var kommet lidt til sig selv igen. Hun fandt det højest mærkværdigt, at han havde valgt at tage hende med til Paris som en overraskelse. Hun måtte indrømme at hun faktisk godt kunne lide den gestus, selvom hun altid plejede at bilde sig selv ind, at hun ikke brød sig om overraskelser. Hun stolede bare nok på Charles til, at han nærmest kunne gøre hvad han ville, så længe det ikke gjorde hende ondt.

[Charles Michael Lavoie]

Charles havde det også underligt i nærheden af Flora. Han blev nærmest en bedre udgave af sig selv, hvilket han ikke forstod. Han turde se sig selv drømme om kærlighed kunne være noget godt. Han turde se sig selv i et forhold… hvilket bare var mere underligt. Han vidste jo godt, at han gerne ville være mere med hende end bare venner og han gerne vil være sådan helt seriøst med hende, men han havde svært ved at gribe det an. Han turde ikke kysse hende, fordi han var bange for at hvis han gjorde det, så ville han slet ikke være i stand til at give slip igen. Han ville ligesom komme med alt han havde og nogensinde vil være og nærmest direkte give det til hende. Allerede der, ville hun få hans hjerte og kunne bestemme hvad fanden det var hun ville med det. Det irriterede ham bare, at Marc havde været der først, hvilket var noget han skulle leve med. Det skulle bare ikke nævnes i nærheden af ham, for selvom Charles ikke var jaloux anlagt normalt, så kunne han blive det på netop dette punkt. Det var også underligt for ham. Han lagde mærke til den lette lyserøde kulør på hendes kinder, men lod være med at kommentere på det. Det kunne trods alt være hun havde det varmt. ”Ja, Frankrig i Paris mon cherie.” sagde han med sit fejlfrie fransk og nikkede lidt for at understrege, at hun havde forstået det korrekt. Charles kunne godt regne ud at Flora ikke bare lagde sig til at sove med hvem som helst i en bil. For Charles var det at køre dog et frirum om han så var passager eller ej. Det var den bedste måde for ham bare at slappe af og afreagere, så han kunne også finde på at komme kl. 2 om natten, fordi han havde det skidt og spørge om hun ville med på en køretur. Sådan hang det så ikke sammen denne gang. ”Fordi jeg tænkte du godt kunne bruge en forlænget weekend i et andet land.” forklarede han med en smil. Han havde en skjult dagsorden, men det behøvede hun jo ikke vide. Det ville i hvert fald være for kedeligt at afsløre alle hans planer. Han kunne godt tænke sig til, at det måtte have været underligt for hende, at han ikke havde kysset hende på de dates de havde været på. Men Charles havde jo nærmest vidst for det øjeblik han så hende, at han måtte være en del af hendes liv og være vigtig i det.. Og derfor ville alt blive givet væk i ét eneste kys. "Men som sagt, så er morgenmaden klar, så hvis du vil gøre mig den ære at følge med nedenunder?" spurgte han med et venligt smil. 

[Deleted]

Flora blinkede et par gange, overrasket over, at hans franske lød så perfekt. Normalt når englændere prøvede at tale fransk, lød det så dårligt, at de bare burde lade være med at prøve. Men hendes søvnige hjerne kom i tanke om, at han faktisk havde franske rødder, så det var nok derfor det lød så smukt. Hun smilede til ham og valgte at slappe af, og overlade kontrollen til ham. Det var en ting der var svær for hende, for hun brød sig virkelig ikke om at miste kontrollen. Men når hun gav den frivilligt var det bedre, end at nogen to den fra hende. Og Charles vidste hun godt ville behandle hende med respekt og omtanke, så hun var egentlig ikke bange, for at lade ham overtage styringen for en stund. "En forlænget weekend lyder fantastisk," sagde hun, mens hun skrev sig bag øret, at hun skulle huske at melde sig syg på arbejdet med en ekspresugle. De var ikke så glade for, at hun meldte ferie mens hun var på ferie, men sygdom kunne hun jo ikke gøre for. Og hun tog gerne nogle sygedage, når de skulle bruges i selskab med Charles, for selvom hun havde svært ved at acceptere, at hun havde følelser for ham, så var de der altså. Hun tænkte en del på, at han endnu ikke havde kysset hende, og for hende var det underligt. De fleste fyre kyssede hende så hurtigt som muligt, selv de få hun var gået på date med, havde altid gjort det på senest anden date. Men ikke Charles. Hun vidste ikke hvorfor han ventede, og kunne heller ikke regne det ud. Når hun var aller mest frustreret tænkte hun på, om det var fordi han ikke havde lyst. Men når han sådan tog hende med på en forlænget weekend til Paris, så var hun ikke i tvivl om, at han ville gøre det en dag. Måske på et tidspunkt i denne weekend, når de nu var i selve romantikkens by. Hun kunne ikke vente til han gjorde det, for hun var sikker på, at det ville føles fantastisk. "Ja, lad os få noget at spise," sagde hun med et sødt smil til ham, hvorefter hun fulgte ham ud ad døren.

[Charles Michael Lavoie]

Charles var ikke en gang udpræget fransk. Han kunne selvfølgelig godt drikke vin, men det var ikke det han allerhelst ville have. Han kunne også godt spise ost, hvis den vel og mærke var oven på pizza, og så gik han ikke så specielt meget op i at lave maden, men mere i at spise den og han var ligeglad med hvor den kom fra. Han kunne spise stort set alt. Han var jo også hovedsageligt opdraget engelsk, og det ville han ikke en gang sige. Hans familie havde ikke været så konservative, som de fleste britiske familier egentlig var. Ikke at de som Darcel havde en hippie holdning til alt, men de havde givet ham lov til at være den han er og ellers bare sat de regler op, de synes passede. Han smilede bredt over hendes ord og nikkede lidt. ”Se, det tænkte jeg jo nok du ville sige.” sagde han tilfredst. Han havde også virkelig sparet op til den her tur, da han gerne ville gøre noget godt for hende. Charles havde ikke tænkt på alt det med arbejde, men han havde selvfølgelig også sørget for at have fri, for han vidste jo, at det var det her som skulle ske. ”Jamen så kom med.” Sagde han med et venligt smil og holdte døren for hende, inden han førte hende ned til hotellets spisested. Han havde fået det arrangeret sådan at de kunne sidde ved et rund bord, hvor der var en flot sølvstage med stearin lys og selvfølgelig to meget flotte, vintage stole. Mest af alt fordi han havde forklaret personalet, at han var ret sikker på han kunne lide den pige, ret så meget. På deres bord var der sat kaffe, te, diverse forskellige brød og kager samt ost og frugt. Det var trods alt fransk morgenmad. ”Jeg håber du kan lide det. Franskmændene spiser lidt underlig morgenmad.” pointerede han med et smil. Han var vant til det, men han kunne foruden også ligeså godt. Faded Exit skulle nok en dag blive stor.

[Deleted]

Flora grinede mildt af hans ord, for selvfølgelig vidste han det. Hun var sikker på, at han allerede havde luret, at hun ikke kunne sige nej til ham. For ellers havde han vel ikke taget så drastisk en beslutning om, at køre hende hele vejen til Paris som en overraskelse. Han havde taget lidt af en chance med det, for i princippet kunne hun vågne op, flippe ud og tage tilbage til England, meget rasende på ham over, at han spontant havde taget hende til et andet land, uden hendes sammentygge. Og hvis det var en hvilken som helst anden person end Charles, ville hun nok også havde gjort nøjagtigt sådan, fordi hun jo på ingen måde kunne lide, at miste kontrollen. Medmindre at det var ham, for så overrakte hun den gerne til ham, når nu det ikke kunne være anderledes. Han havde arrangeret en romantisk overraskelse, og hun kunne ikke være bekendt at forsøge at overtage kontrollen over det, så derfor lod hun ham gøre hvad end han havde i tankerne. "Jeg skal bare huske at ringe til butikken på et tidspunkt," sagde hun, han vidste det jo godt, men det var mere så det var nemmere at huske, når de nu var to der tænkte på det. Ellers ville der nok være en ret stor chance for, at hun ville glemme det selv, fordi hun var i selskab med Charles. Det var som om, at hun glemte resten af verdenen, når hun var sammen med ham, fordi der simpelthen bare ikke var andet der eksisterede. Hun var jo fornuftig, så hun kunne godt se, at hun var ved at tabe sig selv ret meget, og han var langt mere seriøs for hende, end nogen nogensinde havde været før. Hvilket både skræmte hende fra vid og sans, men også gjorde hende glad. "Sikke en gentleman. Tak," sagde hun og sendte ham et smil, da hun gik ud ad døren, som han holdt åben for hende. Hun fulgte ham ned og glædede sig til at spise morgenmad, men mest af alt til at komme rundt og se byen. Hun havde aldrig været i Paris før. "Wow," hviskede hun, da hun så bordet de skulle sidde ved. Hvis hun ikke vidste bedre ville hun tro, at han havde i sinde at fri til hende. Men de var jo ikke engang kærester, han havde ikke engang kysset hende endnu, så han var åbenbart den vildeste romantiker. "Det ser flot ud," sagde hun og smilede til ham igen, mens hun satte sig ned. Hun kiggede på maden og tænkte, at det så langt pænere ud at kigge på, end det klassiske engelske morgenbord. "Super fancy," sagde hun og grinede lidt, før hun tog lidt frugt over på sin tallerken, samt en skive brød med en skive af den ost, hun synes lugtede mindst.

[Charles Michael Lavoie]

Charles ville ikke kategoriserer sig selv som den største menneske kender, som fandtes. Det betød dog ikke, at han ikke kunne aflæse folk, for det kunne han skam. Han ville bare ikke sige at det at analysere folks reaktioner og aflæse deres humør, var en ligeså indgroet vane som det var for ham, at spille guitar. Han havde det trods alt også bedst i sit eget selskab omgivet af spil og bøger. Han kunne dog godt lide det sociale, når han havde mulighed for at sige fra. Han nikkede. ”Ja selvfølgelig.” sagde han med et nik. På det punkt kunne han trods alt ikke blande sig, selvom han selvfølgelig hvis de nogensinde blev kærester, ville kunne sørge for hun fik fri eller i hvert fald ville gøre et forsøg på det. Han vidste dog ikke hvad fremtiden ville bringe, men hvor han ved Gud håbede, at hun var en del af hans fremtid og altid ville være det. Han ville aldrig gøre hende ondt og han ville så gerne beskytte hende mod alt ondt i verden. Det løfte havde han dog lavet overfor sig selv, første gang han mødte hende. Han vidste ikke hvorfor, men han havde bare følt et eller andet underligt bånd til hende, som han ikke rigtigt kunne forklare. ”Det hænder.” sagde han med et smil. Charles brød sig ikke synderligt meget om sig selv, og kunne ikke se, når han var en ’god’ dreng eller en gentleman. Charles var skam en romantikker, selvom det ikke var ham der havde planlagt bordet. Han havde bare sagt, han var der med en, han godt kunne lide og så havde hotellets ansatte klaret resten. Han var faktisk næsten ligeså overrasket over bordet, som hun var. ”Åh ja,” svarede han med et lille nik. Charles forstod sig sådan nogenlunde på den franske madkultur, selvom han ikke synes den var synderlig interessant. Han valgte noget af brødet og vindruer, da han trods alt kunne lide det hele. ”Qui” grinte han. Charles havde været i Frankrig så mange gange nu, at det ikke var så specielt at være der. De minder han havde i Frankrig var dog ret specielle.

[Deleted]

Flora grinede en anelse, da han sagde, at det hændte at han var en gentleman. Hun var glad for, at han ikke konstant omklamrede hende, for det ville hun ikke kunne holde ud. Hun havde også brug for sin frihed. Men han havde åbenbart allerede fundet en balance, som om han kendte hende godt allerede. Hun havde også følt sig tryg ved ham fra første gang de mødte hinanden, også selvom hun tvang sig selv til at være forsigtig. Hun turde simpelthen ikke springe i med hovedet først, når hun kun var i gang med at lære ham at kende. Men hun var glad for, at han også virkede interesseret i at lære hende at kende. Også selvom det nogle gange virkede som om, at det kun var det han ville, kende hende. Godt nok havde hun aldrig før prøvet at føle noget som helst for nogen, men hun mente dog, at det var normalt at dele det første kys, efter en date eller to. Hun var irriteret på sig selv over, at hun tænkte så meget over det, for han bestemte selvfølgelig selv, hvad han ville. Egentlig kunne hun bare selv gøre det, og normalt havde hun absolut ingen skrupler med det, men for en gangs skyld følte hun, at hun gerne ville følge den gammeldags vej, og lade ham tage det første skridt i den retning, hvis det var det han ville. "Har du så planlag hvad vi skal lave i denne weekend?" spurgte hun og tog en bid af et perfekt modent jordbær. Hun færdiggjorde det hurtigt og skyllede efter med en tår friskpresset appelsinjuice. Det hele var utrolig smukt og hun følte sig godt behandlet. "Jeg håber vi skal udenfor, jeg har aldrig set Paris før. Det ville være et eventyr," tilføjede hun og smilede til ham over sit glas. Hun havde ikke tænkt sig at stoppe med at flirte med ham, før han enten endelig kyssede hende, eller lod hende være, for hun ville have en eller anden reaktion ud af ham. Dog var hendes flirten langt mere sofistikeret end normalt, fordi hun gerne ville have ham til at tænke godt om hende.

[Charles Michael Lavoie]

Charles havde selv brug for en stort privat sfære og han brød sig ikke om de piger, der hang op ad fyrer konstant. Han havde fundet en gylden mellemvej, hvor han kunne leve med det. Charles havde med så mange andre gerne ville kysse med dem på første date eller det mere, men ikke Flora. En del af ham vidste jo godt, at han så ville være svøbt fuldstændig væk og det var derfor han ikke gjorde det. Hun var netop så speciel, at alt ved hende ganske enkelt bare var perfekt. Han havde selv brændt sine fingre et par gange på al det kærlighedsfis, Han vidste Flora var anerledes, men det hele handlede nu alligevel om timing. Det havde selvfølgelig ikke gjort det bedre for Charles, at Marc havde kysset hende før han nogensinde selv havde gjort det. Han havde brugt lang tid på at tilgive ham for det og han var som egentlig heller ikke sikker på, om han overhovedet havde tilgivet ham. "Nej, Flora. Jeg tager dig bare med til Paris uden at have en idé om hvad vi skal lave. Måske bare ryge smøger, spise ost og crossainter, du ved" sagde han drillende, da han ikke kunne lade være. Det var sjovt en gang i mellem og han vidste jo, at hun kunne tåle det. Hun var ikke en af de der sarte piger, der blev fornærmet over ingenting. Charles kunne virkelig ikke udstå den slags piger. Han nikkede så til at hun gerne ville udenfor. "Selvfølgelig skal vi udenfor." svarede han og spiste sin egen mad op, så de kunne komme udenfor. Han kunne godt forstå det måtte være som et eventyr for en, der aldrig havde været der. Han havde jo som sagt været der så meget, det ikke var selve Paris der var speciel, men de minder han havde der og lige om lidt, så ja, så var det bare det mere specielt.

[Deleted]

Flora grinede en anelse af, hvad han sagde. Det var flabet, men hun havde absolut intet imod det, for hun var bare glad for, at han var sig selv overfor hende. Hun brød sig ikke synderligt om folk der forsøgte at fremstå bedre end de var, og det fik hende faktisk til at føle sig mere komfortabel med ham, når han bare var sig selv. "Det kunne da godt være, at det var en spontan tur du valgte at tage mig med på," sagde hun, med et lille skuldertræk, mens hun pillede en bid af en croissant med fingrene og puttede den i munden. Den smagte faktisk langt bedre, end croissanter man kunne få i England, nok fordi det her var en ægte fransk croissant. Hun var meget glad for, at han havde taget hende med på den her tur, selvom hun godt ville have været vågen til køreturen. Hun smilede til ham, da han sagde, at de skulle være udenfor. "Det lyder godt. Godt nok er jeg også glad for at bruge en hel dag indendørs med dig, men jeg vil helst ikke gå glip af les rues de Paris," sagde hun, en anelse mere uperfekt end ham, dog stadig ret godt. Hun kunne ikke ligefrem fransk, men hun kunne nogle få sætninger, så hun ville ikke være totalt fortabt her. Måske lige med undtagelse af, hvis Charles kastede sig ud i en lang og meget hurtigtalende samtale på fransk. Det skulle gå lidt langsomt, for at hun kunne forstå det. Hun puttede sin sidste vindrue i munden og tømte sit glas med frisk presset appelsinjuice, før hun rejste sig op og rakte sin hånd ud mod ham. "Jeg er klar til eventyr," sagde hun med et stort smil.

[Charles Michael Lavoie]

Charles kunne aldrig nogensinde finde på at være andet end sig selv overfor hende. Generelt ikke overfor nogen som helst. Han ville i høj grad være utilfreds med sig selv, hvis han følte han gjorde noget, som ikke var ham eller opførte sig som en anden. Charles kendte sine grænser – og han elskede at prøve dem af og han elskede at prøve andres af. Det var sådan han var, ganske vist. ”True that, men den her er faktisk planlagt, ellers vil jeg ikke kunne bortføre dig på den måde.” grinte han og betragtede hende spise. Flora var smuk på tusindvis af måder og han kunne kun sætte ord på så lidt af det. Han kunne godt høre hendes franske ikke var på niveau med hans, men det var ikke det værste han havde hørt overhovedet. ”Se, det tænkte jeg også… Og det er til trods for jeg bedst kan lide at være indenfor.” sagde han med et grin. ”Så kom” sagde han og tog hendes hånd og gik ud mod døren. Betalingen havde han klaret på forhånd. Da de nåede ud, boede de da også på en smal men hyggelig sidegade til det centrale Paris. Der var små bagerforretninger, couture og blomsterbutikker på den. Han drejede mod venstre og ikke langt tid derefter var de ikke ret langt fra eiffeltårnet. ”Tænker det der trækker mest hos de fleste er at se det tårn der.” sagde han og pegede op mod det med et smil. Ikke at han forstod det, for han synes egentlig ikke det var pænt. Han kunne bedre lide at sidde ved søerne og ryge.

[Deleted]

Flora trak på skulderen og sendte ham et lidt uskyldigt, dog flirtende smil. "Det kunne jo være, at du bare bortførte mig for at have mig for dig selv," sagde hun, halvt jokende. Hendes ego var større end hvad godt var, men hun vidste godt, at alle ikke elskede hende, selvom det selvfølgelig ville være at foretrække. Charles gjorde hende usikker på sig selv, som den første nogensinde, fordi han viste interesse for hende, men han stadig ikke havde kysset hende efter flere dates. Hun var overbevist om, at han godt kunne lide hende, men måske slet ikke så meget som hun troede. Hun bed sig i læben og lod en hånd løbe gennem sit lange, røde hår, mens hun forsøgte at tænke på noget andet. Det her skulle blive en fantastisk weekend, i selskab med en fantastisk person. Hun grinede en anelse ad hans kommentar om, at han bedst kunne lide at være indenfor. Det smigrede hende, at han havde valgt at tage hende med ud, primært for hendes skyld. Selvfølgelig elskede hun tanken om at udforske Paris med ham, men hun måtte indrømme, at hun ville være glad for at være hvor som helst, så længe det var med ham. Hun flettede sine fingre ind i hans og nød følelsen af, at deres hænder bare passede perfekt til hinanden. Han havde vabler på hænderne efter år som guitar spiller, men det gjorde hende absolut intet, for hendes egne hænder var en kontrast til hans. Da de kom ud på gaden måtte hun næsten vride halsen af led, for at få så mange indtryk med som muligt. Det var en lille gade hotellet lå på, men alligevel var der en del butikker, og de så alle sammen fantastisk søde ud. Hun kunne ikke få smilet af sine læber, da Charles trak hende gennem Paris' gader. Hun gjorde store øjne, da de stoppede i nærheden af Eiffeltårnet. "Wow," hviskede hun bare. Det var ikke fordi det var et specielt smukt tårn, men det var så kendt, at hun var glad for at se det. "Har du tænkt dig, at vi skal op i det?" spurgte hun, mens hun kiggede på ham. Hun havde stadig sin hånd i hans og havde haft det lige siden de forlod hotellet, det føltes trygt og godt for hende.