Don't Know Anymore...

[Deleted]

@spike

Kl. 22.30

Udenfor Spike's hus

---

Gennem lidt snuskede omveje, så havde hun fået fat i Spike's adresse. Han var den eneste hun kendte sådan... bare lidt. Udover de folk der var ved Gale. Aurora var desperat, hun ville ikke have det barn hun bar rundt på, og hun ville ikke længere leve sammen med Gale.
Der var ingen tvivl om at det her var det værste der nogensinde havde været i hendes liv, bare det at tage telefoner på bordellet var bedre end at være rengørings tøs fra Gale.
Aurora havde aldrig haft dte så dårligt og hun følte nærmest hendes liv var slut.
Hun ville bare gerne væk og det her var hends bedste forsøg.

Aurora vidste ikke hvad hun skulle sige eller hvordan hun skulle formulerer sig, men nu prøvede hun. Gale var gået død på sofaen efter at have drukket en halv falske vodka og derefter raget lidt på hende, og da hun havde sikret sig han sov var hun smuttet.
Hun stod i en fin blå kjole og bankede nu roligt på døren.
Hun vidste jo slet ikke noget om Spike, generelt havd ehun et syn af at mænd var kæmpe idioter. Det triste var bare at han var det eneste håb hun havde, hun kendte jo ikke rigtigt nogen.

[Deleted]

Spike havde haft en dobbeltvagt på Skt. Mungos denne dag og var først lige kommet hjem for en lille times tid siden. Han var helt udmattet efter først at have haft nattevagt og så lige en dagsvagt bagefter. Nikki var ikke hjemme så han havde den lille lejlighed for sig selv hvilket måske også var ret godt når han alligevel havde planer om at sove det meste at dagen i morgen væk.
Han havde lagt sig ind i sengen og var da også lige faldet i søvn da der lød en banken på døren. Først prøvede han at ignorerer den da han ikke helt kunne bedømme om det var ægte eller bare noget han drømte. Det gik dog op for ham at der faktisk var nogen udenfor.

I den tro at det måtte være Nikki der havde glemt sine nøgler rejste han sig op og gik ud til døren kun iført bokseshorts. Han åbnede uden først at checke hvem der stod på den anden side og begyndte omgående at snakke imens han svingede døren op, "du skylder mig så meget kage for at vække mig Nikki." Sagde han en smule irriteret men tav omgående da det gik op for ham at det ikke var hans søster der stod på den anden side.
Han mærkede en mild rødmen og han følte sig pludselig meget nøgen. Lige i første omgang kunne han ikke lige genkende hende, han havde jo mange patienter i løbet af en dag og det var jo nogle uger siden efterhånden, dog var han godt klar over at han havde set hende før han var bare lige usikker på hvorhenne. "Øh undskyld.." begyndte han lidt akavet, "jeg troede du var en anden..øhm..hvad kan jeg gøre for dig?" Han fugtede lidt sine læber og så på hende.

[Deleted]

Aurora vidste godt at det her var et langt skud, bare at mød op på hans dør og håbe på at han ville lytte til hende. Problemet var bare at han var den eneste person der havde været i nærheden af omsorgsfuld på det sidst.
Aurora stolede da også på sin mor, men hun turde ikke gå til hende. Både fordi at hun ikke ville have hun bekymrede sig, men også fordi hun var bange for at hun ville gå til Gale, og Aurora var bange for at gøre ham endnu mere sur.
Hun var næsten sikker på at blev han sur nok, så kunne han sikkert slå ihjel.

"Dte er helt okay... Ehm Undskyld jeg vidste ikke du sov, det er jeg virkeligt ked af, jeg ville ikke vække dig" sagde hun i en undskyldende stemme og følte sig lige nu lille bitte og havde mest lyst til at forsvinde ned under gulvet.
"Det... Måske var det også dumt af mig at komme, det må du virkeligt undskylde" sagde hun igen. Aurora havde ellers altid været en glad pige, hun var stille men selvsikker. Det havde Gale dog fået flået ud af hende igennem det sidste halvandet år, og hun følte sig mere nu bare som et forskræmt barn der ikke kunne finde hjem.

[Deleted]

Han fik omgående dårlig samvittighed da han så hendes reaktion. ”Nej nej, du skal ikke undskylde.” Han kunne jo godt se på hende at der var noget galt og at hun næsten virkede...bange. Han lod en hånd kører gennem det mørke hår. ”Undskyld jeg..jeg troede du var min søster.”
Med endnu et længere blik på hende begyndte det pludselig at dæmre for ham hvor han havde set hende før. ”Vent...du er hende fra Skt. Mungos!” Sagde han hurtigt, hvorfor pokker kunne han ikke huske hendes navn? Det ville bare give en langt bedre effekt.

”Jeg er virkelig ked af det, dit navn er smuttet, men jeg kan godt huske dig. Vil du ikke lige komme indenfor?” Han så næsten bedende på hende og flyttede sig så så hun kunne komme ind af døren.
”Jeg har været på arbejde de sidste par dage så jeg havde ikke lige regnet med at få gæster – altså ikke at det gør noget!” Heldigvis var Nikki god til at holde orden i lejligheden som han også selv var når han var hjemme. ”Kom ind.” Bad han hende igen, ”sæt dig bare i sofaen, så kommer jeg lige i noget tøj.” Han var nok ikke i sit mest charmerende outfit som han sad der i kun de bokseshorts han sov i.
Lynhurtigt forsvandt han ind på soveværelset og kom derefter ind igen ifør et par grå joginbukser og en sort tshirt og stadigvæk bare tær. ”Vil du have noget te?” Spurget han forsigtigt.

[Deleted]

Aurora smilede venligt til ham: "Det er okay, du behøver heller ikke undskylde" sagde hun, nu var det jo hende der bare kom brasende på et virkeligt dårligt tidspunkt som om hun slet ikke havde nogen pli. I virkeligheden var hun nok alt for sød, og hun ville da aldrig besøge folk så sent, men hun havde bare ikke lige andre muligheder når det kom til Gale.
Om han kunne finde på ligefrem at slå hende ihjel havde hun da tænkt på flere gange, og hun var ikke kommet frem til noget klart svar, nogengange ville hun næsten ønske at han bare ville slå hende ihjel, det ville alligevel gøre mange ting, langt lettere.

"Aurora" sagde hun i et smil, hun kendte ham kun som Adams, det var jo altid efternavne man gik efter steder som Skt. Mungos: "Åh tak.. Jeg... jeg er virkeligt ked af at jeg sådan trænger mig på" sagde hun, og kunne mærke hvordan at følelse af at være til besvær oversteg alt i hendes krop lige nu.
"Ehm ja tak" sagde hun og gik forsigtigt indenfor som tjekkede hun at hun hele tiden kunne løbe igen hvis det skulle blive nødvendigt, alt dette her var virkelgit behageligt, og havde også givet hende et stort ul i selvtilliden.

[Deleted]

Han smilede mod hende. Hun var faktisk en helt utrolig venlig sjæl af hvad Spike havde fået opfattelsen af, hun var bare forvirret og været udsat for nogle dårlige ting, han havde virkelig forfærdelig ondt af hende, men han var også godt klar over at han jo ikke kunne gøre noget for hende medmindre hun selv havde tænkte sig at komme væk derfra.
Nu havde han jo kun snakket med hende den ene gang han havde mødt hende på hospitalet og han var som regel ret god til ikke at tage arbejdet med sig hjem om man så kunne sige, men som hun stod der på hans dørtærskel kunne han naturligvis ikke bare vende hende ryggen – og det havde han for øvrigt heller ikke lyst til.

Man kunne se på ham at det var som et lys der gik op for ham da hun sagde sit navn, ”Aurora ja, det er rigtigt.” Sagde han og kunne egentlig godt huske at hun havde et lidt specielt navn, han håbede bare at han udtalte det korrekt.
”Nej nej, det skal du slet ikke tænke på!” Forsikrede han hende som han lukkede døren efter hende og hurtigt forsvandt ind på værelset for at ifører sig et par jogginbukser og en mørk tshirt.
Han vendte tilbage til stuen, men kun kortvarrigt som hun sagde ja tak til te. ”Jeg sætter lige noget vand over, er du sulten?” Ikke at han havde noget særligt at byde på, men hun lignede bare virkelig en der var ved siden af sig selv og han havde virkelig ondt af hende og ville gerne sikre sig at hun havde det godt.

[Deleted]

Hun nikkede som han gentog hendes navn, i det mindste var hun glad for at han kunne huske hende en lille smule. Egentligt ville hu slet ikke fostyrre ham, men hun anede bare ikke hvad hun skulle gøre, hvem hun skulle kontakte eller hvor hun skulle tage hen.
Han var den eneste hun sådan lige kendte, ihvertfald som hun kunne komme i tanke om, og som ikke kendte Gale. Hun anede ikke om han kunne finde på at slå hende ihjel, men hun var bange for at han kunne.
Ihvertfald når han havde drukket, han var jo ikke ligefrem en mand der osede af kærlighed og varme. Hvordan kunne han overhovedet have børn?

"Undskyld, jeg vidste bare ikke hvor jeg ellers skulle tage hen" sagde hun ærligt, hun kunne jo lige så godt sige at hun godt vidste hun var lidt på dybt vand: "Nej... nej det er fint" sagde hun, hun følte hun var ved at dø af sult, hun følte slet ikke hun kunne spise noget for tiden, men hun havde ikke lyst til at trænge sig på.
"Bare lidt vand" sagde hun i en rolig stemme.
Spike virkede meget venlig, men på den anden side så turde hun ikke rigtigt vurderer den slags mere, efter alt det med Gale.

[Deleted]

Han så på hende med et roligt blik, "du skal ikke undskylde," sagde han roligt, "jeg vil meget gerne hjælpe dig." Han anede ikke hvornår Nikki kom hjem og han forsøgte virkelig ikke at gå op i det, men han ville nok altid være den overbeskyttende storebror der holdt øje med sin lillesøster. Han kunne dog håndterer det så længe det ikke var Darius hun flirtede rundt med for hvor kunne Spike dog ikke fordrage den fyr!
Han så lidt på hende og gik over for at sætte vand over. Skønt hun afslog åbnede han alligevel køleskabet, "altså jeg har lidt lasange fra i går jeg overvejede at varme, er du sikker på du ikke vil have noget med?" Ikke at han var den mindste smule sulten, men han ville bare udelukke at hun takkede nej fordi hun var for høflig til at sige nej.

Som vandet begyndte at koge fandt han tekrusene frem og satte tebreve i. Han tog kopperne i hænderne og kom ind med dem til sofabordet. "Sæt du dig bare ned," sagde han roligt og gik tilbage i køkkenet for at smide lasangersterne i ovnen.
"Hvad bringer dig eller herhjem?" Spurgte han uden den mindste tone af anklage i stemmen som han satte sig ned i sofaen og så på hende. Der måtte jo være et eller andet der gjorde at hun var dukket op.

[Deleted]

Aurora smilede let, han var meget venlig, men det havde hun jo vidst siden første gang hun havde hilst på ham på Skt. Mungos. Tænk hvis hun var endt med at have et helt normalt liv? Sådan skulle det åbenbart ikke være, men dte vidste hun jo godt allerede i en ganske ung alder.
"Nej nej det er fint, jeg har ikke brug for mad" sagde hun og rystede let på hovedet, egentligt havde hun heller ikke lyst til at spise noget, det virkede bare så ligegyldigt. Hun ville hellere bare... Være væk fra Gale, trække vejret.
Selvom hun jo godt vidste hun ikke kunne flygte fra ham, så kunne hun jo godt tage en time out.

"Jeg vidste ikke lige hvor jeg skulle tage hen" sagde hun i en rolig stemme og kiggede ned af sig selv, som hun forsigtigt satte sig ned på hans sofa, som var hun bange for at hun ville ødelægge den.
"Jeg... Det er fordi jeg vil gerne have en abort, men jeg har ingen penge" sagde hun forsigtigt, hun havde troet at Gale ville give hende pengene, hvad havde han alligevel af interesse i at hun fik et barn? Aldrig før havde hun følt sig så nedslået omkring det hele.

[Deleted]

"Er du sikker?" Spurgte han som duften af lasange spredte sig i stuen fra køkkenet af. Han havde virkelig ondt af hende, det var synd at hun virkede så meget ude af den. "Altså nu vil jeg ikke spille klog eller noget, men alle har brug for mad." Informerede han i en afslappet tone. Hun mente nok næremere i dette minut-agtigt, men derfor kunne han jo godt lige understrege det alligevel.
Han smilede og rettede en smule på tshirten. "Det er også helt i orden, du kan blive lige så længe du har lyst." Sagde han roligt. Eller altså hun kunne nok ikke bliver flere år, det kunne godt være at Nikki ville blive lidt irriteret, men han kunne bare ikke finde på at sende hende tilbage hvor hun kom fra når hun nu så tydeligt ikke ville være der.

"Men Aurora, du var jo lidt langt henne da du kom som jeg husker det, jeg er ikke sikker på at du kan få en abort nu." Ærlig talt kunne han ikke huske hvor langt henne hun havde været, men han var ret sikker på at det allerede der havde været lige på grænsen.
Desuden kostede den slags jo penge. Måske han kunne snige noget ud, men det ville kunne koste ham hans job. Zarina havde jo selv betalt for det han havde bare bragt det hjem til hende. Der lød et mindre pling fra ovnen som den blev færdig med at varme maden han havde sat ind. Han rejste sig for at gå ud og hente den. I den anden hånd havde han et par tallerkener, den ene blev stillet foran Aurora, "sådan, hvis nu du skulle ombestemme dig." Sagde han varmt. "Men fortæl mig, hvad er der sket siden du kommer nu? Er du okay?" Hun ligede ikke en der var okay, men han blev jo nødt til at spørge.

[Deleted]

Hun trak på skuldrende: "Bare lidt så" sagde hun, egentligt så havde hun det ikke nemt med at spise for tiden. Hun var ret sikker på at hun ikke havde lyst til at leve mere, og egentligt havde hun jo også prøvet at slutte det uden den store success.
Denne gang vidste hun dog at det ville ende galt hvis først Gale fandt ud af det igen, så ville hun hellere se om nogen kunne hjælpe hende.
Det værste var dog hun ikke havde lyst til at spørge om hjælp, hun følte sig kun til besvær for tiden, og hun ville helst ikke ende med at flere mennesker følte at hun var i vejen i deres liv.

"Men jeg vil gerne have en abort" sagde hun i en fortvivlet stemme, som om at virkeligheden slet ikke var gået op for hende. Det var den nok heller ikke, hun var nok blevet en smule skadet af de år hun havde boet sammen med Gale, ja næsten to år var det jo blevet til efterhånden.
Aurora kiggede på ham ved hans spørgsmål, hun kunne godt huske at hun sidste gang fortalte at Gale havde voldtaget hende, ligesom at hun jo altså nu var gravid: "Han vil ikke give mig penge til en abort" sagde hun i en stille stemme: "Og jeg har ikke nogen penge..." sagde hun.
Tænk hvis han kunne finde på at gøre barnet ondt når det blev født? Han var jo et monster, og hun ville helt sikkert ikke få lov at tage på hospitalet.

[Deleted]

Et tilfreds smil gled over hans læber. Hvor han dog elskede at få ret også selvom det kun var i sådan en lille ubetydelig ting. Han rettede ryggen en smule inden han begyndte at øse op på hendes tallerken, "den er også virkelig god," faktisk kunne han godt mærke at han blev lidt sulten nu hvor maden stod foran ham. Han øsede derefter op på sin egen og tog en bid.
"Det er Nikki der har lavet den," informerede han hende random, som om hun havde nogen ide om hvem Nikki var. Det var selvfølgelig ikke til at vide at det var hans lillesøster når han ikke selv sagde det. Han tog en tår af teen han havde lavet til dem og skar en lille grimasse. Te og lasange var ikke den aller bedste blanding.

Spike sendte hende et medfølende blik. "Altså jeg vil meget gerne tage sig med ind til undersøgelse, men jeg er ikke sikker på at der er noget de kan gøre. Ikke hvis du er for langt henne i hvert fald." Sagde han i en rolig stemme. Han var godt klar over at det måske ikke var det hun havde lyst til at høre, men der var ikke rigtigt andet at sige i den sag. Selvfølgelig lavede han gerne en test for at være sikker, men han var næsten sikker allerede.
Han lyttede til hendes ord. Det kunne jo godt være at han havde været efter hende igen siden hun opsøgte Spike nu. "Hør hvis det er muligt for dig at få en abort, så snakker jeg med afdelingen, vi skal nok finde ud af det okay?" Han kunne se på hende at det ville betyde alverden for hende.

[Deleted]

Hun nikkede, hun anede ikke hvem Nikki var, men hun gik automatisk ud fra at det var hans kæreste. Det gjorde hende da heller ikke noget, at han havde en kæreste måtte da vise at han ikke var en kæmpe idiot trods alt.
"Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre.. Hvis jeg er gravid... Jeg, det kan jeg ikke være" sagde hun og rystede på hovedet. hvad nu hvis han slog hende imens hun havde barnet? Eller forgreb sig på hende? En ting var da at være gravid, en anden ting ville da være at tabe det på en eller anden forfærdelig måde: "Du ved slet ikke hvordan han er" sagde hun i en rolig stemme.

"Det ville være fint" sagde hun i en stille stemme, hun ville helst ikke være til besvær eller bare kræve en helt masse, men det her var virkeligt svært for hende at sætte ord på det hele. Både fordi hun var bange for at sige for meget, og fordi at hun følte skam.
"Jeg er nødt til snart at gå tilbage... Han går amok hvis han leder efter mig og jeg ikke er der" sagde hun, han var jo før kommet ind til hende hvor hun havde lagt og sovet, og lige nu havde hun ikke mod på at han gik helt amok næste gang hun kom hjem og havde brug for ham.

[Deleted]

Det var virkelig en forfærdelig situation hun sad i det var han slet ikke i tvivl om og han havde helt utrolig ondt af hende, men han kunne jo ikke gøre noget ved den fact at hun var gravid desværre. "Det skal nok gå alt sammen," sagde han i et forsøg på at berolige hende lidt. Han fik et kort flashback til da han havde sagt præcist det sammen til Zarina.
"Hvis ikke du kan få en abort, så kan du jo altid bortadopterer." Han var godt klar over at det ikke var så simpelt for en kvinde at give slip på sit barn, det ville jo være imod al fornuft og instinkt.

Hun havde ret i at Spike ikke anede hvem han var, men han var da lidt nysgerrig. "Så fortæl mig om det." Tilbød han, "jeg har tavshedspligt så du behøver ikke bekymre dig for at det går videre." Han tog en rolig bid af lasangen bare for at hun kunne tale frit uden at føle pres til det. "Men altså, jeg får sat gang i testene i morgen." Lovede han, "hvad med at du bliver her i nat og så kan vi tage på Skt. Mungos sammen i morgen?" Han havde godt nok fri, men gjorde gerne en undtagelse.
"Det lyder i hvert fald ikke som en person jeg vlle anbefale dig at tage tilbage til." Han skar en mild grimasse.

[Deleted]

Aurora rystede på hovedet: "Det siger du kun fordi du ikke kender ham" beklagede hun sig, tænk hvis Gale kunne finde på at slå hende ihjel? Hun anede slet ikke hvad hun skulle tro og lige nu var hun mest af alt bare frustreret over at hun nu måske også snart stod med et barn.
Hun nikkede, bortadopterer. Ja det kunne hun jo være nødt til. Mest af alt syntes Aurora bare dte var klamt at hun havde et barn i kroppen, især hans barn. Det kunne da godt være hun ville have børn en dag, men det skulle slet ikke være sådan her.
Hun ville gerne have børn når hun engang havde en familie.

"Han er bare forfærdelig og ond... Og voldelig... Jeg skulle bare have gjort rent ved ham fordi at min mor manglede penge, men ja.." sagde hun og kunne mærke tåre kom frem i hendes øjne, det var virkeligt ubehageligt at tænke på.
"Jeg kan ikke... Hvis han finder ud af jeg er væk... Han slår mig ihjel" sagde hun med frygt i stemmen.
Hun vidste ikke om han kunne finde på det, men hun var bange for at han kunne. Han var en ond og forfærdelig mand, og hun var ikek interesseret i nogensinde at se ham igen hvis hun kunne undgå det.