Don't Know Anymore...

[Deleted]

Spike tog lidt forsvarende hænderne op foran sig. "Nej det har du selvfølgelig ret i," sagde han og lod dem atter falde ned så han kunne tage en ny bid af lasangen inden han lagde gaflen fra sig på tallerkenen og skubbed den lidt væk fra sig, han var stopmæt. "Men altså selvom jeg ikke kender ham så synes jeg stadigvæk at du burde komme væk derfra. Jeg vil gerne hjælpe dig med at opsøge aurorkontoret." De brune øjne var meget alvorlige, hun skulle jo se at komme ud derfra imens hun havde chancen.
Alt det med barnet måtte de tage til den tid, et skridt af gangen. "Jeg vil virklig gerne hjælpe dig, også med bortadoptionen og det hele." Sagde han for at berolige hende en smule for han forstod godt hvis det hele virkede lidt for uoverskueligt for hende lige nu.

Som tårerne begyndte at trille lagde han forsigtigt en arm omkring hende uden at vide om hun ville lade ham komme så tæt på med alt det hun havde været igennem, men hun ligenede bare virkelig en der havde brug for et kram. "Hør Aurora, han kan ikke gøre dig noget så længe du er her. Jeg skal nok passe på dig og sørge for at der ikke sker dig noget." Forsikrede han hende.
Han var da godt klar over at han måske ikke kunne beskytte hende for evigt, han var jo ikke auror, men han ville gerne have at hun følte sig sikker og tryg i hans selskab. "For din egen skyld så bliv her og sov, lad os se på hvad vi kan gøre ved det hele i morgen?" Forslog han. Han ville hade at sende hende ud af døren og tilbage i armene på den idiot hun kom fra.

[Deleted]

Aurora havde det svært med bare at sidde og være ærlig overfor ham, både fordi hun var bange for at Gary på en eller anden måde ville få noget at vide hun ikke kunne lide, men på den anden side var det jo også lidt et nederlag at fortælle om, hun havde aldrig troet hun skulle ende i den situation.
"Ja det ved jeg, jeg er bare så bange for han finder mig, du ved slet ikke hvordan han er" sagde hun og rystede på hovedet, hun ville ikke risikerer noget: "Jeg.. Bare nej" sagde hun.
Hun kunne ikke holde til mere, og da slet ikke når han var vred.

"Det ved jeg godt.. Jeg har det bare.. Jeg er usikker" sagde hun roligt: "Hvis nu han prøver at ramme min mor eller noget" sagde hun i en stille stemme, hun var virkelgit bange for at det her endte helt galt hvis hun ikke gjorde som han sagde.
"Men hvis han opdager jeg er væk..." sagde hun stille og rejste sig op: "Måske er det bedst jeg går tilbage" sagde hun og kiggede sig over skulderen i mod døren, hun ville ikke tilbage, men hun vidste slet ikke hvad alternativet var.
Hun var så bange for det ville ende med at stikke helt af.

[Deleted]

Han så på hende med det samme bekymrede blik hans søster efterhånden måtte have vendet sig til. "Men hvis ikke du vil væk derfra, hvad er så din plan?" Spurgte han med hovedet lidt på skrå. Hun måtte vel have en eller anden master plan hvis hun havde tænkt sig at blive hængende i det dårlige selskab. Han vidste godt at man ikke kunne hjælpe folk der ikke ønskede hjælp, hun var ikke det første tilfælde af "hustrovold" han havde fået ind - hvis altså man kunne kalde det det - men hun var uden tvivl den yngste.
Han havde lært at de først kunne få hjælp når de var indstilet på det og man ikke måtte lade det blive personligt. Den regel havde han nok allerede brudt ved at inviterer hende ind i sit hjem på denne måde, men det var en mindre detalje.

"Det forstår jeg også godt, men han kan ikke røre dig her." Forsikrede han ude egentlig at have en ide om hvem hun snakkede om. "Hvem er han siden du frygter ham så meget?" Spurget han roligt ind, "bare rolig, jeg er bundet af min tavshedspligt, jeg kan ikke sige det videre." Det var godt nok kun ord, men han værnede meget om den slags.
"Din mor? Kender hun ham? Er det...din far der mishandler dig?" Uden at tænke over det havde han rejst sig ligesom hende. Han slog let ud med hånden, "der er ingen der holder på dig her, men jeg synes du skal blive." Gentog han igen med den bekymrede undertone.

[Deleted]

Aurora kiggede på ham: "Jeg aner det ikke, jeg har ingen plan" sagde hun og kiggede på ham. Hun anede ikke hvad hun skulle sige til ham, det var ikke fordi at hun havde nogen super god plan eller noget, hun ville bare gerne væk.
"Jeg vil bare gerne væk, uden at han gør mig noget" sagde hun: "Og jeg vil gerne af med barnet" bare tanken om at barnet var Gale's fik det til at vende sig i hende, hun ville aldrig nogensinde kunne se på det barn og føle andet end ubehag og... Frastødt.

"Han er en mand som min mor sendte mig til fordi hun skyldte ham penge, og jeg blev betalingen. Jeg skal være ved ham til jeg er fyldt 25" sagde hun, hun var 22 år nu, og 3 år mere i helved? Det kunne hun ikke klare: "Jeg flyttede ind til ham da jeg var 19" sagde hun roligt.
"Nej det er Gale, Gale er ikke min far... han er bare, magtfuld" sagde hun.
Hun havde jo med årene erfaret at han var en mand der altid fik sin vilje, især når han havde drukket og den slags, hun ville helst ikke vide hvad han gik og lavede i sin fritid: "Hvis han finder mig er jeg død" forsikrede hun i en bekymret stemme.

[Deleted]

Spike forsøget at sende hende et opmuntrende smil, "så lad mig hjælpe dig med at lave en plan?" Foreslog han forsigtigt. Han kunne slet ikke klare tanken om at sende hende tilbage dertil, mon ikke også Nikki ville kunne forstå det? Ellers måtte Aurora jo bare bruge hans værelse, han kunne godt sove på sofaen for noget tid hvis det skulle være.
Han tænkte sig kort om, "okay altså det med barnet skal jeg nok klare for dig, jeg kan få dig skrevet op til bortadoption." Forklarede han. "Og hvis du tror det kunne hjælpe kan jeg måske snakke med ham?" Foreslog han, "eller vi kunne bilde ham ind at du havde en eller anden farlig køndssygdom der kunne smitte ham hvis han prøvede på noget." Det var naturligvis brand ulovligt, men for fanden da.

"Vent lidt, solgte din mor dig til en gammel gusten mand?" Han havde lyst til at spørge hende hvilken mor der var dum nok til at gøre sådan noget, men han holdt sig tilbage velvidende om at man ofte elskede sine forældre uanset hvor galt på den de havde været.
Han tænkte sig lidt om, "Gale? Det siger mig ikke rigtigt noget," men hvorfor skulle det dog også det, der var jo mange mennesker i Storbritannien så det var jo klart man ikke kunne huske dem alle. "Men så må vi bare sørge for at han ikke finder dig, desuden hvorfor skulle han lede her, han ved jo ikke engang at vi kender hinanden, vi har kun snakket sammen én gang før." Påmindede han hende.

[Deleted]

Som han snakkede om en plan, nikkede hun et par gange, ja måske en plan var en fin idé: "En plan..." sagde hun som om hun prøvede at komme på e god idé, men hun havde overhovedet ikke nogen, andet end at hun kunne tænke sig til at det hele virkede alt for forvirrende.
"Nej nej, jeg vil ikke snakke med ham, jeg vil ikke tilbage" sagde hun og rystede meget voldsomt på hovedet, hun var ret sikker på at Gale var ligeglad med sygdomme go diverse ting, han var jo desværre ikke dum selvom han var en kæmpe idiot, havde hun erfaret sig.

"Ja ellers ville hun ikke kunne forsørge mig, vi.. jeg... jeg troede jo slet ikke han var sådan" sagde hun, Gale havde da aldrig været hendes yndlings menneske, men det her havde hun ikke ligefrem forventet.
"Nej... Det er også pænt af dig... JEg er bare.. jeg vil ikke rode dig ind i mine problemer" sagde hun.
Spike virkede som env irkeligt flink fyr og ikke som en der ville prøve på noget, lige nu ar mænd ikke højest på listen over folk hun stolede på desværre. Hun anede slet ikke hvordan hun skulle takke ham, for nu prøvede hun bare ikke at bryde sammen.

[Deleted]

Ikke at Spike havde nogen bedre plan end at hun blev her et stykke tid. Bare indtil hun ligesom var kommet på benene igen og måske kunne finde sig et arbejde. Han sank lidt velvidende om at det nok ikke var en helt fantastisk løsning, man inviterede jo ikke bare fremmede hjem til at bo hos sig, han kendte hende jo slet ikke og lejligheden var ikke stor nok til at de kunne have hver deres værelse.
Alligevel kunne han slet ikke sende hende afsted igen. Det ville ikke føles rigtigt. Det bedste han kunne gøre nu var at prøve at hjælpe hende så godt som muligt. Lige nu kunne hun blive her, han kunne sove i stuen og så måtte de tage den derfra når Nikki kom hjem engang i morgen.

”Bare rolig Aurora, du behøver ikke tage tilbage, vi finder ud af det.” Sagde han med et afslappet smil. Det var en virkelig traumatisk historie hun havde med sig i bagagen og han fik så inderligt ondt af hende. ”Hør det skal du ikke tænke på, det skal nok gå,” hun skulle ikke bekymre sig for ham, men for sig selv.
”Som sagt kan jeg rede op til dig så kan du sove her? Jeg ved godt at vi ikke kender hinanden og at du nok på ingen måder stoler på mænd lige nu, men der er lås på min dør hvis det er en hjælp?” Både han og Nikki havde lås på deres dør, ikke fordi de ikke stolede på hinanden, men sommetider kunne det have fordele at kunne låse døren.

[Deleted]

Aurora kiggede på ham med et smil, Spike virkede som en sød fyr, men på den anden side så havde hun aldrig rigtigt mødt søde mænd, mænd var nogen idioter der tænkte med de forkerte dele af kroppen, hun havde jo pretty much kun haft med Gale at gøre, også mødt de mange mænd på bordellet der jo ikke var meget bedre.
Hvorfor handlede alt i verden også bare om samleje? Det var så klamt og gav Aurora lyst til slet ikke at være en del af denne her verden: "Det er pænt af dig" sagde hun roligt. Hun stolede ikke på Spike, men hun følte hun var nødt til det, hun havde jo ikke rigtigt nogen gode alternativer.

"Det er fint nok, jeg tror ikke jeg kan sove lige nu alligevel" sagde hun og rystede mildt på hovedet, hun var nok bange for at Gale pludseligt ville komme brasende, ikke at hun anede hvorfor han lige skulle finde frem til Spike, men skrækken sad stadig i hende.
Egentligt følte hun nok hendes liv allerede var slut, og at hun ikke kunne gøre ret meget andet end forsøge at redde stumperne. Et suk brød stilheden: "Men tak, det er pænt af dig" sagde hun i et roligt smil, der ikke nåede hendes øjne. Det var svært at virke glad, når alt bare virkede så ligegyldigt og opgivende.

[Deleted]

Han nikkede lidt og foldede hænderne i skødet som en lidt akavet tavshed spredte sig i rummet. "Det er så lidt, virkelig." Det var faktisk lidt svært at vide hvad han kunne spørge ind til, ville hun gerne slappe af og bare være selv inde på værelset eller ville hun gerne snakke og bare dele lidt med ham. Det var svært at afgøre fordi de ikke kendte hinanden.
Da hun sagde at hun ikke kunne snakke smilede han lidt forsigtigt til hende. "Altså jeg kunne lave noget kamillete med mælk og honning - det plejer at hjælpe for mig." Fortalte han hende. Hun burde jo få sig noget søvn hun havde sikkert haft en ret lang og knusende dag siden hun var endt her.

Han rejste sig roligt og tog tallerkenerne ud for at stille dem i køkkenvasken. Det måtte han ordne senere - hvilket i dette tilfælde betød i morgen. "Skal jeg redde op til dig på mit værelse? Jeg har sikkert også en tshirt eller en skjorte du kan sove i?" Forslog han og kiggede på hende.
Det ville nok være for stort til hende, men det var vel bedre end at sove i det hun havde på nu og igen når man skulle sove var det vel ikke så slemt.

[Deleted]

Aurora var glad for at han var hendes healer, af alle mennesker hun kunne have mødt, også selvom hun ikke var helt sikker på om hun stolede på ham, men for nu kunne hun godt mærke at hun ikke rigtigt havde noget andet valg.
"Åh det er pænt af dig" sagde hun i et smil: "Jeg føler mig ikke lige i humør til at sove, jeg er nok bare lidt stresset" sagde hun og lod en hånd hvile i hendes pande. Hun var frastødt over sig selv og sin egen krop, især med tanken om det der var sket og at hun nu var gravid, med et barn hun ikke ville have.

"Det er pænt af dig, tak" sagde hun og tog i mod hans tilbud. Han var ret afslappet, og det var egentligt rart: "Undskyld igen at jeg bare er kommet brasende" sagde hun roligt, hun vidste godt det ikke var særligt fedt bare at komme så sent om aftenen ved fremmede mennesker.
Aurora vidste bare ikke havd hun ellers skulle gøre, hun følte sig så ked af det og frustreret: "Det er pænt af dig at tage så pænt i mod mig" sagde hun ærligt og følte sig utrolig ydmyg lige nu, men det var jo også nemt at være når man ingenting havd eog ikke kunne se de store håb for fremtiden.

[Deleted]

Spike kunne virkelig godt forstå at hun havde svært ved at samle sig om noget som helst. Dette her måtte være en kæmpe omvæltning for hende. ”Det kan jeg virkelig godt forstå.” Sagde han stille, det måtte heller ikke være let at sove når man havde været igennem alt det som hun havde hun var jo blevet misbrugt både fysisk og psykisk gennem hvad der lod til at være mange år.
Normalt krævede den slags anklager som hun var kommet med en masse arbejde fra aurornes side, for teknisk set kunne det med voldtægten jo være noget hun fandt på udelukkende for at få erstatning når nu an var så rig og magtfuld som hun sagde. Der var desværre mange unge kvinder der tjente til dagen og vejen på den måde. Forførte mændene og derefter sagde at det var voldtægt.

Dette var han dog ret sikker på ikke var tilfældet med Aurora. Ikke at han var autoriseret til at afgøre det alene, men han havde da en ide om at hun ikke ville finde på den slags plus at hun virkede oprigtig bange og traumatiseret til at han troede på hende og han havde trods alt også set sin del af desperate kvinder det forsøgte at få framet deres eksmænd for det ene og det andet.
Han smilede igen og slog let ud med hånden, "det skal du virkelig ikke tænke på." Forsikrede han hende på ny og lænede sig lidt op af dørkarmen. "Men altså hvis du ikke vil sove, hvad kunne du så tænke dig?" Hun måtte da have lyst til at lave et eller andet, efter at have været på arbejde havde han selv været temmelig træt, men den træthed var ligesom forsvundet lidt efter hun var dukket op.

[Deleted]

Aurora havde egentligt ikke lyst til at snakke om det, men hun vidste jo også godt at hun ikke bare kunne droppe emnet fuldstændigt. Det var jo lidt som om hun var nødt til at fortælle hvorfor hun ikke ville tilbage, emn det virkede til at Spike havde ret godt styr på det nu.
"Jeg ved det ikke rigitgt, jeg vil gerne sove men jeg er ikke rigtigt træt... Du kan bare gå i seng hvis det er" sagde hun i et venligt smil, hun ville jo ikke holde ham vågen bare fordi at hun bekymrede sig om Gale.

Egentligt ville hun nok bare gerne have det overstået i morgen på Skt. Mungos, så hun vidste hva der så skulle ske: "Hvad tror du de gør ved mig? Jeg mener... Jeg kan jo ikke bo på gaden" sagde hun bekymret, åh hun havde slet ikke tænkt over hvor hun skulle bo henne når alt det her først gik igang.
HUn var så fortvivlet omkring alt lige nu, og egentligt ville hun ønske hun kunne ligge sig til at sove og bare vågne når det hele var overstået, desværre var hun ret sikker på at det ikke var sagen. Hun måtte bare prøve at holde ud for nu.

[Deleted]

Spike var virkelig træt også selvom alt dette her havde vækket ham en del op. ”Nej nej det er fint nok, jeg er ikke træt.” Løj han og måtte tage sig selv i at gabe da det jo ikke ligefrem gjorde noget godt for troværdigheden af det han lige havde sagt. Han gik ud med tallerkenerne og kom derefter tilbage igen. I en rolig bevægelse satte han sig ned i sofaen lidt fra hende så hun ikke ville blive for intimideret af det.
”Du bliver checket igennem, så undersøger de om du kan få fjernet barnet eller om du er for langt henne i graviditeten.” Forklarede han pædagoisk. ”Uanset hvad så skal du ikke bekymre dig, det skal nok gå.” Han smilede lidt opmuntrende til hende skønt de brune øjne bar præg af den bekymring han altid havde i sig når folk var i problemer.

”Du kommer ikke til at bo på gaden Aurora det lover jeg dig.” Sagde han hurtigt. Det var ikke ligefrem traditionelt at healeren inviterede patienterne hjem og bo hos sig, men han havde virkelig ondt af hende. ”Jeg er sikker på at de kan finde et sted til dig hvor du kan sove, eller du kan blive her et stykke tid hvis du har det bedre med det?” Han så på hende med et afslappet smil.
Ikke for evigt, men lige et par dage til hun lige havde en ide om hvad hun skulle stille op med de hele. Han var ikke typen der bare kunne sende hende væk når hun så tydeligt havde brug for hjælp. Det var nok en af hans svagheder.

[Deleted]

Aurora var virkeligt glad for at han virked så sød og forstående, hun var jo nødt til bare at prøve at lukke ham en smule ind, så hun ikke mistænkliggjorde ham, det kunne jo heller ikke være rart at sidde i den anden ende af denne her situation.
"Jeg håber virkeligt jeg kan få det fjernet... Bare.. Tanken, giver mig kvalme" sagde hun, det var jo ikke et barn's fejl, men alligevel kunne hun slet ikke klare tanken om at være gravid med Gale, hvor var det dog bare klamt. HUn håbede sådan det ikke skulle gå så vidt.

"Du er sød Spike, men altså... Du har jo en kæreste og du ved, nogen at tage dig af" sagde hun roligt, hun vile virkeligt ikke trænge sig på, hun hadede at føle sig til besvær og selvom Spike var sød, så anede hun ikke hvordan hun skulle håndterer alt dette her.
"Tusinde tak... jeg... Altså jeg vil heslt ikke trænge mig på, men det er pænt af dig" sagde hun igen, hun ville da ikke have noget i mod at blive lidt ved ham, men på den anden side så ville hun ikke at han følte hun bare sådan blev for at blive, hun ville gerne bare... Videre, men hun vidste ikke hvordan.

[Deleted]

Han nikkede forstående, "af gode grunde kan jeg nok ikke præcist forestille mig hvad du gennemgår, men jeg kan godt sætte mig ind i dine tanker omkring det." Han tænkte sig kort om, var det egentlig ikke lidt det samme? "Jeg ved ikke om det overhovedet gav mening." Han smilede lidt undskyldende til hende.
"Men hør, hvis ikke du kan få det fjernet, så skal du nok klare dig igennem alligevel." Lovede han hende. Tænkt at skulle føde en mands barn efter han selv havde påtvunget hende det. Det måtte være forfærdeligt. Han sukkede blidt, desværre kunne han ikke gøre noget for hende andet end det han tilbød hende nu. Han var ret sikker på at hun var for langt henne til at få barnet fjernet, han håbede bare ikke at det ville knække hende helt sammen.

Han rynkede brynene med komplet forvirring malet i hele ansigtet. "øh..hvad? Jeg har ikke nogen kæreste," svarede han undrende. Hvad havde mon givet hende det indtryk, medmindre, "snakker du om Nikki?" Hans bryn blev trykket endnu tættere sammen, han havde nævnt hende et par gange og der var jo billeder af dem sammen i lejligheden.
Han bed sig lidt i læben og rømmede sig så. "Nikki er ikke min kæreste, hun er min lillesøster," svarede han og skar en grimasse. "Hør du kan sagtens blive," sagde han igen. "Jeg sender bare Nikki en ugle," forsikrede han hende. Han anede ikke hvad hun ville sige til det, hun kunne jo godt være en smule lukket omkring nye mennesker sommetider, og well, ellers måtte han jo bare bilde hende ind at han og Aurora var kærester eller noget i den stil.