Do It Like... Wait...

[Deleted]

Isabella Collins

Kl. 18.30

Foran Isabella's forældres hus

---

Hvordan Tyler nogensinde havde ladet sig overtale til det her, det var han bare overhovedet ikke sikker på. Han vidste bare allerede nu at det var en dårlig idé. En ting var at Tyler i forvejen kunne være lidt speciel, men at møde svigerforældre? Det kunne bare KUN gå den forkerte vej.
Han sukkede kort og rystede på hovedet som de stod tæt ved huset de skulle ind i: "Altså, jeg siger bare det kommer til at gå galt" sagde han i et suk.
Forældre havde aldrig kunne lide ham, måske fordi de havde regnet ham ud på forhånd og måske bare fordi at Tyler generelt var lidt en skovl.

Han kiggede ned af sig selv, i det mindste havde han taget noget nogenlunde tøj på, og det havde Isabella nu også. Hun så godt ud som altid og Tyler smilede til hende ved tanken om at de to hørte sammen nu.
Hun var så perfekt i hans øjne, imens han selv var lidt af en klovn. Egentligt prøvede han bare at gøre sit bedste, desværre var det jo ikke altid helt godt nok.
Det håbede han dog at det blev en dag, de to holde jo af hinanden, og Tyler vidste at han nok skulle komme igennem alt det her lort, de havde da trods alt klaret sig sådan okay godt på det sidste.

[Isabella Collins]

Isabella kunne godt mærke, at hun var en smule nervøs over, at Tyler skulle mødes hendes forældre, selvom de ikke var biologiske forældre til hende, så havde hun jo boet hos dem siden de havde adopteret hende da hun kun havde været et par dage gammel, så i hendes hoved og deres hoveder, var de hendes forældre. Og det samme galt Ian, hendes adaptivbror.
Hun skubbede klapvognen med de to små i foran sig, som de gik hen ad den skønne gade som også var der hendes barndomshjem lå. Hun stoppede dog op ved Tyler ord, "Hey, rolig, det skal nok gå," sagde hun beroligende, og kyssede blidt hans kind og sendte ham så et varmt smil.

Hun havde ingen idé om, hvordan hun havde fået ham overtalt til det her, men hun frygtede nok lidt, at han stadig havde lidt dårlig samvittighed over, at have været hende utro, selvom hun var kommet mere eller mindre over det efterhånden. "De vil elske dig, det er jeg sikker på," sagde hun opmuntrende med et smil på læberne og kyssede hans læber ganske kort, hvorefter hun bankede på døren.
Døren blev hurtigt åbnet, og en kvinde i slutningen af fyrrende mødte dem med et smil på læberne, "Bella," hilste hun med en varm stemme, "Hej mor," hilste Isabella tilbage og de krammede hinanden, hvorefter kvinden hilste kærligt på de to små, "Skynd I jer ind, morfar venter på jer," sagde kvinden til Sam og Seb som begge hurtigt var uge af skoene og løbet afsted. Kvinden vendte så blikket mod Tyler, hvortil hendes smil forsvandt som dug fra solen. Hun var ligeglad med hans alder, mere eller mindre i hvert fald, hvad hun ikke var ligeglad med, var at hun havde set ham før, hun fandt dog hurtigt sin indre skuespiller frem, "De må være Tyler, mit navn er Olivia" sagde hun, og rakte ham hånden, selvom hun mest af alt lige nu havde lyst til at smække døren i hovedet på ham, "Kom indenfor," sagde Olivia, og slap hans hånd igen, som hun nok havde klemt en tand for hårdt.

Outfit

[Deleted]

Tyler smilede til hende, hun vidste tydeligt ikke hvor dårligt det var gået for ham tidligere når han havde mødt folks forældre, på en eller anden måde endte han altid med at gøre det helt... Mærkeligt. Forældre kunne bare ikke lide ham, måske fordi at de kunne aflæse at han ikke altid var den sødeste fyr.
"Hvad? Jeg er helt rolig" kommenterede Tyler flat, som om han nogensinde ville indrømme at han var nervøst, han var da roligt... Han var bare ret sikker påa t det nok skulle blive en ubehagelig oplevelse for både ham og hendes forældre, bare fordi at... Ja... Sådan blev det altid.

Tyler havde det stadig ok med de to børn, men han lavede ikke rigtigt noget med dem, det hele var lidt ubehageligt og Tyler var stadig overbevist om at han aldrig nogensinde ville blive en god far, altså de var da søde nok, men det interesserede ham bare ikke rigtigt.
Som kvinden åbnede døren og Tyler mødte hendes blik, kunne han et øjeblik mærke hans hjerte gå i stå, ja selvfølgelig.. Det var jo nemlig hans held, så hvorfor ikke? Nu ville det da helt sikkert aldrig komme til at gå galt.
"Dav dav" sagde han høfligt og dog stadig en smule akavet og rakte hende så hånden, og holde et let smil som hun klemte den lidt for hårdt, det her skulle nok blive en... Interessant dag.

[Isabella Collins]

Isabella smilede roligt til Tyler, "Godt, desuden er det jo kun et par timer, hvad skulle gå galt." sagde hun retorisk og smilede til ham. Hun elskede virkelig Tyler, og hun var bare glad for, at tingene var begyndt, at gå godt mellem dem igen, efter han havde været hende utro, selvom hun selvfølgelig stadig frygtede, at det ville ske igen, så vidste hun i det mindste nu, at hvis han kom meget fuld hjem til hende klokken lort om natten, så havde han dummet sig.
Hun var dog ikke typen som bag næg, hun ville hellere bare glemme det, og så komme videre, selvom mange havde spurgt hvorfor hun stadig var sammen med ham, og mange var helt overbeviste om, at han blot udnyttede hende, så havde hun fået en bedre mave fornemmelse omkring ham, selvom hun stadig ville ønske han tog mere initiativ når det kom til børnene.

Isabella bemærkede slet ikke den lettere akavet stemning som hendes mor i den grad mærkede. Det kunne godt være Olivia, var en ganske rolig og sød kvinde, men hun kunne godt mærke, at alene tanken om, at Tyler var kærester med hendes datter, fik hende til at se rødt, men hun ville heller ikke ødelægge noget for sin datter.
Isabella tog skoene af, og tog så Tylers hånd for at gå ind i stuen, hvor hendes far sad og allerede var i fuldsving med, snakke med Sam og Seb. "Arh, der har vi dem jo," sagde han og rejste sig for at gå hen og præsentere sig, hvortil han gav hånden til Tyler, uviden om, hvad der var sket mellem Olivia og Tyler. "Velkommen til, jeg hedder Owen," sagde han i et venligt smil, hvorefter Olivia kom ind i stuen, og prøvede meget ihærdigt, at skjule sin utilfredshed, "Bella, hjælper du mig ikke lige i køkkenet," sagde Olivia, som hun skævede mod Tyler, hvilket fik Isabella til at nikke, "Jo selvfølgelig," sagde Isabella roligt og slap Tylers hånd for at følge med sin mor ud i køkkenet.

[Deleted]

Tyler havde det virkeligt underligt lige nu, han syntes det var en underlig ting at møde folks forældre og da endnu mere de forældre man havde.. Været sammen med, også selvom det var nogen år siden efterhånden, det havde da heldigvis ikke være imens han kendte Isabella, så ville det jo først have været rigtigt uhyggeligt.
"Owen? Du må være Isabella's far?" spurgte han i en rolig stemme, og gav manden hånden. Han anede slet ikke hvad han skulle sige nu, han anede ikke hvordan han skulle reagerer på det her, måske han bare burde fortælle det hele til Isabella og sige til hende at de var nødt til at gå.
Han kunne da ikke bare sidde her og... Åh Gud han anede ikke hvordan han skulle gre.

Tyler stod blot i rummet, han anede ikke hvad han skulle sige, det her var virkeligt det mest akavede han havde oplevet og et øjeblik havde hna bare lyst til at gå med Isabella som der blev spurgt efter hende.
"Sååh... det er jo et dejligt hjem" sagde han og anede ikke hvad han skulle sige.
Han syntes bare det her var underligt, Tyler smilede kort for sig selv, og kiggede rundt, måske han bare skulle stå her og beundre det hele, uden at han behøvede sige noget til resten af verden, han kunne bare stå alene.

[Isabella Collins]

Owen og Olivia havde altid ønsket sig børn, og da de havde fundet ud af, at de ikke selv kunne få børn, havde de adapteret Isabella, hvis de dengang havde vidst, at hun havde haft en tvilling, havde de selvfølgelig adapteret hende med, men det var noget de først havde fundet ud af mange år efter.
Owen nikkede, "Det er jeg, ja," sagde han i en venligt smil. Selvfølgelig havde han det ikke super godt med, at Isabella havde fundet sig en kæreste, som var næsten tættere på Owens alder end Isabellas egen, men så længe hun var glad og havde det godt, ville han ikke stille sig i vejen.

"Jo, tak, men sid ned," sagde Owen roligt og gjorde en gestus med hånden, "Isabella snakkede noget om, at du er chefredaktør for en magisk avis?" sagde han, selv var både han og Olivia jo helt almindelig mugglere, de havde ikke kendt til magi før Isabella havde vist tegn på magi, så det var jo ikke en avis de kendte.
Isabella stod og snakkede med sin mor ude i køkkenet, mens hun hjalp med det sidste, selvom hun havde det ret skidt med, at have efterladt Tyler alene med hendes far. "Tyler?" kaldte Isabella ude fra køkkenet, hvilket fik hendes mor til at bide sig lidt i læben.

[Deleted]

Tyler satte sig ned som han blev det tilbudt, og smilede så i mod Isabella's far, ham havde han i det mindste ikke set før: "Ja jeg er redaktør for Profettidende" sagde han i en rolig stemme og kiggede i mod hendes far, om ikke andet måtte han jo bare snakke med ham hele aftenen.
"Det har jeg været nogen år efterhånden, jeg har altid været glad for at skrive, så det er jo lidt en drøm" sagde Tyler. Han havde jo været ansat af to omgange på grund af hans depression som han jo heldigvis ikke havde set noget til i flere år.
Nu kørte han bare fuld fart fremad, og det elskede han.

"Ja?" sagde Tyler inde fra stuen og var ikke sikker på om det betød at han skulle komme ud til hende, eller hun ville sige noget og bare sikre sig at han kunne høre hende.
"Skal jeg komme ud?" spurgte han i en rolig stemme og rettede sig op i sofaen.
Det her var en underlig situation, og han vidste ikke helt hvad han skulle mene. Men hvis Isabella fik det at vide så måtte han jo bare tage det med også, hun viste jo godt at Tyler tidligere havde været lidt rundt omkring.

[Isabella Collins]

Owen nikkede lidt med et venligt smil på læberne, "Imponerende, men Profettidende, det var da også den avis Isabella arbejde for på et tidspunkt, det var måske der I mødte hinanden?" spurgte han nysgerrig, men regnede nu ikke med, at hans fornuftige datter havde været sammen med Tyler dengang, dengang havde hun jo stadig gået på Hogwarts, og så havde hun jo dermed været mindre årig.
"Det er også vigtigt at følge sine drømme, men det må være et tidskrævende job," sagde Owen roligt og smilede venligt. Han vidste jo ting om Tyler som Isabella havde fortalt, han havde ikke hørt alle rygterne om Tyler og alle hans damer, og Isabella havde ikke fortalt sine forældre, at Tyler havde været i byen og været hende utro. Hun ville jo ikke sætte Tyler i dårligt lys, så nogen ting holdt hun bare for sig selv, eller snakkede med sine venner og veninder om.

Isabella nikkede lidt, selvom han ikke kunne se hende, det var nok bare en vane, når hun mente ja, "Ja, lige ud og til højre," kaldte hun tilbage, som han spurgte om han skulle komme derud. Det var ikke fordi hendes mor havde sagt noget omkring hende og Tyler, men Isabella kunne godt mærke, at der var noget galt, for hendes mor plejede altid at være meget mere glad og smilende, men hun slog det nok bare lidt hen, som at det måske kunne være svært, fordi Tyler var så meget ældre end Isabella selv var.
Isabella så lidt imod Tyler, "Kan du nå skålen deroppe?" spurgte hun, og pegede op på en glasskål, som skulle bruges til salaten, og sendte ham så et lidt undskyldende blik, for, at han havde skulle rejse sig for det, men han var trods alt højere end både hende og hendes mor, og der var ingen af dem som kunne nå. Olivias havde dog vendt ryggen mod dem, hun kunne godt mærke, at dette her ville blive en meget lang og meget stram aften. Helt ærligt, hvad var chancen også lige? Hun rømmede sig dog en smule, for lige at gøre opmærksom på, at hun også var der, og han skulle lige så meget som overveje, at røre Isabella, mens hun så det, så ville hun nok se rødt.

[Deleted]

"Ja det gjorde hun..." sagde han i et smil, der var dog ikke rigtigt så meget at sige om det, dengang havde det jo kke været så sper seriøst og Tyler havde jo heller ikke det bedste rygte for at behandle sine ansatte pænt. Men han var da glad for at han havde mødt hende.
"Og ja bestemt.. Men jeg kan jo arbejde en del hjemmefra, så det er dejligt" sagde han i en rolig stemme, det var jo også en fordel når man havde børn, ville folk jo nok sige. Men han var bare ikke så god til alt det her med børn, han ville egentligt helst bare... Ja... Have Isabella for sig selv.

Tyler gik ud i køkkenet og smilede i mod Isabella. Han ville helst undgå hendes mor, udelukkende fordi han ikke helt vidste om de var på god fod eller ej. Men altså hun havde da ikke været helt velvillig dengang de havde været i seng sammen, så hvis hun var sur kunne hun da bare rende og hoppe.
"Ja selvfølgelig" sagde han og tog skålen ned til hende som han smilede kærligt i mod hende. Selvom Tyler kunne være en lort, så var han stadig forelsket i hende selvom det var så længe siden de hade mødt hinanden.
Hun var en sød, smuk og fantastisk kvinde og selvom han havde det svært med børnene, så havde han det rigtigt godt med hende.

[Isabella Collins]

Isabella så imod Tyler som han kom ud i køkkenet, og sendte ham et varmt smil. Hun elskede virkelig Tyler, og hun følte da også, at de var ved at have styr på deres forhold igen, efter hans bytur. Hun gad i hvert fald ikke at nævne det for ham mere, hun prøvede bare at glemme det.
"Tak," sagde hun og sendte ham et varmt smil og tog imod skålen, som hun stillede på bordet, for at vende sig om mod ham igen, og lagde en hånd mod hans brystkasse, og kyssede så hans læber, ganske kort. Hun elskede ham virkelig, han var skøn og dejlig, og hun kunne se sig selv sammen med andre end ham.

"Jeg skifter lige Sam og Seb inden vi spiser, gider du hjælpe min mor med det sidste?" spurgte hun og kyssede hans læber på ny, og smilede til ham, før hun forsvandt ud af køkkenet og gik mod sit gamle værelse som hendes forældre havde indrettet til børne/legerum, til tvillingerne.
Olivia skulle lige til, at protestere, men Isabella havde allerede forfaldt køkkenet inden hun nåede det, hvorefter hun vendte blikket mod Tyler, "Du har bare at behandle Isabella ordenligt," sagde Olivia og så på Tyler med et meget alvorligt blik, før hun vendte tilbage på stegen som hun var ved at skære ud, og rystede lidt på hovedet.

[Deleted]

Som hun kyssede ham, gengældte han det og smilede roligt til hende. Hun var virkeligt en skøn pige og Tyler vidste et eller andet sted at de to nok skulle fungerer. Nok mest fordi at han gerne ville give hende en chance, og det ville han ellers normalt aldrig. Han var typen der bare rykkede videre til den næste når noget ikke fungerede, men hende her ville han gerne kæmpe for.
"Ehm ja... Det skal jeg nok" sagde han og kunne godt mærke han ikke var meget for at være alene med hende, mest fordi han frygtede hun ville sige et eller andet, som han egentligt ikke gad høre på.

"Og hvorfor skulle jeg ikke behandle hende ordenligt?" spurgte han i en lettere muggen stemme, hun skulle da nødigt snakke, det var da ikek fordi at han ikke havde behandlet hende pænt, nu var det jo hende der havde været hendes mand utro dengang.
Hun skulle ikke snakke for højt, Tyler havde ikke haft nogen kæreste eller nogen at stå til ansvar for dengang, muligvis Scarlett, men han havde jo fortalt hende sandheden for flere år siden og det hele var så godt som glemt.
Han var da ked af at han havde såret hende, men han havde jo heldigvis forandret sig.

[Isabella Collins]

Isabella smilede lidt i kysset, da Tyler gengældt det, hun var virkelig stadig utroligt glad for ham, og stadig lige så forelsket i ham, som hun hele tiden havde været. Han var så skøn og hun var sikker på, at det med børnene nok skulle komme en skønne dag, hun havde i det mindste lov til, at håbe.
"Tak," sagde hun kærligt og smilede til ham, før hun var forsvundet ud af køkkenet, hun var sikker på, at det her nok skulle blive en dejlig og rigtigt hyggelig aften. Hun manglede bare Isadora og lille Penelope og Allison, så var alle dem som Isabella holdt aller mest af, samlet under samme tag.

Olivia vendte rundt på hælene så hun stod med fronten mod Tyler, og så på ham med et blik som kunne dræbe, "Det kan godt være du kan snører Bella, med den der attitude, men ikke mig," sagde hun en kende hårdt, hun stolede ikke det mindste på Tyler, hun kendte alt for godt hans type, bare han fik noget på den dumme, så var han fuldstændig ligeglad med alt andet.
Okay måske Olivia havde et ret snævret syn på det hele, og hun havde nok ikke ret meget at have det i, andet end hun selv havde været faldet for hans charme engang. "Men det er måske her, du vil fortælle mig, hvordan du har ændret dig? Fortælle mig, hvor højt du elsker min datter og har planer om at gifte dig med hende?" spurgte hun og rystede lidt på hovedet.

[Deleted]

Tyler var udemærket godt klar over at denne her situation måske ikke var den bedste han kunne have sat sig selv i. Alligevel talte han sig selv til ro inde i hovedet. For det første, hvor skulle han vide fra at hendes mor var hendes mor?
For det andet var det jo ikke kun Tyler der havde lagt op til hende dengang, det var jo ikke voldtægt og for det tredje så var det hende der havde en mand og en familie ikke ham. Tyler havde jo altid bare fjollet rundt og haft det sjovt med alle mulige, det måtte Isabella da også kunne forstå hvis det skulle ende med at komme frem.
Han var typen der bare hyggede sig og havde det sjovt.

"Snørre? og hvem præcist skulle jeg narre? Jeg tror din datter kender mig en smule bedre end du"[/color] sagde han i en lettere bestemt stemme, hun skulle ikke bare sådan lige komme og spille smart, hun vidste jo absolut ingenting om ham. Sikkert ikke andet end hun huskede og hvad hun havde læst.
"Ændret mig? Undskyld mig dame hva damn snakker du om, du kender mig ikke engang, gider du slappe af" sagde han i en bestemt stemme, men forsøgte ikke at være alt for uhøflig.
Hvad bildte hun sig ind, bare sådan at stå og dømme ham?

[Isabella Collins]

Olivia så skeptisk på Tyler, "Det kan godt være hun kender dig bedre end jeg gør, men jeg kender din type Tyler," sagde hun og rystede på hovedet af ham. Hun var fyldt op med fordomme omkring player-typen, som hun bestemt havde sat Tyler i boks som. Hun vidste godt det var forkert, og at han havde ret i, at hun slet ikke kendte ham, men hun var nok bare blevet så overrasket over, at det var ham som Isabella var blevet kærester med.
Owen og Olivia havde jo også været ved, at gå fra hinanden i den periode, hvor hun havde været ham utro med Tyler. Det var jo normalt, at der var op og ned ture i forhold, og det var jo mange år siden, og Owen havde arbejdet meget dengang, hvilket bare havde været det sidste til, at skubbe Olivia over kanten og hun havde derfor været sammen med Tyler, noget hun havde fortrudt lige siden, ikke fordi det var ham, men fordi hun havde været Owen utro.

Hun hævede det ene øjenbryn af ham, "Og eftersom du ikke engang kan svare på mit spørgsmål, så vælger jeg, at tage det som et nej," sagde hun forsat i den hårde tone. Hun havde i forvejen været ret skeptisk over, at Isabella havde fundet sig en kæreste som var så meget ældre end hun selv var, og Olivia havde også godt hørt mange rygter om Tyler, og hun brød sig virkelig ikke om ham.
Hun sukkede tungt og satte en hånd for sin pande, mens hun rystede lidt på hovedet, og prøvede at samle sine tanker omkring det hele. Burde de fortælle Isabella sandheden, eller var det bedre at lade vær? Hun ville jo ikke have, at hendes forhold til sin datter gik i stykker på grund af det, men hun brød sig heller ikke om, at holde det hemmeligt for hende.

[Deleted]

Tyler rullede med øjnene, stod han virkeligt og fik en lektion om lviet fra some lady han havde kneppet en gang? Helt ærligt, det her var jo så langt ude som noget kunne være: "Er du sød at tage dig sammen, du ved intet om min type... Du er typen der er din mand utro kan jeg derimod sige" truede han igen.
Hun skulle ikke stå der og spille smart, tro at hun var noget eller at livet var nemt at leve, når hun ikke selv var en skid bedre.
Tyler orkede ikke at stå og have denne her diskussion med hende, især når det eneste hun lavede var at stå og spille bedre end ham, desuden kendte hun ham ikke, Tyler vidste godt at han var en idiot, men dte havde han ikke været overfor Isabella.

"Jeg svare ikke på dit spørgsmål, fordi at det ikke rager dig. Isabella er voksen og det samme er jeg, vi skal nok selv styre det" sagde han i en hård stemme.
Hvor var han dog træt af hende lige nu, han havde ikke set hende i så mange år og alligevel så prøvede hun bare at spille smart på grund af ingenting. Tyler skulle nok selv få styr på sit liv og hvis han selv skulle sige det, så gik det jo ret godt.