Do It Like... Wait...

[Isabella Collins]

Olivia så skarpt på Tyler, "Ved jeg intet om din type? Hvem fanden tror du, har siddet og trøstet og støttet Isabella, hver eneste gang du har trådt på hende?" spurgte hun og havde virkelig svært ved, at skjule sin vrede og bitterhed. Men det var nok også bare en meget normalt reaktion fra en mor, hvis barn, uanset alder, var blevet såret af et andet menneske.
Hun vidste godt, at Isabella selvfølgelig ikke fortalte hende alt, men hun følte bestemt selv, at de havde et ret godt mor-datter-forhold på trods af, at de ikke var biologiske. "Og du ved intet om, hvorfor jeg var min mand utro, så det skal du bare slet ikke blande dig i," sagde hun og bed sig hårdt i læben, hvor at holde sit toneleje lavt nok til, at de andre ikke skulle høre dem.

"Det er meget muligt hun er voksen, men hun er kun 22, hun har hele livet foran sig," påpegede hun, Isabella var Olivias lille pige, uanset hvor gammel hun end var efterhånden, så havde hun altid været mors pige, lige på det punkt havde Olivia virkelig svært ved, at give slip, selvom Isabella jo selv havde børn nu.
Hun sukkede tungt, "Jeg siger bare, at hvis du såre hende igen, Tyler, vil jeg gøre alt hvad der står i min magt, for at hun aldrig nogensinde vil se dig igen," sagde hun og vendte så ryggen til ham, for at skærer videre i kødet, som næsten var færdigt, så de kunne spise. Lige nu ville hun faktisk bare gerne, at de spiste, så hun kunne få Tyler ud af sit hus igen, og snakke med Owen, så de kunne blive enige om, om de skulle fortælle Isabella dette her, eller ej.

[Deleted]

Det her var den underligste situation Tyler overhovedet kunne forestille sig at være i: "Trådt på hende? Dame.. Du aner ikke hvad du snakker om" sagde Tyler og rullede med øjnene. Han lod sig overhovedet ikke påvirke af hende ord.
Generelt lod Tyler sig jo ikke påvirke af ret mange mennesker, og da slet ikke en der stod og spillede så smart. Den eneste der kunne ramme ham var Isabella, og hendes mor galt jo altså ikke i den sammenligning, da slet ikke når hun nærmest stod og truede ham: "Næ, men det gør dig fandeme til et skod menneske" sagde han i en afslappet stemme og trak på skuldrende, hun skulle ikke dømme ham.

"Og jeg siger bare at hvis du ikke lukke røven, så går jeg ind til din mand og fortæller dig hvad du render og laver" sagde han i en hård stemme og lagde armene over kors. Tyler var ikke bange for hende, generelt frygtede han ikke specielt meget i sit liv, og slet ikke så damer der truede ham.
"Er samtalen slut eller hvad?" spurgte han koldt, hun var virkeligt en underlig dame og Tyler havde ikke brug for at stå her og lytte til alt det hun havde at sige. Hun var generelt mere køn når hun havde hans pik i munden, hvilket ikke var et minde han havde lyst til at fremkalde sig lidt nu.

[Isabella Collins]

"Så det gør jeg ikke?" spurgte Olivia skeptisk med et hævet øjenbryn, troede han virkelig ikke, at hun havde lagt øre til, når Isabella havde været ked af det på grund af ting som Tyler havde gjort, eller ikke gjort for den sags skyld. Hun rystede lidt på hovedet, det var virkelig langt ude det her.
"Og du er bedre?" spurgte hun igen i den skeptiske tone. Isabella havde dog ikke fortalt Olivia, at Tyler havde været hende utro, men alene det, at han ikke ville tage ansvar overfor tvillingerne, var nok til, at Olivia ikke mente, at han var noget godt menneske.

"Han ved det da godt, så den der trussel kan du godt gemme langt væk," sagde hun koldt og rystede lidt på hovedet igen, hun kunne slet ikke overskue det her. Af alle mænd, hvorfor var det så lige Tyler, Isabella var blevet kærester med? Så hellere en som var 40 år ældre end hende selv, end Tyler.
"Så snart vi har fortalt det her til Isabella," sagde hun en kende hårdt, og pegede mod døren, som Isabella tidligere var gået ud af, som hun gik forbi ham og gik mod døren, "Bella, skat, må vi ikke lige snakke med dig?" spurgte hun og stoppede op i døren, og afventede at Isabella ville reagere.

[Deleted]

"Altså er denne her samtale slut eller hvad?" spurgte Tyler i en irriteret stemme, åh Gud hvor snakkede hun bare alt for meget lige nu og Tyler var itvivl om han bare skulle gå og sige til Isabella at han gerne ville hjem. Han var helt utroligt træt af det her, han havde heller ikke nogen idé om hvad hun ville med samtalen anyways.
"Hør jeg har ikke skrevet mig op til interview, Love... Er du sød at fortsætte med det du skal og lade mig være?" sagde han i en irriteret stemme, han var virkeligt træt af hende lige nu.
Hun var jo sikkert ikke interesseret i at høre på hans svar anyway. Han ville nok hellere bare høre på hende selv tale,, og sikker også at han gik fra hende. Men Tyler havde ikke tænkts ig at lade sig styre, hun kunne bare rende og hoppe.

"Du fortæller bare Isabella alt det du vil... Jeg er ligeglad dame, du kan ikke ramme mig" sagde Tyler i et grin, og kiggede i mod døren som Isabella gik forbi. Han viste ikke følelser for nogen og da slet ikke damer som stod og truede ham på livet.
Som Isabella kom ud i køkkenet rullede Tyler med øjnene, det her havde han ikke tænkt sig at lade hende fortælle: "Ja så det din mor kalder dig derud for, er fordi hun gerne vil fortælle dig at jeg har kneppet hende" sagde han og lagde armene over kors som han stirrede i mod moderen.

[Isabella Collins]

Olivias øjne slog gnister, og det var ikke på den gode måde, "Åh Gud, prøv dog for pokker at opfør dig som en voksen mand, i bare fem minutter," snærrede hun og rystede på hovdet, det var så dumt dette her, men hun vidste, at hun ikke ville kunne leve med sig selv, velvidne om, at hun havde været sammen med Isabellas kæreste, uden Isabella vidste det, selvom det var mange år siden.
"Lade dig være? Den dag du lader Isabella være, Tyler, hun er en sød pige, hun fortjener så meget bedre end dig," hun måtte tage sig selv i, ikke at begynde at råbe af ham, der var jo ingen grund til, at de andre skulle høre dem.

Isabella kom roligt ud i køkkenet, og smilede til dem begge to, "Hva så?" spurgte hun med et smil på læberne, som hun lænende sig op af dørkarmen. Stemningen virkede en smule trykket, men Isabella kunne ikke rigtigt regne ud hvorfor. Det kunne jo ligeså vel bare være fordi de ikke havde vidst, hvad de skulle snakke om.
Begge kvinder spærrede øjnene op og stirrede på Tyler, som han begyndte at snakke om, hvorfor Olivia havde kaldt Isabella ud i køkkenet. Isabella mærkede hvordan hendes øjne blev blanke og hendes hjerte gik i stå, "Du har.. I har.. Hvad?!" udbrød Isabella pludselig, og fik næsten helt kvalme ved tanken. Olivia sendte et meget skarpt blik tilbage på Tyler, før hun vendte blikket mod Isabella, "Bella, skat, det Tyler prøver at sige er.." begyndte hun som snakkede hun til en lille pige på 5 år, men Isabella afbrød hende ved at ryste på hovedet, "Nej, bare nej," sagde hun og forsvandt ud af køkkenet igen, og gik uden hverken sko eller jakke ud i baghaven og satte sig på en af de to gynger, hun havde bare brug for luft lige nu. "Flot, Tyler, rigtigt flot," sagde Olivia opgivende.

[Deleted]

Tyler var bare hidsig, sur og irriteret. Hvordan kunne hun stå og få HAM til at se ud som lorten? Var hun fuldkommen fra den? Han havde intet gjort galt, han havde været single og bare været i byen, hun havde været en kæmpe idiot.
Tyler var desuden også ligeglad, Isabella kunne jo ikke lige noget, det var jo før han overhovedet mødte hende og hvis alle tøserne i det her hus bare havde tænkt sig at hade ham for noget der ikke var hans skyld, jamen så kunne han da bare skride.
På mange punkter var han nok bare lige så hård som han altid havde været på de her punkter.

"Jamen i lige måde" sagde han og lagde armene over kors, nu var det her jo bare begyndt at blive latterligt.
"Ja pisse flot ikke? Men du må jo hellere løbe efter hende så i kan bonde over det her og være rigtigt mor og datter agtige" sagde han og lænede sig op af køkkenbordet, Tyler havde en facade på hundrede vægge, og når de først var kommet op så brød han dem ikke ned igen.
Det var da også derfor han ikke havde tænkt sig at gå efter Isabella, lige nu var han bare su rog havde lukket ned, de kunne fandeme rende og hoppe lige nu.

[Isabella Collins]

Olivia rystede lidt på hovedet, "Og du syntes ikke det var mere på sin plads, at du gik efter hende og snakkede med hende?" spurgte hun og sendte ham et lidt sigende blik. Hun ville ikke have noget imod, at gå efter Isabella, og snakke med hende omkring det, men hun ville også lige give Tyler en chance for, at rette op på det, som hun mente var hans fejl.
Selvfølgelig vidste Olivia godt, at Tyler ikke ligefrem havde voldtaget hende eller noget dengang, men hun havde været ked af det, over et skænderi hende og Owen havde haft, ellers havde hun aldrig været ham utro.

Olivia så lidt på Tyler, "Nå? Går du efter hende og snakker med hende eller skal jeg?" spurgte hun så med hænderne i siderne, faktisk ville hun hellere ind og snakke med Owen, så han også vidste hvad der foregik, og så ville hun også gerne lige nå, at sige hej til sine børnebørn, i tilfælde af, at Isabella og Tyler valgte at tage hjem igen.
Isabella sad udenfor, på en af gyngerne, hun ved ikke helt om hun skulle være sur, ked af det, eller om hun måske bare overreagerede, det var jo trods alt Tyler, måske hun bare skulle have set den komme. Hun vippede lidt med den ene fod, så gyngen begyndte, at bevæge sig lidt. Hun vidste slet ikke hvad hun ville lige nu.

[Deleted]

Tyler havde seriøst bare lyst til at pande hende en, men han var godt klar over at det nok ikke var det klogeste i verden: "Jamen du går bare, du vil vel ikke ligefrem lade MIG gøre det?" sagde han irriteret.
Desuden gad han slet ikke snakke med Isabella lige nu, han var alt for stædig og sur. Desuden fattede han slet ikke kvinder, hvad var der overhovedet at blive sur over? De havde jo slet ikke været sammen dengang og der var jo ingenting at sige omkring det, folk var bare komplet latterlige.

"Er du sød bare at damne væk, trunte?" sagde Tyler i en sur kommentar, han var simpelthen så træt af det hele lige nu, han havde mest af alt bare lyst til at flippe ud på hende, han prøvede bare lige at trække vejret.
Han var virkeligt træt af at være i et forhold nogengange, der var så meget drama. når han var single kunne han da bare smække døren i hovedet på tøser som bare begyndt at være alt for latterlige, lige nu mente han dog ikke hun som sådan var latterlig, han forstod bare ikke den voldsomme reaktion hun kom med, hun måtte da komme videre.

[Isabella Collins]

Olivia rullede let med øjnene, "Så bliv dog voksen," kommenterede hun blot, da hun fandt Tylers opførelse virkelig barnlig. Havde det været hende i Tylers sted, så var hun løbet efter Isabella for at trøste hende og give hende en ordenlig forklaring, men at Tyler gjorde det stik modsatte, viste bare Olivia, at han slet ikke fortjente hendes datter.
"Gider du godt opføre dig ordenligt? Jeg bor her, hvis du ikke vil se på mig, så er døren lige dér," svarede hun surt tilbage, og pegede mod hoveddøren, selvom hun vidste det nok ville knuse Isabella.

Olivia gik mod havedøren og ud imod Isabella, da Tyler tydeligvis ikke havde tænkt sig det. Hun gik over imod Isabella som stadig sad på en af gyngerne. "Hey skattepige, kan vi ikke lige snakke om det?" spurgte Olivia, hvilket fik Isabella til, at se op på hendes mor.
"Jeg vil ikke snakke med dig lige nu.. Vi tager hjem," sagde hun og rejste sig fra gyngen og gik indenfor, mens Olivia blev udenfor. Hun kiggede imod Tyler, "Finder du Sam og Seb? Så siger jeg til min far vi tager hjem," spurgte hun i et snøft, hun ville bare gerne hjem, hun havde slet ikke lyst til, at være her lige nu.

[Deleted]

Tyler kiggede i mod kvinden, hun var da virkeligt en irriterende person at være i nærheden af, men på dne anden side overraskede det ham ikke at de havde været sammen, nu havde han jo været fuldkommen ligeglad med hvem han var sammen med, og ligegydigt hvor dumme de end måtte være.
"Tager vi hjem? Amen nu var det jo lige så hyggeligt" sagde han i baggrunden som han hørte moderen snakke med Isabella, det var naturligvis mere til hendes snotdumme mor end det var til Isabella. Det var ikke fordi at han ville såre Isabella, han gad bare ikke stå og være følsom i nærheden af andre mennesker.

"Men ja lad os tage hjem, her er død sygt anyway" sagde han i en rolig stemme, og gik ind i huset igen i et forsøg på at finde de to børn, han anede ikke hvor de var stukket hen, det var jo som at holde styr på en sæk lopper
Dog ville han gerne hjem, om ikke andet fordi han så var fri for denne her ubehagelige stemning.
Han forstod dog ikke hvorfor folk var så sure lige pludseligt, det var jo længe siden og der havde jo ikke ligefrem været noget i det. Han havde desuden været single.

[Isabella Collins]

Isabella vidste inderst inde godt, at hun ikke kunne tillade sig, at blive sur over dette her. Men det ændrede ikke på, at tanken om, at Tyler havde været sammen med hendes mor, ikke lige var den fedeste. Det var rigeligt, at vide han havde været sammen med hendes søster, Isadora, vel og mærkede imens Isabella selv havde været gravid med Tylers børn.
"Du gør det ikke bedre, Tyler," sagde Isabella i en næsten følelses forladt tone, uden overhovedet at se på ham. Hun gik pænt ind og sagde farvel til sin far, som ikke helt havde fanget hvad der var sket, da det hele sådan set, var gået ret hurtigt.

Hun vidste ikke helt, hvad hun skulle sige eller gøre lige nu. Hun ville bare gerne hjem. Som Tyler gik på jagt efter børnene, gjorde Isabella det samme. Hun var virkelig glad for, at det ikke var trillinger de havde fået. Med tvillinger var der i det mindste en hånd til hver.
"Jeg har fundet dem," kaldte hun til Tyler, og gik ud i gangen med Sam og Seb, en i hver hånd, og begyndte, at give dem sko og jakke på. "Nu tager vi hjem og hygger, ikså?" sagde hun med et smil på læberne, da hun bestemt ikke mente dette her skulle gå ud over børnene. Hun tog så selv sko og jakke på, og satte Sam og Seb i klapvognen, før hun tjekkede en ekstra gang om de havde husket det hele.